SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark
Hent udgivelsen (6.730 KB)
Del
Rapport

Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark

Del
PIAAC er en omfattende undersøgelse af voksnes kompetencer. Formålet er at beskrive de 16- til 65-åriges færdigheder og brug af disse på arbejdet og i fritiden. Rapporten belyser, hvilke grupper i befolkningen der har gode og mindre gode færdigheder, samt hvordan færdigheder hænger sammen med deltagelse i uddannelsesaktiviteter, beskæftigelse, løn, deltagelse i frivilligt arbejde – og meget andet.
Undersøgelsen er iværksat af OECD, og 24 lande deltager i PIAAC. Derfor bliver færdigheder i Danmark også sammenlignet med andre lande. Undersøgelsen viser blandt andet, at over en halv million voksne danskere har svært ved at forstå og anvende tekster i hverdagen. Blandt de mindre gode læsere er kortuddannede, ældre, personer uden arbejde og indvandrere overrepræsenteret. Men de mindre gode læsere findes også i mange andre grupper i samfundet.
Sammenlignet med de andre lande ligger Danmark under landegennemsnittet, når det handler om læsefærdigheder. Japan scorer højest, mens Norge og Sverige også ligger over gennemsnittet. Danmark ligger på niveau med Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig. Danskernes regnefærdigheder ligger over gennemsnit, mens Danmark ligger i midterfeltet når det gælder problemløsning med IT.
Undersøgelsen er finansieret og muliggjort af et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, samt Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Resumé: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark 


Denne rapport sammenfatter resultater fra primært den danske del af OECD-projektet PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies), også kaldet Survey of Adult Skills (PIAAC), der bygger på interview med repræsentative udsnit af befolkningerne i alderen 16-65 år i 24 lande.

PIAAC måler læse- og regnefærdigheder samt færdigheder i problemløsning med IT, dvs. evnen til at bruge en computer til almindeligt forekommende aktiviteter som fx at søge og vurdere information fra internettet. Et vist niveau af sådanne grundlæggende færdigheder er en forudsætning for de fleste former for uddannelse og beskæftigelse samt for at fungere som borger i forhold til fx demokratiske institutioner og offentlig forvaltning.

Rapporten belyser, hvilke grupper i befolkningen der har gode henholdsvis mindre gode færdigheder, og hvorledes færdigheder hænger sammen med deltagelse i aktiviteter, hvor færdigheder vedligeholdes eller udvikles, herunder læsning, regning og brug af IT på arbejde og uden for arbejde samt voksen- og efteruddannelse (VEU). Desuden belyses sammenhængen mellem færdigheder og løn, beskæftigelse, deltagelse i frivilligt arbejde og andre forhold, der i mange tilfælde kan opfattes som konsekvenser af færdigheder. Endelig sammenlignes færdigheder i Danmark med andre lande.

RESULTATER
Der er en markant sammenhæng mellem færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT. Er man god til det ene, er man også god til det andet – som hovedregel – men der er betydelige variationer mellem forskellige befolkningsgruppers færdigheder.

Jo højere uddannelsesniveau, des bedre færdigheder; personer, der alene har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, scorer lavest, personer med lang videregående uddannelse højest. Færdighederne stiger med alderen fra 16 år og op til cirka 28 år, i kraft af at flere får en uddannelse, efterhånden som de bliver ældre; herefter er niveauet for læse- og regnefærdigheder nogenlunde stabilt frem til 35-40-årsalderen for derpå at falde med alderen op til 65 år. Færdigheder i problemløsning med IT falder med stigende alder i hele intervallet 28-65 år. Uddannelse og alder er blandt de vigtigste forhold, der opdeler befolkningen i personer med gode og mindre gode færdigheder.

Beskæftigelse, lang erhvervserfaring, deltagelse i voksen- og ef-teruddannelse, et godt helbred, dansk oprindelse og forældre med en videregående uddannelse hænger også positivt sammen med færdighederne. For indvandrere gælder, at længere opholdstid i landet og anvendelse af dansk i hjemmet hænger sammen med bedre færdigheder. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at de interviewede i PIAAC skulle gennemføre opgaverne på dansk.

Mænd og kvinder adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til læsefærdigheder, men mænd har i gennemsnit bedre regnefærdigheder og færdigheder i problemløsning med IT end kvinder.

Gode færdigheder synes at have sammenhæng med mange områder, fx økonomisk i forhold til løn og beskæftigelse og socialt i forhold til oplevelse af tillid til andre mennesker og følelsen af at kunne overskue landets politiske problemstillinger. Hvis færdigheder ses som et ”gode”, viser undersøgelsen en sammenhæng mellem at have dette gode og en række andre goder.

Vedligeholdelse og udvikling af færdigheder finder bl.a. sted gennem brug af færdigheder i formelle og uformelle sammenhænge, fx på arbejde, i fritiden og gennem deltagelse i kompetenceudvikling, her-under voksen- og efteruddannelse. Færdigheder, der ikke bruges, mistes.
Undersøgelsen viser, at gode grundlæggende færdigheder og muligheder for vedligeholdelse og udvikling af både disse og andre færdigheder og kompetencer hænger positivt sammen. Gode færdigheder baner vej for yderligere kompetenceudvikling. Det kommer også til udtryk ved, at ønsket om yderligere deltagelse i kurser eller uddannelse er mest udbredt blandt dem med gode læsefærdigheder. Omkring en tredjedel af den 16-65-årige befolkning har inden for det sidste år før interviewtidspunktet haft et ønske om deltagelse i kursus eller uddannelse, som ikke er blevet opfyldt.

De internationale resultater viser, at der er betydelige variationer mellem PIAAC-landenes gennemsnitlige færdighedsniveau. Nogle landes voksne befolkninger er klart bedre til at læse, regne og udføre problemløsning med IT end andre landes befolkninger. Af 22 PIAAC-lande (de 24 eksklusive Frankrig og Rusland, hvor data ikke forelå ved denne rapports færdiggørelse) ligger Danmark over gennemsnittet med hensyn til regnefærdigheder, på gennemsnittet med hensyn til færdigheder i problemløsning med IT og under gennemsnittet i læsefærdigheder.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsen sætter tal på og beskriver grupper i den danske befolk-ning med gode og mindre gode færdigheder. På den anvendte skala for færdigheder, der går fra 0 til 500, er det naturligvis altid til en vis grad vilkårligt, hvorledes fx de mindst gode læsere præcist afgrænses. I undersøgelsen har SFI taget udgangspunkt i de niveauer, som det Internationale PIAAC-konsortium har fastlagt, og som bruges af OECD. For så vidt angår læse- og regnefærdigheder, er der seks niveauer, IT-færdighederne inddeles i fire niveauer.

Undersøgelsen viser, at cirka 583.000 personer i alderen 16-65 år (svarende til 16,1 pct.) har læsefærdigheder på det laveste niveau eller derunder. Med hensyn til regnefærdigheder er antallet lidt lavere (14,6 pct.), mens det er højere, næsten dobbelt så højt (ca. 1 mio.), når det drejer sig om færdigheder i problemløsning med IT (28,4 pct.). I sidstnævnte gruppe indgår personer, der ikke kunne eller ikke ønskede at gennemføre testen på interviewerens PC (14,5 pct.). Der er et betydeligt overlap mellem disse tre grupper med mindre gode færdigheder, hvilket må formodes at forstærke den negative betydning af mangel på færdigheder.

Undersøgelsen viser, at en række grupper, fx kortuddannede, ældre, personer uden arbejde, indvandrere og uddannelsespassive, er overrepræsenteret i gruppen med mindre gode færdigheder. Men de mindre gode læsere – for nu at bruge læsefærdigheder som eksempel – omfatter langt fra kun disse grupper. Omkring halvdelen af de mindre gode læsere har grundskole som højeste fuldførte uddannelse; cirka en tredjedel har fx en erhvervsuddannelse. Knap 60 pct. af de mindre gode læsere er 45-65 år; resten, 40 pct., er yngre. Ledige og personer uden for arbejdsstyrken (eksklusive uddannelsessøgende) udgør lidt over en tredjedel af de mindre gode læsere, men cirka halvdelen af de mindre gode læsere er i beskæftigelse. Lidt under 30 pct. af mindre gode læsere er indvandrere, men godt 70 pct. har dansk oprindelse. Pointen er, at selv om de mindre gode læsere er overrepræsenteret i visse grupper, så findes de mindre gode læsere i stort tal i adskillige grupper i det danske samfund. Undersøgelsen kan på denne baggrund være udgangspunkt for at overveje, hvordan indsatsen for at reducere antallet af mindre gode læsere i befolkningen evt. kan styrkes.

Rapporten viser også, at lidt over en femtedel af de beskæftigede i Danmark mener, at de har brug for mere uddannelse eller oplæring for at klare deres nuværende arbejdsopgaver godt. Denne gruppe, der således oplever en vis ”underkvalificering”, består ikke primært af nyansatte, men af personer med relativt gode færdigheder, som mangler visse kompetencer af relevans for jobbet – kompetencer, som antagelig vil kunne tilvejebringes i kraft af en eller anden form for voksen- og efteruddannelse. Jo højere jobbets kompetencekrav er i forhold til jobindehaverens kompetencer, des oftere rapporteres om behov for mere oplæring eller uddannelse. Resultatet kan tyde på, at der er potentiale for en stigning i produktivitet eller kvalitet i kraft af yderligere kompetenceudvikling.

Resultaterne peger endvidere på, at det ikke er tilstrækkeligt at interessere sig for at udvikle færdigheder og kompetencer. Det er også væsentligt at forebygge, at kompetencer mistes. Med stigende alder ses et fald i de grundlæggende færdigheder – i hvert fald fra omkring 30-40-årsalderen. Baggrunden for dette fald er ikke fuldt ud forstået, men det giver anledning til at reflektere over, hvordan dette fald kan modvirkes, fx gennem voksen- og efteruddannelse samt vedligeholdelse og udvikling af kompetencer på arbejdspladserne – også gennem job- og organisationsudvikling.
Endelig beskriver PIAAC forskelle mellem landes færdighedsniveauer. Sådanne forskelle hidrører antagelig fra et komplekst samspil mellem en lang række forhold, fx i landenes uddannelses- og arbejdsmarkedssystemer, der har virket over lang tid. De internationale sammenligninger i PIAAC kan danne udgangspunkt for refleksioner og videre undersøgelser om baggrunden for landeforskelle. Hvorfor har fx 16-65-årige i Japan og Finland klart bedre færdigheder i læsning og regning end de 16-65-årige i Danmark? Kan vi lære af andre lande?

GRUNDLAG

  • Rapporten bygger på interview i 2011-2012 med 7.328 personer i alderen 16-65 år i Danmark. Interviewene foregik i de pågældendes hjem, hvor de interviewede også skulle udføre opgaver på interviewerens PC for at måle deres læse- og regnefærdigheder samt færdigheder i problemløsning med IT. Hvis den interviewede ikke kunne eller ønskede at bruge en computer, blev opgaverne udført med papir (små hæfter) og blyant.
  • På grundlag af svar fra omkring 157.000 personer i 24 lande, inklusive Danmark, har det internationale PIAAC-konsortium, der har designet og styret undersøgelsesaktiviteterne i landene, beregnet internationalt sammenlignelige færdighedsscorer for de interviewede.
  • Færdighederne måles på en skala fra 0 til 500. På grundlag heraf inddeles den 16-65-årige befolkning i et antal færdighedsniveauer.
  • Følgende lande indgår i PIAAC 2011-2012:
  • Danmark, Finland, Norge, Sverige.
  • Belgien (Flandern), Cypern, England & Nordirland (UK), Frankrig, Holland, Irland, Italien, Spanien, Tyskland, Østrig.
  • Estland, Polen, Rusland, Slovakiet, Tjekkiet.
  • Australien, Canada, Japan, Sydkorea, USA.
  • Data for Frankrig og Rusland forelå ikke ved udarbejdelsen af denne rapport, hvor disse to lande derfor ikke indgår. Færdigheder i problemløsning med IT blev ikke målt i Cypern, Frankrig, Italien og Spanien.
Forfattere Anders Rosdahl, SFI
Torben Fridberg, SFI
Vibeke Jakobsen, SFI
Michael Jørgensen
Udgivelsesdato 08.10.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-193-6
E-ISBN 978-87-7119-194-3
Sidetal 416
Publikationsnr. 13:28
Kontaktperson

Torben Fridberg

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 47 E-MAIL tf@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Skole og uddannelse
emneord: Arbejdsmarkedet, Kompetencer, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk