SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Fattigdom og afsavn

Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige

Del
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige i Danmark. Undersøgelsen afdækker omfanget og karakteren af afsavn blandt både voksne og børn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og den måler afsavn i ni dimensioner: mad, beklædning, bolig, indbo, kommunikation, transport, sociale aktiviteter, rekreative aktiviteter samt helbred og personlig pleje.

Rapporten giver ikke bare et nuanceret indblik i forholdet mellem økonomisk fattigdom og afsavn, men beskriver også samspillet med bl.a. beskæftigelse, familieforhold, gæld, psykisk sygdom og social udsathed.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af satspuljepartierne og Social- og Indenrigsministeriet.

Sammenfatning:  Fattigdom og afsavn. Om materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og ikke-fattige 

Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige sammenlignet med økonomisk ikke-fattige i Danmark. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den definition af økonomisk fattigdom, der blev udarbejdet af ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og som derefter blev vedtaget som officiel dansk økonomisk fattigdomsgrænse af den daværende regering. Ekspertudvalget om fattigdom anbefalede tillige, at der blev foretaget en undersøgelse af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige for at belyse fattigdommens konsekvenser, herunder at der blev udviklet indikatorer på materielle og sociale afsavn tilpasset nutidige danske forhold. Denne undersøgelse har haft til formål at udvikle sådanne indikatorer for materielle og sociale afsavn og at undersøge omfanget af disse afsavn blandt økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige. Undersøgelsens resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt økonomisk fattige og ikke-fattige, defineret ud fra ekspertudvalgets definition af økonomisk fattigdom, og identificeret på baggrund af registerdata.


HOVEDRESULTATER

  • Der er personer, der af økonomiske grunde har materielle og sociale afsavn i Danmark, herunder også basale afsavn.
  • Der er et væsentligt højere omfang af materielle og sociale afsavn blandt de økonomisk fattige end de økonomisk ikke-fattige.
  • Det er i særlig grad de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere, der har et højere omfang af afsavn, mens der ikke er et markant omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige, der er i beskæftigelse.
  • Ud over økonomisk fattigdom er også psykisk sygdom og social udsathed væsentlige faktorer bag materielle og sociale afsavn.
  • De materielle og sociale afsavn rammer i særlig høj grad økonomisk fattige enlige voksne uden hjemmeboende børn, hvoriblandt mange er socialt udsatte.
  • Der er et lidt færre afsavn blandt de økonomisk fattige børnefamilier end blandt de økonomisk fattige enlige uden hjemmeboende børn.
  • Børn i økonomisk fattige familier har flere afsavn end børn i øko-nomisk ikke-fattige familier, men der er ikke et markant omfang af afsavn blandt børnene i de økonomisk fattige familier.
  • Børn i økonomisk fattige indvandrerfamilier har flere afsavn end børn i økonomisk fattige familier med dansk baggrund.


KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER
Analyserne viser, at der i gruppen af økonomisk fattige, efter ekspertudvalgets definition, er et betydeligt højere niveau af materielle og sociale afsavn end i gruppen af økonomisk ikke-fattige. Særligt er der ca. en fjerdedel af de økonomisk fattige, der har en betydelig ophobning af afsavn. Analyserne viser imidlertid også, at der er en del i gruppen af økonomisk fattige, der har ingen eller få af de afsavn, der måles ved indikatorerne. På den måde er selv den forholdsvis snævre afgrænsning af gruppen af langvarigt fattige efter ekspertudvalgets definition ikke ensbetydende med, at næsten alle i denne gruppe har et betydeligt omfang af afsavn.

Det skal tages i betragtning, at en del af dem, der blev klassificeret som økonomisk fattige på baggrund af registerdataene fra 2012, formentlig ikke ville tilhøre gruppen af økonomisk fattige i 2015. Hvis det var muligt at foretage interview med et udtræk af personer, der var økonomisk fattige i samme år (såfremt der ikke var en forsinkelse i tilgængeligheden af de registerdata, der benyttes til at beregne den økonomiske fattigdom) ville der formentlig være en højere andel med afsavn på indikatorerne. De højere andele med afsavn blandt de økonomisk fattige, der ikke var i beskæftigelse på interviewtidspunktet, indikerer, at omfanget af afsavn formentlig er højere blandt personer, der aktuelt er økonomisk fattige. Her skal det dog tages i betragtning at ved at se på omfanget af afsavn blandt dem, der sandsynligvis fortsat er økonomisk fattige på interviewtidspunktet i 2015, er der – set i forhold til ekspertudvalgets definition – tale om en gruppe, der har været økonomisk fattige i endnu længere tid end tre år, hvilket således indebærer en endnu mere snæver afgrænsning af personer, der har været meget langvarigt økonomisk fattige (mindst 5-6 år).

Ekspertudvalgets definition af fattigdom afgrænser en gruppe på under 1 pct. af befolkningen som værende økonomisk fattig. Sammenholdt med OECD’s fattigdomsgrænse på under 50 pct. af medianindkomsten i et enkelt år og EU’s grænse for risiko for fattigdom på under 60 pct. af medianindkomsten i et enkelt år, udgør ekspertudvalgets definition således en definition af langvarig fattigdom, og dermed en mere afgrænset definition af økonomisk fattigdom end OECD’s eller EU’s definitioner. Denne undersøgelses resultater viser, at der også er en del personer med afsavn i gruppen af økonomisk ikke-fattige efter ekspertudvalgets definition. Her viser opgørelsen af afsavn i indkomstkvintilerne blandt de økonomisk ikke-fattige, at selvom omfanget af afsavn er større blandt de økonomisk fattige end i den nederste indkomstkvintil blandt de økonomisk ikke-fattige, er der i den nederste indkomstkvintil en større andel med afsavn end i de øvrige indkomstkvintiler. Det understreger, at der også vil være en del personer med afsavn blandt dem, der afgrænses af de fattigdomsgrænser, der benyttes af henholdsvis OECD og EU.

Disse resultater viser, at selvom den (tidligere) danske definition af økonomisk fattigdom afgrænser en gruppe, der klart har et højere omfang af afsavn end resten af befolkningen, indfanger den danske definition langt fra alle personer med et betydeligt omfang af afsavn, ligesom der også er personer blandt de økonomisk fattige, der ikke har afsavn på de indikatorer, der er opstillet i undersøgelsen.

At der ikke er et tilnærmelsesvist fuldt overlap mellem gruppen økonomisk fattige, og gruppen med afsavn, er et resultat, der generelt findes i en række lande (Whelan m.fl., 2004; Nolan & Whelan, 2010). Her kan det fremhæves, at der i tidligere internationale komparative studier særligt for Danmarks vedkommende er fundet en lavere grad af sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og omfanget af afsavn end i andre europæiske lande. Den internationale forskning har også vist, at sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og omfanget af afsavn generelt er højere i lande med et relativt lavere velstandsniveau end i lande med et relativt højere velstandsniveau (Whelan m.fl., 2001).

Når der ikke er et fuldt overlap mellem økonomisk fattigdom og afsavn, hænger det også sammen med heterogeniteten i gruppen af økonomisk fattige, det vil sige, at gruppen af økonomisk fattige består af flere forskellige undergrupper. Mens flertallet af de økonomisk fattige er overførselsindkomstmodtagere, er der også både selvstændige og lønmodtagere blandt de økonomisk fattige.

Det skal her fremhæves, at der særligt er et højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige kontanthjælpsmodtagere end blandt de øvrige grupper af økonomisk fattige. Samtidig viser disse analyser også kompleksiteten i samspillet mellem de forskellige faktorer, idet gruppen af kontanthjælpsmodtagere både er en gruppe med en relativt lav indkomst og ligeledes en gruppe, hvor en høj andel også har helbredsproblemer og/eller andre sociale problemer.

Undersøgelsens resultater viser således generelt, at både økonomisk fattigdom og materielle og sociale afsavn må forstås i et multidimensionelt perspektiv. Både den økonomiske fattigdom og afsavnene spiller sammen med andre sårbarhedsfaktorer, herunder i høj grad med psykosociale sårbarhedsfaktorer.

Der er en betydelig sammenhæng mellem psykiske lidelser og omfanget af afsavn. Psykiske lidelser er generelt en risikofaktor for at være langvarigt uden for arbejdsmarkedet og for at have en lav indkomst. Samtidig kan økonomisk stress være med til at forstærke psykiske problemer. Samspillet mellem få økonomiske ressourcer og psykosociale problemer medvirker til at forklare et særligt højt omfang af afsavn for de økonomisk fattige med psykiske lidelser. Undersøgelsens data giver dog ikke mulighed for nærmere at fastlægge årsagssammenhængene mellem disse faktorer.
Når vi i de multivariate analyser finder, at den økonomiske fat-tigdom har en betydelig sammenhæng med omfanget af afsavn, men at også andre faktorer spiller ind, skal man endvidere være opmærksom på, at styrken af sammenhængen mellem den økonomiske fattigdom og afsavnene skal ses i sammenhæng med det nuværende velfærdssystems karakter. Hvis indkomstniveauet blandt de økonomisk fattige ændres væsentligt, kan det påvirke den relative betydning af den økonomiske fattigdom set i forhold til andre væsentlige forklaringsfaktorer.

Endelig skal det fremhæves, at når vi ikke finder et markant omfang af afsavn blandt børn i økonomisk fattige familier, kan det have forskellige årsager. Ud over et generelt forbehold for, at der kan være en del af forældrene, der på interviewtidspunktet ikke længere tilhører gruppen af økonomisk fattige, skal dette resultat først og fremmest ses på baggrund af den generelle bestræbelse i det danske velfærdssystem på at afbøde omfanget af økonomisk fattigdom blandt børnefamilier. Det er også med til at forklare, at børnefamilier ikke er overrepræsenterede blandt de økonomisk fattige husstande. Særligt udgør gruppen af børnefamilier på kontanthjælp som nævnt en mindre del af de børnefamilier, der er økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition, men det skal ikke overses, at analyserne viser tegn på et højere omfang af afsavn blandt de økonomisk fattige børn af kontanthjælpsmodtagere. Denne undersøgelse har imidlertid primært haft fokus på at undersøge omfanget af afsavn blandt økonomisk fattige familier og belyser således ikke nærmere omfanget af afsavn blandt børnefamilier på kontanthjælp, som ikke er økonomisk fattige ud fra ekspertudvalgets definition, eller blandt socialt udsatte børnefamilier generelt.  

Forfattere Lars Benjaminsen, SFI
Morten Holm Enemark, SFI
Jesper Fels Birkelund
Udgivelsesdato 26.02.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-358-9
E-ISBN 978-87-7119-359-6
Sidetal 336
Publikationsnr. 16:05
Kontaktperson

Lars Benjaminsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 10 E-MAIL lab@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Udsatte grupper, Udsatte børn og unge, Marginalisering, Kontanthjælp

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Kortlægning af materielle og sociale afsavn"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk