SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Forebyggende foranstaltninger 14-17 år
Hent udgivelsen (2.147 KB) Bestil en trykt udgave (230 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Forebyggende foranstaltninger 14-17 år

Dialoggruppe - om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5

Del
Dette er den femte delrapport i en rapportserie fra dialogprojektet om kommuners brug af forebyggende foranstaltninger. Denne rapport beskriver fem konkrete indsatser, der på forskellig vis arbejder forebyggende med udsatte 14-17-årige.
De fem indsatser varierer fra helhedsindsats med dagbehandling og skolegang over kontaktperson eller værkstedsplads til fritidstilbud. Alle, der er tilknyttet de forskellige indsatser, vurderer, at deres vigtigste opgave er at hjælpe de unge til et selvstændigt voksenliv. De arbejder målrettet på at styrke de unges egne ressourcer og selvtillid og fungerer som rollemodeller i forhold til at vise de unge vejen til gode sociale relationer og netværk.
Formålet med projektet er at tilvejebringe og systematisere viden om kommuners praksis, erfaringer og resultater i forhold til det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Projektforløbet skal munde ud i et katalog over eksempler på god praksis, som skal formidles ud til landets kommuner, så de får bedre forudsætninger for at yde den relevante støtte og hjælp til udsatte børn og unge.
Projektet er af bestilt af Socialstyrelsen og gennemføres af SFI i samarbejde med COWI A/S.

RESUMÉ:  FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 14-17 ÅR. DIALOGGRUPPE – OM FOREBYGGELSE SOM ALTERNATIV TIL ANBRINGELSE. DELRAPPORT 5 


DIALOGPROJEKTET
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører projektet ’Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse’ i samarbejde med COWI A/S. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen og løber over en 4-årig periode fra foråret 2009 til foråret 2013. Denne rapport er den femte af seks delrapporter, som vil udkomme i tilknytning til projektet.

Det overordnede formål med projektet er at afdække kommunernes brug af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. Projektet skal tilvejebringe en bred og anvendelig viden om forebyggende foranstaltninger, der på sigt kan være medvirkende til at udvikle god praksis. Projektet skal herved bidrage til, at alle landets kommuner kan blive bedre i stand til at iværksætte den støtte og hjælp, som socialt udsatte børn og unge har behov for, så deres trivsel og udvikling sikres.

Temaet for delrapport 5 er forebyggende foranstaltninger i kommunerne for unge i alderen 14-17 år. Omdrejningspunktet i rapporten er følgelig den viden, som vi på nuværende tidspunkt har indsamlet under projektforløbet omkring det forebyggende arbejde med 14-17-årige.

Igennem projektforløbet vil 10 udvalgte kommuners praksis, erfaringer og resultater i 23 forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov blive kortlagt, analyseret, målt og vurderet. Det er vigtigt at bemærke, at projektets formål ikke er at foretage en effektevaluering, der sammenligner forebyggende foranstaltninger med anbringelse. I projektet fokuserer vi på forebyggende foranstaltninger, der fungerer som alternativer til anbringelse ifølge kommunerne selv.

FORSKNING OM FOREBYGGENDE ARBEJDE BLANDT 14-17-ÅRIGE
De evidensbaserede programmer, som tages i brug for aldersgruppen (i Danmark er det hovedsageligt ART, FFT, MST, MTFC, MultifunC og PALS), er primært programmer, som er målrettet unge med antisocial adfærd, og som sigter mod, at den unge udvikler sociale færdigheder, der er brug for, for at kunne begå sig i samfundet. Det er altså metoder, der er specielt udviklet til at tage sig af unge med problemer omkring sociale færdigheder.

Mens MST er et individuelt program, og FFT er familiebaseret, er PALS, der er præsenteret i delrapport 3 (Lausten m.fl., 2011a), et program, der omfatter hele skolen. Det manualbaserede behandlingsprogram MTFC arbejder med både den unge, der har emotionelle eller adfærdsproblemer, og den unges forældre. MultifunC inddrager ligeledes forældrene gennem forandring af familieprocesser på lige fod med den unges netværk til skole og fritid. Dette sker gennem forandring i den unges relationer til andre unge, og hvordan den unge fungerer og præsterer i skolen. Sammenfattende for programmerne for de 14-17-årige er, at formålet er at styrke de unges sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer.

PRAKSIS I FOREBYGGENDE ARBEJDE BLANDT 14-17-ÅRIGE
De fem foranstaltninger, vi præsenterer i rapporten, arbejder forebyggende med unge i alderen 14-17 år og har efter egne udsagn succes med deres forebyggende arbejde. Foranstaltningerne er endnu ikke effektevaluerede, så succesen beror på de enkelte kommuners, foranstaltningers og de indskrevne unges egne vurderinger. De fem foranstaltninger er:

  • Brahesholm i Assens Kommune

  • Forældrenetværk i Faxe Kommune

  • Basement i Fredericia Kommune

  • Værkstedsplads i Mariagerfjord Kommune

  • Ungeteam i Aarhus Kommune.

Præsentationerne af foranstaltningerne er skrevet på baggrund af interview og casestudier i de fem foranstaltninger, hvor der blandt andet er foretaget interview med den enkelte foranstaltningsleder, medarbejdere, brugere og kommunens børn og unge-chef. Igennem interviewene med foranstaltningerne har vi afdækket en række fællestræk i foranstaltningernes praksis:

  • Foranstaltningerne er stort set alle pionerprojekter. De er alle startet som mere eller mindre skræddersyede eksperimenterende tilbud, hvor nogle ildsjæle har fået muligheden for at gribe tingene anderledes an for at finde en løsning, der virker for en speciel gruppe af udsatte unge.

  • De ansatte i foranstaltningerne er meget engagerede og har stor erfaring med at arbejde med socialt udsatte unge med komplekse problemstillinger.

  • Lederne af foranstaltningerne har en stor ballast fra tidligere arbejdspladserinden for belastede miljøer (blandt andet kriminalforsorgen, SSP-arbejde og institutionsmiljøet) og har derfor en stor erfaring at trække på.

  • Der arbejdes meget med empowerment, anerkendelse, relationer og rollemodeller, hvilket betyder, at foranstaltningerne bliver mindre klientprægede og mere aktivitets- og selvhjælpsprægede.

 

VARIATIONER I PRAKSIS
På trods af de mange ligheder blandt de udvalgte foranstaltninger med fokus på unge i alderen 14-17 år findes der også mange variationer. Det skyldes blandt andet, at kommunerne ikke er ens. Dette påvirker grundlaget for det forebyggende arbejde. Eksempelvis peger nøgletallene på, at der er forskel på, hvor stor en andel unge i alderen 14-17 år udgør af en kommunes samlede indbyggertal. Samtidig er der stor forskel på udviklingen i andelen af 14-17-årige over de næste 20-30 år, hvor yderkommunerne vil opleve et stort fald, mens bykommuner og kommuner i hovedstadsområdet vil opleve den største fremgang i andelen af børn og unge i befolkningen. Der er endvidere væsentlig forskel på, hvor stor en andel 14-17-årige der modtager forebyggende foranstaltninger og er i anbringelse. Nøgletallene peger således på centrale faktorer, som kommunerne skal tage højde for ved tilrettelæggelsen af deres forebyggende arbejde.

De forebyggende foranstaltninger, som vi præsenterer i kapitel 3-7, varierer på en række centrale punkter. Et af de vigtige punkter er variationen i forældreinddragelse. Forældrenetværket i Faxe Kommune er ikke klassificeret som en forebyggende foranstaltning under servicelovens § 52, stk. 3, men fungerer som et netværk for forældre, hvor fællesnævneren er deres børns begyndende adfærdsproblemer. De involverede forældre bliver gennem Forældrenetværket stærkere som gruppe og bedre til at tackle de individuelle problemer, der er med deres teenagere. Faxe Forældrenetværket er et godt eksempel på en form for inddragelse af forældre på en ny og anderledes måde.

Ud over forældreinddragelse er der en række andre forskelligheder. Gennem sammenligning af interviewene med foranstaltningerne har vi afdækket følgende forskelle i foranstaltningerne:

  • Gruppen af 14-17-årige er en bredt sammensat gruppe. Der er unge, der aldrig har været i kontakt med det kommunale system før, og der er unge, der har så store misbrugs- og/eller adfærdsproblemer, at de ikke kan rummes andre steder. Nogle foranstaltninger er meget specialiserede til at tage sig af de unge, der har mange og store problemer, og som måske er kraftigt anbringelsestruede. Andre foranstaltninger er specialiserede i at give et løft til de unge, hvor fokus primært er på det relationsbaserede og praktisk orienterede i forhold til ”hvad der brænder lige nu”.

  • Gruppen af medarbejdere er i visse foranstaltninger bredere sammensat end i foranstaltninger for yngre børn. Nogle steder omfatter medarbejdergruppen håndværkere, pædagoger, lærere og behandlere, mens den andre steder er kendetegnet ved samme homogenitet som i foranstaltninger for yngre børn og dermed en større robusthed i forhold til faglig kultur.

  • Flere af foranstaltningerne er selvforvaltende, hvor de har fået relativt frie tøjler fra kommunens side til at organisere arbejdet. Andre foranstaltninger er lagt i faste rammer struktureret af kommunens bestiller-udfører-model.

FOREBYGGENDE ARBEJDE MED 14-17-ÅRIGE
Et centralt punkt under projektet er at koble forskning og praksis og på baggrund af det fælles vidensgrundlag at udvikle eksempler på god praksis. Som en væsentlig del heraf hører en effektevaluering, hvor vi gennem opstarts-, afslutnings- og opfølgningsmålinger af foranstaltningsforløb undersøger, hvad der fungerer i praksis, hvornår og for hvem. Den endelige effektevaluering vil foreligge ved dialogprojektets afslutning i 2013.

Den foreliggende delrapport 5 indeholder en opstartsmåling for de 14-17-årige. Det er derfor endnu ikke muligt at tegne udviklingstendenser over tid. De indledende fund peger i retning af, at de 14-17-årige, som indgår i de forebyggende foranstaltninger, er eksponeret for væsentlige problemer i deres dagligdag, som truer deres udvikling og trivsel. Behandlerne vurderer eksempelvis, at knap hver fjerde af de unge oplever en stor del psykisk vold i familien, at mange af de unges familier kæmper med psykiske problemer, arbejdsløshed og økonomiske problemer, og at nogle unge har været udsat for omsorgssvigt i familien.

Derudover fremhæver behandlerne, at de unge selv har en række problemer at kæmpe med i deres hverdag:

  • 56 pct. af de unge vurderes at have et dårligt psykisk helbred

  • 35 pct. vurderes at have et dårligt fysisk helbred

  • 62 pct. klarer sig dårligt fagligt i skolen

  • 19 pct. af pigerne og 24 pct. af drengene har ingen fremtidsplaner

  • 20 pct. vurderes at være udpræget overvægtige, mens 13 pct. vurderes at være udpræget undervægtige

  • 15 pct. af de unge piger og 7 pct. af de unge drenge udviser meget uhensigtsmæssig selvskadende adfærd

  • 51 pct. af de unge drikker af og til eller ofte alkohol

  • 29 pct. af de unge ryger af og til eller ofte hash

  • 4 pct. af de unge tager af og til hårde stoffer

  • 25 pct. af de unge vurderes at være meget kriminalitetstruede.

I alt vurderes lidt over halvdelen af de 14-17-årige i undersøgelsen at have betydelige problemer, målt ved den samlede SDQ-score, problemer, som gør, at deres trivsel og udvikling adskiller sig markant fra jævnaldrendes. Andelen af 14-17-årige med betydelige problemer ifølge SDQscoren er dog mindre end for de 10-13-årige (som var på 70 pct.), som vi fokuserede på i delrapport 4. Der tegner sig således et billede af en gruppe af unge, som har brug for betydelig hjælp og støtte, men som samtidig er mere differentieret sammensat end de yngre aldersgrupper i dialogprojektet.

 

Forfattere Mette Lausten, SFI
Helle Hansen, SFI
Anne Kirstine Mølholt
Katrine Schjødt Vammen
Anne-Catherine Legendre
Udgivelsesdato 01.02.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-078-6
E-ISBN 978-87-7119-079-3
Sidetal 235
Publikationsnr. 12:02
Kontaktperson

Mette Lausten

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 13 E-MAIL mel@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Udsatte børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk