SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Folkeskolereformen.
Hent udgivelsen (2.612 KB)
Del
Notat

Folkeskolereformen.

Beskrivelse af 1. dataindsamling

Del
I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Aftalen betød, at der fra starten af skoleåret 2014/15 er indført en ny skoledag for alle elever i folkeskolen.
Undervisningsministeriet (UVM) har igangsat et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge folkeskolereformens implementering. Formålet med programmet er, at medarbejdere i kommuner og skoler løbende kan lære af erfaringer og resultater ved folkeskolereformens implementering.
Dette forskningsnotat beskriver, hvordan danske folkeskoleelever oplevede deres skoledag i foråret 2014 før implementeringen af folkeskolereformen. Det vil danne grundlag for fremtidige analyser af udviklingen af den nye folkeskole frem til 2019.
Datagrundlaget udgøres af besvarelser fra 28.478 elever fordelt på 213 skoler. Der er udsendt i alt 37.729 spørgeskemaer til eleverne, og svarprocenten ligger altså på 75 pct.




SAMMENFATNING: FOLKESKOLEREFORMEN. BESKRIVELSE AF 2. DATAINDSAMLING BLANDT ELEVER


BAGGRUND OG FORMÅL
Denne statusrapport beskriver, hvordan de danske folkeskoleelever har oplevet den nye skoledag, som den så ud i foråret 2015, dvs. knap ét år efter folkeskolereformens ikrafttræden i skoleåret 2014/2015. Der er tale om den anden ud af i alt fem dataindsamlinger på skoler, der i foråret 2014 indvilgede i at medvirke i en løbende undersøgelse af implementeringen og virkningerne af folkeskolereformen. Undersøgelsen består af en systematisk indsamling af data ved hjælp af spørgeskemaer til henholdsvis elever, lærere, pædagoger, skoleledere og forældre og efterfølgende analyser heraf. Denne rapport omhandler alene analyse af elevernes besvarelser afgivet i 2015.

Der er tale om et panel af skoler og klasser, der følges i alle årene. Den første dataindsamling fandt sted i slutningen af skoleåret 2013/2014, dvs. lige inden reformen trådte i kraft, for netop at kunne give et ”førbillede”. Den anden dataindsamling har fundet sted ét år efter og er derfor et første indtryk af, hvad forandringerne i skolen som følge af reformen betyder for elevernes oplevelse af deres hverdag. Det overordnede formål med den 5-årige dataindsamling er på sigt at kunne vurdere virkningen af folkeskolereformens mange elementer på elevernes trivsel og faglige udbytte.

Da der er gået mindre end ét år, hvor skoleledere, lærere, pædagoger, forældre og elever har skullet forholde sig til, hvad reformen betyder for netop deres skole, må man i høj grad sige, at der er tale om et år i implementeringens tegn. Det er derfor vigtigt at understrege, at formålet med denne rapport er at beskrive resultaterne fra dataindsamlingen blandt eleverne i 2015 og ikke at vurdere eventuelle ændringer i besvarelsesmønstrene mellem 2014 og 2015. Efterhånden som alle reformens delelementer bliver implementeret ude på skolerne, er det naturligvis planen, at virkningerne af reformen skal vurderes.

Derudover er der en vigtig fortolkningsmæssig pointe at have for øje, nemlig den, at eleverne i panelet er blevet et år ældre. Ved før-målingen i foråret 2014 gik eleverne i 4., 6. og 8. klassetrin , og de gik således i hhv. 5., 7. og 9. klassetrin i foråret 2015. Det betyder, at eventuelle forskelle i elevernes besvarelser mellem 2014 og 2015 ikke alene vil kunne tilskrives reformen, men vil også i en vis udstrækning afspejle betydningen af elevernes alder. Resultaterne fra baselinemålingen (foråret 2014) viste fx, at jo ældre eleverne er, desto mere kritiske eller negative var besvarelserne. I 2016 bliver det muligt at sammenligne resultater både over tid og på tværs af klassetrin.

ELEVERNE TRIVES OG INTERESSERER SIG FAGLIGT FOR SKOLEN
En af folkeskolereformens helt centrale målsætninger er, at der skal være øget fokus på både elevernes faglighed og deres trivsel. Den overordnede konklusion er, at størstedelen af eleverne i folkeskolen – både drenge og piger – trives rigtigt godt i skolen, og at mange udviser interesse for de faglige aktiviteter i skolen. Der er imidlertid interessante kønsforskelle, når man dykker ned i enkeltspørgsmål. Til det overordnede spørgsmål om man kan lide at gå i skole, svarer lidt flere af pigerne meget positivt. Til gengæld er drengene gladere for deres klasse og føler i højere grad, at de hører til på skolen. Pigerne udviser til gengæld større interesse for de faglige aspekter af skolen. De hører mere efter i timerne, deltager mere i gruppearbejde, keder sig mindre i timerne og laver flere lektier end drengene. Det viser sig, at etnisk danske elever trives marginalt dårligere i skolen end elever med anden etnisk baggrund end dansk. Andre undersøgelser understøtter til dels denne forskel i elevernes trivsel, om end forskellene er små i absolutte tal (Deding & Olsson, 2009; Egelund & Rangvid, 2005; Jensen & Holstein, 2010).

FORSKELLE I FAMILIERESSOURCER OG HJEMMETS STØTTE AF ELEVEN
Vi har undersøgt betydningen af en række socioøkonomiske faktorer, som typisk anvendes som indikatorer for familiens ressourcer. Vi finder fx, at elever, der kommer fra hjem, hvor forældrene har mere end grundskole som højeste uddannelsesniveau, udviser størst faglig interesse for skolen. Dette resultat gælder for elever på 5. og 7. klassetrin, mens forældrenes uddannelsesniveau tilsyneladende ikke synes at have nævneværdig sammenhæng med 9.-klasses-elevers faglige interesse.

Vi finder endvidere, at elever, der ikke bor sammen med begge deres forældre, i lidt mindre grad interesserer sig fagligt for skolen, og at de også har en lidt ringere generel skoletrivsel sammenlignet med elever, der bor sammen med begge deres forældre. Eleverne er i denne undersøgelse også blevet spurgt til, i hvor høj grad de føler sig støttet af deres familie. Det gør langt de fleste børn, og der er ingen forskelle, hvad angår køn eller etnisk herkomst.

HVORDAN OPLEVER ELEVERNE UNDERVISNINGEN?
Undervisningen er den helt centrale ramme for elevernes læring, og derfor indeholder spørgeskemaerne fx spørgsmål om den oplevede lærer/elev-relation. En del af folkeskolereformen handler endvidere om at styrke klasseledelsen og mindske forstyrrende uro i undervisningen. Intentionen er skabe et godt og spændende undervisningsmiljø, som dermed kan være med til at øge elevernes læring og trivsel (Undervisningsministeriet, 2014). Ligeledes indgår der spørgsmål om elevernes oplevelse af lærernes tydelighed og forventninger, som tidligere undersøgelser også peger på er direkte korreleret med elevernes læring og trivsel.

4 ud af 5 elever føler i høj grad, at de har en god relation til deres lærer. Samtidig konstaterer vi, at kun lige godt halvdelen af eleverne udviser en høj grad af tilfredshed med undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Der er en tendens til, at de ældre elever er lidt mere kritiske end de yngre. Forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet har imidlertid ikke umiddelbart nogen nævneværdig sammenhæng med, hvordan eleverne oplever undervisningen, og de etniske forskelle i elevernes oplevelser af undervisningen er forholdsvis små.

”DEN ÅBNE SKOLE”
En af ambitionerne med den nye folkeskole er at skabe mere variation i undervisningen og hermed stimulere elevernes motivation for læring. Det skal bl.a. ske via den såkaldte ”åbne skole”. Intentionen er, at skolen skal samarbejde med lokalsamfundet og foreninger mv. om elevernes læring (Undervisningsministeriet, 2014). Der kan være tale om besøg udefra, fx en politibetjent, der fortæller om færdselssikkerhed, eller en musiker, som hjælper eleverne til større musikforståelse. Aktiviteter uden for skolens rammer kan også være en tur på det lokale museum, eller at lokale virksomheder tager del i et konkret undervisningsforløb. Eleverne oplever generelt ikke, at der er særligt mange eksterne aktiviteter, når de spørges til, hvor tit de oplever specifikke aktiviteter som disse. Med forbehold for en vis usikkerhed omkring, hvorvidt eleverne rent faktisk er i stand til at vurdere omfanget af sådanne aktiviteter, tages elevernes svar fra denne undersøgelse som en indikator for, at skolerne ved undersøgelsestidspunktet, dvs. knap ét år efter at folkeskolereformen blev gennemført, ikke umiddelbart har valgt at prioritere dette element af reformen særligt højt.

MERE MOTION OG BEVÆGELSE I SKOLEN
Det er yderligere en ambition med folkeskolereformen, at elevernes sundhed, motivation og læring skal styrkes ved at gøre motion og bevægelse til en integreret del af skoledagen. Målet er helt konkret, at eleverne i gennemsnit får bevæget sig i 45 minutter hver skoledag (Undervisningsministeriet, 2014). Dette mål gælder for alle klassetrin, og der er meget brede rammer for, hvordan denne bevægelse kan indgå i skoledagen. Bevægelse kan fx indgå i selve fagundervisningen som en måde at understøtte den faglige læring på. Motion og bevægelse kan gøres som en del af den såkaldt understøttende undervisning, og det kan foregå i samarbejde med lokale idrætsforeninger som en del af intentionen med ”den åbne skole”.

Eleverne er i denne spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt om, hvor fysisk aktive de er i hhv. skolen – både i timerne og i frikvartererne – og i deres fritid, i løbet af en normal dag. Data viser tydeligt, at jo ældre eleverne er, desto mindre fysisk aktive er de i skolen. Derudover er drengene klart mere fysisk aktive end pigerne i skolen, og denne kønsforskel øges med alderen. Vi finder, at børnene – efter eget udsagn – er væsentligt mere fysisk aktive i deres fritid end i skolen. Derudover finder vi, at de store køns- og aldersforskelle, som vi fandt for fysisk aktivitet i skolen, stort set ikke findes for fysisk aktivitet i fritiden. Andelen af elever, der selv siger, at de er fysisk aktive i mange timer (3 timer eller mere) om dagen i deres fritid, er imidlertid så stor, at det kunne tyde på, at eleverne til en vis grad overdriver omfanget, og derfor skal resultaterne tages med forbehold.

Den gruppe af elever, der kun er meget lidt fysisk aktive i både skolen og i fritiden, er imidlertid dem, som skolerne bør være særligt opmærksomme på. Piger, elever med anden etnisk baggrund og elever, der ikke bor sammen med begge forældre, er overrepræsenteret i denne gruppe af elever, som ikke er særlig fysisk aktive hverken i eller uden for skolen. Ligeledes er elever, der i mindre grad trives i skolen og i mindre grad interesserer sig fagligt for skolen, overrepræsenteret i gruppen af fysisk inaktive elever.

SKOLERNES TILBUD OM LEKTIEHJÆLP
Lektiehjælp er et element af reformen, der i skoleåret 2014/15 har været i en implementeringsfase. Skolerne har været forpligtet til at tilbyde lektiehjælpen, mens det har været frivilligt for eleverne at deltage. Fra og med skoleåret 2015/16 skal alle elever deltage i hele skoledagen, herunder også i skolens tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolerne får samtidig større frihed til at tilrettelægge eksempelvis hvornår på dagen, de vil lægge timerne til lektiehjælp og faglig fordybelse.

Resultaterne peger på, at lektiecaféerne ikke har været en central ressource for særligt mange elever, da de blev adspurgt i skoleåret 2014/15. 7 ud af 10 elever svarede i foråret 2015, at de i løbet af en normal uge slet ikke bruger eller bruger mindre end én time på at lave lektier i lektiecaféen. For de elever, der har gjort brug af lektiecaféen, anvendes tiden primært til lektier, afleveringer eller gruppearbejde, men lektiecaféerne bruges også til andet end faglige aktiviteter. Eksempelvis siger knap hver femte elev, at de hver gang eller tit dyrker fysisk aktivitet, mens hver tredje elev siger, at de hver gang eller tit slapper af.

Et af de centrale formål med folkeskolereformen er at mindske betydningen af den sociale arv for elevernes faglige præstationer. Her er lektiehjælpen og tilbuddet om faglig fordybelse tænkt som et potentielt vigtigt bidrag til opnåelse af den ambition. Vores analyser peger på, at der er god grund til fortsat at have denne ambition for øje, fordi det viser sig, at forældrebaggrund betyder meget for, hvor meget hjælp til lektierne forskellige elevgrupper kan forvente at få hjemmefra. Eksempelvis fortæller kun 58 pct. af de elever, hvis forældres højeste uddannelse er grundskolen, at de er enige i, at de kan få hjælp til lektierne derhjemme. Til sammenligning svarer 86 pct. af eleverne, hvis forældre har en videregående uddannelse, det samme.

Herudover viser vores resultater, at der er en etnisk dimension, der er vigtig at holde sig for øje. For selvom ca. 80 pct. af de etnisk danske elever er enige i, at de kan få hjælp til lektierne fra en af deres forældre, gælder det kun for 56 pct. af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk. De elever, der ikke synes, at de kan få hjælp til lektierne af deres mor eller far, er selvsagt ret afhængige af at kunne få kompetent hjælp til lektierne andre steder end fra forældrene. Det kan netop være i skolens lektiehjælp. De fleste elever oplever, at der er en voksen til stede i lektiecaféen, der kan hjælpe med lektierne, hvis der er behov for det. Ligesom med flere af de øvrige temaer er de ældre elever lidt mere kritiske end de yngre. Resultaterne fra vores analyser viser således, at familiemæssig baggrund har stor betydning for elevernes mulighed for at få hjælp til lektierne derhjemme, men også, at skolernes tilbud om frivillig lektiehjælp i skoleåret 2014/15 ikke umiddelbart synes at kunnet kompensere herfor. I skoleåret 2015/16, hvor deltagelse i lektiehjælpen er obligatorisk, bliver det endvidere sandsynligvis en udfordring at få gjort indhold og form motiverende for den gruppe af elever, som ikke har haft for vane at komme i den frivillige lektiecafé.

PERSPEKTIVERING
Denne statusrapport har haft til formål at præsentere og analysere resultaterne af den anden dataindsamling blandt eleverne, der blev gennemført i foråret 2015 og således knap ét års tid efter reformens ikrafttræden. Allerede i 2016 opnås der en ny dimension i datasættet, der samlet set kommer til at dække 5 år, idet der kommer til at indgå nye elever på hhv. 4. og 9. klassetrin, så panelstrukturen på klassetrinsniveau påbegyndes. Det betyder, at vi bedre vil kunne adskille det generelle mønster, der viser, at elever på de højere klassetrin typisk er lidt mere kritiske end elever på de lavere klassetrin, fra en eventuel reel udvikling over tid for elever på samme klassetrin.

Den anden interessante dimension, der tilføjes allerede i 2016, er en udvidelse af koblingen til de registerbaserede individdata til også at omfatte elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Disse data stilles til rådighed med et års forsinkelse, hvilket betyder, at vi i foråret 2016 vil have data for elevpræstationer i 2015. Det vil derfor være muligt at sammenligne karaktergennemsnit samt karakterer ved afgangsprøverne i hhv. dansk og matematik for 9.-klasses-elever i 2014 og 2015. Derudover vil det være muligt at koble resultater fra 8.-klasses-elevers nationale test tilbage i tiden. Koblingen af individuelle faglige resultater til de indsamlede spørgeskemadata og de allerede anvendte registerbaserede socioøkonomiske baggrundsoplysninger åbner op for yderligere analysemuligheder, som vi forventer at forfølge i 2016.

Analyserne af socioøkonomiske baggrundsvariabler i denne statusrapport giver os under alle omstændigheder et fingerpeg om, hvilke elevgruppers trivsel i skolen, faglige interesse og muligheden for at få hjælp til skolearbejdet hjemmefra, det vil være nyttigt at få en bedre forståelse af i fremtidige analyser. Det drejer sig ikke kun om elever fra ressourcesvage hjem i traditionel forstand (fx lavt niveau af forældrenes uddannelse og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet) – elever, der ikke bor sammen med begge forældre, synes også at være en gruppe, der fortjener yderligere opmærksomhed i de kommende analyser. Det bliver fx interessant at følge op på, om de mønstre, der på nuværende tidspunkt ses i forhold til, hvilke typer af elever der kun er meget lidt fysisk aktive i skolen og i fritiden, fastholdes i årene, der kommer, eller om folkeskolereformen formår at udjævne disse forskelle. Derudover er der basis for fortsat at følge den del af udmøntningen af reformen, der handler om den åbne skole, efterhånden som skolerne får mere erfaring med dette aspekt af reformen.

Som opfølgning på denne statusafrapportering er det endvidere intentionen i 2016 at følge op på udviklingen i elevernes brug af lektiehjælpen i skolen. Lige præcis dette aspekt af reformen har som nævnt været i en særlig tilpasningssituation i løbet af skoleåret 2014/2015. Elevernes svar fra denne undersøgelse viser, at de elever, der slet ikke har brugt skolens tilbud om lektiehjælp, typisk har været elever, der ikke synes, at de har haft brug for hjælp til lektierne eller har kunnet få bedre hjælp andre steder. Disse svar understreger vigtigheden af, at den obligatoriske lektiehjælp fremover også kommer til at indeholde muligheden for faglig fordybelse – måske især for de fagligt stærke elever. Det kræver naturligvis en bevidst prioritering heraf samt allokering af det rette personale. Det bliver interessant at undersøge, hvordan de forskellige elevgrupper oplever den obligatoriske lektiehjælp og mulighederne for faglig fordybelse i forbindelse med fremtidige analyser af næste dataindsamling.

Det bliver desuden interessant at se, om lektiehjælpen og den faglige fordybelse, som skolerne fremadrettet kommer til at yde – under andre organisatoriske rammer end i 2014/2015 – kan udfylde den kompenserende rolle, som den er tiltænkt i forhold til elever, hvis forældre ikke kan støtte op om den faglige del af børnenes skolegang. Her er det interessant at hæfte sig ved, at en ny systematisk forskningskortlægning fra SFI har vist, at tutoring, dvs. faglig støtte en-til-en eller i mindre grupper, er en af de indsatstyper, der har størst potentiale i forhold til at løfte det faglige niveau blandt elever med svag socioøkonomisk baggrund (Dietrichson m.fl., 2015). Det samme kunne cooperative learning, som består af systematisk og struktureret samarbejde eleverne imellem i mindre grupper eller par med henblik på at understøtte gensidig læring (Dietrichson m.fl., 2015).

DATA OG METODE
Datagrundlaget for denne afrapportering består af spørgeskemabesvarelser fra næsten 16.300 elever fordelt på 5., 7. og 9. klassetrin på 185 skoler. Resultaterne, der beskrives i denne rapport, er som nævnt fra den anden ud af i alt fem dataindsamlinger på skoler, der i foråret 2014 indvilgede i at medvirke i en løbende undersøgelse af implementeringen og virkningerne af folkeskolereformen. Der er tale om et panel af skoler, og det er de samme klasser på de deltagende skoler, der følges i alle årene. Der suppleres med nye klasser, efterhånden som børnene går ud af folkeskolen, så der kan sammenlignes både over tid og på tværs af klassetrin. Den første dataindsamling fandt sted i slutningen af skoleåret 2013/2014, og eleverne følges til og med skoleåret 2017/2018.

Som i det allerede offentliggjorte statusnotat vedrørende den første baseline dataindsamling (Hansen, Friis-Hansen & Jensen, 2015) præsenteres elevbesvarelserne i form af otte indeks, som repræsenterer otte underliggende temaer i datamaterialet. Temaerne er identificeret ud fra en faktoranalyse af spørgeskemadataene og afdækker en række centrale aspekter af folkeskolereformen (jf. Keilow & Holm, 2014). De otte temaer er:
• Generel skoletrivsel
• Faglig interesse for skolen
• Støtte fra familien
• Lærer/elev-relationer
• Karakteristika ved undervisningen
• Tydelighed og klare mål i undervisningen
• Fysisk aktivitet
• Eksterne aktiviteter i skolen.
Elevernes besvarelser af spørgeskemaer kobler vi med registerbaserede oplysninger fra Danmarks Statistik om elevernes socioøkonomiske baggrund. Det drejer sig om elevens etniske herkomst, forældrenes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst samt om, hvorvidt barnet bor med begge forældre eller ej. Med disse ekstra informationer om eleverne kan der dannes et mere nuanceret billede af, hvad de forskellige aspekter af den nye skoledag betyder for forskellige typer af elever.

Analyserne i denne rapport er af beskrivende karakter, og ved hjælp af lineære multivariate regressionsmodeller finder vi frem til det, man kan kalde korrigerede korrelationer. Det vil sige, at vi undersøger statistiske sammenhænge mellem udvalgte variabler, mens der samtidig tages højde for en række andre målbare individkarakteristika, som tidligere analyser har vist har betydning for det kognitive og ikke-kognitive udbytte af skolegang, fx køn, alder og forældrenes socioøkonomiske baggrund.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Anne Toft Hansen, SFI
Mette Friis-Hansen, SFI
Vibeke Myrup Jensen, SFI
Udgivelsesdato 24.03.2015
Sprog Dansk
Sidetal 34
Publikationsnr.
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk