SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Et liv i egen bolig
Hent udgivelsen (1.418 KB)
Del
Rapport

Et liv i egen bolig

Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser

Del
Denne rapport analyserer, hvordan kommunerne implementerer bostøtte til borgere med sindslidelse. Den ser på, hvordan sammenhængen er mellem servicelovens § 85 om bostøtte og kommunernes praksis på området, og hvordan de berørte borgere oplever bostøtten.
Kommunernes praksis fordeler sig over et bredt spektrum og udviser stor forskel. Nogle kommuner anvender bostøtte som en omsorgsfunktion for, at de berørte borgere kan klare sig i hjemmet. Andre kommuner har et såkaldt recovery-perspektiv med bostøtten, hvor man opstiller mål om at forbedre de berørte borgeres situation, sociale relationer og jobmuligheder. Der er også forskelle mellem kommunernes praksis for procedurer og sagsbehandling og i valg af metoder for bostøtten og interesse for dens virkning.
Uanset forskelle er borgere, der modtager bostøtte, generelt yderst tilfredse med støtten.

RESUMÉ:  ET LIV I EGEN BOLIG. ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER 


Hvordan bliver bostøtte til borgere med sindslidelse – eller psykisk lidelse, som det ofte bliver betegnet – implementeret i kommunen? Hvordan er sammenhængen mellem loven og kommunens praksis på området bostøtte? Hvordan oplever borgeren sin bostøtte? (Ordet bostøtte bliver både anvendt om ydelsen bostøtte og om personen, der yder bostøtte. Servicelovens § 85 har flere målgrupper. Vi benytter ordet bostøtte om ydelsen, når den er til en borger med sindslidelse og hjemmevejledning, når den er til en borger med udviklingshæmning). Denne analyse af bostøtte (servicelovens § 85) giver svar på disse tre spørgsmål på basis af en række undersøgelser.

I forhold til bostøtte fordeler kommunerne sig over et spektrum. Nogle kommuner bruger i høj grad bostøtten til at gøre borgeren mere selvhjulpen, andre ser mere bostøtte som en støtte til borgere uden at sætte mål for udvikling. Der er ikke tale om en skarp opdeling, men om et kontinuum. Denne forskel har intet at gøre med, hvor meget kommunen gør på bostøtteområdet. Den sociale lovgivning har form af en rammelov, som kommunerne skal udfylde og konkretisere. Inden for lovens rammer kan dette gøres enten på en overvejende udviklingsorienteret eller på en overvejende omsorgsorienteret måde.
 
De udviklingsorienterede kommuner er karakteriseret ved, at de standardiserer metoder og procedurer for visitation og overgang til bostøtte, lægger vægt på evidensbaserede metoder og viser interesse for at måle på virkning af bostøtteindsatsen, samt at de udvikler viden og kompetencer blandt medarbejderne. De omsorgsorienterede kommuner er tilsvarende karakteriseret ved, at de gør disse ting i mindre omfang. Undersøgelsens analyser viser, at disse elementer udmærket kan forekomme hver for sig, men der er alligevel en vis tendens til, at disse tre karakteristika hos de udviklingsorienterede kommuner forekommer sammen.

Borgere med sindslidelse, som modtager bostøtte, er i begge typer kommuner yderst tilfredse med støtten. Kommunerne tilbyder generelt borgere med behov derfor støtte såvel til at håndtere deres psykiske problemer som til at løse praktiske problemer, skabe kontakter og arbejde hen imod at komme i job eller uddannelse. En mindre del af kommunerne lægger dog ikke så stor vægt på støtte til sociale aktiviteter uden for kommunens regi eller til at komme i gang med uddannelse og job.

De borgere, som modtager støtte, får alle støtte i form af samtale om deres trivsel. Mindre end halvdelen af dem får støtte til at etablere kontakt med andre mennesker. En fjerdedel af borgerne modtager støtte til at komme i job eller uddannelse. Dette billede svarer ganske nøje til billedet af, hvilke former for støtte borgerne ønsker. Set i forhold til borgernes ønsker ligger kommunernes tilbud nærmere lovens intentioner om recovery og rehabilitering. Men borgerne er alligevel overordentlig tilfredse med alle sider af den støtte, de modtager fra kommunerne.

Bostøttemedarbejderne taler meget med borgerne om deres generelle trivsel. De støtter borgerne i selv at håndtere psykiske problemer og i at opstille mål for fremtiden. De støtter sjældnere borgeren i at deltage i sociale aktiviteter uden for væresteder, at komme i gang med et uddannelsesforløb eller i job. Bostøtteindsatsen handler mere om støtte til borgeren som person og mindre om borgerens kontakt til det omgivende samfund. Man kan derfor spørge, om bostøtteindsatsen i Danmark lægger tilstrækkelig vægt på det udadrettede, og om den gør nok for at modvirke, at borgeren bliver isoleret.

 

Forfattere Steen Bengtsson
Maria Røgeskov, SFI
Udgivelsesdato 29.06.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-109-7
E-ISBN 978-87-7119-110-3
Sidetal 148
Publikationsnr. 12:19
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft
emneord: Boligsociale indsatser

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk