SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Evaluering af den fleksible barselsorlov
Hent udgivelsen (1.733 KB)
Del
Rapport

Evaluering af den fleksible barselsorlov

Orlovsreglerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv 

Del
I 2002 trådte der nye barselsregler i kraft. SFI har for Familie- og Forbrugerministeriet kortlagt, hvordan forældre, kommuner og udvalgte arbejdspladser bruger og vurderer reglerne. For hver af de tre grupper er der både gennemført en kvalitativ undersøgelse og en survey.
Kvinder holder langt mere orlov end mænd, men parrene er tilfredse med fordelingen. De fleste kvinder og mænd går ikke ind for en øremærkning af orloven med en del til moren, en del til faren, samt en periode til deling. Men der er et stort mindretal af mændene på knap 40 procent, som faktisk ønsker en øremærkning af forældreorloven.
Undersøgelsen viser også, at der er en række områder, hvor kommunerne mener, at orlovsreglerne udgør en administrativ byrde. Det bliver ekstra tungt, fordi det IT-system, der understøtter administrationen af barselsreglerne, ikke fungerer optimalt.
Omring to tredjedel af de adspurgte arbejdspladser er imødekommende over for de ansattes ønsker om aftalebaserede orlovsmuligheder. Men de peger samtidig på, at reglerne bør forenkles. Rapporten udkommer kun som pdf-publikation til download og kan ikke bestilles/købes.

Resumé: Evaluering af den fleksible barselsorlov - orlovsreglerne set fra forældres, kommuners og arbejdspladsers perspektiv

I 2002 trådte der nye barselsregler i kraft. Vi har for Familie- og Forbrugerministeriet undersøgt, hvordan forældre, kommuner og arbejdspladser bruger og vurderer reglerne. For hver af de tre grupper er der både gennemført en kvalitativ undersøgelse og en survey. Orlovsreglerne giver i dag kvinder ret til fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselorlov, mens mænd har ret til to ugers fædreorlov i de første 14 uger efter fødslen. I disse i alt 20 uger ydes der dagpenge til forældrene. Efter de første 14 uger efter fødslen har hver af forældrene ret til at holde orlov i op til 32 uger, men de har tilsammen kun ret til dagpenge i 32 uger. Desuden giver orlovsreglerne forældrene nogle fleksible muligheder i relation til orlov. Det drejer sig for det første om muligheden for at udskyde en del af orlovsperioden til senere, dog inden barnet fylder 9 år, for det andet muligheden for at forlænge orlov i en periode med tilsvarende nedsatte dagpenge, og for det tredje muligheden for at genoptage arbejdet på deltid.

Kvinder holder mest orlov – parrene er tilfredse med fordelingen
I rapporten belyser vi forældrenes brug af orlov og deres vurdering af de gældende orlovsregler ud fra en repræsentativ forældresurvey baseret på et udvalg af forældre til børn født i 2005.

Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af kvinderne tager al den orlov, som forældreparret har ret til, en fjerdel af kvinderne tager lidt mindre, end de har ret til, og en anden fjerdel af kvinderne deler orloven med deres mandlige partner. Men den kønsskæve fordeling af orlov betyder ikke, at fædre og mødre er utilfredse med deres indbyrdes deling af orlov. Det er op mod 100 procent af alle kvinder og mænd, der svarer, at de er tilfredse med fordelingen.

68 procent af forældreparrene holder al den forældreorlov med orlovsydelse, som barselsreglerne giver dem ret til. Der er imidlertid store forskelle mellem mødres og fædres brug af orloven. Mødrene tager i gennemsnit 92 procent og fædrene 8 procent af den orlov, som parrene tilsammen holder til børnene. Alle kvinder tager de 14 ugers barselorlov og 89 procent af mændene holder de to ugers fædreorlov. Efter de 14 ugers barselorlov er det 94 procent af kvinderne, som fortsætter orloven på forældreorlov, mens det er en fjerdel af mændene, der tager forældreorlov. Kvinderne holder i gennemsnit 28 ugers forældreorlov, og mændene holder 8 ugers forældreorlov. Kun 6 procent af mændene benytter en eller flere af de tre fleksible muligheder (udskydelse, forlængelse eller genoptagelse af arbejdet på deltid) i orlovsreglerne., mens 34 procent af kvinderne gør det.

Forældre sætter pris på fleksibiliteten, men reglerne er indviklede
Der er 27 procent af mændene og 43 procent af kvinderne, som har savnet information om de nuværende orlovsregler. Grunden til, at flere kvinder end mænd har savnet information, er sandsynligvis, at flere kvinder end mænd benytter forældreorlov, og at langt flere kvinder end mænd benytter de fleksible muligheder i orlovsreglerne, som i særlig grad giver anledning til spørgsmål om orlovstagerens rettigheder og aftalebaserede muligheder. Vi anbefaler derfor i rapporten, at øge informationsniveauet om orlovsreglerne Imidlertid er orlovsreglerne vanskelige at fortolke, og derfor kan de være vanskelige at formidle enkelt til borgerne. Omkring halvdelen af forældre ønsker, at reglerne forenkles, men halvdelen af dem, der ønsker dette, mener samtidig, at det ikke må gå ud over fleksibilitetsmulighederne i orlovsreglerne. Det er derfor ikke muligt entydigt at anbefale en forenkling af de mest komplicerede regler på trods af ønsket om forenkling af orlovsreglerne hos nogle forældre og blandt mange kommuner.

Øremærkning af orlov til mænd – et argument på arbejdspladsen
Vi har i rapporten spurgt forældrene, om de ønsker, at man øremærker en del af orlovsperioden til moren, en del til faren samt en periode til fri fordeling mellem forældrene. 60 procent af mændene og 72 procent af kvinderne går ikke ind for en øremærkning, men et stort mindretal af mændene gør det (37 procent). Der er som nævnt ikke uenighed om fordelingen af orlov i forældreparrene, så mænds og kvinders holdning til en øremærkning af orlov er ikke et udtryk for, at mænd og kvinder ikke kan forhandle sig til rette med partneren om den orlovsperiode, de gerne vil have. Når op mod 4 ud af 10 mænd alligevel ønsker en øremærkning af en del af orloven til dem selv, kan det ses som et udtryk for et behov for at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over for deres arbejdsgivere og kollegaer gennem en lovbestemmelse. Man kan derfor fra myndighedernes side overveje at indføre en øremærkning, for at lette mænds adgang til orlov på arbejdspladserne.

Orlov af hensyn til barn, økonomi og pasning
De kvalitativ interview med otte forældrepar, der har fået barn under de nye orlovsregler, viser, at forældrepar har mange forskellige grunde til at fordele orlov, som de gør. Blandt de forhold, som forældrene lægger vægt på, er hensynet til familiens økonomi, hensynet til børns dagpasning, lysten til at være sammen med barnet, hensynet til arbejdet og en blid overgang for barnet mellem at blive passet hjemme og ude.

I de forældrepar, hvor både manden og kvinden tager forældreorlov, er den økonomiske kompensation under orlov kun et tema i de forældrepar, hvor far og mor tjener godt. Dagpasning er et tema, som bliver berørt af de fleste forældrepar. Hos nogle er argumentet at holde barnet ude af dagpasning i lang tid, mens det for andre familier handler om at få kombineret orloven, så den ønskede dagpasning er til rådighed, når forældrene skal begynde igen på arbejde. Forældre som er selvstændige erhvervsdrivende lægger vægt på at komme hurtigt tilbage på job igen.

De kvinder, som genoptager arbejdet på deltid, gør det, som intentionen også er med lovforslaget, for at lette overgangen for barnet mellem orlovens ophør og genoptagelse af arbejdet igen på fuld tid.

Kommunerne savner et dækkende IT-system
Kommuneundersøgelsen består af en forundersøgelse baseret på kvalitative fokusgruppeinterview med administratorer af barselsreglerne i kommunerne, og en survey, som den orlovsansvarlige enhed i kommunerne har besvaret via internettet. Surveyen viser, at samtlige kommuner anvender en form for vejledningsmateriale vedrørende fortolkningen af orlovsreglerne. Det er især Familiestyrelsens vejledning, der bliver brugt. Arbejdet med at administrere barselsreglerne er i 72 procent af kommuner organiseret således, at medarbejdere ikke kun arbejder med barselsreglerne, men også med andre områder.

Kun 10 procent af kommunerne har udarbejdet særlige arbejdsgangsbeskrivelser, og kun 7 procent af kommunerne svarer, at de har særlige fortolkninger af de generelle barselsregler. Således tyder det ikke på, at det er udbredt med formaliserede lokale praksisser for håndtering af barselsreglerne i kommunerne. Vi kan ikke ud fra denne undersøgelse se, om der eksisterer mere uformelle praksisser i det udførende led. Et flertal af kommunerne vurderer, at kendskabet til reglerne er begrænset blandt de forældre som henvender sig, hvilket stemmer overens med forældreundersøgelsen, som viser, at mange forældre mangler informationer om orlovsreglerne.

Undersøgelsen viser også, at der er en række områder, hvor flere kommuner mener, at orlovsreglerne udgør en administrativ byrde. Det gælder fx de situationer, hvor forældre vælger at tage orlov på skift, hvor forældre holder orlov til flere børn samtidig, hvor forældre opsplitter deres orlov på timebasis (fx holder orlov 2 timer hver fredag), hvor forældre bliver syge, mens de er på orlov, hvor forældre genoptager arbejdet delvist med forlængelse af orlovsperioden (fx arbejder mandag-torsdag og holder fri fredag over en længere periode). Derudover giver mere end halvdelen af kommunerne udtryk for, at det er nødvendigt at forenkle barselsreglerne med hensyn til delvis genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orloven. En af forklaringerne på nogle kommuners oplevelse af orlovsreglerne som en administrativ byrde er formentlig, at det ITsystem, der understøtter administrationen af barselsreglerne, ikke fungerer optimalt. Vi anbefaler derfor i rapporten, at der udarbejdes et kommunalt IT-system, som kan lette administrationen af forældrenes brug af orlov.

Arbejdspladserne – imødekommende trods administrative byrder
Arbejdspladsundersøgelsen består for det første af en forundersøgelse baseret på kvalitative fokusgruppeinterview med personaleansvarlige i virksomhederne, og for det andet af en telefon-survey, der er gennemført blandt de personaleansvarlige på de arbejdspladser, som indgår i undersøgelsen.

I surveyen indgår 107 arbejdsplader, og undersøgelsen er ikke repræsentativ. Der er en stor overrepræsentation af især offentlige og store arbejdspladser, mens arbejdspladser med færre end 10 ansatte ikke indgår. Undersøgelsen er derfor først og fremmest eksplorativ, og resultaterne har mere karakter af teser end egentlige konklusioner og kan ikke bruges til at udtale sig generelt om danske arbejdspladser.

To tredjedele af de adspurgte arbejdspladser svarer, at de tillader deres ansatte at benytte sig af de aftalebaserede orlovsmuligheder, som knytter sig til de fleksible muligheder i orlovsreglerne. Stort set ingen forbyder aftalebaseret orlov, men cirka en tredjedel af arbejdspladserne i undersøgelsen har ikke oplevet en efterspørgsel efter aftalebaseret orlov.

6 ud af 10 arbejdspladser, giver udtryk for, at det er hensigtsmæssigt at forenkle eller tilpasse reglerne – også selvom det eventuelt vil gå ud over fleksibiliteten. Hvis man fra myndighedsside vil forenkle reglerne, kunne man undersøge nærmere om resultaterne fra denne undersøgelse er repræsentativt for danske arbejdspladser i almindelighed. Flere arbejdspladser i undersøgelsen oplever administrative byrder, når de skal:

  • fortolke barselsreglerne i konkrete situationer om ansattes orlov
  • tage højde for de fleksible muligheder i barselsreglerne som vedrører, at en medarbejder på skift kan være på arbejde eller barsel, fx ved at arbejde 1 dag om ugen i en længere periode eller ved at holde en fast ugentlig barselsdag
  • få dækket arbejdet ind på arbejdspladsen, når medarbejdere er på orlov.


Omvendt viser vores undersøgelse, at der er en række områder, hvor de fleste arbejdspladser ikke oplever problemer:

  • Ved en række af de fleksible muligheder i barselsreglerne (de retsbaserede rettigheder generelt, hvis forældre tager forlængelse, hvis forældre udskyder orlov, hvis forældre deler orloven mellem sig, hvis forældre har en kort orlovsperiode, hvis forældre har en lang sammenhængende orlovsperiode).
  • Ved varslingsreglerne.
  • Ved at medarbejderne har forskellige overenskomster.
  • Ved rådgivning af medarbejdere
  • Ved økonomiske ressourcer, der bruges på administrationen af barselsreglerne.


Ydermere peger analysen på, at samarbejdet med kommunerne grundlæggende fungerer godt på et flertal af de arbejdspladser, som indgår i undersøgelsen. Tilsvarende peger et flertal af arbejdspladserne på, at IT og lønudbetalingssystemet, som understøtter administrationen af barselsreglerne fungerer tilfredsstillende.
- See more at: http://www.sfi.dk/resume_evaluering_af_den_fleksible_barselsorlov-3693.aspx#sthash.v2Nzfx4a.dpuf

Forfattere Bente Marianne Olsen
Udgivelsesdato 21.12.2007
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
Sidetal 228
Publikationsnr. 07:29
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Familiemønstre, Ligestilling, Foranstaltninger for børn og unge, Samfundsdeltagelse, Familie

Søg på sfi.dk