SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark
Hent udgivelsen (7.631 KB) Bestil en trykt udgave (330 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Familiebaggrund og social marginalisering i Danmark

En registerbaseret kortlægning

Del
Formålet med denne undersøgelse er at afdække, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilken betydning forældrenes socioøkonomiske forhold og psykosociale problemer har for risikoen for social marginalisering. Undersøgelsen er baseret på registerdata for den voksne befolkning i Danmark, samt på kvalitative interviews med praktikere i den sociale sektor.
I undersøgelsen afdækkes omfanget af psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed, og fængselsophold, som kan betegnes som risikoindikatorer for social marginalisering. I analysen identificeres bl.a. forskellige marginaliserede grupper, der har forskellige profiler på risikoindikatorerne.
For de unge mellem 18 og 24 år undersøges desuden, hvad der kendetegner familiebaggrunden for de unge i de marginaliserede grupper, sammenholdt med majoritetsgruppen af unge, og hvordan social marginalisering i ungdommen og det tidlige voksenliv påvirker de unges vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

SAMMENFATNING:  FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING I DANMARK 


Denne undersøgelse belyser mønstre i social marginalisering og sammenhængen mellem forskellige dimensioner af social marginalisering i den danske befolkning. Ligeledes afdækker undersøgelsen, hvad der kendetegner samspillet mellem familiebaggrunden og risikoen for social marginalisering. Væsentlige fokusområder er at undersøge, hvordan forskellige former for social marginalisering spiller sammen, og hvilke typer af familier socialt marginaliserede unge kommer fra. 

BAGGRUND
Ofte anvender vi begrebet udsatte grupper om personer, der af den ene eller anden grund befinder sig på kanten af samfundet. Det er tilfældet i relation til fx hjemløse eller stofmisbrugere, men meget ofte er en hjemløs borger ikke blot hjemløs, men er også fx stof/alkoholmisbruger eller har en sindslidelse. Vi omtaler også ofte disse udsatte grupper som værende socialt marginaliserede i forhold til resten af samfundet. Social marginalisering udspringer typisk af, at et individ har sociale og psykiske problemer på mange forskellige områder af livet. Derfor beskrives den sociale marginalisering i forskningslitteraturen som ’multidimensionel’, idet forskellige sociale og psykiske problemer ofte spiller sammen (Bradshaw m.fl., 2004; Levitas, 2006; Levitas m.fl., 2007). Alt for ofte har personer, der er socialt marginaliserede, forladt skolesystemet tidligt og været uden for arbejdsmarkedet i store dele af deres liv. Der er dermed et væsentligt ressourcetab og nederlag forbundet med social marginalisering, både for den enkelte, der oplever at være socialt marginaliseret, men også for samfundet som helhed. Det er derfor vigtigt at få skabt mere viden om, hvilke mekanismer der ligger bag social marginalisering, og hvordan disse mekanismer kan modvirkes. Dette er også udgangspunktet for denne undersøgelse.

SOCIAL MARGINALISERING OG ”SOCIAL ARV”
Social marginalisering opstår ofte i et samspil mellem faktorer på både strukturelt (fx økonomiske kriser eller boligmangel), systemisk/institutionelt (fx velfærdssystemets indretning), interpersonelt (fx ringe socialt netværk) og individuelt niveau (fx psykisk sygdom eller ringe sociale færdigheder).

Eksempelvis vil individer med psykosociale sårbarheder være i størst risiko for at blive ramt af ugunstige strukturelle forhold som en stigende arbejdsløshed. Samspillet mellem de forskellige faktorer varierer naturligvis fra individ til individ, ligesom det varierer mellem forskellige lande i forhold til fx forskelle i arbejdsmarkedsstrukturer og velfærdssystemets indretning.

En øget risiko for social marginalisering kan også hænge sammen med forhold i den sociale baggrund og familiebaggrunden. Omsorgssvigt i barndommen og vanskelige familieforhold, herunder psykosociale problemer hos forældrene, kan være med til at øge risikoen for social marginalisering senere i livet. Ofte benyttes begrebet om ’den sociale arv’ til at beskrive, hvordan sociale og psykiske problemer går ’i arv’ mellem generationerne, herunder hvorledes børn og unge fra socialt udsatte familier selv er i risiko for social marginalisering. Kritikere af begrebet om den sociale arv har dog påpeget, at begrebet om den sociale arv giver en for deterministisk forståelse af sammenhængen mellem sociale og psykiske problemer i familiebaggrunden og risikoen for social marginalisering (Larsen, 2005, 2009; Ejrnæs, 2011). For eksempel fremhæver Morten Ejrnæs (2011), at det langt fra er alle børn og unge fra socialt udsatte familier, der selv udvikler psykosociale problemer, ligesom der også er børn og unge fra familier, der ikke kan karakteriseres som socialt udsatte, som udvikler sociale og psykiske problemer i løbet af livet.

Ejrnæs påpeger også, at der er en mangel på kvantitative analyser, der nærmere kan belyse samspillet mellem familiebaggrund og social marginalisering. Det gælder særligt registeranalyser, der undgår det frafald, der i spørgeskemaanalyser ofte forekommer i de marginaliserede grupper, ligesom registeranalyser giver mulighed for også at belyse forældrebaggrunden ved hjælp af registeroplysninger frem for gennem retrospektive spørgsmål til respondenterne i en spørgeskemaundersøgelse.

UNDERSØGELSENS METODE OG FOKUSOMRÅDER
I rapportens analyser beskriver vi social marginalisering gennem risikoindikatorer, som vi kan måle gennem de tilgængelige dataregistre. Vi afdækker omfanget af psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed og fængselsophold, som vi i undersøgelsen betegner som risikoindikatorer for social marginalisering. Vi ser på andelen, der er registreret på disse risikoindikatorer blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og i forhold til etnisk baggrund. Vi belyser også, hvad der kendetegner uddannelses- og beskæftigelsessituationen for de individer, der er registreret på disse risikoindikatorer.
Det er imidlertid ikke alle, der er registreret på risikoindikatorerne, der kan karakteriseres som socialt marginaliserede. Eksempelvis er det ikke alle personer med en psykiatrisk diagnose, der kan karakteriseres som socialt marginaliserede. Vi undersøger generelt samspillet mellem de forskellige risikoindikatorer og benytter en statistisk model til på baggrund af risikoindikatorerne at identificere forskellige marginaliserede grupper.

For de unge mellem 18 og 24 år har vi særligt gode muligheder for at undersøge forældrebaggrundens rolle, og vi undersøger, hvad der kendetegner familiebaggrunden for de unge i de marginaliserede grupper sammenholdt med majoritetsgruppen af unge. Vi ser også på, hvordan social marginalisering i ungdommen og det tidlige voksenliv påvirker de unges vej gennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet.

RESULTATER
Undersøgelsen viser, at cirka 14 pct. af alle voksne mænd og 10 pct. af alle voksne kvinder i deres hidtidige livsforløb er registreret på mindst én af risikoindikatorerne: psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Den højere andel blandt mænd skyldes primært en væsentligt højere andel, som har været i fængsel. Flere kvinder end mænd er registreret med en psykisk sygdom, mens flere mænd er registreret med stof/alkoholmisbrug eller hjemløshed.

Blandt mænd med en psykisk sygdom er cirka 30 pct. også registreret med et stof- eller alkoholmisbrug, mens det er cirka 16 pct. af de psykisk syge kvinder, der er registreret med et misbrug. Blandt både mænd og kvinder, som er registreret på en hjemløseboform, finder vi en høj andel med psykisk sygdom og/eller misbrug. Endelig finder vi, at blandt dem, som har været i fængsel, er næsten halvdelen af både mændene og kvinderne også registreret med et misbrug.

DE MARGINALISEREDE GRUPPER UDGØR 4 PCT. BLANDT MÆNDENE OG 2 PCT. BLANDT KVINDERNE
På baggrund af statistiske analyser identificerer vi grupper med forskellige profiler på baggrund af risikoindikatorerne. Den statistiske model er også anvendt til at udskille henholdsvis mænd og kvinder, som i alt overvejende grad kun er registreret på en enkelt risikoindikator, og som derfor ikke er at betragte som socialt marginaliserede på den måde, som vi anvender og arbejder med begrebet i denne undersøgelse. Det gælder navnlig en gruppe af både mænd og kvinder registreret med psykisk sygdom samt en gruppe mænd, der er registreret for tidligere fængselsophold.

Ud fra den statistiske model har vi i hver aldersgruppe, og separat for mænd og kvinder, identificeret et antal forskellige marginaliserede grupper, der hver især er kendetegnet ved en særlig profil i forhold til risikoindikatorerne. I både de yngre og midaldrende aldersgrupper – og både blandt mænd og kvinder, finder vi fx en gruppe af psykisk syge stofmisbrugere med en betydelig risiko for også at have været hjemløse eller været i fængsel. Vi finder imidlertid også en anden gruppe af stofmisbrugere, som ligeledes har en betydelig risiko for at have været hjemløse eller have været i fængsel, men kun i meget begrænset grad er registreret med psykisk sygdom.

I nogle tilfælde ser profilerne lidt anderledes ud for de unge og de ældre. For eksempel finder vi blandt de unge mænd en gruppe, der har været i fængsel, og som også har en vis risiko for at være registreret på de forskellige øvrige indikatorer. Blandt de ældre mænd finder vi også en gruppe, der (typisk tidligere i deres liv) har været i fængsel, men hvor vi samtidig finder en særlig høj risiko for også at være registreret med alkoholproblemer, hvilket tyder på, at en betydelig del af disse mænd, som tidligere i deres liv har været i fængsel, med årene har udviklet et alkoholproblem.

I alt tilhører ca. 180.000 personer én af de marginaliserede grupper, der er identificeret i analysen. Heraf er cirka 120.000 mænd og 60.000 kvinder, svarende til 5,7 pct. og 2,7 pct. af alle voksne mænd og kvinder. Hvis vi kræver, at den seneste registrering skal være sket inden for de seneste fem år, er det ca. 80.000 mænd og 40.000 kvinder, der tilhører én af de marginaliserede grupper, svarende til cirka 3,7 pct. af alle voksne mænd og 1,8 pct. af alle voksne kvinder.

Cirka 18.000 mænd og 8.000 kvinder er klassificeret i de marginaliserede grupper med de mest komplekse profiler, i form af psykisk syge misbrugere og andre misbrugere med komplekse problemer. Det er grupper, der samtidig har en betydelig risiko for at være registreret med hjemløshed eller fængselsophold. Kun få i disse grupper har tilknytning til arbejdsmarkedet, mens langt hovedparten er på kontanthjælp eller førtidspension. I grupperne med de mest komplekse problemer er langt hovedparten – 14.500 mænd og 6.500 kvinder – registreret på indikatorerne inden for de seneste fem år, hvilket tyder på, at der særligt for denne gruppe er tale om en meget vedvarende form for social marginalisering.

BETYDELIG VARIATION I MARGINALISEREDE UNGES FAMILIEBAGGRUND
Blandt de 18-24-årige er det 3,4 pct. af de unge mænd og 2,0 pct. af de unge kvinder, der tilhører de marginaliserede grupper. Et hovedresultat af undersøgelsen er, at selvom der er en overhyppighed af social marginalisering blandt unge fra lavtuddannede familier og fra familier, hvor også forældrene har psykiske og sociale problemer, er der en betydelig variation i familiebaggrunden blandt de marginaliserede unge.

Hvis man tager udgangspunkt i de 18-24 årige mænd, hvis forældre selv på et tidspunkt er registreret på mindst én af risikoindikatorerne, tilhører 6,9 pct. de marginaliserede grupper, der er identificeret i analysen, mens det kun er 2,4 pct. af de 18-24 årige mænd, hvis forældre ikke selv på et tidspunkt er registreret på mindst én af risikoindikatorerne. Blandt de unge kvinder er de tilsvarende andele henholdsvis 4,2 pct. og 1,3 pct. Selvom der er en overhyppighed af social marginalisering blandt unge fra familier, hvor forældrene er registreret på indikatorerne, er det dog således kun en lille del af de unge fra disse familier, der tilhører de marginaliserede grupper.

Hvis man i stedet tager udgangspunkt i de 18-24-årige, der befinder sig i de marginaliserede grupper, er det knap halvdelen, der har forældre, der er registreret med enten psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Modsat er det således lidt over halvdelen af de marginaliserede unge, hvis forældre ikke er registreret på nogle af disse risikoindikatorer. Det betyder altså, at halvdelen af de unge, der befinder sig i en socialt marginaliseret situation, ikke har en forældrebaggrund præget af de risikofaktorer, som vi bruger til at definere social marginalisering. Endvidere har ca. halvdelen af de marginaliserede unge været anbragt eller modtaget øvrige sociale foranstaltninger i barndommen, mens den anden halvdel ikke har været anbragt eller modtaget øvrige sociale foranstaltninger.

Det er kun godt en femtedel af de marginaliserede unge, der kommer fra familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse blandt forældrene er grundskolen, mens lidt over halvdelen kommer fra familier, hvor det højeste uddannelsesniveau blandt forældrene er en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Endelig er der godt en femtedel af de marginaliserede unge, der kommer fra familier, hvor mindst én af forældrene har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Cirka en tredjedel af de marginaliserede unge kommer fra familier, hvor forældrene har haft længerevarende perioder uden beskæftigelse under den unges opvækst. Det betyder altså også modsat, at ca. to tredjedele af de unge, der befinder sig i en socialt marginaliseret position, faktisk kommer fra familier, hvor forældrene overvejende har været i beskæftigelse under den unges opvækst.

Blandt de marginaliserede unge, som har forældre med mellemlange eller lange videregående uddannelser, er der 34 pct. af forældrene, der er registreret med enten psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed eller fængselsophold. Blandt de marginaliserede unge, der har forældre uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, er det 67 pct. af forældrene, der er registreret på mindst én af indikatorerne. For en del af de marginaliserede unge fra både lavtuddannede og højtuddannede familier er der således indikationer på en videreføring af psykosociale problemer mellem generationerne, det vil sige det, vi sædvanligvis betegner som social arv. Imidlertid viser resultaterne også tydeligt, at der er unge, der tilhører de marginaliserede grupper, uden at der er forhold i familiebaggrunden, der indikerer en særlig risiko for disse unge. Der kan dog være psykiske problemer og misbrugsproblemer blandt forældrene, som ikke fremgår af registrene.

HØJERE ANDEL AF MARGINALISEREDE UNGE I LANDKOMMUNERNE END I STORBYERNE
Undersøgelsen afdækker også den geografiske dimension af den sociale marginalisering. Her viser undersøgelsen særligt, at der i en række landkommuner er en markant højere andel af marginaliserede unge (18-24 år) end i resten af landet. I storbyerne er andelen af marginaliserede unge derimod lavere end i resten af landet. Det hænger formentlig sammen med, at der sker en tilflytning af mere ressourcestærke unge til de større byer i forbindelse med uddannelse mv., hvilket betyder, at andelen af marginaliserede unge i de store byer derved samlet set fremtræder lavere end i landet som helhed. I landkommunerne betyder fraflytningen af ressourcestærke unge derimod, at andelen af marginaliserede unge fremstår højere end i de store byer. 

I de midaldrende og ældre aldersgrupper er det geografiske mønster i den sociale marginalisering derimod væsentligt anderledes end blandt de unge. Blandt de 40-59-årige og blandt dem på 60 år og derover finder vi særligt i København en markant højere andel i de marginaliserede grupper end i resten af landet. Det kan hænge sammen med, at i disse aldersgrupper har vandringsmønstrene mellem land og by historisk set været anderledes end blandt de unge, og snarere været påvirket af koncentrationen af misbrugsmiljøer i storbyen, ligesom disse aldersgrupper har været unge på et tidspunkt, hvor hovedstaden i særdeleshed var præget af høj arbejdsløshed.

SOCIAL MARGINALISERING I UNGDOMSÅRENE FORRINGER UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESCHANCERNE MARKANT
Analyserne viser, at social marginalisering i ungdomsårene forringer både uddannelses- og beskæftigelseschancerne for de unge. De marginaliserede unge er markant dårligere uddannede end majoriteten af unge, og en stor del af de marginaliserede unge forlader skolesystemet tidligt. Langt de fleste af dem afslutter ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens sandsynligheden for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse for majoriteten af unge i høj grad afhænger af forældrenes uddannelse, viser analyserne, at hvis først unge med højtuddannede forældre rammes af alvorlige psykosociale problemer i ungdomsårene, falder deres chance for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse betydeligt. Omkring to tredjedele af de marginaliserede unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, uanset forældrenes uddannelse. Vi kan dog også se, at de marginaliserede unge med lavtuddannede forældre forlader skolesystemet tidligere end de marginaliserede unge med højtuddannede forældre.

Samtidig er de marginaliserede unge betydeligt dårligere stillet på arbejdsmarkedet sammenlignet med øvrige unge. Omkring halvdelen af de unge, der er blevet ramt af sociale og psykiske problemer i ungdomsårene, er som 28-årige hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, det vil sige, at de tilhører den gruppe, der i forskningslitteraturen betegnes som ”NEET”-gruppen (Not in Education, Employment or Training). Blandt de marginaliserede unge kvinder er andelen, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, lidt lavere blandt dem med højtuddannede forældre end blandt dem med lavtuddannede forældre. Derimod er der blandt de marginaliserede unge mænd ikke nogen væsentlig forskel mellem forældreuddannelsesgrupperne i andelen, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

MARGINALISERINGSMEKANISMER I FORSKELLIGE FAMILIETYPER
Undersøgelsens kvalitative analysedel peger på, at praktikerne i den sociale sektor ofte forbinder risikoen for social marginalisering med unge, der kommer fra socialt udsatte familier. Det vil sige, at praktikernes forståelse ofte bygger på tankefiguren om den sociale arv i de socialt udsatte familier. Her beskriver praktikerne en til tider ”tung social arv”, hvor både de unge og deres forældre har alvorlige psykosociale problemer. Der er dog også praktikere, der peger på marginaliseringsprocesser blandt unge med højtuddannede forældre. Her kan der fx være mangel på tid og nærvær fra forældrenes side, ligesom også forældre i højtuddannede familier kan have psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Praktikerne påpeger, at i en del tilfælde vil sådanne problemer formentlig ikke komme til udtryk i registrene, da disse forældre ikke nødvendigvis har været i kontakt med behandlingssystemet. Nogle praktikere italesætter også en tendens til altid at søge forklaringer på social marginalisering i de unges familieforhold. De fremhæver i den forbindelse, at der kan være unge, som oplever, at psykisk sygdom bryder ud, eller som udvikler misbrugsadfærd, uden at der er særlige forhold i familiebaggrunden, der indikerer, at disse unge ville udvikle psykosociale problemer.

Ifølge praktikerne betyder forskelle i familiebaggrunden blandt marginaliserede unge, at det kan være meget forskelligt, i hvilket omfang det er muligt at inddrage forældreressourcer i det sociale arbejde med de unge. De sociale indsatser må tage højde for denne variation ved både at kunne inddrage forældreressourcer i det omfang, det er muligt, og samtidig være i stand til at kompensere i tilfælde, hvor der ikke er væsentlige forældreressourcer at inddrage i indsatsen.

KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
Et hovedresultat i undersøgelsen er, at der er en betydelig variation i familiebaggrunden blandt dem, der bliver ramt af alvorlige psykiske og sociale problemer i ungdomsårene og det tidlige voksenliv. Selvom vi finder en overhyppighed af social marginalisering blandt unge, der kommer fra familier, hvor også forældrene har tegn på psykosociale problemer, finder vi også en betydelig gruppe blandt de marginaliserede unge, der kommer fra bredere sociale lag målt ved forældrenes uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation.

Det forhold, at en betydelig del af de marginaliserede unge kommer fra familier, hvor forældrene både har uddannelse og er i beskæftigelse, udfordrer en gængs forestilling på det sociale område og i samfundsdebatten om, at de udsatte unge primært kommer fra socialt udsatte familier. De unge fra udsatte familier er klart overrepræsenteret, men undersøgelsens resultater viser, at der blandt de marginaliserede unge også er en betydelig gruppe, der kommer fra det, vi bredt set kan karakterisere som ”middelklassen”. Det er unge, der fx bliver ramt af alvorlig psykisk sygdom eller udvikler misbrugsproblemer i løbet af ungdommen og i det tidlige voksenliv uden stærke prædiktorer fra deres familiebaggrund på, at de ville udvikle disse problemer.

Disse resultater peger på, at begrebet om den sociale arv må bruges med forsigtighed og nuance. Der er langt fra nogen social automatik i overføringen af sociale og psykiske problemer mellem generationerne. Selvom der er en højere risiko for social marginalisering blandt unge fra familier, hvor forældrene har sociale og psykiske problemer, er et væsentligt – og opløftende – resultat af undersøgelsen, at mange unge fra disse familier, på trods af problemer i familien, ikke selv får tegn på social marginalisering senere i livet, og mange formår at tage en uddannelse og at komme i beskæftigelse. Det viser, hvordan børn og unge har ressourcer og kompetencer på trods af ugunstige familieforhold. Det kan også være børn og unge, som velfærdssystemets sociale indsatser, herunder foranstaltninger i barndommen, har virket for. På den måde peger vores resultater i samme retning, som den kritik Morten Ejrnæs retter mod begrebet om den sociale arv, nemlig at begrebet om chanceulighed er et stærkere begreb – teoretisk og empirisk – til at beskrive de forskelle i risikofaktorer og livschancer, der knytter sig til en forskellig familiebaggrund.

Undersøgelsens resultater bidrager til at nuancere forståelsen af samspillet mellem familiebaggrund og social marginalisering. Familiebaggrunden kan således have en betydning både for vejene ind i marginalisering, mødet med velfærdssystemet og for marginaliseringens konsekvenser. Mange af de marginaliserede unge fra de udsatte familier har været kendt i det sociale system siden barndommen, og mange har anbringelsessager, og for disse unge er en væsentlig udfordring at sikre gode overgange fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i det sociale system. En del af de marginaliserede unge fra de mere ressourcestærke familier dukker derimod først op i velfærdssystemet senere i løbet af ungdomsårene, ligesom de ofte forbliver i skolesystemet i længere tid end de unge fra de mest udsatte familier. Det betyder, at det sociale og behandlingsmæssige system skal have øje for de forskellige veje ind i social marginalisering og være opmærksom på, at der er unge i risiko for marginalisering, som måske ikke umiddelbart er i kikkerten i det sociale system, ikke mindst for at sikre en tilstrækkelig tidlig indsats.

Uanset familiebaggrunden har socialt marginaliserede borgere som oftest brug for sociale og behandlingsmæssige indsatser. Dette gælder alle aldersgrupper. Undersøgelsen peger på, at der er en betydelig kompleksitet i karakteren af den sociale marginalisering, hvor forskellige psykosociale problemer spiller sammen, og hvor disse problemer også i høj grad hænger sammen med en langvarig eksklusion fra arbejdsmarkedet.

Særligt gruppen på omkring en halv pct. af befolkningen, der har de mest komplekse psykosociale problemer, som de psykisk syge misbrugere, vil oftest have behov for en intensiv social og praktisk støtte i hverdagen. Ligesom de i perioder vil have behov for psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling. En betydelig del i denne gruppe bliver også ramt af hjemløshed. En helhedsorienteret og intensiv social og praktisk støtte vil ofte være nødvenlig for, at disse borgere kan fungere i hverdagen og for at forebygge hjemløshed i denne gruppe.

METODE OG DATAGRUNDLAG
Undersøgelsen er baseret på registerdata for hele den voksne danske befolkning, der er udtrukket i 2011. Undersøgelsen er således baseret på et omfattende datagrundlag i form af individuelle registerdata for 4.378.227 personer, der var 18 år eller derover pr. 1. januar 2011.

Oplysningerne stammer fra en række dataregistre, der er stillet til rådighed af Danmarks Statistik, Statens Serum Institut, Den Sociale Ankestyrelse samt Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. For de yngre aldersgrupper indgår ligeledes registeroplysninger for deres forældre.

Vi har i undersøgelsens analysekapitler foretaget deskriptive opgørelser af hyppigheden og samspillet mellem de indikatorer, der måles ud fra registeroplysningerne: psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed og fængselsophold. Ligeledes har vi foretaget opgørelser af samspillet mellem disse indikatorer og uddannelses- og beskæftigelseschancerne samt de demografiske baggrundsforhold.

Vi har benyttet statistiske modeller til at belyse samspillet mellem de forskellige indikatorer og til at belyse betydningen af familiebaggrunden for risikoen for social marginalisering. Metoden ”latent klasseanalyse” er benyttet til at identificere forskellige marginaliserede grupper med specifikke profiler på de risikoindikatorer, der måles ud fra registrene. Vi har benyttet regressionsanalyser til at belyse familiebaggrundens betydning for risikoen for social marginalisering. Endvidere har vi benyttet en såkaldt ”fixed effectsmodel” til at analysere konsekvenserne af social marginalisering for uddannelses- og beskæftigelseschancerne. 

Undersøgelsen inddrager endvidere kvalitative interviews med praktikere i den sociale sektor, der giver et mere detaljeret indblik i de mekanismer, som gør sig gældende i samspillet mellem familiebaggrund og social marginalisering. Der er gennemført interview med 27 professionelle fagfolk, som alle arbejder i kommunale tilbud målrettet marginaliserede unge. Interviewene er gennemført i fire kommuner.

En begrænsning ved undersøgelsen er, at den ikke inddrager de aspekter ved social marginalisering, som ikke er målbare ud fra registrene, og som kun lader sig belyse gennem en spørgeskemaundersøgelse (eller kvalitative interview). Det gælder fx forhold som selvvurderet helbred og trivsel, mangel på socialt netværk, ensomhed og isolation, der også udgør væsentlige aspekter af social marginalisering. Der kan også være psykiske problemer, misbrugsproblemer eller hjemløshedssituationer, som ikke fremgår af oplysningerne i registrene.

Forfattere Lars Benjaminsen, SFI
Stefan Bastholm Andrade, SFI
Ditte Andersen, SFI
Morten Holm Enemark, SFI
Jesper Fels Birkelund
Udgivelsesdato 08.12.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-341-1
E-ISBN 978-87-7119- 342-8
Sidetal 336
Publikationsnr. 15:41
Kontaktperson

Lars Benjaminsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 10 E-MAIL lab@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Familiebaggrund, Marginalisering, Hjemløshed, Misbrugere, Udsatte børn og unge, Levevilkår, Social arv, Kontanthjælp

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk