SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Forebyggelse på ældreområdet

Evaluering af forebyggelse af fysisk, social og psykisk mistrivsel blandt ældre borgere

Del
I takt med at den ældre del af befolkningen vokser, er der øget fokus på at forebygge ældres funktionsnedsættelse og psykiske mistrivsel. Sundhedsstyrelsen har derfor afprøvet følgende forebyggende indsatser i to kommuner (Frederiksberg og Aarhus): Systematisk opsporing i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, gågrupper med fælles gåture og netværksgrupper med fælles aktiviteter som madlavning og fortællinger.
SFI har evalueret projektet, hvor målgruppen har været ældre med et forebyggelsesbehov og potentiale. Evalueringen, der er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder, viser blandt andet, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkes at rekruttere målgruppen for indsatserne – nemlig ældre med forebyggelsesbehov.
Hovedkonklusionen er, at det kræver et øget fokus og en yderligere indsats at nå og fastholde borgere med fysisk, psykisk og social funktionsevne i forebyggende indsatser.

Formål med projektet

Den voksende ældre befolkning udgør, som følge af de demografiske forskydninger og en højere middellevealder, en udfordring for det danske velfærdssamfund. Hvor stor udfordringen bliver, vil bl.a. afhænge af ældres helbred og funktionsevne, samt i hvilket omfang de vil være i stand til at kunne klare sig selv uden større behov for offentlige social- og sundhedsydelser. Behovet for offentlige social- og sundhedsydelser er oftest aldersrelateret og udløses af et dårligt helbred og forringet fysisk funktionsevne. Behovet udvikles og beror ligeledes på et samspil mellem psykiske ressourcer og sociale rammer i form af familie, venner og øvrigt socialt netværk. Mange ældre vil i takt med alderen opleve tab af fysisk og psykisk funktionsevne samt position i samfundet. Disse tab resulterer ofte i en følelse af ensomhed, depression og håbløshed.

Tab af funktionsevne og mistrivsel kan have store samfundsøkonomiske omkostninger, men er selvsagt også forbundet med omkostninger for det enkelte individ i form af en forringet livskvalitet. En af omkostningerne er selvmord, som er et udbredt problem blandt ældre, hvor man finder meget højere frekvenser end blandt unge.

Der er i de seneste år kommet et øget fokus på funktionsevnetab og mistrivsel blandt ældre borgere og på den måde en øget opmærksomhed på behovet for at forebygge dette. For at skabe et grundigere vidensgrundlag om forebyggende indsatser og deres virkning valgte Sundhedsstyrelsen fra 2014 til 2016 at implementere og afprøve forebyggende indsatser i to kommuner. Indsatsen i projektet er todelt og består af to overordnede komponenter:

  • Systematisk opsporing af borgere med fysisk, psykisk og/eller socialt funktionsevnetab
  • Implementering af indsatser, der kan forebygge tab af fysisk, psykisk eller social funktionsevne.

Første led i at forebygge funktionsevnetab og mistrivsel blandt ældre er at opspore ældre med forebyggelsesbehov- og potentiale, fx ved at foretage forebyggende hjemmebesøg. Ifølge Folketingets lov om forebyggende hjemmebesøg skal alle landets kommuner tilbyde personer over 75 år forebyggende hjemmebesøg. Loven blev sidst revideret i 2015, og det er nu lovpligtigt for alle landets kommuner at tilbyde et hjemmebesøg til alle kommunens borgere i deres fyldte 75 år – kaldet ’lovpligtigt forebyggende hjemmebesøg’. Lovgivningen er dog ikke lanceret med detaljerede retningslinjer for, hvordan hjemmebesøgene skal struktureres og gennemføres, og kommunerne har dermed flere muligheder for at nuancere deres indsats. Derfor er der også behov for viden om, hvad der virker i forhold til både opsporing af borgere med et forebyggelsespotentiale og behov, og hvilke indsatser der effektivt forebygger både fysisk, psykisk og socialt funktionsevnetab.

Rapportens resultater i hovedtræk

Opsporing ved forebyggende hjemmebesøg

I indsatskommunerne har man foretaget opsporing via følgende hjemmebesøg: lovpligtigt, særligt og opfølgende forebyggende hjemmebesøg[1]. At tilbyde hjemmebesøg er ikke ny praksis. Den nye praksis i indsatskommunerne har bestået i, at besøgene har taget udgangspunkt i en fastlagt og systematisk screening af alle borgere, der modtager et forebyggende hjemmebesøg. Den screeningsmetode, som de kommunale medarbejdere har anvendt i opsporingsarbejdet til de forebyggende hjemmebesøg, bliver vurderet som anvendelig og sågar nyttig i arbejdet med at identificere ældre med forebyggelsesbehov. Screeningen har haft til formål at give de forebyggende medarbejdere et nuanceret billede af borgeren. Derudover anvender SFI disse screeningsresultater til at analysere den borgergruppe, der er blevet opsporet i henholdsvis Frederiksberg Kommune og Aarhus Kommune.

I Frederiksberg Kommune har man i alt screenet 2.376 borgere på hjemmebesøg i projektperioden, mens dette tal er 2.133 for Aarhus Kommune. Selvom Aarhus Kommune har en større population af ældre end Frederiksberg Kommune, har man samlet set screenet flere borgere i Frederiksberg Kommune. I forhold til dette er det dog relevant at understrege, at man i Aarhus Kommune har foretaget flere både særligt og opfølgende forebyggende hjemmebesøg. Disse kan være mere ressourcekrævende at foretage, hvilket kan være noget af forklaringen på, at der samlet set er foretaget færre screeninger i Aarhus Kommune end i Frederiksberg Kommune.

I begge indsatskommuner er kvinder overrepræsenterede blandt de borgere, der er screenet og opsporet gennem et forebyggende hjemmebesøg. Dette kan skyldes, at ældre kvinder markant oftere end mænd bor alene, og at de derfor kan have større forebyggelsespotentiale og -behov. Derudover er det væsentligt at gøre opmærksom på, at der blandt de opsporede mænd er en overrepræsentation af mænd, der bor alene. Dette kan betragtes som et positivt aspekt ved opsporingen i de to projektkommuner, da forskning peger på, at mænd, der bor alene, i højere grad mistrives end dem, der bor sammen med en ægtefælle eller anden, og det i højere grad end kvinder.

Et andet væsentligt aspekt ved opsporingen i begge kommuner er, at andelen, der udviser tegn på depression, er større blandt borgere, der modtager et opfølgende forebyggende hjemmebesøg end blandt borgere, der modtager et lovpligtigt forebyggende hjemmebesøg. Dette indikerer, at man blandt andet på baggrund af screeningen har været i stand til at opspore borgere, der psykisk og eller socialt mistrives, og at tilbyde denne gruppe en opfølgning.

Gågrupper og netværksgrupper

De indsatser, som man har valgt at implementere i projektet for at forebygge funktionsevnetab og mistrivsel, har været opdelt i henholdsvis gågrupper og netværksgrupper. Begge gruppeindsatser har haft positiv indvirkning på deltagerne, men har ikke i tilstrækkeligt omfang formået at rekruttere og fastholde den ønskede målgruppe. 

Gågrupperne har fortrinsvis haft fokus på at forebygge fysisk funktionsevnetab, og omdrejningspunktet for disse indsatser har været fælles gåture. I gågrupperne har der i alt deltaget 27 personer i Frederiksberg Kommune og 107 borgere i Aarhus Kommune. På samme vis som blandt de screenede borgere fra de forebyggende hjemmebesøg er kvinderne overrepræsenteret i begge kommuner blandt deltagerne i gågrupperne. Ud over at man ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes med at rekruttere mænd til gågrupperne, er man heller ikke i ønsket omfang lykkedes med at rekruttere mindre funktionsdygtige ældre. Netop denne gruppe var formuleret som målgruppen for gågruppeindsatserne, og personerne i denne gruppe har et behov for forebyggelse af yderligere funktionsevnetab. Det betyder dog ikke, at indsatserne ikke har haft en positiv virkning for deltagerne. Deltagerne i gågrupperne føler, at der har været en positiv udvikling i forhold til deres fysiske helbred. Derudover er deltagernes fysiske funktionsevne, målt ved flere redskaber, blevet forbedret fra indsatsens opstart til dens afslutning. Det indikerer, at indsatserne ikke blot har forebygget funktionsevnenedsættelse, men tilmed har forbedret deltagernes fysiske funktionsniveau. Derudover bliver det også fremhævet, at det ikke kun er det fysiske funktionsniveau, der er blevet forbedret. Deltagelsen i gågrupperne har generelt givet deltagerne en følelse af at have mere energi i hverdagen og forbedret deres psykiske helbred. Derudover har det skabt glæde blandt deltagerne at deltage i gågrupperne.

Formålet med netværksgrupperne har primært været at forebygge psykisk og socialt funktionsevnetab. Netværksgrupperne har taget udgangspunkt i forskellige aktiviteter, men har haft fokus på fælles aktiviteter som eksempelvis madlavning og fortællinger. Fælles for alle grupper er, at de har haft en varighed på 12 uger. I projektperioden har der i alt deltaget 67 personer i en netværksgruppe på Frederiksberg, mens dette tal er 54 for Aarhus. Til netværksgrupperne har man i modsætning til gågrupperne rekrutteret og fastholdt mænd, svarende til andelen af mænd i kommunerne. Deltagerne har dog på samme vis som deltagerne fra gågrupperne ikke svaret til den ønskede målgruppe, da de fra start generelt har haft et godt følelsesmæssigt helbred. Det indikerer, at man ikke i tilstrækkelig grad har været i stand til at rekruttere deltagere med et forebyggelsesbehov i forhold til psykisk og social mistrivsel. Forud for indsatserne har deltagerne haft meget høje forventninger til udbyttet af at deltage, og disse forventninger er i stor udtrækning blevet indfriet. I forhold til deltagernes følelsesmæssige helbred er der dog ikke sket en entydig udvikling. Det kan skyldes, at indsatsen har en varighed på 12 uger, og at det muligvis er for kort tid til at forbedre mere eller mindre dårligt psykisk helbred. Derudover kan det skyldes, at deltagerne fra start har haft et godt følelsesmæssigt helbred og derfor ikke har haft et stort forebyggelsespotentiale. Det er væsentligt at bemærke, at deltagerne har været meget glade for at deltage i netværksgrupperne og har givet udtryk for, at deltagelsen er med til at skabe indhold og mening i tilværelsen, og at det er en aktivitet, som de ser meget frem til, og som skaber glæde.

Konklusion og perspektivering

Kommunerne har haft forskellig praksis i forhold til organiseringen af opsporingen, som kan føre til visse forskelle i forhold til, hvilke borgere der opspores. I Frederiksberg Kommune har organiseringen af opsporingen resulteret i, at man er nået bredt ud og har foretaget lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos mange borgere. Dette har samtidig betydet, at man også er nået ud til borgere, der ikke umiddelbart har et forebyggelsespotentiale og/eller -behov. I Aarhus Kommune har organiseringen betydet, at man ikke er nået ud til lige så mange borgere, men derimod har foretaget flere særligt forebyggende hjemmebesøg og opfølgende forebyggende hjemmebesøg. Man er på denne måde nået ud til flere borgere med nedsat fysisk funktionsniveau, flere mænd og flere aleneboende mænd. Forskellen i opsporingen i de to kommuner har dog ikke resulteret i nogen forskel i forhold til opsporing af borgere, der psykisk og/eller socialt mistrives. Hvilken praksis man med fordel kan bruge i kommunerne fremover, er derfor heller ikke entydig. I Frederiksberg Kommune er man nået ud til mange borgere, som ikke er blevet henvist til videre forløb/indsats, formodentlig fordi det vurderes, at de trives. Selvom det er borgere, der ikke nødvendigvis har et forebyggelsesbehov, kan besøget i sig selv betragtes som værdifuldt, idet der bliver etableret en kontakt mellem borgeren og kommunen. Denne kontakt kan tillægges værdi i sig selv, da den kan give borgeren en tryghed, og da den skaber mulighed for en tidlig forebyggelsesindsats. Samtidig er det ressourcekrævende, og da det ikke tyder på, at man når ud til flere borgere med akut forebyggelsesbehov, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt det er ressourcer, der er godt givet ud.

Det er heller ikke entydigt, om den faste stuktur og anvendelsen af forudbestemte screeningsredskaber på de forebyggende besøg, der har været den nye praksis i projektperioden, er en fordelagtig måde at strukturere de forebyggende hjemmebesøg på. I begge projektkommuner har man fundet screeningsredskabet værdifuldt, og det er de forebyggende medarbejderes oplevelse, at screeningsredskabet giver et nuanceret billede af borgerens situation, som de ikke på samme vis ville have fået uden redskabet. Derudover fremhæver nogle forebyggende medarbejdere, at resultaterne fra screeningen nogle gange er overraskende, og at de herved får opsporet og henvist borgere, som de ikke nødvendigvis ellers ville have opsporet uden screeningsredskabet. Samtidig giver de forebyggende medarbejdere udtryk for, at det både er ressourcekrævende og kræver et vist kendskab og en vis tillidsrelation med borgeren at kunne udføre screeningen, og de ønsker ikke, at det fremover skal være praksis, at alle borgere skal screenes.

I ingen af de to typer gruppeindsatser har man været i stand til at rekruttere den oprindeligt tiltænkte målgruppe. Både at nå ud til og at fastholde borgere med dårlig fysisk, psykisk og social funktionsevne er en udfordring, som man ikke har kunnet imødekomme fuldt ud. Det kræver altså et øget fokus og en yderligere indsats at rekruttere og fastholde de borgere, der har det største forebyggelsesbehov. Det er en gruppe, som ikke blot skal tilbydes en indsats, men som har behov for i langt højere grad at blive fulgt til og fra indsatsen og motiveret løbende. Til gengæld har man i begge kommuner haft held til at rekruttere mænd til netværksgrupperne. Det har vist sig at være gunstigt at implementere indsatser kun til mænd, da det giver en større lyst for mænd til at deltage. Det har ikke været muligt for hverken Frederiksberg Kommune eller Aarhus Kommune gennem indsatserne at opnå forbedringer i forhold til borgernes psykiske funktionsevne. Dette hænger muligvis sammen med, at man ikke har været i stand til at rekruttere borgere med et stort psykisk forebyggelsesbehov. Derudover kan dette også skyldes, at perioden for indsatserne har været for kort til at nå at ændre væsentligt på det psykiske funktionsniveau. I denne sammenhæng er det dog væsentligt at fremhæve i forhold til både gå- og netværksgrupperne, at deltagerne har været meget begejstrede for indsatserne og selv har følt, at deltagelsen i indsatsen har været udbytterig.

At opspore borgere, som det er blevet gjort gennem projektperioden, kræver en faglig opkvalificering af personalet. Udgifterne i forbindelse med denne opkvalificering har for de to projektkommuner været dækket af Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at kommuner, der ønsker at implementere samme struktur for de forebyggende hjemmebesøg, som der er anvendt i projektet, skal beregne højere opstartsomkostninger, end de to projektkommuner har haft. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på tidsforbruget ved de forebyggende hjemmebesøg. Det er beregnet, at et forebyggende hjemmebesøg, som det er foretaget i de to projektkommuner, i gennemsnit tager 120 minutter inklusiv transport og eventuel opfølgende telefonopringning.

Metode og dataindsamling

Evalueringen er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative datakilder.

Til at beskrive, hvilke borgere der er blevet opsporet, anvendes kvantitative data. Dette med udgangspunkt i screeningsresultater registreret på de forebyggende hjemmebesøg. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at projektdesignet har lagt op til, at alle borgere, der modtager et forebyggende besøg, registreres og screenes, med mindre borgeren ikke ønsker at deltage i screeningen, og årsagen hertil registreres. Det er dog langtfra alle besøg, der er registreret. Vi kender ikke årsagen hertil, og vi ved derfor ikke, om der er nogen systematik i, hvilke besøg der ikke er registreret. Det betyder, at der kan være skævheder i de screeningsdata, som evalueringen bygger på, hvorfor resultaterne herfra må fortolkes med en vis forsigtighed, hvilket der også er lagt op til i afsnittet herom.

Til at belyse, hvilke borgergrupper der har deltaget i gå- og netværksgruppeindsatserne, samt til at belyse eventuelle udviklinger i deltagernes mentale og fysiske helbred under indsatsen, anvendes kvantitative data. De kvantitative data består i en række screeningsredskaber, der er benyttet ved indsatsernes opstart og afslutning. Om disse data er det væsentligt at understrege den forsigtighed, hvormed man må fortolke resultaterne. Det skyldes dels antallet af screeninger ved gå- og netværksgrupperne, som er for lavt til at udtale sig om, hvorvidt de effekter, eller mangel på samme, som vi ser i dataene, vil være gældende for andre gå- og netværksgrupper.

Gå- og netværksgruppeindsatserne afdækkes ydermere gennem kvalitative interview med borgere, der har deltaget i grupperne. Disse interview har givet os mulighed for at udfolde den kvantitative del ved at underbygge og nuancere vores fund. Validiteten af disse interview vurderes som værende god, om end det kan skabe bias, at det er deltagere, der er blevet opsporet, rekrutteret og fastholdt i indsatsen, som har deltaget i interview, hvorfor de sandsynligvis er mere positive end de personer, der er faldet fra.

Implementeringen af opsporingen og gruppeaktiviteterne på både medarbejder- og lederniveau er blevet nøje fulgt, og gennem kvalitative data har vi fået indsigt heri. Disse kvalitative data består i interview med forebyggende medarbejdere, facilitatorer og projektledere.

 

[1] De tre typer forebyggende hjemmebesøg og målgruppen for disse er yderligere beskrevet i kapitel 2. Baggrund og formål.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Anu Siren, SFI
Maj Bjerre
Hanne Bach Nørregård
Nete Krogsgaard Niss
Heidi Hesselberg Lauritzen, SFI
Udgivelsesdato 30.11.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-406-7
E-ISBN 978-87-7119-407-4
Sidetal 150
Publikationsnr. 16:30
Kontaktperson

Anu Siren

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 53 E-MAIL anu@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Ældres levevilkår
emneord: Ældre

Søg på sfi.dk