SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Evaluering af ressource- og risikoskema.
Hent udgivelsen (719 KB)
Del
Rapport

Evaluering af ressource- og risikoskema.

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge

Del
Denne rapport er en evaluering af ressource- og risikoskemaet, der er udarbejdet som led i projekt Tidlig Identifikation. Hensigten med ressource- og risikoskemaet er på systematisk vis at kortlægge, hvilke risici og ressourcer der er til stede hos kriminalitetstruede børn og unge.
Evalueringen er baseret på erfaringerne fra tre pilotkommuner, der har været med til at afprøve og udvikle ressource- og risikoskemaet. Formålet med evalueringen er at belyse skemaets anvendelighed og vurdere, hvorvidt skemaet understøtter og kvalificerer fagpersoners muligheder for at identificere kriminalitetstruede børn og unge og vurdere det enkelte barns risiko- og beskyttelsesfaktorer.
Evalueringen viser overordnet, at skemaet skaber mere systematik og helhedsorientering i fagpersonernes vurderinger. Skemaet bidrager til en styrkelse af tværfagligheden, og til en øget bevidsthed om eventuelle huller i fagpersonernes viden om barnet.

Resumé:  Evaluering af ressource- og risikoskema. Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge 


RESULTATER
Denne rapport er en evaluering af ressource- og risikoskemaet, der er udarbejdet som led i projekt Tidlig Identifikation. Hensigten med res-source- og risikoskemaet er på systematisk vis at kortlægge, hvilke risici og ressourcer der er til stede hos kriminalitetstruede børn og unge. I forbindelse med projekt Tidlig Identifikation har SFI tidligere kortlagt, hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer forskningen peger på har betydning for børns og unges involvering i kriminalitet, samt udformet et handlekatalog over kriminalitetsforebyggende indsatser (Christoffersen m.fl., 2011).

Evalueringens væsentligste pointer er følgende:

  • Ressource- og risikoskemaet bidrager til, at de tværfaglige vurderinger af kriminalitetstruede børn og unge kvalificeres, ved at fagpersonerne når omkring barnet/den unge på systematisk og helheds¬orienteret vis. Det tværfaglige blik understøtter vurderinger¬ne, i kraft af at fagpersonerne diskuterer sig frem til fælles enighed omkring faktorerne.
  • Anvendelsen af ressource- og risikoskemaet munder ud i vurderinger, som skaber et fagligt fokus på de givne risici og ressourcer, der måtte være til stede. Fagpersoner oplever, at dette fokus er nemt omsætteligt til konkret indsatsarbejde. Samtidig betyder dette fokus på tilstedeværende risici og ressourcer, at fagpersonerne i dagligdagen har et skærpet pædagogisk blik på barnet.
  • Ressource- og risikoskemaets mange faktorer, hvoraf nogle går på oplysninger om familien, forudsætter en viden, som fagpersonerne ofte ikke i fyldestgørende grad er i besiddelse af. Jo bedre og bredere viden fagpersonerne har om børnene/de unge og deres familier, des grundigere og mere fyldestgørende vurderinger kan der foretages. Det, at fagpersonerne bliver bevidste om, hvor de mangler viden om det enkelte barn, bidrager potentielt til, at den manglende viden opsøges, og at vurderingerne og indsatsarbejdet sker på et bedre vidensgrundlag.
  • Skemaet er intuitivt let og forståeligt at anvende. De kvantitative analyser af skemabesvarelser viser, at fagpersonerne anvender ske-maet meningsfuldt, således at der er fin samvariation i besvarelserne på de faktorer, der – set fra forskningens side – bør have en sammenhæng.
  • I kraft af at ressource- og risikoskemaet kræver, at forskellige fag-personer sætter sig sammen og prioriterer den tid, det tager at be-svare faktorerne, forudsætter skemaet organisatorisk og ledelses-mæssig støtte og vægtning.
  • Konstellationen, hvor forskellige fagpersoner diskuterer og udveksler oplysninger om et barn/en ung og barnets/den unges familie, bringer overvejelser i spil blandt fagpersonerne om, hvorvidt, hvornår og hvordan forældrene inddrages i vurderingerne. Det er et anliggende, hvor kommunerne har svært ved at finde ståsted, og der savnes gode etiske retningslinjer på området.


PERSPEKTIVER
Evalueringen hviler på et begrænset datagrundlag, og derfor bør de oplistede resultater også tages med de fornødne forbehold. Det er op til yderligere afprøvning at erfare, hvorvidt ressource- og risikoskemaet kan udgøre et værdifuldt redskab i det generelle arbejde med kriminalitets¬truede børn og unge.

Som det fremgik af den publicerede forskningsoversigt på projekt Tidlig Identifikation (Christoffersen m.fl., 2011), er et skema som dette en vanskelig størrelse, hvis ambitionen med skemaet er at identificere, hvilke børn og unge der senere bliver kriminelle. Til dette er usikkerheden for stor, og spørgsmålet om falsk positive og falsk negative identifikationer fylder betydeligt. Det er således vigtigt i forhold til ressource- og risikoskemaet, at formålsbeskrivelsen er helt tydelig og understreger, at skemaet alene belyser ressourcer og risici for evt. kriminalitet. I forlængelse heraf bør navnet Tidlig Identifikation ændres, da det sender fejlagtige signaler om skemaets formål. Det identificerer ikke målgruppen tidligere, end det ellers ville være sket, men identificerer tilstedeværende ressource- og risikofaktorer for evt. kriminel adfærd blandt børn og unge, hvor fagpersonerne i forvejen har en bekymring.

Det er velkendt, at særlig sagsbehandlere navigerer i en praksis, der involverer skemaer (såsom ICS, DUBU, Signs of Safety, Resultatdokumentation), og at dette skema således ikke er det første, de er introduceret for. Det kan med fordel overvejes i forhold til dette skema, men også andre, at skemaernes funktion kombineres, når det er muligt. Ellers kan antallet af skemaer udmønte sig i ”skematræthed” og vanskeligheder ved implementering.

Rapporten belyser forskellige facetter af projektfasen, hvor pi-lotkommunerne har arbejdet med at anvende skemaet. Rapporten kan af den grund videreformidle gode erfaringer til øvrige kommuner, som ønsker at anvende ressource- og risikoskemaet. Det gælder fx i forhold til, hvilke fagpersoner der evt. kan få et udbytte af at bruge skemaet, hvilke forhold en projektleder eller tovholder skal være opmærksom på i forhold til at implementere brugen af skemaet samt perspektiver på, hvilke spørgsmål der kan rejse sig blandt fagpersonerne, når de skal arbejde med et skema som dette. Rapporten kan dermed udgøre relevant læsning for ledere, konsulenter og sagsbehandlere i socialforvaltninger, som sidder med kriminalitetsforebyggende arbejde. Endvidere kan SSP-repræ¬sen¬tanter, lærere, SFO-pædagoger og andre fagpersoner tilknyttet skolerne have interesse i rapporten.

DATAGRUNDLAG

  • Seks interview i tre pilotkommuner med i alt 13 informanter. Inter-viewene er fortrinsvist fordelt på enkeltinterview med projektledere og gruppeinterview med fagpersoner.
  • Kvantitativ analyse af 37 udfyldte ressource- og risikoskemaer.
Forfattere Stine Tankred Luckow, SFI
Vibeke Lehmann Nielsen
Udgivelsesdato 01.05.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-156-1
Sidetal 92
Publikationsnr. 13:08
Kontaktperson

Stine Tankred Luckow

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 22 E-MAIL stl@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Udsatte børn og unge, Kriminalitet, Børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk