SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet
Hent udgivelsen (1.434 KB)
Del
Rapport

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet

Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager

Del
Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbindelse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene. I nogle tilfælde bliver sagen løst gennem råd og vejledning – i andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge problemstillinger og et højt konfliktniveau mellem forældre, der kan indebære, at et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder, fx byretten, fogedretten eller de sociale myndigheder.
Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan man hensigtsmæssigt kan kategorisere forældreansvarsager efter problemtyngde, bl.a. ved at indkredse de relevante risikofaktorer i de komplekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer menes forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn belastes af situationen.
Undersøgelsen består af fire delanalyser:
• En litteraturgennemgang af forskning om ’højkonfliktsager’ og risikofaktorer for skilsmissebørns trivsel
• En empirisk analyse, baseret på en survey blandt 1.034 forældre, der kategoriserer Statsforvaltningens sager ud fra problemtyngde
• En dokumentanalyse, baseret på en gennemgang af et mindre antal meget komplekse forældreansvarssager, der belyser, hvornår i sagsforløbet der bringes informationer frem om risikofaktorer og i forlængelse heraf, hvordan myndighederne handler på sådanne oplysninger
• En gennemgang af erfaringer med at anvende screeningsværktøjer hos familieretlige myndigheder i lande, som vi plejer at sammenligne os med.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Børne- og Socialministeriet.

Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbindelse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene. Kompleksitetsgraden i sagerne varierer. I nogle tilfælde bliver en sag løst gennem råd og vejledning, fx til at få en samværsaftale sat i værk. I andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge problemstillinger, der, ledsaget af et ofte højt konfliktniveau mellem forældrene, kan indebære, at et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder, fx byretten, fogedretten eller de sociale myndigheder. I sjældne tilfælde ses eksempler på, at børn bliver anbragt uden for hjemmet som følge af forældrenes langstrakte og konfliktfyldte skilsmisseforløb.

Baggrunden for denne undersøgelse er, at man vil reformere det familieretlige system. I Danmark har vi gennem de sidste 200 år haft et dobbeltstrenget familieretligt system, som indebærer, at nogle konflikt- eller sagstyper bliver løst af en administrativ myndighed (i dag Statsforvaltningen), mens andre bliver afgjort ved retten. Selv om alle forældreansvarssager i dag starter i Statsforvaltningen, som blandt andet har kompetence til at afgøre tvister om samvær, må forældre gå til retten, hvis de er uenige om forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet. Det kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt og i nogle tilfælde også føre til dobbeltsagsbehandling. Dertil kommer, at nogle forældreansvarssager rummer tunge socialretlige problemer, som fordrer samarbejde med de sociale myndigheder. Det var derfor en del af regeringsgrundlaget fra 2016, at sagerne på det familieretlige område fremover skulle samles i et mere smidigt og forenklet system, både for at gøre det mere enkelt for borgerne, og også for at sikre, at sagerne kan få en mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Hensigten er blandt andet – med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang i samarbejde med de sociale myndigheder – at forebygge, at de potentielt komplekse og konfliktfyldte sager udvikler sig til meget langstrakte sagsforløb med mange afgørelser, uden at de reelt bliver lukket til gavn for barnet. Der opstod derfor et behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen blandt andet kan identificere særligt de komplekse ’højkonfliktsager’ og dermed udskille dem fra de mindre konfliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses som et bidrag til dette arbejde.

Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt kan kategorisere forældreansvarssager efter problemtyngde eller alvorsgrad, og den vil herunder belyse, hvordan relevante risikofaktorer identificeres og behandles i de komplekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer mener vi forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn belastes, eller at dets udviklingsbane tager en uheldig retning. Et fokus på risikofaktorer er relevant, fordi afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Vores arbejde vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en sags indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan behandles på en effektiv måde. En kategorisering af sagerne, der blandt andet er funderet på en tænkning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Idet vi indkredser de ’tunge’ sager, vil andre – mindre komplekse/konfliktfyldte – sager stå tilbage, som formodentlig fordrer en anden og mindre omfattende indsats. Den viden, projektet genererer, kan således passes ind i en samlet kortlægning af, hvordan man i fremtiden kan håndtere forældreansvarssagerne, når de kommer ind i det familieretlige system. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvilke konkrete indsatser der måtte være mest virkningsfulde i forhold til forskellige slags sagstyper.

Undersøgelsen består af fire delanalyser:

  • Delanalyse 1, ’Viden om komplekse familieretlige sager’, har, ud fra den eksisterende forskningslitteratur, til formål at indkredse karakteristika ved og dynamikker i højkonfliktsager og fokuserer i forlængelse heraf også på, hvad litteraturen udpeger som væsentlige risikofaktorer for skilsmissebørns velfærd og trivsel.
  • Delanalyse 2, ’Kategorisering af forældreansvarssager i Statsforvaltningen’, er baseret på en empirisk, kvantitativ undersøgelse, som har til formål at sortere Statsforvaltningens sager ud fra viden om, hvad der karakteriserer højkonfliktsagerne og adskiller disse fra sager, som er mindre komplekse.
  • Delanalyse 3, ’Risikofaktorer og forvaltningspraksis i komplekse sagsforløb’, er en dokumentanalyse, baseret på en gennemgang af sagsakter. Undersøgelsen skal ses som et supplement til delanalyse 2, idet formålet er at bringe viden frem om dynamikkerne i de ’tunge’ sager, der er blevet behandlet i det såkaldt ’særlige spor’ med både Statsforvaltningens og kommunens involvering. Blandt disse inddrages også sagsforløb, hvor forældrenes konfliktfyldte skilsmisse synes at være en medvirkende årsag til, at børn anbringes uden for hjemmet. Analysen sætter særligt fokus på, hvornår i sagsforløbet der bringes bekymringer eller oplysninger frem, som kan være til skade for barnet, og i forlængelse heraf også på, hvordan Statsforvaltningen eller andre involverede myndigheder handler på disse informationer.
  • Delanalyse 4, ’Erfaringer med screeningsværktøjer’, gennemgår, om familieretlige myndigheder i en række lande, som vi plejer at sammenligne os med, bruger screeningsværktøjer som en del af deres praksis, når nye sager kommer ind i systemet.


Viden om komplekse familieretlige sager (delanalyse 1)

Forskningslitteraturen om højkonfliktskilsmisser afspejler, at erfaringerne med familieretlige gengangersager ikke er et særskilt dansk fænomen. Også i andre lande er de familieretlige myndigheder udfordret af langstrakte sagsforløb, som ikke kun er meget ressourcekrævende for de involverede parter, men også for det familieretlige system.

Forskningsfeltet om højkonfliktskilsmisser er ikke omfattende, og flere forfattere efterspørger en klarere definition af, hvad ’højkonfliktskilsmisse’ dækker over, ligesom de efterlyser en bedre forståelse af, hvilke forhold der bidrager til fortsatte konflikter. De fleste empiriske undersøgelser er funderet på mindre datasæt, som fokuserer på afgrænsede temaer, karakteristika og markører ved de komplekse sager. Nogle studier har fx fokus på forældres kommunikationsstil og ofte høje konfliktniveau, mens andre har peget på, at sagerne ofte handler om forældrenes uoverensstemmelser om omsorgskvaliteten. En ikke ubetydelig del af de udenlandske studier har fremhævet, at der ofte er en familiehistorik med vold i de komplekse sager. Atter andre har peget på, at man i disse sager ofte møder forældre, som er individuelt belastede af fx misbrug, psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelser.

Undersøgelsen samler disse forskellige karakteristika og markører i en stiliseret typologi, der illustrerer, hvordan højkonfliktsager adskiller sig fra sager med et lavere konfliktniveau. Samtidig påpeges det, at vi savner viden om, hvordan disse forskellige karakteristika spiller sammen, og at der savnes forskning om, hvad en akkumulering af de nævnte karakteristika betyder for en sags forløb. Arbejdshypotesen er, at jo flere af de oplistede markører, der optræder i en sag, som således bidrager til at øge dens kompleksitet, desto større vil sandsynligheden være for, at den får et vedvarende, langstrakt forløb i det familieretlige system.

Ud fra litteraturen indkredser undersøgelsen en række faktorer, som det vil være hensigtsmæssigt at screene for, hvis man ønsker at spotte risikoudsatte skilsmissebørn så tidligt som muligt i sagsbehandlingsforløbet. Gennemgangen sondrer analytisk mellem universelle risikofaktorer, som alle børn kan være udsat for (fx forældres misbrugsproblemer eller familievold), risikofaktorer, der særskilt gælder for skilsmissebørn (fx et højt konfliktniveau mellem forældrene), og endelig faktorer, som måske er særskilte for børn, der er involveret i familieretlige sager. Der er på baggrund af den foreliggende gennemgang grundlag for at antage, at børn i familieretlige konflikter er mindst lige så eksponerede – og på nogle områder endog overeksponerede – for en række universelle risikofaktorer, som gælder for alle børn. For skilsmissebørn generelt er det veldokumenteret, at de i særlig grad kan være belastet af forældrenes høje konfliktniveau og manglende samarbejde. For så vidt angår børn, der er involveret i familieretlige stridigheder, er det, ud fra den foreliggende litteratur, svært at drage entydige konklusioner om nye, selvstændige områder for risici, som kan påvirke børns livsbane ugunstigt.

Forekomst af højkonfliktsager i Statsforvaltningen (delanalyse 2)

Med afsæt i 1.034 besvarelser fra forældre med sager i Statsforvaltningen (helt overvejende førstegangshenvendelser) afdækker undersøgelsen, hvordan indkomne forældreansvarssager fordeler sig med afsæt i forældrenes selvrapporterede konfliktniveau, samarbejdsrelationer og oplevede problemer, herunder også oplysninger om forekomst af udvalgte risikofaktorer. Med risikofaktorer menes, udover et højt konfliktniveau, også bekymringer over, om omsorgen for barnet varetages utilstrækkeligt, samt individuelle eller familiemæssige problematikker som misbrug, psykisk sygdom, fysisk vold og overgreb samt psykisk vold. Der er tale om risikofaktorer, som litteraturen har vist kan påvirke børns trivsel og velfærd negativt.

Analysen viser, at Statsforvaltningens indkomne sager om forældreansvar falder i omtrent tre næsten lige store kategorier:

  • I 30 pct. af de undersøgte sager er der mindre knaster, uenigheder og uklarheder i forvaltningen af forældreskabet. Der forekommer sjældent risikofaktorer. Forældrene i denne type sager har en grundlæggende vilje og et potentiale til samarbejde, og de synes hverken at have ønske om eller behov for at inddrage andre myndigheder eller professionelle instanser i deres sag. Efter alt at dømme er børnene ikke særskilt belastede.
  • I 40 pct. af sagerne ser problemet ud til hovedsageligt at være den indbyrdes forældrekommunikation. Konfliktniveauet er gennemgående højt, men der optræder oftest ikke andre risikofaktorer, og forældrene betvivler ikke grundlæggende hinandens kapacitet som forældre. Børnene er lidt hyppigere trivselsmæssigt belastede; efter alt at dømme noget, men ikke meget, hyppigere end skilsmissebørn gennemsnitligt er.
  • I de sidste 30 pct. af sagerne optræder der komplekse problemstillinger af forskellig art. I undersøgelsen opdeles disse sager i to undergrupper:

I ca. 20 pct. af de indkomne sager er bekymringen for barnets velfærd det væsentlige problem, fordi omsorgsvaretagelsen anfægtes af enten den ene eller begge forældre. Konfliktniveauet er ikke i alle tilfælde meget højt, men en betydelig del af børnene rapporteres at være trivselstruede. Det er ikke muligt at vurdere, om det skyldes den aktuelle sag, eller om problemerne allerede eksisterede på forhånd. Forældrenes samarbejdskapacitet er lav, og der rapporteres gennemsnitligt 2,4 risikofaktorer.

I ca. 10 pct. af de indkomne sager forekommer der voldsproblematikker foruden et højt konfliktniveau og andre risikofaktorer. Der optræder gennemsnitligt fire risikofaktorer i sagerne. Kortlægningen peger på, at en betydelig del af disse børn falder uden for det normale trivselsområde. Ganske mange forældre udviser tegn på psykisk mistrivsel; især selvrapporteret frygt er påfaldende. Forældresamarbejdet er på nulpunktet. Et flertal af forældrene har involveret andre myndigheder og instanser i deres sag; en del har også tidligere været i kontakt med Statsforvaltningen, og vi ser også hyppigere, at sagerne bliver oversendt til retten. Der er med andre ord tegn på, at særligt disse sager kan udvikle sig til langstrakte forløb i det familieretlige system. 

Analysen viser desuden, at der er visse forskelle mellem de i alt fire grupper med hensyn til socioøkonomiske og familiemæssige karakteristika. Endvidere peger analysen på, at selv om fædre og mødre på nogle områder synes at have ensartede opfattelser af, hvori problemerne består, så må man samtidig konstatere, at der er udbredte kønsforskelle i forhold til socialt uønskværdige tematikker som vold, misbrug og forsømmelighed af børnene samt i vurderingen af forældrenes indbyrdes relation. Mødre betragter gennemgående sagerne med større alvor end fædre: De oplever hyppigere, at konfliktniveauet er højt, at omsorgen for barnet varetages utilstrækkeligt, at der er misbrugsproblemer, at der forekommer fysisk vold og overgreb, eller at psykisk vold og chikane er en del af problemet mellem forældrene. Vi kan således konstatere, at fædre og mødre har ret forskelligartede perspektiver på konflikten.

Analysen har, ud fra udvalgte risikofaktorer, tilvejebragt en grov sortering af forældreansvarssagerne i Statsforvaltningen og dermed peget på en metodik til at udskille de tungere sager fra de lettere. Analysen peger på, at det er frugtbart – såvel for forståelsen af sagernes karakter som for klassificeringen af dem - at anskue dem efter kompleksitetsgrad: Ud fra de muligheder, som data tilbød, har der vist sig at være et analytisk potentiale i at foretage optællinger af, hvor mange risikofaktorer der rapporteres om i sagerne. Optælling af risikofaktorer kan således være et redskab ved en indledende screening af sagerne.

Karakteristika ved komplekse forældreansvarssager (delanalyse 3)

I undersøgelsen foretages en kvalitativ analyse af 23 meget komplekse forældreansvarssager, som blev behandlet i Statsforvaltningen – og også hos andre myndigheder. De fleste sager havde stået på gennem en årrække og var fortsat verserende på analysetidspunktet.

Gennemgangen af sagerne viser, at de har - undertiden utroligt - store omkostninger for de involverede forældre og børn. Undersøgelsen viser eksempler på forældre, der ved sagens start fremstår som gode og omsorgsfulde forældre, men som gennem sagsforløbet bliver undermineret i deres forældrekapacitet og derfor ikke længere er i stand til at drage omsorg for eller beskytte deres børn. Gennemgående bliver børnene i tiltagende grad belastet af at være udspændt i forældrenes konflikt, og der vises også eksempler på indgribende, iværksatte foranstaltninger i forhold til børn, som ser ud til at få en kontraproduktiv effekt. Ofte ageres der ikke ud fra en fagligt funderet risikovurdering af, hvad der kan belaste børn; der handles først, når skaden er sket. Samtidig er sagerne meget omkostningstunge for det offentlige system. Der anvendes mange ressourcer i form af medarbejdertimer, retssager, undersøgelser, anbringelser mv., uden at det nødvendigvis fører til et godt resultat for børnene.

Forhold hos familierne

Et særskilt formål med den kvalitative analyse er at identificere risikofaktorer, karakteristika og forhold hos familierne, som ikke kunne belyses i den kvantitative analyse af forældreansvarssagerne. Analysen peger her særligt på tre karakteristika og forhold hos familierne.

For det første illustrerer sagsakterne, at en svækket omsorgs- eller samarbejdskapacitet materialiserer sig på forskellige måder. Vi finder i en række sager fremtrædener hos forældre, som kan være tegn på dårlig begavelse, begrænsede indfølings- og mentaliseringsevner, eller symptomer på adfærds- eller personlighedsforstyrrelser. I nogle tilfælde foreligger der psykiatriske diagnoser, men oftest gør der ikke. Nogle af de samme forældre fremstår samtidig som temmelig rigide, vedholdende, kværulerende eller trættekære i deres møde med det familieretlige system. Der ser således ud til at være en gråzone af individuelt underskud hos nogle forældre, som ikke lader sig opfange i kategorien ’alvorlig psykisk sygdom’, men som alligevel forekommer at påvirke disses omsorgs- eller samarbejdskapacitet på en negativ måde.

For det andet ser vi i en påfaldende del af sagerne, at børnene har individuelle udfordringer i form af skrøbeligheder eller egentlige diagnoser, og at forældrenes forskellige indstillinger til håndtering af disse udfordringer i nogle tilfælde fremstår som en væsentlig kilde til deres konflikter. I forbindelse med en tidlig opsporing af de komplekse sager kan individuelle udfordringer hos børnene derfor være en faktor, som man bør være opmærksom på.

I forhold til familiekonstellationerne som sådan konstaterer analysen for det tredje, at nogle forældrepar kun har kendt hinanden i kort tid, eller at forholdet er gået i stykker kort tid efter barnets fødsel. Fundamentet for et fælles forældreskab er meget spinkelt. Disse forældre har ikke meget fælles at bygge videre på, og i kombination med forekomst af andre alvorlige belastningsforhold (fx kriminalitet, misbrug, vold) ser vi her, at der ofte er en udpræget grad af mistillid imellem forældrene.

Barrierer i det familieretlige system

Også i sagsbehandlingstilgangen er der barrierer i forhold til at få løst sagerne effektivt. Sagsbehandlingsperspektivet i det familieretlige system tager afsæt i det normaliserede og ligeværdige forældreskab, en norm om forældresamarbejde og en tilgang, der fokuserer på det fremtidsorienterede perspektiv. Gennemgangen viser, at der i nogle sager ikke ligger et ’normalt’ familieliv til grund, eller at forældrenes relation er dysfunktionel eller uopretteligt skadet allerede inden, forholdet gik i opløsning. Et bedre kendskab til konteksten for konflikten ville generelt være gavnligt, men særligt i sager med familievold eller hvor forældrene dårligt kender hinanden, vil det være betydningsfuldt for sagsbehandlingen at have et mere indgående kendskab til familiehistorikken.

Gennemgangen viser desuden, at det familieretlige system gennem lang tid opretholder forestillingen om forældrene som rationelle aktører, der vil kunne lære at samarbejde. I mange af disse sager klinger samarbejdsnormen imidlertid hult. Forældrene henvender sig gang på gang til familieretten, netop fordi de ikke kan samarbejde, men bliver sendt hjem fra Statsforvaltningen med besked om, at de skal lære at samarbejde; eller de får en dom til fælles forældremyndighed til trods for, at sagsforløbet tydeligt afspejler, at samarbejdsmulighederne virker udtømte. Sådanne beskeder og afgørelser bidrager ikke til at skabe ro om barnet. Idealet om det ligeværdige forældreskab kommer således i de tilfælde til at skygge for børnenes behov for omsorg og stabilitet.

Gennemgangen fremviser videre eksempler på, at den forælder, der virker mest bekymret for barnet, udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på bekymringen og ikke bliver mødt med forståelse, men snarere med irritation og mistro. Samtidig lykkes det ikke myndighederne at stoppe den trættekære forælder, der henvender sig gang på gang. På grundlag af dynamikken i nogle af sagerne finder vi i øvrigt, at det ville kunne fremme beskyttelsen af børnene, hvis den familieretlige myndighed havde mulighed for at igangsætte en sag af egen drift.

Samtidig med, at der i nogle sager går meget lang tid, inden børnesamtaler finder sted, ser vi i andre sager tendenser til, at børneinddragelse risikerer at blive gjort til børneansvar. Det kan ske, hvis børnenes udsagn ikke bliver sat ind i en kontekst og vægtes imod en faglig indsigt i forudsætningerne for en tryg opvækst. Børneinddragelse er ikke ensbetydende med, at børns udsagn skal bruges som beslutningsgrundlag uafhængigt af fagpersoners bedømmelse af forældrenes omsorgskapacitet.

Endelig peger analysen på, at den værktøjskasse, som i dag findes til at undersøge forholdene hos forældre og børn, ikke altid synes at være fuldt tilstrækkelig til at belyse sagerne til bunds. Fx synes de børnesagkyndige undersøgelser at mangle et perspektiv for betydningen af familievold, og der forekommer også at være behov for mere specialiserede kompetencer til at afdække psykopatologi hos forældre. Desuden peger gennemgangen på, at de undersøgelser af børn eller forældre, der fungerer som afgørelsesgrundlag for familieretten, kan have en noget svingende kvalitet.

Barrierer i myndighedssamarbejdet

Sagsgennemgangen rummer mange eksempler på systemer, der ikke samarbejder. Selv om der udveksles oplysninger om familierne mellem kommune og det familieretlige system, ser samarbejdsfladen mellem de to myndigheder, ’det særlige spor’, ikke ud til at være institutionaliseret. Gennemgangen efterlader ikke indtryk af, at repræsentanter fra det kommunale og det familieretlige system sidder omkring det samme bord for at finde en fornuftig løsning for familien/børnene.

I forhold til udformningen af et fremtidigt familieretligt system forekommer der at være et stort behov for et udstrakt samarbejde, beslutningskoordinering og videndeling mellem det kommunale og det familieretlige system, lige som der er brug for en stærk faglig indsigt i, hvad fx alvorlig psykisk sygdom, psykiske forstyrrelser, misbrug, familievold eller andre overgreb kan betyde for børns trivsel og forældres samarbejdskapacitet. Vi ser en mulighed for at mindske konfliktens belastning af børnene, hvis myndighederne arbejder med at sikre børnene den nødvendige trivsel og omsorg og prioriterer deres behov højere end forældrenes rettigheder. Der forekommer således at være et behov for en mere plastisk og helhedsorienteret tilgang i disse sager, hvor væsentlighed, risiko og barnets trivsel bør være de centrale begreber.

Erfaringer med screeningsværktøjer (delanalyse 4)

Undersøgelsen belyser internationale erfaringer med at screene sager, når de kommer ind i det familieretlige system. Analysen er baseret på eksisterende litteratur mv. fra otte lande, som vi i Danmark plejer at sammenligne os med: Norge, Sverige, England, Holland, USA, Canada, New Zealand og Australien.

Tanken om at screene de familieretlige sager er ikke ny afspejler den udenlandske litteratur. Argumenterne for at anvende screeningsværktøjer i forældreansvarssager udspringer hovedsageligt af to problemstillinger:

  • Screening ud fra sikkerhedshensyn: Familie- eller partnervold er en problemstilling i mange højkonfliktsager, men oplysningen kommer ikke nødvendigvis frem i den familieretlige sagsbehandling. Argumentet er, at da partnervold kan udgøre en sikkerhedsrisiko for voldsudsatte forældre og børn og efter manges opfattelse også fordrer en anden sagsbehandlingstilgang end almindelig konfliktløsning, vil systematisk screening for familievold (og eventuelt andre alvorlige sikkerhedsrisici) derfor være med til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen.
  • Screening ud fra hensynet til en differentieret sagshåndtering: Et voksende antal familieretlige sager og vanskeligheder med at få lukket de komplekse forældreansvarssager rejser spørgsmålet om, hvordan man bedre kan hjælpe familierne. Argumentet er, at man hurtigere vil kunne give familierne en mere individuelt tilpasset og skræddersyet indsats ved at screene sagerne for udvalgte problemtyper, når de kommer ind i det familieretlige system (tidlig opsporing). I denne gren af debatten taler man ikke kun om at screene for familievold og andre sikkerhedsproblemer, men også om at screene for andre risikofaktorer, som indikerer, om der er tale om en potentiel højkonfliktsag.

Om screeningsprocedurer er blevet implementeret i den familieretlige praksis er en anden sag. Gennemgangen af de otte lande viser, at der gennemgående forekommer at være opmærksomhed på at opspore sager, hvori der er en historie med familievold, mens erfaringer med udvikling af mere generelle sagsdifferentieringsværktøjer (triagemodeller) synes at være mere begrænsede. Australien fremtræder, sammen med den amerikanske delstat Connecticut, som undtagelser fra dette mønster. I Norge er et udviklingsarbejde igangsat.

Ud fra en faglig betragtning forekommer det at give rigtig god mening at anvende et standardiseret screeningsværktøj i den familieretlige visitationsproces, da et sådant redskab kan give sagsbehandleren et systematisk overblik over, om det er en forældreansvarssag med ingen, få eller mange risikofaktorer. Et screeningsværktøj kan fungere som et hjælperedskab, der kan øge kvaliteten i sagsbehandlingen, men det kan aldrig overflødiggøre sagsbehandlerens mere grundige og indsigtsfulde undersøgelse. Desuden forekommer det væsentligt, at et differentieringsredskab ikke endegyldigt placerer borgeren i en bestemt kasse, men at det bliver administreret fleksibelt, så borgeren eller familien kan bevæge sig fra ét sagsbehandlingsspor til et andet. I lyset af de, alt andet lige, relativt begrænsede erfaringer med screeningsværktøjer i familieretten vil vi anbefale, at et udviklingsarbejde med og en efterfølgende implementering af et værktøj kommer til at foregå gradvist for at teste det for forskellige fejlkilder. Desuden vil der, forud for en egentlig udrulning, være behov for at iværksætte en undersøgelse, der kan belyse, om tiltaget har de ønskede effekter.

Forfattere Mai Heide Ottosen, SFI
Karen Margrethe Dahl, SFI
Bente Boserup
Udgivelsesdato 26.10.2017
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-471-5
Sidetal 150
Publikationsnr.
Kontaktperson

Mai Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Familie, Skilsmisse

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk