SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Fællesskabsmålingen

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

Del
At være socialt ekskluderet betyder, at man som borger har helt eller delvist begrænsede deltagelsesmuligheder på forskellige områder af samfunds- og hverdagslivet – og at man ikke har mulighed for at tage del i sociale relationer og aktiviteter, som er almindelige for størstedelen af befolkningen.
Denne undersøgelse identificerer og beskriver forskellige grupper i den danske befolkning, der oplever en større eller mindre grad af social eksklusion. I undersøgelsen afdækkes, hvad der kendetegner grupperne i forhold til fx demografiske faktorer, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsmæssige forhold. Undersøgelsen har særligt fokus på at beskrive de dele af befolkningen, der har en vanskelig livssituation på en række områder.
Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve i den danske befolkning, hvor i alt 2.292 respondenter har deltaget i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.

I denne rapport præsenteres resultaterne fra en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har gennemført for TrygFonden, der har finansieret undersøgelsen. Undersøgelsen har haft særligt fokus på at afdække de grupper i befolkningen, der har en vanskelig livssituation på en række områder.

Undersøgelsen belyser, hvad der kendetegner samspillet mellem en række sociale og helbredsmæssige problemer, og hvordan den sociale situation hænger sammen med forskellige risikofaktorer og livsomstændigheder. Der foretages en identifikation af forskellige grupper i befolkningen med en større eller mindre grad af social eksklusion, og det afdækkes, hvad der kendetegner de forskellige grupper i forhold til fx demografiske faktorer, arbejdsmarkedstilknytning og helbredsmæssige forhold.

Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve i den danske befolkning. I alt har 2.292 respondenter deltaget i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Der er foretaget en stratificeret stikprøve med en oversampling af potentielt udsatte borgere. Interviewene er gennemført i løbet af foråret og sommeren 2016. Undersøgelsen er baseret på velafprøvede indikatorer, der er hentet fra tilsvarende internationale undersøgelser, suppleret med øvrige indikatorer, tilpasset det danske samfund i dag. Undersøgelsen udgør en baselinemåling for omfanget og karakteren af social eksklusion, der kan følges over tid.

En multidimensionel forståelse af social eksklusion

Undersøgelsen belyser samspillet mellem en række sociale og helbredsmæssige problemer i forskellige livsdimensioner og er særligt inspireret af den gren af socialforskningen, der beskæftiger sig med begrebet om ’social eksklusion’.

Social eksklusion betyder helt eller delvist begrænsede deltagelsesmuligheder på forskellige områder af samfunds- og hverdagslivet for et individ, og at man ikke har mulighed for at tage del i sociale relationer og aktiviteter, som er almindelige for størstedelen af befolkningen. Et væsentligt udgangspunkt for undersøgelsen har været at afdække, i hvilken grad personer med betydelige udfordringer i livet, i form af sociale og helbredsmæssige problemer, tager del i samfundsmæssige og sociale fællesskaber i form af sociale aktiviteter med familie og venner, og hvorvidt de deltager i aktiviteter i civilsamfundet som fx fritidsaktiviteter, grupper og foreninger. Ligeledes er det et centralt fokus at afdække, hvilke mekanismer og barrierer, der kan forklare en lavere grad af social deltagelse i de socialt udsatte grupper end i den øvrige befolkning.

Selvom der er en omfattende forskningslitteratur på området, er der ikke en konsensus om, hvilke livsområder og aspekter der bør inddrages i en undersøgelse af social eksklusion, og om hvordan begrebet præcist skal afgrænses. Der er dog enighed i litteraturen om, at social eksklusion handler om andet og mere end de helt individnære forhold som familierelationer og aktiviteter i hverdagen. Begrebet indbefatter også eksklusion af samfundsmæssig og strukturel karakter som eksklusion fra arbejdsmarkedet eller boligmarkedet. Typisk vil de individuelle og strukturelle forhold spille sammen, således at det er individer med individuelle og psykosociale sårbarheder, der er i størst risiko for at blive ramt af ugunstige samfundsmæssige forhold.

På den måde må social eksklusion forstås i et multidimensionelt perspektiv, idet social eksklusion opstår i et samspil mellem forskellige sociale og helbredsmæssige problemer og forskellige risikofaktorer, og viser sig på mange områder af livet. Det gælder eksklusion fra arbejdsmarkedet, økonomiske afsavn, et begrænset socialt netværk, social isolation, helbredsmæssige problemer (fysiske og psykiske lidelser samt misbrugsproblemer) og manglende deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet. Ligeledes kan der være tale om eksklusion fra velfærdssystemets indsatser, herunder at der ikke i tilstrækkelig grad er tilbud, der kan give borgere med komplekse sociale problemer den hjælp og støtte, som de har behov for.

Den multidimensionelle forståelse af social eksklusion betyder, at det kan være vanskeligt at foretage en præcis grænsedragning mellem, på den ene side, de forskellige dimensioner og aspekter af social eksklusion, og, på den anden side, en række risikofaktorer, som er umiddelbart forbundne hermed som fx helbredsmæssige problemer. Ofte vil der være tale om et gensidigt samspil mellem forskellige faktorer. Det er på den baggrund, vi bredt set betegner undersøgelsens fokus som et studie af livsvilkår og social eksklusion.

Den multidimensionelle forståelse af social eksklusion indebærer også, at der ikke entydigt kan opstilles faste kriterier for, hvornår individer er socialt ekskluderede. Der er snarere tale om et kontinuum mellem individer, der slet ikke eller kun i begrænset grad udviser tegn på social eksklusion, og individer, der oplever eksklusion på mange forskellige livsområder. I den internationale forskningslitteratur anvendes begrebet ”dyb eksklusion” (”deep exclusion”) til at beskrive, når individer er ramt af et samspil mellem mange forskellige sociale og helbredsmæssige problemer. Det er den gruppe, som vi i en dansk sammenhæng ofte vil betegne som ”socialt udsatte” eller ”socialt marginaliserede”.

I spørgeskemaundersøgelsen har vi opstillet en række indikatorer, der måler livsvilkår og social eksklusion på forskellige livsområder. Her indgår spørgsmål om individets aktuelle subjektive oplevelse af livssituationen, fx om den generelle livstilfredshed, om man føler sig udenfor i samfundet, om man kan klare sig selv i hverdagen, og hvilken grad af kontakt man har med familie og venner. Der er også spørgsmål om deltagelse i civilsamfundet som fx fritidsaktiviteter, og om man er aktiv i grupper og foreninger. Endelig indgår spørgsmål om helbredsmæssige forhold, fx om fysisk sygdom og psykiske lidelser, og socioøkonomiske forhold som tilknytning til arbejdsmarkedet, og om man oplever alvorlige materielle afsavn.

Majoriteten, risikogruppen og de socialt udsatte

I analysen viser der sig en tydelig differentiering i befolkningen, når vi ser på svarmønstrene på tværs af undersøgelsens indikatorer. Analysen identificerer tre forskellige grupper. De tre grupper er identificeret gennem en statistisk analyse, gennemført som en latent klasseanalyse, der har grupperet de individer sammen, som inden for hver gruppe har et ensartet mønster på tværs af en række af undersøgelsens indikatorer.

Den anden gruppe udgør 18 pct. af respondenterne. Denne gruppe har i et vist omfang sociale og helbredsmæssige problemer, dog ikke i samme grad som den tredje gruppe, som er dem med de mest komplekse problemer. Derfor betegner vi i analyserne den anden gruppe som ’risikogruppen’.Den første gruppe udgør det store flertal af respondenterne, som er godt tilfredse med deres tilværelse, og som har meget få tegn på sociale problemer. Denne gruppe udgør 78 pct. af respondenterne, og vi betegner i analyserne denne gruppe som ’majoriteten’, det vil sige det flertal af befolkningen, der ikke har væsentlige sociale problemer.

Den tredje gruppe udgør 4 pct. af respondenterne. Denne gruppe oplever vanskelige livsvilkår på en lang række af undersøgelsens indikatorer og er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem sociale og helbredsmæssige problemer. De har en lav livstilfredshed, en oplevelse af at blive holdt udenfor i samfundet, en høj forekomst af psykisk sygdom og depressive symptomer, eksklusion fra arbejdsmarkedet samt alvorlige økonomiske afsavn.

Analysens resultater nuancerer samtidig, hvordan vi skal forstå udsatheden og den sociale eksklusion i gruppen med de komplekse problemer. Blandt disse respondenter er der en del, som på trods af meget vanskelige livsvilkår alligevel formår at opretholde kontakt med familie og venner, eller som deltager i aktiviteter i civilsamfundet, selvom det er i mindre omfang end i befolkningen som helhed. Det viser, at der ikke er tale om enten at være inden for eller uden for fællesskabet, men at der for denne gruppe er tale om et komplekst samspil mellem sociale og helbredsmæssige problemer, der vanskeliggør eller begrænser den sociale deltagelse. Det er også en væsentlig grund til, at vi benytter begrebet ’socialt udsatte’ til at betegne gruppen med de vanskeligste livsvilkår, fremfor et begreb som de ’socialt ekskluderede’. 

Sammensatte sociale og helbredsmæssige problemer

Figur 2 tegner et billede af profilen af forskellene mellem de tre grupper ud fra et udvalg af indikatorer på forskellige dimensioner. Majoritetsgruppen – der som nævnt udgør cirka fire femtedele af respondenterne – har meget få sociale og helbredsmæssige problemer. Den sidste femtedel – henholdsvis risikogruppen og de socialt udsatte – har derimod i varierende grad forskellige sociale og helbredsmæssige problemer. Det skal i den forbindelse understreges, at de tre grupper netop er identificeret ud fra en statistisk analyse ved at gruppere de respondenter sammen, der ligner hinanden i deres svarmønstre, det vil sige dem med hhv. få og mange tegn på eksklusion. På den baggrund er den høje andel i gruppen af socialt udsatte med sociale og helbredsmæssige problemer på de forskellige indikatorer en iboende del af gruppens karakteristika, da det netop er denne ophobning af en række sociale og helbredsmæssige problemer på én gang, der har givet anledning til identifikationen af denne gruppe i analysen. Fordelingerne på indikatorerne inden for hver af de tre grupper skal således ses som en beskrivelse af gruppernes profil.

Der er også væsentligt flere i risikogruppen end i majoriteten, der har et dårligt helbred eller en psykisk lidelse, har følt sig holdt udenfor i samfundet eller har følt sig ensomme. Derimod er det forholdsvis få, der har følt, at livet ikke var værd at leve, har savnet mening med de ting, man foretager sig, eller har undladt at spise tre daglige måltider af økonomiske grunde. Det er udtryk for, at selvom vi også finder tegn på sociale og helbredsmæssige problemer i risikogruppen, er der ikke tale om den samme massive ophobning af vanskelige livsvilkår på mange dimensioner, som vi finder i gruppen af socialt udsatte, og særligt er der for langt de fleste i risikogruppen ikke tale om så massive problemer, at man føler, at livet ikke er værd at leve.I gruppen af socialt udsatte er der en høj andel, der har et dårligt helbred eller en psykisk lidelse, har følt sig holdt udenfor i samfundet og savner mening i forhold til de ting, man foretager sig i livet. Mere end fire ud af fem føler sig ensomme, og halvdelen har måttet undlade at spise tre daglige måltider, fordi de ikke havde råd. To ud af fem i gruppen af socialt udsatte har i den seneste tid følt, at livet ikke er værd at leve.

Sammenlignet med både gruppen af socialt udsatte og risikogruppen er det kun få i majoritetsgruppen, der har et dårligt helbred eller en psykisk lidelse, og få, der oplever at være holdt udenfor i samfundet, at savne mening med de ting, man foretager sig, at føle, at livet ikke er værd at leve, føle sig ensom, og at lide alvorlige afsavn pga. økonomi.

De komplekse sociale og helbredsmæssige problemer i gruppen af socialt udsatte er i høj grad også med til at forklare, at kun 9 pct. i gruppen af socialt udsatte er i beskæftigelse, mens dette gælder 66 pct. i majoritetsgruppen (ikke vist). Her adskiller risikogruppen sig fra gruppen af socialt udsatte ved, at langt flere i risikogruppen – 45 pct. – er i beskæftigelse.

Kun 3 pct. i majoritetsgruppen er arbejdsløse, og 3 pct. er førtidspensionister, mens der til sammenligning i gruppen af socialt udsatte er 22 pct., der er arbejdsløse, 17 pct., der er førtidspensionister, og 16 pct., der var sygemeldte på interviewtidspunktet (ikke vist). Det viser, hvorledes den sociale eksklusion blandt de socialt udsatte i høj grad også kommer til udtryk ved en eksklusion fra arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser endvidere, at mange blandt de socialt udsatte gerne ville i arbejde. Det gælder 79 pct. af dem, som er arbejdsløse eller sygemeldte blandt de socialt udsatte, men næsten halvdelen af disse oplever ikke, at de får den fornødne hjælp og støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Lav livstilfredshed i gruppen af socialt udsatte

Der er en langt lavere livstilfredshed blandt de socialt udsatte end i majoritetsgruppen (figur 3). På en skala fra 0 (slet ikke tilfreds) til 10 (fuldt ud tilfreds) er den gennemsnitlige livstilfredshed i gruppen af socialt udsatte på 3,9, mens den gennemsnitlige livstilfredshed er målt til 6,7 i risikogruppen og 8,6 i majoritetsgruppen. Gruppen af socialt udsatte deler således langt fra den generelt høje livstilfredshed, der ellers kendetegner hovedparten af den danske befolkning.

Lavere deltagelse i civilsamfundets aktiviteter

Der er en væsentligt lavere andel blandt de socialt udsatte, der deltager i aktiviteter i civilsamfundet (figur 4). Det er 29 pct. af de socialt udsatte, der går til faste fritidsaktiviteter, mens det samme gælder 53 pct. i risikogruppen og 71 pct. i majoritetsgruppen. Forskellen er lidt mindre i forhold til at være aktiv i grupper og foreninger, med 24 pct. blandt de socialt udsatte, sammenlignet med 30 pct. i risikogruppen og 44 pct. i majoritetsgruppen. Ligeledes er der 20 pct. af de socialt udsatte, der deltager i beboermøder eller beboeraktiviteter i lokalområdet, sammenlignet med 40 pct. i majoriteten (ikke vist).

Selvom væsentligt færre blandt de socialt udsatte deltager i aktiviteter, grupper og foreninger, viser opgørelserne, at der er en del, der rent faktisk deltager i sådanne sammenhænge. Det kan være tegn på, at civilsamfundet netop giver mulighed for, at de udsatte borgere kan deltage i aktiviteter, herunder aktiviteter, der er særligt henvendt til socialt udsatte grupper. At der er en del af de socialt udsatte, der, på trods af deres komplekse sociale og helbredsmæssige problemer, deltager i fritidsaktiviteter og er aktive i grupper eller foreninger, viser samtidig, at der er et potentiale for deltagelse og inklusion blandt de socialt udsatte borgere.

Udækket behov for støtte og hjælp

En stor del i gruppen af socialt udsatte giver udtryk for, at de har brug for støtte og hjælp til deres sociale og helbredsmæssige problemer, men mange oplever, at de ikke får den hjælp, som de har behov for.

Rapportens resultater peger generelt på, at psykiske lidelser er en væsentlig risikofaktor for social udsathed. Der er i alt 52 pct. af respondenterne i gruppen af socialt udsatte, der føler, at de har behov for hjælp i forhold til en psykisk lidelse eller psykiske problemer (figur 5). Af de socialt udsatte, der har behov for hjælp i forhold til en psykisk lidelse, er det over halvdelen, der oplever, at de kun i mindre grad eller slet ikke får en sådan hjælp. Det svarer til, at næsten en tredjedel i hele gruppen af socialt udsatte har et udækket be­hov for hjælp til psykiske lidelser.

Det udækkede behov for hjælp til psykiske lidelser blandt de socialt udsatte viser sig også ved, at socialt udsatte udgør over halvdelen af dem, der ikke får opfyldt behovet for hjælp til psykiske lidelser, mens de udgør cirka en fjerdedel af alle dem, der har behov for hjælp (ikke vist). Det hænger sammen med, at der også er en betydelig del af risikogruppen, der har brug for hjælp til psykiske problemer. Der er dog væsentligt flere i risikogruppen, der oplever, at de får den hjælp, de har brug for. Det indikerer, at det psykiatriske behandlingssystem har sværest ved at give en tilstrækkelig hjælp til borgere med de mest komplekse støttebehov.

Tilsvarende er det 33 pct. af de socialt udsatte, der føler, at de har behov for hjælp i forhold til en kronisk fysisk lidelse eller handicap, og af dem er det næsten halvdelen, der kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at dette behov for hjælp er opfyldt.

På trods af de komplekse støttebehov i gruppen af socialt udsatte er det kun 10 pct. af de socialt udsatte, der modtager social bostøtte (en social og praktisk støtte i hverdagen, der typisk gives efter § 85 i serviceloven). Ligeledes er det kun 15 pct. af de socialt udsatte, der inden for det seneste halve år har benyttet et socialt værested (figur 6).

Mens de socialt udsatte i høj grad har behov for sociale indsatser, er det over halvdelen (53 pct.) i gruppen, der kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at de kan få den hjælp og service fra kommunen, som de har behov for, mens det gælder 39 pct. i risikogruppen og 15 pct. i majoritetsgruppen.

 Der indgår i undersøgelsen også en mindre kvalitativ undersøgelsesdel, hvor der er foretaget kvalitative interview med socialt udsatte borgere på sociale tilbud. Disse interview bidrager til at illustrere spørgeskemaundersøgelsens resultater. Nogle af interviewpersonerne fortæller, at de får social støtte fra enten en kommunal støttemedarbejder eller fra distriktspsykiatrien, og at det giver dem en god hjælp i hverdagen. Der er imidlertid også en del af interviewpersonerne, der ikke får en sådan hjælp, selvom de synes, at de har behov for den, og som beskriver, hvordan de kunne have brug for mere social støtte i det daglige.

Udækket behov for at deltage i sociale aktiviteter

Respondenterne er også blevet spurgt, om de oplever et behov for at deltage i forskellige typer af aktiviteter. En stor del af de socialt udsatte, 66 pct., angiver, at de har behov for at deltage i aktiviteter, hvor de kan møde andre mennesker (figur 7). Det er færre end i majoritetsgruppen, hvor 82 pct. angiver, at de har behov for at deltage i aktiviteter, hvor de kan møde andre mennesker. I gruppen af socialt udsatte er det imidlertid væsentligt flere af dem med et behov for at deltage i aktiviteter, hvor man møder andre mennesker, der ikke oplever, at dette behov er opfyldt (svarende til 39 pct. af hele gruppen af socialt udsatte), mens det kun gælder 6 pct. i majoritetsgruppen.

De komplekse støttebehov, sammenholdt med, at borgerne ikke oplever at modtage den hjælp og støtte, de har behov for, kan være med til at forklare, at denne gruppe i væsentlig mindre grad deltager i sociale aktiviteter med familie og venner og i fritidsaktiviteter, foreninger o.l. i civilsamfundet. Når der er færre i gruppen af socialt udsatte, der tilkendegiver, at de har behov for at deltage i aktiviteter, hvor de kan møde andre mennesker, og der samtidig er flere, der ikke får dækket et sådant behov, kan det skyldes, at mange i gruppen af socialt udsatte pga. deres sociale og helbredsmæssige problemer ikke magter at deltage i sociale aktiviteter. Ligeledes kan det være vanskeligt for dem at finde sociale aktiviteter, hvor der er en tilstrækkelig rummelighed i forhold til deltagere med psykosociale vanskeligheder.

I de kvalitative interview fortæller en del af interviewpersonerne, at de har stor gavn af at benytte sociale samværs- og aktivitetstilbud, målrettet socialt udsatte borgere, hvor der netop er plads til, at man har psykosociale udfordringer. Flere af interviewpersonerne fortæller, at de, ud over disse tilbud, kun har et meget begrænset socialt netværk, og at det kan være meget svært at møde andre mennesker uden for de sociale tilbud, der er henvendt til de socialt udsatte grupper og borgere med psykosociale vanskeligheder.

Konklusioner og perspektiver

Undersøgelsen tegner et billede af, at det store flertal af befolkningen har ganske få sociale og helbredsmæssige problemer og en høj livstilfredshed, mens cirka en femtedel af befolkningen ikke deler disse gunstige levevilkår og i større eller mindre grad har forskellige sociale og helbredsmæssige problemer, der nedsætter deres livskvalitet. Særligt gruppen af socialt udsatte, der udgør 4 pct. af befolkningen, er karakteriseret ved at have meget vanskelige livsvilkår, der helt adskiller sig fra de livsvilkår, som størstedelen af befolkningen har. 

Potentialer for social inklusion

Selvom undersøgelsen tegner et tydeligt billede af de alvorlige og sammensatte sociale og helbredsmæssige problemer i gruppen af socialt udsatte, viser resultaterne samtidig, at der er et ønske om og potentiale for social deltagelse blandt de socialt udsatte borgere. Det kommer blandt andet til udtryk ved den høje andel blandt de arbejdsløse og sygemeldte blandt de socialt udsatte, der gerne vil have et arbejde, og ved, at der en del, der deltager i grupper og aktiviteter i civilsamfundet, selvom disse andele er væsentligt lavere end i den øvrige befolkning.

Barriererne for deltagelse og inklusion skal i høj grad ses i samspillet mellem kompleksiteten af de sociale og helbredsmæssige problemer, og at mange ikke oplever at få den støtte og hjælp, de har behov for. Her peger undersøgelsens resultater på et betydeligt potentiale for at styrke samfundets indsats for de socialt udsatte borgere. 

Samspillet og rollefordelingen mellem velfærdssystemet og civilsamfundet

Undersøgelsen tegner et billede af, at gruppen af socialt udsatte ikke i tilstrækkelig grad modtager den hjælp, den har behov for, fra velfærdssystemet. Der er således en gruppe af borgere, der falder igennem det ellers forholdsvis stærke velfærdssystem, der kendetegner det danske samfund. Undersøgelsen viser, at denne gruppe af borgere har meget komplekse støttebehov, og resultaterne tyder på, at velfærdssystemet ikke er i stand til at tilbyde disse borgere en tilstrækkelig specialiseret og helhedsorienteret indsats, der kan tage højde for kompleksiteten i gruppens sociale og helbredsmæssige problemer. Fx er det påfaldende, at kun hver tiende i gruppen af socialt udsatte angiver at modtage social bostøtte i hjemmet, selvom gruppen af socialt udsatte netop må antages at have brug for en betydelig social og praktisk støtte i hverdagen.

At færre blandt de socialt udsatte borgere benytter civilsamfundets aktiviteter, og at en lavere andel angiver at have behov for at deltage i sådanne tilbud, må ses i sammenhæng med, at støttebehovene i gruppen af socialt udsatte ikke er opfyldte. Hvis man har alvorlige sociale og helbredsmæssige problemer, men ikke får en tilstrækkelig hjælp i forhold til disse problemer, kan det betyde, at man ikke har overskud til at deltage i aktiviteter og tilbud i lokalsamfundet. Det kan også være vanskeligere for civilsamfundets tilbud at inddrage borgere med komplekse støttebehov, hvis disse borgere ikke får en tilstrækkelig støtte fra velfærdssystemet.

Potentialer for at styrke den offentlige velfærdsindsats

Ser vi på omfanget af de sociale problemer i gruppen af socialt udsatte og den høje andel personer i gruppen, der ikke får den støtte, de har behov for, peger resultaterne på, at der er behov for at styrke den sociale indsats over for denne gruppe. Det komplekse samspil mellem sociale og helbredsmæssige problemer taler for, at man skal have et særligt fokus på sociale indsatser og metoder, der er i stand til at give en helhedsorienteret indsats på tværs af forskellige livsområder.

Ser vi på den offentlige velfærdsindsats, kan der særligt peges på et potentiale for at styrke den sociale bostøtte, idet undersøgelsen som nævnt viser, at kun hver tiende i gruppen af socialt udsatte modtager social bostøtte. Ud fra kompleksiteten af støttebehovene i gruppen af socialt udsatte at dømme er der formentlig et potentiale for at anvende mere specialiserede bostøttemetoder, end der sædvanligvis anvendes i den kommunale bostøtteindsats (serviceloven § 85).

En sådan mere specialiseret metode er Assertive Community Treatment (ACT), hvori indgår et tværfagligt indsatsteam, sammensat af fx socialpædagoger, sygeplejersker, en psykiater, en misbrugsbehandler og en socialrådgiver, og som giver mulighed for at give en indsats, der er nøje tilpasset den enkelte borgers behov. Også andre intensive bostøttemetoder som Intensive Case Management (ICM) eller Critical Time Intervention (CTI) kan være velegnede til borgere med sammensatte sociale problemer, der har brug for både social og praktisk støtte i hverdagen.

Undersøgelsen peger også på et behov for at styrke de specialiserede behandlingssystemers mulighed for at yde en tilstrækkelig indsats over for de mest udsatte borgere. Her viser undersøgelsens resultater, at de socialt udsatte er stærkt overrepræsenterede blandt dem, der ikke oplever at få en tilstrækkelig hjælp i forhold til psykiske lidelser.

Potentialer for at styrke civilsamfundets indsats

Der er også potentialer for at styrke civilsamfundets indsats på området. Her vil det som nævnt være en forudsætning, at der er en velfungerende offentlig indsats for borgeren, der varetager de grundlæggende støttebehov. Når denne forudsætning er opfyldt, vil borgeren bedre kunne benytte civilsamfundets tilbud. De kvalitative interview peger på, at borgere med psykosociale problemer har stor gavn af tilbud, der er målrettet de udsatte grupper og har en særlig rummelighed over for denne gruppe. Det kan fx være samværs- og aktivitetstilbud, og disse kan være målrettet forskellige grupper som unge, etniske minoritetsgrupper mv.

Selvom det kan være en udfordring for de udsatte borgere at skabe sociale kontakter uden for sådanne målrettede sociale tilbud, vil disse tilbud ofte udgøre et væsentligt tilbud om socialt samvær og aktiviteter i hverdagen og dermed udgøre et bolværk mod social isolation og ensomhed. De færdigheder og kompetencer, der udvikles gennem deltagelse i disse tilbud, kan være en trædesten i forhold til at opsøge generelle sociale aktiviteter og fritidstilbud, der ikke er målrettet specifikke grupper. Samtidig er der et potentiale for at arbejde med at øge rummeligheden i civilsamfundets generelle tilbud og aktiviteter, så disse tilbud i videst muligt omfang også appellerer til og er i stand til at inkludere borgere med særlige psykosociale behov.

Forebyggende indsatser for at undgå marginalisering i risikogruppen

Undersøgelsen identificerer også den gruppe, som vi har benævnt risikogruppen, og som udgør 18 pct. af befolkningen. Denne gruppe har i nogen grad sociale og helbredsmæssige problemer, der påvirker dens livskvalitet. Selvom der også i risikogruppen er en del, der ikke får den hjælp fra velfærdssystemet, som de oplever at have behov for, er billedet først og fremmest, at risikogruppen i væsentligt højere grad end de socialt udsatte rent faktisk får en sådan hjælp. Det kan også hænge sammen med, at velfærdssystemet har lettere ved at hjælpe dem, der ikke har de allermest komplekse problemer.

Der kan peges på det forebyggende aspekt ved sociale indsatser i risikogruppen, der formentlig for en dels vedkommende kan bidrage til at undgå, at de kommer ud i et marginaliseringsforløb som det, der kendetegner de socialt udsatte. Det skal også tages i betragtning, at næsten halvdelen af risikogruppen er i beskæftigelse (mens det kun gælder få af de socialt udsatte). Det forhold, at de fleste i risikogruppen oplever, at deres behov for støtte og hjælp (fx i forhold til fysiske og psykiske helbredsproblemer) er opfyldt, har formentlig betydning for, at mange i denne gruppe er i stand til at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Sagt på en anden måde kan de sociale indsatser have en betydning for, om individerne i risikogruppen får mulighed for at tage del i samfundslivet på samme måde som majoritetsgruppen, eller om de for en dels vedkommende risikerer en tiltagende social eksklusion, hvis der ikke bliver taget tilstrækkeligt hånd om forskellige sociale og helbredsmæssige problemer i tide. Da undersøgelsen er baseret på tværsnitsdata, er det dog ikke muligt at belyse udviklingen over tid for personer i de enkelte grupper.      

Metode og datagrundlag

Indikatorerne for livsvilkår og social eksklusion er udviklet på baggrund af en gennemgang af tidligere dansk og international litteratur på området. Med udgangspunkt i indikatorer, anvendt i tidligere studier, er der foretaget en udvikling og tilpasning af indikatorerne til nutidige danske forhold.

Derefter blev der udtrukket en stikprøve i befolkningen mellem 18 og 70 år, der udgør undersøgelsespopulationen. Stikprøven er udtrukket af Danmarks Statistik, og interviewene blev gennemført af Danmarks Statistiks survey-afdeling ved en kombination af telefon- og besøgsinterview. Interviewene er gennemført i løbet af foråret og sommeren 2016.

For at sikre et tilstrækkeligt højt antal respondenter i den del af befolkningen, der kunne antages at udvise tegn på social eksklusion, blev der udtrukket en stratificeret stikprøve, hvor den ene del af stikprøven bestod af personer, der i en længere periode havde været uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, samt havde en lav indkomst, mens den anden del af stikprøven bestod af personer i den øvrige del af befolkningen. I rapportens analyser er der benyttet vægte til at justere for denne stratificering, således at resultaterne i rapporten svarer til, at stikprøven er udtrukket ligeligt i hele befolkningen mellem 18 og 70 år.

Der er endvidere foretaget 18 kvalitative interview med borgere, der benytter sociale væresteder og aktivitetstilbud for socialt udsatte grupper og borgere med psykosociale sårbarheder. Disse interview inddrages i rapportens analyser til at illustrere, hvordan forskellige aspekter af social eksklusion opleves ud fra borgernes eget perspektiv.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Lars Benjaminsen, SFI
Stefan Bastholm Andrade, SFI
Morten Holm Enemark, SFI
Udgivelsesdato 08.06.2017
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-453-1
E-ISBN 978-87-7119-454-8
Sidetal 240
Publikationsnr. 17:19
Kontaktperson

Lars Benjaminsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 10 E-MAIL lab@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Velfærdssamfundet, Udsatte grupper

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk