SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser
Hent udgivelsen (2.846 KB)
Del
Rapport

En vej til arbejdsmarkedet med de boligsociale indsatser

Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne

Del
I denne rapport har VIVE, Rambøll og Naboskaber undersøgt beskæftigelsesmæssige udfordringer, som unge og voksne beboere oplever i de udsatte boligområder. Desuden er det klarlagt, hvordan der iværksættes boligsociale aktiviteter, der har til formål at bringe beboerne tættere på arbejdsmarkedet og ind på arbejdsmarkedet. Rapporten præsenterer derudover centrale aktørers vurderinger af den boligsociale indsats’ gennemslagskraft og effektmålinger af boligsociale aktiviteter, der er i stand til at bidrage til, at unge får et fritidsjob og fastholder dette fritidsjob.

Baggrund:
Landsbyggefonden har i perioden 2011-14 uddelt 1,76 mia. kr. til udsatte boligområder, hvor midlerne er gået til boligsociale indsatser og huslejestøtte. Uddelingen af midler er sket på baggrund af en boligaftale, der blev indgået i 2010 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Formålet med boligaftalen var dels at styrke indsatsen i de såkaldte ghettoområder med henblik på at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder, dels at forebygge en negativ udviklingsspiral i udsatte boligområder.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Rambøll Management Consulting og Naboskaber står for evalueringen af Landsbyggefondens 2011-14-midler. Evalueringen har til formål at tilvejebringe viden om boligsociale aktiviteters effekter og resultater inden for følgende fire temaer:
• Forbedret skole og uddannelse
• Forøget beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige tættere på arbejdsmarkedet
• Kriminalitetsforebyggelse
• Forbedrede forældrekompetencer og forøgelse af børns trivsel.

Konklusion/resultater:
Hovedresultatet i denne forskningsrapport er, at boligsociale indsatser kan være med til at bane vejen ind på arbejdsmarkedet. Flere unge får et fritidsjob og fastholder dette fritidsjob året efter, at de deltog i et lommepengeprojekt eller fritidsjobindsats.

Der er endvidere en tendens til, at flere kvinder med ikke-vestlig baggrund påbegynder en uddannelse, efter at de er blevet uddannet i netværksmødre-aktiviteten.

Centrale aktører på beskæftigelsesområdet vurderer på tværs af samtlige boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 11-14 midler, at de boligsociale indsatser har en positiv virkning på beboernes kendskab til livet på en arbejdsplads, på deres motivation og troen på egne evner. De oplever også, at de boligsociale indsatser bidrager til at bringe nye faglige perspektiver og metoder i spil i forhold til at skabe forandringer for målgruppen.

Endelig er der en oplevelse af, at de boligsociale indsatser har bidraget til et bedre tværsektorielt samarbejde, men at der er behov for en fortsat proces om afklaring af rolle-og ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet.

Anbefalinger:
På baggrund af de analyseresultater og effekter, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale beskæftigelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fire anbefalinger til den fremadrettede indsats for at få beboere tættere på og ind på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne bærer det primære ansvar på beskæftigelsesområdet, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning.

Opmærksomhed på forankring af deltagernes positive forandringer:
Denne anbefaling er målrettet de boligsociale medarbejdere, og anbefalingen er, at de boligsociale aktører har en opmærksomhed på, at der tænkes i og skabes overgange for deltagere i en aktivitet til en anden for at fastholde og dermed forankre den opnåede positive progression og for at skabe yderligere progression. Med de boligsociale aktiviteter kan forskellige løft opnås afhængig af beboernes udgangssituation, og i tilrettelæggelsen af aktiviteter er det derfor vigtigt at udvikle aktiviteterne, så de kan bygge oven på hinanden til gavn for beboerne.

Prioritering af samarbejde og afklaring af rolle- og ansvarsfordeling mellem helhedsplan, jobcentre og lokale virksomheder:
Denne anbefaling er henvendt til både de boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere og lokale virksomheder. Anbefalingen er, at såvel boligsociale medarbejdere og kommunale medarbejdere får tildelt ressourcer til at indgå i et samarbejde om at få flere i beskæftigelse. Det kræver tid og engagement at opbygge et tværsektorielt samarbejde på beskæftigelsesområdet; både på det udførende og strategiske niveau. Det kræver ligeledes ressourcer at indgå i et samarbejde med lokale virksomheder. For at samarbejdet skal fungere optimalt, skal de involverede aktører prioritere at sætte sig ind i hinandens organisatoriske rammer og mål. Der skal være klarhed over rolle- og ansvarsfordeling, og alle parter skal fokusere på at skabe betingelserne for, at det boligsociale arbejde kan tænkes som understøttende for de kommunale mål på beskæftigelsesområdet.

Fokus i det strategiske arbejde på, hvem der handler, og hvordan der handles i forhold til at få fat i unge, der ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse:
Denne anbefaling er målrettet beslutningskompetente aktører på det strategiske niveau i helhedsplaner og på det kommunale beskæftigelsesområde. Der er en stor gruppe af unge, der slipper taget med uddannelse, når de går ud af grundskolen, og de kommer ikke i beskæftigelse. De er i stor risiko for at forblive i NEET-gruppen; gruppen, der ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse. Derfor er der afgørende behov for at gribe disse unge i forbindelse med færdiggørelse af grundskolen og bygge bro til uddannelsessystemet. For at opspore disse unge kræver det, at alle involverede aktører rundt om de unge er opmærksomme på de, der ikke har planer om uddannelse eller beskæftigelse. Det skal afklares, både hvad de har lyst til, og de barrierer, der måtte være for at komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver beslutninger på strategisk niveau om rolle- og ansvarsfordeling i forhold til at identificere målgruppen, rekruttere dem til forløb, iværksætte forløb og bygge bro til det ordinære uddannelsessystem og til arbejdsmarkedet.

Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale:
Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejder er et særligt potentiale i det boligsociale arbejde. Det er også særligt, at der er en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaseret og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg. Metodefrihed skal til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere udvikles.

Metode:
Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at beboere får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Datagrundlaget består i registerdata, der beskriver karakteristika ved beboerne og deres udvikling i forhold til beskæftigelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 57 centrale aktører, der arbejder med beskæftigelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 47 boligsociale projektledere og medarbejdere, 41 samarbejdspartnere og 69 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på beskæftigelse.

Der er endvidere foretaget effektmålinger.

I de udsatte boligområder er der en koncentration af beboere, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, eller som står helt uden for arbejdsmarkedet. Denne koncentration er et resultat af den socioøkonomiske segregering, der er på boligmarkedet (Andersson, Bråmå & Holmquist, 2010; Andersen, 2002, 2005; Andersen & Ærø, 1999; Massey, Gross & Shibuya, 1994). Den almene boligsektor har til formål at tilbyde kvalitetsboliger til samfundets udsatte grupper, og deri ligger, at socialt udsatte grupper bor i de almene boliger. De bor fortrinsvis i en række bestemte boligområder, der fra 1980’erne og frem har udviklet sig til at være udsatte boligområder med en koncentration af beboere, der socialt og økonomisk har vanskeligere ved at klare sig, end de fleste har.

I 2011 stod 41 pct. af de 25-50-årige beboere i udsatte boligområder uden for arbejdsmarkedet. 26 pct. af de 25-50-årige mænd havde stået uden for arbejdsmarkedet i mere end 5 år, og 35 pct. af de 25-50-årige kvinder havde stået uden for arbejdsmarkedet i mere end 5 år. Derudover var hver fjerde beboer i alderen 25-50 år en del af restgruppen i 2011. Restgruppen er de personer, der hverken har et job, en uddannelse eller er i gang med uddannelse.

Ved indsatsens start var der således massive udfordringer relateret til beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den type af jobudsathed, der kendetegner beboerne i de udsatte boligområder, hænger blandt andet sammen med typen af job, som beboerne kan varetage, og med typen af kvalifikationer og kompetencer, som beboerne har. Der er to store beskæftigelsesudfordringer knyttet til beboerne i de udsatte boligområder. Den ene er at sørge for, at de, der er i arbejde, fastholdes på arbejdsmarkedet, og den anden er, at de, der står uden for, bør komme tættere på og ind på arbejdsmarkedet.

Gruppen af beboere, der ikke er i beskæftigelse, kan differentieres i de, der er arbejdsmarkedsparate, og de, der ikke er. Særligt gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate beboere er en udsat og sårbar gruppe. Typisk har denne gruppe store og komplekse problemer, der rækker ud over det ikke at have et job. Den indsats, der skal gøres for, at disse beboere kommer i job, er mere omfattende end blot en beskæftigelsesrettet indsats. Der kan være tale om eksempelvis psykiske problemer, misbrug og/eller dårlig fysisk sundhed, der skal håndteres, førend der kan arbejdes med at finde et job.

Denne rapport beskriver, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler påvirker unge og voksne beboeres beskæftigelseschancer. 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, hvor aftalepartierne besluttede, at Landsbyggefonden skulle uddele 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. I perioden 2011-14 kunne 220 mio. kr. årligt uddeles til boligsociale indsatser og op til 220 mio. kr. til huslejenedsættelse. Der blev uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser, og resten af puljen blev anvendt til huslejenedsættelser.

Boligaftalen i 2010 har som overordnet mål, at antallet af de politisk udnævnte ghettoområder skal halveres, og at disse ghettoområder skal forandres, så de bliver attraktive boligområder, der er fuldt integreret i det øvrige samfund. Konkret i forhold til de boligsociale indsatser har formålet været at fastholde en betydelig og langsigtet boligsocial indsats for at forbedre de sociale vilkår i de almene boligområder – både i de udnævnte ghettoområder og i områder, hvor der er risiko for en negativ udviklingsspiral. Indsatserne skulle have fokus på at fremme (Socialministeriet, 2010):

  • Trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge
  • Beskæftigelses- og erhvervsmuligheder
  • Kultur- og fritidstilbud i områderne.

Med 2011-14-midlerne er der således tale om en videreførelse af de boligsociale indsatser, der blev uddelt med Landsbyggefondens 2006-10-midler. Boligaftalen definerer, at de boligsociale indsatser og huslejestøtte gives til ”udsatte almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer” (Landsbyggefonden, 2010). 2011-14-midlerne er med en ny boligaftale i 2014 blevet videreført med de såkaldte 2015-18-midler.

1.1           Formål

Formålet med denne rapport, der er en del af den samlede evaluering af Landsbyggefondens 2011-14-midler, er at øge den eksisterende viden om, hvordan og hvorfor boligsociale indsatser rettet mod beskæftigelse virker, samt hvordan forskellige typer af aktiviteter virker for forskellige målgrupper.

De forskningsspørgsmål, der behandles i denne rapport er:

  • Hvilke beskæftigelsesrettede aktiviteter iværksættes, i forhold til unge og voksne beboere for at få dem tættere på og ind på arbejdsmarkedet?
  • Hvordan er udviklingen i beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?
  • Hvem er deltagerne i konkrete aktiviteter, og hvordan afspejler de de øvrige beboere i boligområderne?
  • Hvordan arbejdes der med beboerne i de konkrete aktiviteter, og hvilken organisering og samarbejde er der mellem de centrale aktører på beskæftigelsesområdet?
  • Hvilken gennemslagskraft har udvalgte aktiviteter for unge og voksne beboeres chancer for beskæftigelse?
  • Hvilken betydning har organisering og samarbejde for aktiviteternes gennemslagskraft?

Gennemslagskraft er både forstået som effekter, tendenser og oplevet virkning. Effekter og tendenser af de boligsociale aktiviteter måles på forskellige beskæftigelsesmæssige forhold: uddannelse, beskæftigelsesstatus, overførselsindkomst og restgruppen. Oplevede virkninger undersøges på baggrund af boligsociale aktører og samarbejdsaktørers vurderinger af indsatsernes gennemslagskraft.

Effekter og tendenser undersøges med udgangspunkt i kvantitative data, der dækker samtlige beboere i samtlige helhedsplaner. De oplevede virkninger undersøges på baggrund af en telefonisk spørgeskemaundersøgelse til centrale aktører, mens undersøgelse af arbejdsmetoder, organisering og samarbejde primært gennemføres på baggrund af kvalitative casestudier i 14 boligområder, der dækker seks udvalgte aktiviteter: lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb, brandkadet, projekt- og eventforløb og netværksmødre.

Boligsociale indsatser som de, der er finansieret af 2011-14-midlerne, omtales i den internationale forskningslitteratur som area-based interventions. Der er forskellige boligpolitiske traditioner for at have disse indsatser i Skandinavien og i resten af Europa. I varierende omfang og hyppighed gennemføres boligsociale indsatser. Erfaringerne med disse indsatser er forskellige, og det kan både skyldes forskelle i indsatser og kontekst samt forskelle i, hvordan indsatserne er evalueret. Svenske resultater peger på, at de boligsociale indsatser ikke har den store gennemslagskraft i forhold til strukturelle problemer som eksempelvis arbejdsledighed (Andersson & Bråmå, 2004), mens resultater fra England baseret på indsatsen ”New Deal for Communities” finder, at flere beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, kommer i job som følge af indsatsen, og at indsatsen har størst effekt for de grupper af beboere, der forud for indsatsen var i jobtræning, fuldtidsstuderende og modtog en ydelse for ikke at være arbejdsduelig (Romero, 2009). Tidligere undersøgelser af både Regeringens Byudvalg (1994-98) og af Landsbyggefondens 2006-11-midler peger på, at den boligsociale indsats har ført til, at flere ledige kom tættere på arbejdsmarkedet (Christensen & Geerdsen, 2016; Jakobsen & Larsen, 2016). Arbejdsledigheden falder blandt beboere, der har modtaget boligsociale indsatser. For mænds vedkommende er vejen ud af ledighed ofte, at de kommer i job, mens vejen ud for kvinderne oftere er, at de går i gang med en uddannelse (Christensen, 2013; Christensen & Geerdsen, 2016). Tilsvarende finder Center for Boligsocial Udvikling, der har evaluereret beskæftigelsesrettede indsatser i otte udsatte boligområder, at indsatserne bidrager til at få beboere tættere på arbejdsmarkedet og i flere perioder væk fra offentlig forsørgelse, omend ikke til, at beboerne kommer i fuld beskæftigelse (Sigurd m.fl., 2011). Endvidere viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at disse indsatser kan reducere antallet af beboere, der er passive kontanthjælpsmodtagere, og at indsatserne har en tendens til at påvirke kvinder mere end mænd, og personer med etnisk minoritetsbaggrund mere end personer med dansk baggrund (Sigurd m.fl., 2011).

1.2           Sammenfatning og konklusion

Denne rapport er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at beboere får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Datagrundlaget består i oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering, registerdata, der beskriver karakteristika ved beboerne og deres udvikling i forhold til beskæftigelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 57 centrale aktører, der arbejder med beskæftigelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 47 boligsociale projektledere og medarbejdere, 41 samarbejdspartnere og 69 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på beskæftigelse.

Hovedkonklusionen i denne forskningsrapport er:

  • Boligsociale indsatser kan være med til at bane en vej for beboere ind på arbejdsmarkedet. De boligsociale indsatser bidrager således til en velfærdsmæssig løsning på beskæftigelsesområdet.
  • Flere unge får et fritidsjob og fastholder det året efter, at de har deltaget i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobindsats. Chancen for at få og fastholde et fritidsjob er tre gange større for unge, der deltager i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobindsats i forhold til unge, der ikke gør.
  • Der er en tendens til, at flere kvinder med ikke-vestlig baggrund påbegynder en uddannelse, efter at de er blevet uddannet i netværksmødre-aktiviteten.
  • Centrale aktører som kommunale medarbejdere, frivillige og boligorganisationsmedarbejdere på beskæftigelsesområdet vurderer, at de boligsociale indsatser har en positiv virkning på beboernes kendskab til livet på en arbejdsplads, på beboernes motivation og troen på egne evner.
  • Centrale aktører vurderer, at de boligsociale indsatser bidrager til at bringe nye faglige perspektiver og metoder i spil i forhold til at skabe forandringer for målgruppen.
  • Centrale aktører vurderer, at de boligsociale indsatser har bidraget til et bedre tværsektorielt samarbejde, men at der er behov for en fortsat proces om afklaring af rolle- og ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet.

1.2.1         Beboernes uddannelses- og beskæftigelsesprofil i de udsatte boligområder

I kraft af den segregering, der er på boligmarkedet, som medfører, at den almene boligsektor rummer samfundets svageste grupper, finder vi, at beboerne i de udsatte boligområder generelt har en svagere uddannelsesbaggrund og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Generelt gælder det også i de udsatte boligområder, at beboere med ikke-vestlig baggrund i gennemsnit har større uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer, end beboere med dansk baggrund har. Det er dog væsentligt at fremhæve, at de udfordringer, som beboere med ikke-vestlig baggrund i de udsatte boligområder har, i stort omfang svarer til de udfordringer, som ses blandt den del af befolkningen med ikke-vestlig baggrund, som bor i andre dele af boligmarkedet end i de udsatte boligområder. Modsat er tilfældet for beboere med dansk baggrund i de udsatte boligområder, idet de har markant større uddannelses- og beskæftigelsesmæssige udfordringer end øvrige etnisk danske personer, der ikke bor i de udsatte boligområder, har. Der er således en markant stærkere socioøkonomisk selektion af udsatte personer med dansk baggrund til de udsatte boligområder, end der er af personer med ikke-vestlig baggrund. Det peger på, at der er brug for et samlet og generelt løft blandt personer med ikke-vestlig baggrund, uanset hvor de bor, mens der er brug for et særligt løft af beboere med dansk baggrund i de udsatte boligområder.

Der er således en væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens blandt beboere i de udsatte boligområder sammenlignet med befolkningen generelt. I 2016 er andelen af 25-50-årige beboere med dansk oprindelse i beskæftigelse 60 pct. og 40 pct. for beboere med ikke-vestlig oprindelse. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen i befolkningen 78 pct. for personer med dansk oprindelse og 50 pct. for personer med ikke-vestlig baggrund. 32 pct. af beboere med dansk oprindelse står uden for arbejdsmarkedet, og 36 pct. af beboere med ikke-vestlig baggrund står uden for arbejdsmarkedet. I befolkningen generelt står 12 pct. af personer med dansk baggrund og 30 pct. af personer med ikke-vestlig baggrund uden for arbejdsmarkedet.

For beboere, der modtager kontanthjælp, er der en stor andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2011, der fortsat er jobparate kontanthjælpsmodtagere i både 2 og 5 år senere. Blandt 25-50-årige jobparate beboere, der i 2011 modtog kontanthjælp, er omtrent 66 pct. i 2013 stadig på kontanthjælp, heraf er 42 pct. fortsat vurderet jobparate. I 2016 er 51 pct. af de jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat på kontanthjælp, heraf er 20 pct. stadig vurderet jobparate, mens 31 pct. ikke er længere er vurderet jobparate.

Disse beskæftigelsestal peger på, at det er en stor reserve af arbejdskraft i de udsatte boligområder, men at der samtidig er væsentlige barrierer for at aktivere denne reserve. De typiske barrierer består i, at beboerne ikke har de kompetencer, som det lokale arbejdsmarked efterspørger, og at beboerne har en række udfordringer ud over beskæftigelse, som også kræver håndtering forud for at komme ind på arbejdsmarkedet. Ligeledes er der en barriere i, at beboerne ikke er i netværk, hvor der er viden om jobmuligheder, og således når de ikke at gøre sig selv aktuelle i forhold til de mulige job.

En af de vigtigste veje ind på arbejdsmarkedet går via uddannelsessystemet. Det gælder for 25-50-årige beboere, der står uden for arbejdsmarkedet, at de har færre uddannelsesmæssige kompetencer, og der er en overrepræsentation, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. For denne gruppe er der brug for en uddannelsesmæssig opkvalificering for at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe også typisk er udfordret på en række andre parametre end uddannelse, og at et uddannelsesløft blot er et af flere løft, der skal til, for at vejen ind på arbejdsmarkedet er banet. Det handler blandt andet om selvværd, sociale kompetencer, sprogkundskaber, fysisk og psykisk velbefindende.

Blandt de unge 16-24-årige i boligområderne er der også væsentlige udfordringer forbundet med at finde vej ind i uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Omtrent hver femte unge er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse, hvor det tilsvarende gælder for hver tiende unge i alderen 16-24 år i befolkningen. Blandt de unge, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke er i gang med en uddannelse, er der fra 2008 og frem en stigning i andelen, der afslutter folkeskolens afgangseksamen. Imidlertid er der tegn på, at der er en stor del af disse unge, der, når de er 24 år, stadig ikke er i gang med eller har fået taget en uddannelse. Det tyder på, at der i overgangen fra folkeskolen til uddannelse eller arbejde tabes unge, der ikke bliver fanget op igen. Der er derfor behov for et særligt fokus på denne gruppe, fordi valg i ungdomsårene har afgørende betydning for fremtidige livschancer.

Endelig gælder det, at fra 2004 og frem stiger andelen af unge i de udsatte boligområder, der går i gang med en uddannelse. I 2004 er det hver anden unge, der er studerende, og i 2015 er det 6 ud af 10 unge i de udsatte boligområder. I befolkningen generelt er det 55 pct. af unge i 2008, der er studerende, og 65 pct. i 2015. Andelen af studerende i de udsatte boligområder er således tæt på landsgennemsnittet, samtidig med at væksten i andelen af studerende følger udviklingen i befolkningen. Det er en særdeles positiv udvikling, og det viser, at en stor gruppe af unge i de udsatte boligområder bryder med den uddannelsesprofil, der hidtil har kendetegnet de udsatte boligområder.

1.2.2         Deltagerne i boligsociale aktiviteter

I denne evaluering er der på tværs af samtlige helhedsplaner indsamlet oplysninger om, hvem der har deltaget i udvalgte aktiviteter. Det har givet mulighed at opnå en detaljeret viden om, hvilke beboere, som de boligsociale beskæftigelsesrettede indsatser er i berøring med, og om der er beboergrupper, der synes fraværende i aktiviteterne. Viden herom kan fremadrettet anvendes til at skabe bedst mulige sammenhæng mellem deltagerne og aktiviteternes indhold og måde at arbejde med deltagerne på. De udvalgte aktiviteter, hvor der er indsamlet deltageroplysninger er: lommepengeprojekt, fritidsjob, brandkadet, mentorforløb og projekt- og eventforløb og netværksmødre.

Aldersspændet for deltagerne er 11-24 år, på nær for netværksmødre, hvor aldersspændet er 20-70 år. For aktiviteterne på nær netværksmødre tegner der sig et billede af, at deltagerne i de udvalgte aktiviteter i højere grad har ikke-vestlig baggrund end dansk/vestlig baggrund. Der er ligeledes en overrepræsentation af 15-16-årige blandt deltagerne, og der er en relativt større andel drenge/mænd end piger/kvinder. Overrepræsentationen af drenge og mænd er marginalt større for børn og unge med ikke-vestlig baggrund end for unge med dansk og vestlig baggrund.

Generelt har deltagerne oftere end jævnaldrende børn og unge i boligområderne forældre, der modtager en overførselsindkomst eller førtidspension. Det peger på, at deltagerne kommer fra socialt udsatte familier. I forhold til skolegang og uddannelse, så er deltagerne kendetegnet ved at have en bedre skoletilknytning, og det understreges også af, at der blandt 15-16-årige unge er relativt flere deltagere, der stadig er i gang med grundskolen eller ungdomsuddannelse. Blandt de 17-20-årige er 20 pct. af deltagere ikke i gang med en uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt øvrige er højere, nemlig 35 pct.

I forhold til aktiviteten netværksmødre gælder det, at de typiske deltagere er kvinder med ikke-vestlig baggrund i alderen 30-49 år, og generelt har netværksmødrene mindre uddannelse end de øvrige kvinder i boligområdet har, og de har desuden en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

På baggrund af deltageroplysningerne tegner der sig et billede af, at deltagerne i de udvalgte aktiviteter kommer fra mere socialt udsatte familier end jævnaldrende i boligområderne, men deltagerne (undtagen netværksmødre) har en væsentlig bedre tilknytning til uddannelsessystemet end deres jævnaldrende i boligområderne, der ikke deltager i de pågældende aktiviteter. Deltagernes bedre tilknytning til skole og uddannelse kan være skabt eller øget af, at de unge har deltaget i en af de boligsociale aktiviteter, og dermed være udtryk for, at aktiviteten har en positiv gennemslagskraft i forhold til skole og uddannelse. Deltagernes tilknytning til skole og uddannelse kan også skyldes andre forhold, så når relativt flere deltagere er i gang med uddannelse end øvrige jævnaldrende, kan det være udtryk for, at de boligsociale aktiviteter netop tiltrækker de unge, der er motiveret for uddannelse. I forbindelse med afslutningen af evalueringen i 2020 udarbejder vi en opsamlende rapport, der bygger på en længere analyseperiode af aktiviteternes gennemslagskraft, og på den baggrund vil vi have et bedre grundlag for at vurdere, om der er tale om effekt.

1.2.3         Flere i fritidsjob og tendens til mere uddannelse

Ambitionen med at indsamle oplysninger om deltagerne har – ud over at opnå viden om, hvem deltagerne er – også været at skabe mulighed for at effektmåle konkrete udvalgte aktiviteter. Det er afgørende for enhver identifikation af effekt, at indsatserne har nået at virke på målgruppen, og at der findes data til at måle effekten. Denne afrapportering falder relativt tidligt i forhold til, at der findes data, der kan måle beskæftigelseseffekter, og derfor udarbejdes der i 2020 en rapport over samtlige effekter af de boligsociale aktiviteter, der evalueres inden for beskæftigelse, skole og uddannelse, børns trivsel og forældrekompetencer samt kriminalitetsforebyggelse.

Vi finder dog allerede på nuværende tidspunkt effekter af lommepengeprojekter og fritidsjob. Børn og unge, der har været omfattet af enten et lommepengeprojekt eller indsats, der bidrager til at få et fritidsjob, får i højere grad et fritidsjob og fastholder fritidsjobbet året efter, at de var omfattet af en af de to aktiviteter. Chancen for et fritidsjob er tre gange højere for børn og unge, der har deltaget i et lommepengeprojekt eller en fritidsjobindsats. Denne effekt underbygger de forventninger, der eksisterer til netop betydningen af lommepengeprojekt og fritidsjob, og de erfaringer og øvrige undersøgelser af de to aktiviteter (Aner & Toft-Jensen, 2012; Leos-Urbel, 2014).

Identifikationen af effekten af lommepengeprojekt og fritidsjobindsatsen er troværdig af den grund, at indsatsgruppen, der har været en del af lommepengeprojekt og fritidsjobindsatsen, og kontrolgruppen, der består af jævnaldrende, der ikke har deltaget i lommepengeprojekt og fritidsjobindsatsen, ser ens ud, før indsatsen går i gang, om end der er en niveauforskel på de to grupper, som der er taget højde for i analysen. Vi har kontrolleret for observerbare karakteristika ved deltagerne og for samfundsmæssige konjunkturer, der også kunne påvirke effekterne.

Netværksmødre er en aktivitet, der har til formål at uddanne kvinder i at rådgive og vejlede typisk andre kvinder i boligområderne i forhold til skole, uddannelse, beskæftigelse og øvrige samfundsmæssige forhold. En effektmåling af denne aktivitet finder en tendens til, at kvinder, der har uddannet sig til netværksmødre, efterfølgende påbegynder en uddannelse. Der er tale om en tendens og ikke en effekt, og det skyldes, at antallet af netværksmødre er relativt lille, og derfor er der større usikkerhed forbundet med effektmålingen. Men den uddannelsesmæssige tendens stemmer godt overens med anden forskning (Christensen, 2013; Christensen & Geerdsen, 2016), der ligeledes peger på, at boligsociale indsatser til kvinder i de udsatte boligområder giver kvinderne et uddannelsesmæssigt løft.

1.2.4         De oplevede virkninger af boligsociale beskæftigelsesaktiviteter

Det er en generel vurdering blandt aktører, at de boligsociale indsatser styrker beskæftigelsen i boligområderne. Således oplever 86 pct. af de adspurgte centrale aktører som fx kommunale medarbejdere og frivillige på beskæftigelsesområdet, at det boligsociale arbejde samlet set styrker beskæftigelsen.

Både spørgeskemaundersøgelsen til centrale aktører og de kvalitative interview peger på, at det hovedsageligt er det forberedende arbejde mod beskæftigelse, som de boligsociale indsatser styrker. Således er det vurderingen, at deltagerne i aktiviteterne får større kendskab til livet på en arbejdsplads, og at deres selvtillid og motivation i forhold til beskæftigelse styrkes.

Boligsociale medarbejdere og deltagere i de udvalgte beskæftigelsesaktiviteter, som har unge beboere som målgruppe, oplever, at deltagerne styrkes i forhold til at kunne løse specifikke opgaver og varetage konkrete funktioner. Derudover er vurderingen, at unge, der har deltaget i lommepengeprojekter, fritidsjobaktiviteter og brandkadetaktiviteter, står stærkere i forhold til at søge og få et fritidsjob. Dels har deres styrkede motivation, selvtillid og kendskab til livet på en arbejdsplads givet dem mod til at søge fritidsjob efterfølgende. Dels er erfaringen i nogle af boligområderne, at arbejdsgivere foretrækker unge, der har været gennem disse aktiviteter, fordi de unge opleves at være bedre klædt på til fritidsjobbet end andre unge.

Medarbejdere og deltagere i netværksmødre, som har den voksne beboergruppe som målgruppe, oplever, at der er stor forskel på, hvorvidt deltagerne kommer tættere på beskæftigelse. Blandt centrale aktører i de udvalgte aktiviteter er det vurderingen, at kvinderne får styrket deres selvtillid, deres netværk og motivation i forhold til deltagelse i samfundet generelt. For nogle kan det betyde, at de på et senere tidspunkt kommer i beskæftigelse. For andre, at de bliver klar til at søge ind på en uddannelse. Og for andre igen er gennemslagskraften i højere grad, at de bliver aktive i boligområdet og i deres børns liv.

1.2.5         Aktiviteter og arbejdsmetoder

Beskæftigelsesområdet er et kommunalt ansvarsområde, og det er uden for et boligsocialt anliggende at iværksætte beskæftigelsesrettede aktiviteter med henblik på at øge beskæftigelsesgraden. De boligsociale indsatser kan bidrage til at rykke beboere tættere på arbejdsmarkedet gennem konkrete aktiviteter, der har fokus på beboernes behov og konkrete udfordringer som fx selvtillid, motivation og sociale kompetencer. Generelt er der i de boligsociale beskæftigelsesaktiviteter fokus på at skabe positiv udvikling for målgruppen. Der er dog en udfordring i at sikre en forankring af de positive progressioner, når aktiviteter ophører, hvis der for målgruppen ikke banes vej fra en aktivitet til den næste.

På tværs af de udvalgte aktivitetstyper har vi identificeret fire grupper af arbejdsmetoder, som alle anvendes i det beskæftigelsesrettede arbejde, nemlig praksisnær læring, individuel brobygning, gruppebaseret læring og samskabelse.

Relevansen af forskellige medarbejderkompetencer afhænger dels af målgruppe og formål, dels af de valgte aktivitetstyper og arbejdsmetoder. Vi kan dog identificere fire former for kompetencer af stor betydning for virkningen på tværs af aktivitetstyper. For det første øges metodebevidsthed, metodestringens og teoretisk fundament for aktiviteter og arbejdsmetoder, når de udførende boligsociale medarbejdere eller kommunale samarbejdspartnere har en pædagogisk, socialfaglig eller lignende baggrund. For det andet er det ved anvendelsen af arbejdsmetoden praksisnær læring særlig relevant, at medarbejdere, frivillige eller andre samarbejdspartnere i aktiviteten har faglige kompetencer eller færdigheder, som er specifikt rettet mod omdrejningspunktet i aktiviteten. For det tredje er det erfaringen, at aktiviteterne er særligt virksomme, hvis medarbejdere eller frivillige i aktiviteten er dygtige til at skabe relationer. For det fjerde er det vigtigt, at der er nogen omkring aktiviteten, som har strategiske kompetencer. Det vil sige kompetencer til at styre efter aktivitetens strategiske mål og konkrete succeskriterier, kompetencer til at skabe samspil mellem aktiviteter og kompetencer til at inddrage relevante samarbejdspartnere. Endelig er det en observation fra casestudierne, at metodeanvendelse og den metodiske bevidsthed blandt medarbejdere er stærk i de indsatser, hvor projektlederen er opmærksom på vigtigheden af at afsætte tid og skabe rammer for metodisk refleksion.

1.2.6         De oplevede virkninger på organisatorisk niveau

På det organisatoriske niveau vurderer over halvdelen af de adspurgte aktører ligeledes, at de boligsociale indsatser har en positiv betydning for det tværsektorielle beskæftigelsesrettede samarbejde om beboere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Det styrker det tværsektorielle samarbejde, at man kender hinanden. Derfor er det væsentligt at bruge tid på samarbejdet. Det styrker også det tværsektorielle samarbejde, at alle parter prioriterer samarbejdet og kan se fordele ved det, og at der er etableret samarbejdsfora både på det udførende og det strategiske niveau, således at der sikres ledelsesmæssig opbakning til samarbejdet på det udførende niveau.

Det er særligt samarbejdet om den unge del af målgruppen, der er styrket i indsatsperioden. Omvendt er det vanskeligere at finde fælles fodslag om en beskæftigelsesrettet indsats for den voksne del af målgruppen. En barriere for et styrket samarbejde om beskæftigelse mellem boligsocial indsats og kommune er, at sagsbehandlere i de kommunale jobcentre er optaget af myndighedsopgaver og samarbejdet med kommunale aktører og ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken funktion de boligsociale indsatser kan påtage sig i forhold til målgruppen.

Medarbejdere i de udvalgte aktiviteter oplever også, at samarbejdet med virksomheder kan være vanskeligt. Dels er det meget tidskrævende for den boligsociale medarbejder at opbygge et virksomhedsnetværk, dels kan det være vanskeligt for virksomhederne at se fordele i samarbejdet.

Samarbejdspartnerne vurderer også, at samarbejdet om at opspore beboere med behov for en indsats er forbedret markant i indsatsperioden. Både boligsociale medarbejdere og samarbejdspartnere i de udvalgte aktiviteter oplever, at de boligsociale medarbejdere har en anden og til tider tættere relation til målgruppen, blandt andet fordi de boligsociale medarbejdere ikke har en myndighedsfunktion, og fordi de opholder sig i boligområdet. Det kan således styrke den fælles opsporing af målgruppen, når kommunale medarbejdere formår at drage nytte af den særlige relation, boligsociale medarbejdere har til målgruppen.

1.2.7         Det boligsociale bidrag til en lokal velfærdsmæssig løsning

De problemstillinger og behov, som beboere i de udsatte boligområder har i forhold til beskæftigelse, er primært et kommunalt ansvarsområde. De boligsociale indsatser kan dog levere et centralt bidrag til at skabe den bedst mulige, lokale, velfærdsmæssige opgaveløsning. De boligsociale indsatser har deres styrke i, at de kan være brobyggende mellem beboere og offentlige velfærdsydelser, og at de kan supplere offentlige velfærdsydelser. De boligsociale indsatser kan, fordi de er områdebaserede og foregår tæt på beboernes hjem, være med til at brobygge og styrke samarbejdet mellem borger og kommune, ligesom de kan styrke gennemslagskraften af de kommunale velfærdsydelser ved at virke understøttende og udvikle arbejdsmarkedsparathed. De boligsociale indsatser spiller en særlig rolle i det beskæftigelsesrettede arbejde med de beboere, der har en svag eller ingen tilknytning til uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og fritids- og foreningslivet. For disse beboere er det en særlig fordel, at indsatsen foregår tæt på deres hjem, og at der er tid, rummelighed og fleksibilitet i indsatsen.

Et kendetegn ved de boligsociale indsatser er, at beboeres deltagelse i aktiviteter er baseret på frivillighed og lyst, og det skaber et særligt mulighedsrum for beboerne at agere i. Det skaber endvidere en platform for de boligsociale medarbejdere til at opbygge relationer til beboerne baseret på tillid og anerkendelse. Blandt aktører på beskæftigelsesområdet, som ikke er finansieret af den boligsociale helhedsplan, er den generelle vurdering, at de boligsociale indsatser har en styrke i, at medarbejderne er i stand til at opbygge en tæt og betydningsfuld relation til beboerne, blandt andet fordi de opholder sig i boligområdet og ikke har en myndighedsfunktion. Det er en mulighed, som kommunale medarbejdere med myndighedsfunktion ofte ikke har. Den tætte relation mellem boligsociale medarbejdere og beboere giver endvidere mulighed for en tidligere opsporing af beboere med behov for en indsats. Frivillighed, tillid og anerkendelse som kittet i relationen mellem beboere og den boligsociale indsats viser sig erfaringsmæssigt ofte at være stærk nok til både at opstille forventninger til beboere i forhold til progression og i forhold til at arbejde hen imod bestemte mål som fx at finde et fritidsjob, søge job og komme i gang med uddannelse, der giver flere arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Endvidere er den relative metodefrihed og muligheden for at justere aktiviteter og metoder til den specifikke kontekst og målgruppe en særlig styrke i det boligsociale bidrag. Både boligsociale medarbejdere og deres kommunale samarbejdspartnere ser det som en styrke, at beboere i udsatte boligområder kan deltage i indsatser og aktiviteter, som er mere fleksible og dynamiske end de tilbud, der typisk ligger i det kommunale regi. Derfor kan en kombination af metodestringente og mere metodisk fleksible aktiviteter være en fordel i det boligsociale arbejde. Dog er det afgørende, at der i begge tilfælde er tale om refleksion over og bevidste valg af de anvendte metoder.

Ligeledes har de boligsociale indsatser en styrke i, at rekrutteringen af medarbejdere gennem tiden er sket inden for en række forskellige faglige felter. Det har været med til at bibringe det boligsociale område en flerfaglighed, der viser sig som en gevinst i forhold til beboerne og i forhold til samarbejdspartnere, fordi flerfagligheden er med til at vise alternative måder at nå beboerne på, at arbejde med dem på og at fastholde dem i en positiv udvikling.

Med 2011-14-midlerne er de boligsociale indsatser blevet samlet i større helhedsplaner, der har fået fokus på at være bydækkende. Der er en lang række fordele forbundet med det, idet helhedsplanerne har fået mere organisatorisk muskelmasse, der muliggør mere samarbejde og netværk på tværs af organisationer. Ligeledes bidrager størrelsen af helhedsplanerne til en større differentiering og arbejdsdeling mellem de boligsociale medarbejdere til gavn for beboerne og for kvaliteten af de aktiviteter, der igangsættes.

Ligeledes har det bydækkende perspektiv bidraget til, at det boligsociale arbejde har fået en mere synlig og strategisk rolle for omgivelserne, og at den boligsociale indsats er blevet en mere tydelig og oplagt samarbejdspartner for kommunerne.

Omvendt er risikoen i de større og bydækkende helhedsplaner, at nærheden mellem beboerne og helhedsplanen får vanskeligere betingelser, ligesom den ikke-planlagte dialog og de spontane beboerinputs får det. En del af det særlige bidrag ved de boligsociale indsatser er nærheden til beboerne, og det er et vigtigt opmærksomhedspunkt i de fremtidige helhedsplaner, at nærheden ikke går tabt i fokus på de bydækkende og bystrategiske helhedsplaner og visioner.

1.3           Anbefalinger

På baggrund af de analyseresultater og effekter, der er fremkommet i denne undersøgelse af de boligsociale beskæftigelsesrettede aktiviteter, præsenterer vi fire anbefalinger til den fremadrettede indsats for at få beboere tættere på og ind på arbejdsmarkedet. Anbefalingerne tager afsæt i, at kommunerne bærer det primære ansvar på beskæftigelsesområdet, og at det boligsociale arbejde kan bidrage til denne opgaveløsning. Anbefalingerne er således baseret på, at de boligsociale indsatser kan være et bidrag.

1.3.1         Opmærksomhed på forankring af deltagernes positive forandringer

Denne anbefaling er målrettet de boligsociale medarbejdere, og anbefalingen er, at de boligsociale aktører har en opmærksomhed på, at der tænkes i og skabes overgange for deltagere i en aktivitet til en anden; både for at fastholde og dermed forankre den opnåede positive progression og for at skabe yderligere progression. Med de boligsociale aktiviteter kan forskellige løft opnås afhængig af beboernes udgangssituation, og i tilrettelæggelsen af aktiviteter er det derfor vigtigt at udvikle aktiviteterne, så de kan bygge oven på hinanden til gavn for beboerne.

1.3.2         Prioritering af samarbejde og afklaring af rolle- og ansvarsfordeling mellem helhedsplan, jobcentre og lokale virksomheder

Denne anbefaling er henvendt til både de boligsociale medarbejdere, kommunale medarbejdere og lokale virksomheder. Anbefalingen er, at såvel boligsociale medarbejdere og kommunale medarbejdere får tildelt ressourcer til at indgå i et samarbejde om at få flere i beskæftigelse. Det kræver tid og engagement at opbygge et tværsektorielt samarbejde på beskæftigelsesområdet; både på det udførende og strategiske niveau. Det kræver ligeledes ressourcer at indgå i et samarbejde med lokale virksomheder. Det er afgørende, for at samarbejdet fungerer, at de involverede aktører prioriterer at sætte sig ind i hinandens organisatoriske rammer og mål, med henblik på at skabe klarhed over rolle- og ansvarsfordeling samt med henblik på at skabe betingelserne for, at det boligsociale arbejde kan tænkes som understøttende for de kommunale mål på beskæftigelsesområdet.

1.3.3         Fokus i det strategiske arbejde på, hvem der handler, og hvordan der handles i forhold til at få fat i unge, der ikke er i uddannelse eller i beskæftigelse

Denne anbefaling er målrettet beslutningskompetente aktører på det strategiske niveau i helhedsplaner og på det kommunale beskæftigelsesområde. Der er en stor gruppe af unge, der slipper taget med uddannelse, når de går ud af grundskolen, og de kommer ikke i beskæftigelse. De er i stor risiko for at forblive i restgruppen og ikke få en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Derfor er der afgørende behov for at gribe disse unge i forbindelse med færdiggørelse af grundskolen og bygge bro til uddannelsessystemet. For at opspore disse unge kræver det, at alle involverede aktører rundt om de unge er opmærksomme på de, der ikke har planer om uddannelse eller beskæftigelse, og afklare både, hvad de har lyst til, og de barrierer, der måtte være for at komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver beslutninger på strategisk niveau om rolle- og ansvarsfordeling i forhold til at identificere målgruppen, rekruttere dem til forløb, iværksætte forløb og bygge bro til det ordinære uddannelsessystem og til arbejdsmarkedet.

1.3.4         Metodebevidsthed og fokus på det boligsociale arbejdes særlige potentiale

Denne anbefaling er målrettet både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere. Et særligt potentiale i det boligsociale arbejde er den lokale og tillidsfulde relation mellem beboere og medarbejder samt en vis grad af metodefrihed og mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den lokale kontekst og den enkelte beboers specifikke udfordringer og situation. Derfor er anbefalingen, at aktiviteterne fremadrettet i størst mulig grad er vidensbaserede og bygger på metodebevidsthed og refleksion over metodevalg, og at metodefrihed til en vis grad bevares, samtidig med at rammer for metodisk refleksion og faglig udvikling blandt medarbejdere udvikles.

1.4           Rapportens struktur

Rapporten er struktureret således, at der efter dette indledende kapitel følger en beskrivelse af, hvordan evalueringen er tilrettelagt, og hvordan vi bruger forskellige datakilder til at belyse de forskellige forskningsmæssige spørgsmål. Derefter følger kapitel 3 om de boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne, hvor fordelingen af midler til boligområderne beskrives, og de forskellige beskæftigelsesrettede aktiviteter, der finder sted i helhedsplaner, kort beskrives. Herefter følger fem analysekapitler, hvor kapitel 4 beskriver beboernes udvikling og forandring i de boligområder, hvor der er foregået en boligsocial indsats. Kapitel 5 beskriver deltagerne i de udvalgte aktiviteter samt effekter af boligsociale indsatser. Kapitel 6 beskriver aktørers oplevede virkninger af de boligsociale indsatser. Kapitel 7 beskriver organisering og samarbejde om den boligsociale indsats, og kapitel 8 beskriver seks udvalgte beskæftigelsesrettede aktiviteter.


Læs mere

Hent arbejdsmetodekataloger

Forfattere Gunvor Christensen, SFI
Vibeke Jakobsen, SFI
Morten Holm Ememark, SFI
Joanna Gulløv Widding
Cecilie Lykke Stabell
Christopher Dehn Søgaard
Hanne Nielsen
Louise Glerup Aner
Udgivelsesdato 22.08.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISBN 978-87-7119-526-2
E-ISBN 978-87-7119-527-9
Sidetal 218
Publikationsnr.
Kontaktperson

Gunvor Christensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 15 E-MAIL guc@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Boligsociale område, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk