SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse
Hent udgivelsen (771 KB) Hent kort & klart (1.622 KB)
Del
Rapport

Folkeskolereformen: Elevernes faglige deltagelse og interesse

En kvantitativ analyse af elevernes faglige deltagelse og interesse før og efter reformen

Del
Folkeskolereformen fra 2014 sigter mod at styrke elevernes faglighed, øge deres motivation for læring og sikre en høj grad af trivsel i skolen. Forskningen viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem elevers faglige præstationer og deres engagement i skolen.
Med det udgangspunkt analyserer denne rapport udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse – som her ses som et udtryk for engagement – efter folkeskolereformens ikrafttræden i 2014. Rapporten afdækker også, hvad der i 2016 kendetegner de skoler, hvor der går elever med høj faglig deltagelse og interesse.
Analyserne er foretaget på baggrund af det panel af skoler, som siden 2014 har medvirket i en systematisk indsamling af data ved hjælp af spørgeskemaer til hhv. elever, lærere, pædagoger, skoleledere, skolebestyrelsesformænd og forældre. Panelet er etableret som del af et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram om folkeskolereformen, igangsat af Undervisningsministeriet.

Sammenfatning

Folkeskolereformen fra 2014 sigter mod at styrke elevernes faglighed, øge deres motivation for læring samt sikre en høj grad af trivsel i skolen. Derudover er det et særskilt mål at mindske betydningen af elevernes familiebaggrund for deres faglige præstationer. Der er tale om en reform med mange elementer, som indebærer forandringer for alle skoler, men hvor der også er indbygget en stor grad af fleksibilitet i forhold til den konkrete udmøntning, så implementeringen kan tilpasses den lokale kontekst.

Dansk og international forskning viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem elevers engagement i skolen og deres faglige præstationer (Rangvid, 2016; Willingham, Pollack & Lewis, 2002). Tidligere studier har endvidere vist, at engagement kan forudsige risikoen for uønsket adfærd, såsom pjæk og frafald (Croninger & Lee, 2001; Connell m.fl., 1995). Engagement skal her forstås bredt og omfatter bl.a. aktiv deltagelse i undervisningen, gode lærer-elev-relationer, oplevelse af faglig anerkendelse, osv.

I denne rapport undersøger vi elevernes faglige deltagelse og interesse, som vi anser for at være et udtryk for elevernes engagement i skolearbejdet. Vores mål for faglig deltagelse og interesse bygger på fem spørgsmål om elevernes aktive deltagelse i dansk- og matematikundervisningen, deres interesse for disse to fag samt deres lektielæsning.[1] I rapporten besvarer vi følgende spørgsmål:

  • Hvordan har elevernes faglige deltagelse og interesse udviklet sig fra 2014 til 2016, og har denne udvikling været større for nogle elever end for andre elever?
  • Hvad karakteriserer de skoler, hvor elever udviser særlig høj grad af faglig deltagelse og interesse? Er der fx sammenhæng mellem elevernes faglige deltagelse og interesse og skolernes implementering af specifikke reformelementer i 2016? Og hvad kendetegner de lærere, som elever med særlig høj faglig deltagelse og interesse undervises af?

Faglig deltagelse og interesse er steget generelt – men mere for nogen end for andre elevgrupper

Vi finder, at andelen af elever med høj faglig deltagelse og interesse er steget med 3,5 pct. fra 2014 til 2016, når vi sammenligner elever i hhv. 4. 6. 8. og 9. klasse i de to år vha. ”skole-fixed-effect”-regressioner. Denne metodiske tilgang svarer til at analysere udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse på de relevante klassetrin inden for den enkelte skole. ”Skole-fixed-effect” er en særlig metode, der tager højde for de skolespecifikke forhold, der ikke ændrer sig over tid. Det kan både være forhold, som vi kan observere, såsom geografisk beliggenhed, og det kan være forhold, som vi ikke umiddelbart kan måle, såsom det generelle arbejdsmiljø på skolen. Styrken ved at bruge denne metode er, at de ”faste” forskelle, der er mellem skolerne (der kan bero på forskelle i ressourcer, arbejdsmiljø, ledelsesstil, forældreopbakning eller helt andre observerbare eller ikke-observerbare forhold) ikke kan påvirke resultaterne. Ved yderligere at inddrage registerbaserede oplysninger om eleverne på den enkelte skole, tager den anvendte metode samtidig højde for eventuelle forskelle i elevsammensætningen på de enkelte klassetrin mellem de to år.

Ser vi særskilt på mellemtrinnet (4. og 6. klasse) og udskolingen (8. og 9. klasse), så lå udskolingseleverne i 2014 på et lavere niveau i faglig deltagelse og interesse end elever på mellemtrinnet. Da udskolingselevernes faglige deltagelse og interesse stadig ligger på et lavere niveau i 2016 end mellemtrinnets elever, er der fortsat et opmærksomhedspunkt her.

I 2014 havde pigerne et højere niveau af faglig deltagelse og interesse end drengene, og kønsforskellen er samtidig vokset i perioden frem til 2016. Det skyldes, at den faglige deltagelse og interesse blandt pigerne er steget, mens den er uændret for drengene.

Vi ser til gengæld en reduktion i betydningen af forældres uddannelsesniveau for elevernes faglige deltagelse og interesse. Elever, hvis forældre har grundskole som højeste uddannelsesniveau, var i 2014 på et lavere niveau end elever med mere uddannede forældre. Udviklingen i faglig deltagelse og interesse har været størst blandt de elever, hvis forældre har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse.

Opdeler vi på etnicitet, ser vi i 2014, at den faglige deltagelse og interesse blandt de etniske minoritetselever var på niveau med de etnisk danske elever. De etniske minoritetselevers faglige deltagelse og interesse er imidlertid steget over den toårige periode, så de i 2016 overgår de etnisk danske elevers.

Samlet set finder vi således, at piger, elever fra uddannelsesfremmede hjem og etniske minoritetselever har haft en særlig positiv udvikling i deres faglige deltagelse og interesse fra 2014 til 2016. Vi ved fra mange tidligere analyser, at elever fra uddannelsesfremmede hjem, drenge og etniske minoritetselever generelt set har lavere faglige præstationer end andre elevgrupper. Hvis faglig deltagelse og interesse er en måde, hvorpå der på sigt kan skabes bedre faglige præstationer, så tyder disse resultater på, at udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse kan bidrage til at reducere forskelle på elevernes faglige præstationer som skyldes etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Modsat kan kønsforskellene i faglig deltagelse og interesse måske være med til at øge kønsforskellene i de faglige præstationer, hvis ikke man formår at finde frem til, hvad der engagerer drengene, fx i undervisningen.

Den største udvikling for spørgsmål om Opmærksomhed i timerne og lektielæsning

Elevernes faglige deltagelse og interesse er, som nævnt før, et samlet mål, der er konstrueret ud fra elevernes svar på fem spørgsmål. Det er særligt for spørgsmålene om, hvorvidt eleverne hører efter i timerne, samt hvor ofte de ikke får lavet lektier, at der har været en signifikant positiv udvikling fra 2014 til 2016. Dét, at eleverne selv giver udtryk for, at de i høj grad hører efter i timerne, afspejler både aspekter af aktiv deltagelse og interesse for selve fagene. Dét, at eleverne oftere får lavet deres lektier, kan imidlertid dække over både nogle strukturelle ændringer (fx som følge af skolernes forpligtelse til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse), og at de får færre lektier for, men det kan også dække over et større engagement hos eleverne. Det er ikke muligt ud fra de foreliggende data at adskille disse mulige forklaringer.

Faglig deltagelse og interesse er højere på skoler, der er nået længst med implementering af reformEN

Vi supplerer vores analyse af udviklingen over tid med en karakteristik af elever med særlig høj faglig deltagelse og interesse i 2016.  

Vi finder, at elever, der udviser en højere grad af faglig deltagelse og interesse end andre elever, går på skoler, hvor lederen angiver, at de i 2016 er nået langt med implementering af folkeskolereformen samlet set. Dette gælder på tværs af klassetrin. For udskolingseleverne på 8. og 9. klassetrin finder vi endvidere en sammenhæng mellem høj faglige deltagelse og interesse blandt eleverne på den ene side og en høj implementeringsgrad af reformelementet faglig fordybelse og lektiehjælp på den anden side.

Dette resultat kan indikere, at reformen har haft en vis betydning for den positive udvikling, vi observerer i elevernes faglige deltagelse og interesse. Men resultatet kan også være et udtryk for, at de skoler, hvor eleverne er kendetegnet ved høj faglig deltagelse og interesse, også er dér, hvor ”afsættet” for at komme godt fra start i forhold til implementering af reformen er allerbedst.

Fagligt aktive og interesserede elever har også lærere, der har høj faglig selvtillid

Med afsæt i 2016-datasættet har vi også undersøgt, hvordan lærerne på et mere overordnet plan har det med deres job, og hvilke sammenhænge der eventuelt måtte være med elevernes faglige deltagelse og interesse. Helt specifikt har vi set på lærernes arbejdsglæde, motivation og faglige selvtillid. Vi finder, at der er positive sammenhænge mellem lærerenes faglige selvtillid og elevernes faglige deltagelse og interesse. Faglig selvtillid baserer sig her på tilkendegivelser om, at lærerne ved, hvordan man får elevernes opmærksomhed, hvorvidt man oplever at have succes med eleverne i sin klasse og udsagnet: ”Hvis jeg anstrenger mig, kan jeg få selv den mest vanskelige og umotiverede elev til at gøre fremskridt”.

Vi finder yderligere, at lærernes arbejdsglæde hænger positivt sammen med særligt elevers generelle skoletrivsel på mellemtrinnet.

Diskussion

Kan udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse tilskrives folkeskolereformen?

Vi finder en positiv udvikling i elevernes faglige deltagelse og interesse fra 2014 til 2016, men spørgsmålet er, om denne udvikling kan tilskrives folkeskolereformen? Vores analyse er ikke en direkte effektmåling af reformen, så vi kan ikke afgøre, hvor stor en del af den udvikling, vi observerer, kan tilskrives reformen. En metodisk udfordring for både denne og andre undersøgelser af folkeskolereformen er nemlig, at alle folkeskoler er omfattet af reformen, og vi derfor mangler en kontrolgruppe, som ikke er påvirket af reformen for at kunne gennemføre en traditionel effektmåling. Vi har tidligere beskrevet, at vi i stedet anvender en metode, der estimerer udviklingen inden for den enkelte skole, og derfor tager højde for de generelle ressourcemæssige og andre relevante forskelle, der til enhver tid vil være mellem skoler, og som samtidig tager højde for eventuelle ændringer i elevsammensætningen på de enkelte skoler mellem de to tidsperioder.

De ”resterende” ændringer i elevernes faglige deltagelse og interesse over tid kan så tilskrives de forandringer i og uden for skolen, der har fundet sted i den toårige undersøgelsesperiode, og som må forventes at have påvirket eleveres faglige deltagelse og interesse. Folkeskolereformen er den største strukturelle ændring, der har påvirket alle folkeskolerne i denne periode, men vi kan ikke udelukke, at andre forhold måske også har påvirket elevernes faglige deltagelse og interesse. Eksempelvis kan vores analytiske fremgangsmåde ikke adskille betydningen af selve folkeskolereformen og de ændringer, der kan være forårsaget af lærerenes nye arbejdstidsaftale (fra 2013). Vi kan heller ikke udelukke, at årsagsvirkningssammenhængen går den anden vej, hvor fx skoler med aktivt deltagende og fagligt interesserede elever har haft et nemmere udgangspunkt for at indføre reformens nye elementer, og derfor er kommet længere med implementering små to år efter.

Dog er der visse tegn på, at folkeskolereformen er medvirkende til skabelsen af de resultater, vi observerer. For det første viser analyserne af de fem underliggende spørgsmål for faglig deltagelse og interesse, at der har været en positiv udvikling i andelen af elever, der oftest får lavet deres lektier, hvilket kan være afledt af folkeskolereformens krav om, at skolerne skal skabe rum og tid til lektielæsning og faglig fordybelse i undervisningstiden.

For det andet viser supplerende analyser en svag tendens til, at udviklingen i elevernes faglige deltagelse og interesse har været størst for elever på de skoler, hvor skolelederen vurderer, at de er nået længst med reformen samlet set sammenlignet med elever på alle andre skoler.

For det tredje er det svært at forklare, at der alene skulle være tale om en generel positiv udvikling i den faglige deltagelse og interesse blandt alle folkeskoleelever (altså en positiv tendens over tid), når vi netop finder, at udviklingen er forskellig for forskellige elevgrupper.

Opmærksomhedspunkter

Uanset disse metodiske overvejelser, så er konklusionen den, at der sket en positiv udvikling i elevernes faglige deltagelse og interesse fra 2014 til 2016, og vi har god grund til at tro, at denne udvikling i hvert fald ikke skyldes ændringer i elevsammensætningen over tid.

Med afsæt i denne rapports analyser er der samtidig grund til at rette en særlig opmærksomhed på at sikre mere aktiv faglig deltagelse og interesse blandt drengene og til en vis grad også eleverne i udskolingen. Niveauet blandt disse elevgrupper ligger under de øvrige elevers. Derudover må man gøre, hvad man kan for at fastholde, hvad der tegner til at være en positiv udvikling i faglig deltagelse og interesse blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk samt blandt elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Datagrundlag

Vores mål for faglig deltagelse og interesse er et indeks udformet på baggrund af en såkaldt faktoranalyse. I korte træk identificerer en faktoranalyse et antal spørgsmål ud fra respondenternes spørgeskemabesvarelser, som alle sammen kan siges at pege i samme retning og dermed tilsammen afdække ét fælles underliggende tema. Med afsæt i data fra elevernes spørgeskemabesvarelser fra 2014 identificerede man dengang en faktor, som vi her kalder ”faglig deltagelse og interesse.”

Vores datagrundlag for analyserne i denne rapport er spørgeskemabesvarelser fra skoleledere, lærere og elever. Det er besvarelser, der er blevet indsamlet til det følgeforsknings- og evalueringsprogram, som Undervisningsministeriet initierede til at undersøge virkningen af folkeskolereformen. Vi har brugt de seneste besvarelser fra elever på hhv. 4., 6., 8. og 9. klassetrin i foråret 2016, og i dele af analysen sammenligner vi disse med svar fra elever, der gik på de tilsvarende klassetrin i 2014. Vi har kombineret besvarelserne med en lang række registerbaserede oplysninger, såsom elevernes køn, etnicitet og forældrenes socioøkonomiske status samt oplysninger om skolernes størrelse, geografiske beliggenhed mv.

 

[1] For en nærmere beskrivelse, se indledningen til kapitel 2.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Anne Toft Hansen, SFI
Vibeke Myrup Jensen, SFI
Chantal Pohl Nielsen, SFI
Udgivelsesdato 23.01.2017
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-426-5
Sidetal 79
Publikationsnr. 17:07
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Skolegang

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk