SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Evaluering af "Fast tilknyttede læger på plejecentre"
Hent udgivelsen (2.510 KB)
Del
Rapport

Evaluering af "Fast tilknyttede læger på plejecentre"

Et pilotprojekt

Del
Denne rapport evaluerer pilotprojektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” fra 2012 til 2014. Projektets overordnede formål er at skabe en bedre kvalitet for beboerne på syv plejecentre ved at tilknytte en fast læge på centrene, som skal styrke kommunikationen og samarbejdet mellem plejecentrene og de praktiserende læger. Dette samarbejde skal skabe større faglig indsigt, bedre medicinhåndtering, større kontinuitet i plejeog behandlingsforløb samt reducere antallet af indlæggelser.
Evalueringen viser, at der er sket en reduktion i indlæggelser for beboerne på de syv plejecentre, og at der er sket en reduktion i kontakten til lægevagten og en forbedring af medicinhåndteringen gennem forsøget. Desuden forbedres samarbejdet mellem læge og plejepersonale, når der tilknyttes en fast læge.
Læger og plejepersonale vurderer, at beboernes pleje- og behandlingsforløb er forbedret via pilotprojektet. Projektets perspektiver rummer også økonomiske fordele.
Rapporten er bestilt af Socialstyrelsen, som varetager projektledelsen af pilotprojektet.

Resumé:  Evaluering af ”Fast tilknyttede læger på plejecentre”. Et pilotprojekt


I denne rapport præsenteres evalueringen af pilotprojektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” fra 2012 til 2014. Da projektet strækker sig over flere år, har SFI bl.a. udgivet et SFI-notat med erfaringerne fra implementeringen af interventionen (Weatherall m.fl., 2013). Nærværende rapport er den afsluttende rapport for evalueringen af pilotprojektet.

FORMÅLET MED PILOTPROJEKTET
Der har igennem de senere år været øget fokus på omfanget af forebyggelige indlæggelser og indlæggelser generelt, specielt blandt ældre. Her er en forebyggelig indlæggelse en indlæggelse, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt (Finansministeriet m.fl., 2010). Et øget fokus på indlæggelser ses igennem strukturreformen (Strukturkommissionen, 2004) og sundhedsloven fra 2007, hvor man indførte krav til regioner og kommuner om at indgå sundhedsaftaler for at bidrage til sammenhæng og koordinering af interventioner i patientforløb, som går på tværs af hospitaler, almen praksis og kommune. Her blev der i forbindelse med indlæggelses- og udskrivningsforløb stillet krav til parterne om, at sundhedsaftalerne beskriver, hvordan parterne kan forebygge og reducere antallet af forebyggelige indlæggelser (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006).

Nærværende pilotprojekt, der skal forbedre kvaliteten i pleje- og behandlingsmæssige forløb for beboere på plejecentre via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale, lægger sig dermed op af politikernes planer for plejesektoren.

Det overordnede formål med interventionen ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” er at tilknytte en fast læge på syv plejecentre og dermed reducere antallet af læger, som er tilknyttet beboerne på plejecentrene, for at skabe en bedre kvalitet for den enkelte beboer. Indholdet i interventionen er todelt. Dels skal de fast tilknyttede læger på plejecentrene varetage opgaver, der knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge til egen læge, og dels deltage i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet på plejecentrene.

En fast tilknyttet læge skal styrke kommunikationen og samarbejdet mellem plejecentre og praktiserende læger og hermed skabe større faglig indsigt, bedre medicinhåndtering, større kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb samt reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser.

Pilotprojektet vurderes ud fra, om interventionen kan indfri følgende formål:

  • Reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser
  • Reducere kontakten til lægevagten
  • Forbedre medicinhåndteringen
  • Forbedre samarbejdet mellem læge og plejepersonale
  • Forbedre brugertilfredsheden (plejepersonale, læger, beboere og pårørende).

EVALUERINGENS RESULTATER
Evalueringen er omfattende og indeholder mange kvantitative og kvalitative resultater. Her fremhæver vi de primære resultater.

IMPLEMENTERET EFTER 6 MÅNEDER
Interventionen på de syv plejecentre, der deltager i pilotprojektet, har fundet sted i forhold til nogle fælles rammer, som vi efter en opstartsfase på 6 måneder kan konstatere fuldført. Grundet den massive tilslutning til pilotprojektet fra beboernes side har de væsentligste udfordringer været forbundet med den uventede arbejdsbyrde lægerne oplevede fra projektets opstart i forbindelse med beboergennemgangen.

REDUKTION AF FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER, GENINDLÆGGELSER OG KORTTIDSINDLÆGGELSER
Effektanalyserne viser en reduktion i forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og kortidsindlæggelser for beboerne på de syv interventionsplejecentre i forhold til beboere på øvrige plejecentre. Mere konkret viser vi at ved at tilknytte en fast læge til de syv plejecentre, reduceres andelen af beboere, der indlægges med forebyggelige diagnoser med knap 28 pct. Samtidig viser tilknytningen af den faste læge også at reducere andelen af beboere, der genindlægges med 27 pct. sammenlignet med før interventionen startede. Yderligere reduceres andelen af beboere, der korttidsindlægges med 14 pct. For de syv plejecentre kan effekten af en fast tilknyttet læge omregnes til omkring 71 færre forebyggelige indlæggelser, 100 færre genindlæggelser og 89 færre kortidsindlæggelser om året. Det er vigtigt at understrege, at en indlæggelse både kan være en forebyggelig indlæggelse, en genindlæggelse og en korttidsindlæggelse på samme tid.

Effekterne af at have en fast tilknyttet læge er længerevarende både for genindlæggelser og korttidsindlæggelser og til dels for forebyggelige indlæggelser, da vi finder effekter halvandet år efter, lægerne blev fast tilknyttet på de syv plejecentre.

MINDRE KONTAKT TIL LÆGEVAGT OG MERE KONTAKT TIL EGEN LÆGE
I udgangspunktet er det en lille andel af beboere på plejecentrene, der er i kontakt med lægevagten, men disse er dog ofte i kontakt med lægevagten. Den beskrivende analyse viser, at kontakten til lægevagten er faldet på interventionsplejecentrene, efter de har fået fast tilknyttede læger. Samtidig er, som forventet, kontakten til egen læge (dvs. den fast tilknyttede læge) steget på de syv interventionsplejecentre. Kontakten til beboernes praktiserende læger er ligesom kontakten til lægevagten koncentreret omkring et mindre antal beboere, der derimod ofte er hos lægen.

REDUCERING I RECEPTPLIGTIG MEDICINFORBRUG
Ud fra de kvalitative undersøgelser viser vi, at de fast tilknyttede læger på de syv interventionsplejecentrene efter grundig gennemgang af beboernes medicinprofiler i mange tilfælde har reduceret det receptpligtige medicinforbrug.

Lægerne, plejepersonalet og de pårørende ser det som en forbedring af livskvaliteten hos beboerne på plejecentrene, at de har fået reduceret et unødvendigt medicinforbrug.

FORBEDRET SAMARBEJDE
Plejepersonalet og de fast tilknyttede læger er begejstrede for samarbejdet, efter interventionen er startet på de syv plejecentre, fordi beboerne får gennemgået deres journaler og medicinforbrug. De føler, at kommunikationen er forbedret og mere direkte. Plejepersonalet og de fast tilknyttede læger føler dog, at interventionen er forbundet med ekstra mange ressourcemæssige omkostninger, specielt i implementeringsperioden.

TILFREDSHED BLANDT PLEJEPERSONALE, FAST TILKNYTTEDE LÆGER, BEBOERE OG PÅRØRENDE
Alle, der er involverede i pilotprojektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre”, det være sig læger, plejecentre og pårørende, giver udtryk for at være yderst tilfredse med interventionen, og de føler, at de har fået en masse ud af pilotprojektet. Samtidig vurderer de alle, at beboernes pleje- og behandlingsforløb er forbedret via pilotprojektet.

PERSPEKTIVET I EN POTENTIEL SAMFUNDSMÆSSSIGE BESPARELSE
Først og fremmest viser evalueringen, at man ved en eventuel fremtidig udrulning af ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” skal være opmærksom på, at interventionen er relativ nem at forstå, og det ikke kræver nogen oplæring at starte. Samtidig er der praktiske og økonomiske udfordringer for læger, der tilknyttes plejecentre. Yderligere kan det være ressourcekrævende for plejecentre og plejepersonale at starte nye interventioner, og ressourcer til en lokal tovholder kan være en nødvendighed for succes.

For at perspektivere resultaterne i forbindelse med pilotprojektet ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” yderligere har vi udarbejdet en business case ud fra resultaterne i alle kapitlerne. Business casen er et nyttigt værktøj, da den kan skitsere fordele og ulemper gennem eksempler fra pilotprojektet. I denne forbindelse er det vigtigt at gøre opmærksom på, at vi forventer, at de syv interventionsplejecentre, som indvilgede i at deltage i pilotprojektet, må have set nogle fordele ved at indgå i projektet, ellers ville de have fravalgt det. Det betyder, at den positive effekt vi har fundet blandt pilotprojektets syv plejecentre ikke nødvendigvis kan overføres direkte til resten af plejecenterpopulationen i Danmark. Samtidig kan den positive selektion ind i pilotprojektet betyde, at de estimerede effekter er et maksimum for, hvad man kan forvente af interventionen ”Fast tilknyttede læger på plejecentre”.

Med udgangspunkt i pilotprojektets resultater, og at ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” udrulles for alle beboere på mere end 65 år, og som bor på plejecentre med mere end 20 beboere, laver vi en business case. Vi ser bort fra den potentielt positive selektion af plejecentre ind i pilotprojektet og laver et konservativt skøn i forhold til udgifter og besparelser. Dermed viser den kvantitative business case, at der sandsynligvis kan opnås en besparelse på mere end 232 mio. kr. allerede inden for de første 18 måneder af interventionen ”Fast tilknyttede læger på plejecentre” er udrullet i Danmark.

Til perspektivering af resultaterne har vi i business casen også lavet kvalitative bud på ikke-økonomiske fordele ved interventionen (fx livsglæde). Den kvalitative del af business casen, som i høj grad ser på de sekundære mål for interventionen, illustrerer, at der både er potentielle udgifter og besparelser i forhold til udrulningen af interventionen, som det vil være godt at udregne i fremtiden. Samtidig viser den kvalitative business case, at de involverede beboere, læger, plejecentre og pårørende i høj grad får en øget livskvalitet eller arbejdsglæde ved interventionen ”Fast tilknyttede læger på plejecentre”.

DATA OG METODEGRUNDLAG
I nærværende rapport anvender vi registerdata, data fra spørgeskemaer samt såvel interview og fokusgruppeinterview. De primære udfaldsmål, som forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og kortidsindlæggelser, evalueres via en effektanalyse, hvor vi sammenligner beboere på interventionsplejecentrene med beboere på øvrige plejecentre i et før- og efter-design, hvor vi tager højde for både observerbare plejecenterkarakteristika og ikke-observerbare plejecenterkarakteristika, som er uændrede over tid.

Vi laver en beskrivende og kvalitativ evaluering af, hvilken virkning personale og læger oplever, at tilknytningen af den faste læge har på sekundære udfaldsmål som medicinhåndtering, samarbejde og brugertilfredshed.

Afsluttende laver vi en business case, hvor vi udruller pilotprojektets positive resultater på hele plejecenterpopulationen.

Forfattere Cecilie Dohlmann Weatherall
Heidi Hesselberg Lauritzen, SFI
Anne Toft Hansen, SFI
Tina Termansen
Udgivelsesdato 29.08.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-250-6
E-ISBN 978-87-7119-251-3
Sidetal 160
Publikationsnr. 14:16
Kontaktperson

Heidi Hesselberg Laurizen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 82 E-MAIL hhl@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Ældres levevilkår
emneord: Ældre, Helbred

Søg på sfi.dk