SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Er kvindefag lavtlønsfag?

En analyse af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.

Del
Mange undersøgelser viser, at kvinder får mindre i løn end mænd, også når man tager højde for fx omfanget af uddannelse og erhvervserfaring.
Denne rapport bidrager med en opgørelse af sammenhængen mellem andelen af kvinder i enkelte fag og aflønningen i faget. Hovedfremgangsmåden i rapporten er grafiske præsentationer, der viser sammenhængen mellem gennemsnitsløn og andelen af kvinder i de enkelte arbejdsfunktioner, for hele arbejdsmarkedet og fordelt på sektorer.
Konklusionen er, at kvindefag er lavtlønsfag. Der er en klar og tydelig negativ sammenhæng mellem gennemsnitsløn og kvindeandele, og der er betydelige forskelle i lønninger. Analysen i rapporten viser, at andelen af kvinder i et fag betyder mere for den ansattes løn end lønmodtagerens køn. Hvad angår løn, er det altså værre at være ansat i et kvindefag end at være kvinde.
Udgangspunktet for analysen er Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Rapporten er bestilt og finansieret af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL).

RESUMÉ:  ER KVINDEFAG LAVTLØNSFAG? EN ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM LØN OG ANDELEN AF KVINDER I ENKELTE ARBEJDSFUNKTIONER 


Kvindefag er lavtlønsfag. I arbejdsfunktioner med relativt mange kvinder ansat er lønnen lavere end i arbejdsfunktioner, hvor mænd udgør en stor andel af de ansatte. Der er en klar og tydelig sammenhæng mellem gennemsnitsløn og kvindeandele, og der er betydelige forskelle i lønninger.

Kvinder får mindre i løn end mænd, også når der tages højde for fx omfang af uddannelse og erhvervserfaring. Dette resultat er kendt fra en række undersøgelser, fx Lønkommissionen (2010) og Larsen (2010), og det findes også i denne rapport. Denne undersøgelse bidrager med en opgørelse af sammenhængen mellem andelen af kvinder i enkelte fag og aflønningen i faget.

Aflønningen afhænger både af lønmodtagerens køn og af, i hvilket omfang lønmodtagerens fag er et kvindefag. Analysen i rapporten viser, at andelen af kvinder i et fag betyder mere for den ansattes løn end lønmodtagerens køn. Hvad angår løn, er det altså værre at være ansat i et kvindefag end at være kvinde.

DATAGRUNDLAG
Udgangspunktet for analysen er Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Lønstatistikkens serviceregister omfatter langt hovedparten af landets lønmodtagere, som er ansat på normale vilkår. Registeret er blevet oparbejdet på forskellig vis til anvendelse i denne rapport. Projektets data er fra 2007 og er tidligere anvendt til arbejdet i Lønkommissionen.

I rapporten anvender vi den standardberegnede timefortjeneste, som er udviklet i forbindelse med arbejdet i Lønkommissionen. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke af den enkelte lønmodtagers overarbejde og fravær i samme omfang som fortjenesten per time, og man har fået et begreb, som mere præcist dækker, hvad der er aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Et centralt begreb i undersøgelsen er ’arbejdsfunktion’. Begrebet arbejdsfunktion er internationalt, og opgørelser følger internationale standarder på området, så det er muligt at sammenligne på tværs af lande. Som eksempler kan vi nævne følgende grupper, som indgår i rapporten: elektrikerarbejde, murerarbejde ekskl. medhjælpere, ekspedientarbejde, pædagogisk medhjælp i institutioner og alment kontor- og sekretærarbejde.

Arbejdsfunktioner er hverken uddannelse (mange arbejdsfunktioner kan varetages af lønmodtagere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund) eller erhverv (adskillige arbejdsfunktioner udføres i forskellige erhverv). En nærmere redegørelse for begrebet arbejdsfunktion er indeholdt i kapitel 3 om data. Da ordet arbejdsfunktion ikke er særlig mundret, anvender vi ’fag’ synonymt med arbejdsfunktion i denne rapport.

ET GRAFISK OVERBLIK
Hovedfremgangsmåden i rapporten er grafiske præsentationer af sammenhængene. De størrelser, som graferne afbilder, er gennemsnitslønnen i arbejdsfunktioner.

Først gennemgår vi sammenhængen mellem gennemsnitsløn og andelen af kvinder i de enkelte arbejdsfunktioner for hele arbejdsmarkedet. For hele arbejdsmarkedet under ét forholder det sig sådan, at når andelen af kvinder i arbejdsfunktionen bliver større, vokser lønnen i begyndelsen indtil en kvindeandel på ca. én tredjedel, hvorefter lønnen falder, jo større kvindeandelen bliver. Kurven over sammenhængen mellem lønnens størrelse og andelen af kvinder i en arbejdsfunktion er ’bueformet’ som et ’omvendt U’. I nogle arbejdsfunktioner med relativt mange mænd ansat er lønnen lavere end i nogle arbejdsfunktioner med højere andele af kvinder. I en vis forstand er mandefag derfor også lavtlønsfag.
 
De arbejdsfunktioner, der har de højeste lønninger, er dem med en ligelig fordeling mellem kvinder og mænd. Forløbet er imidlertid ikke symmetrisk. For hele arbejdsmarkedet under ét forøges lønnen moderat, når kvindeandelen vokser fra 0 procent kvinder til ca. 30 procent kvinder, hvorefter et kraftigt fald sætter ind, således at rene kvindefag er karakteriseret ved lavere lønninger end rene mandefag.

Efter gennemgangen af sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i arbejdsfunktioner for hele arbejdsmarkedet under ét foretager vi en opdeling i privat og offentlig sektor. Det viser sig, at det bueformede forløb findes i begge sektorer.

Den videre analyse viser imidlertid, at det bueformede forløb forsvinder, når man opdeler på hovedgrupper af arbejdsfunktioner. Der er i alt 9 hovedgrupper af arbejdsfunktioner: 1. Ledelse på øverste plan, 2. Viden på højeste plan, 3. Viden på mellemniveau, 4. Kontorarbejde, 5. Detailsalg, service- og omsorgsarbejde, 6. Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter viden på grundniveau, 7. Håndværkspræget arbejde, 8. Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde, 9. Andet arbejde.

I de fleste af hovedgrupperne er der en klar negativ sammenhæng mellem løn og kvindeandele. I resten af hovedgrupperne er antallet af observationer så begrænset, at det ikke er muligt at sige noget om sammenhængen.

For hele arbejdsmarkedet er sammenhængen mellem kvindeandel og løn bueformet, men i de fleste hovedgrupper af arbejdsfunktioner falder lønnen som nævnt, jo større kvindeandelen er i faget. Lønnen for alle grupper under ét er stigende for moderate kvindeandele. Baggrunden for dette er fordelingen på køn mellem hovedgrupper af arbejdsfunktioner: I hovedgrupperne med begrænset krav til viden er der mange mandefag, mens hovedgruppen Viden på mellemniveau har mange kvindefag. Når arbejdsmarkedet under ét viser en relativt høj løn for fag med en ligelig kønsfordeling, kan dette tilskrives, at fagene med en ligelig kønsfordeling især findes i hovedgrupperne Viden på højeste plan og Viden på mellemniveau, som har en relativt høj aflønning.

Højere uddannelse medfører højere løn. Dette fremgår også af den grafiske analyse i rapporten, hvor vi ser på sammenhængen mellem den gennemsnitlige uddannelseslængde og den gennemsnitlige løn for arbejdsfunktioner. Dette gælder også, når vi opdeler på sektorer: Både i den private og den offentlige sektor er der en klar og positiv sammenhæng mellem uddannelse og løn.

Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og løn inden for hovedgrupper af arbejdsfunktioner, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der ikke er nogen større variation i uddannelseslængden inden for hovedgrupper af arbejdsfunktioner. At længere uddannelse indebærer højere løn, hænger i væsentligt omfang sammen med, at lønmodtagere med længere uddannelse varetager arbejdsfunktioner, som aflønnes højere end de arbejdsfunktioner, som lønmodtagere med kortere uddannelse varetager.

REGRESSIONSANALYSER
Vi afslutter rapporten med regressionsanalyser, som sætter tal på sammenhængene i de grafiske analyser. Hovedkonklusionen er, at der inden for hovedarbejdsfunktioner er en klar og kraftig negativ sammenhæng mellem løn og andelen af kvinder. For hele arbejdsmarkedet under ét vokser lønnen imidlertid moderat fra 0 procent kvinder til en kvindeandel på ca. en tredjedel, hvorefter et kraftigt fald sætter ind, således at rene kvindefag er karakteriseret ved lavere lønninger end rene mandefag.

I den mest omfattende model indgår både andelen af kvinder i arbejdsfunktionen og en variabel, som angiver, om den pågældende person er kvinde. Begge koefficienter er negative, men koefficienten til andelen af kvinder er numerisk større end koefficienten til variablen kvinde. Regressionsanalysen viser derfor, at andelen af kvinder i et fag betyder mere for den ansattes løn end lønmodtagerens køn. Med andre ord viser analysen altså, at det, hvad angår løn, er værre at være ansat i et fag med mange kvinder end at være kvinde.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Karsten Albæk, SFI
Lars Brink Thomsen
Udgivelsesdato 21.06.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-018-2
E-ISBN 978-87-7119-035-9
Sidetal 97
Publikationsnr. 11:19
Kontaktperson

Karsten Albæk

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 04 E-MAIL kal@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Ligestilling, Arbejdsmarkedet

Søg på sfi.dk