SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Forebyggende foranstaltninger 18-22 år
Hent udgivelsen (2.372 KB) Bestil en trykt udgave (160 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Forebyggende foranstaltninger 18-22 år

Dialoggruppe - om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 6

Del
Dette er den sjette delrapport i en rapportserie fra dialogprojektet om kommuners brug af forebyggende foranstaltninger. Denne rapport beskriver fire konkrete indsatser, der på forskellig vis arbejder forebyggende med udsatte 18-22-årige.
I de fire indsatser arbejder kontaktpersonerne med at styrke og anerkende de unges ressourcer og hjælpe dem med at afdække mål og ønsker for livet, herunder bosætning, uddannelse og beskæftigelse. Og så er etablering af netværk også et fokusområde for indsatserne.
Formålet med projektet er at tilvejebringe og systematisere viden om kommuners praksis, erfaringer og resultater i forhold til det forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Projektforløbet skal munde ud i et katalog over eksempler på god praksis, som skal formidles ud til landets kommuner, så de får bedre forudsætninger for at yde den relevante støtte og hjælp til udsatte børn og unge.
Projektet er af bestilt af Socialstyrelsen og gennemføres af SFI i samarbejde med COWI A/S.

RESUMÉ:  FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER 18-22 ÅR. DIALOGGRUPPE – OM FOREBYGGELSE SOM ALTERNATIV TIL ANBRINGELSE. DELRAPPORT 6 


DIALOGPROJEKTET
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemfører projektet ’Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse’ i samarbejde med COWI A/S. Projektet er finansieret af Socialstyrelsen og løber over en 4-årig periode fra foråret 2009 til foråret 2013. Denne rapport er den sjette af seks delrapporter, som vil udkomme i tilknytning til projektet.

Det overordnede formål med projektet er at afdække og opnå viden om kommunernes brug af forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelse. Projektet skal tilvejebringe en bred og anvendelig viden om forebyggende foranstaltninger, der på sigt kan være medvirkende til at udvikle god praksis. Projektet skal herved bidrage til, at alle landets kommuner kan blive bedre i stand til at iværksætte den støtte og hjælp, som socialt udsatte børn og unge har behov for, så deres trivsel og udvikling sikres. Et centralt punkt er derfor at koble forskning og praksis og på baggrund af det fælles vidensgrundlag at udvikle eksempler på god praksis. Hertil hører som en væsentlig del en effektevaluering, hvor vi gennem opstarts-, afslutnings- og opfølgningsmålinger af foranstaltningsforløb undersøger, hvad der fungerer i praksis, samt hvornår det fungerer og for hvem. Den endelige effektevaluering vil foreligge ved dialogprojektets afslutning i 2013.

Temaet for delrapport 6 er forebyggende foranstaltninger i kommunerne for unge i alderen 18-22 år. Eftersom 18-22-årige ikke kan visiteres til forebyggende foranstaltninger under lov om social service § 52, stk. 3, omhandler denne sjette delrapport forebyggende indsatser, der blandt andet inkluderer efterværn under § 76 om tilbud til unge fra 18 til 22 år. Derfor er indsatserne i denne delrapport baseret på kontaktperson-ordningen. Omdrejningspunktet i rapporten er følgelig den viden, som vi på nuværende tidspunkt har indsamlet under projektforløbet omkring det forebyggende arbejde med 18-22-årige.

Igennem projektforløbet er 10 udvalgte kommuners praksis, erfaringer og resultater i 23 forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov blevet kortlagt, analyseret, målt og vurderet. Det er vigtigt at bemærke, at projektets formål ikke er at foretage en effektevaluering, der sammenligner forebyggende foranstaltninger med anbringelse. I projektet fokuserer vi på forebyggende foranstaltninger, der ifølge kommunerne selv fungerer som alternativer til anbringelse.

DE 18-22-ÅRIGE
Den foreliggende delrapport 6 indeholder en måling af de 18-22-åriges trivsel og problemer ved deres start i foranstaltningerne. De indledende fund peger i retning af, at de 18-22-årige, som indgår i de forebyggende foranstaltninger, er eksponeret for væsentlige problemer i deres dagligdag, som truer deres udvikling og trivsel. De unge kan overordnet deles op i to grupper: Dem, der har været i foranstaltningen i flere år og fortsat har brug for hjælp og støtte, og dem, der har været anbragt og nu kommer tilbage til kommunen og har brug for efterværn for at blive ’afinstitutionaliseret’. Kontaktpersonerne i foranstaltningerne vurderer, at de fleste indskrevne unge langtfra er klar til det selvstændige voksenliv.

Gruppens udsathed kommer også til udtryk gennem forskellige former for risikoadfærd. Kontaktpersonerne vurderer, at mange af pigerne er undervægtige, at en stor andel af dem udviser selvskadende adfærd, og at både pigerne og deres forældre er netværksfattige. Netværksfattigdom gælder ligeledes for drengene. Kontaktpersonerne vurderer, at mange af drengene er overvægtige, at de har et alt for højt forbrug af alkohol og hash, og at en fjerdedel af dem er kriminalitetstruede. Omkring halvdelen af de unge forsørges på kontanthjælp, mens en tredjedel er under uddannelse. Selvom mange af de unge er på kontanthjælp, vurderes det, at op mod 80 pct. af de unge har en fremtidsplan. Det er dog kun to tredjedele af dem, der har en fremtidsplan, der vurderes til at være i stand til at fastholde disse planer.

Nøgletal på kommuneniveau peger på, at der er forskel på, hvor mange unge i alderen 18-22 år der er i kommunen, samt at gruppen af 18-22-årige er meget forskelligt sammensat fra kommune til kommune, faktorer, der kan påvirke grundlaget for det forebyggende arbejde. Nogle kommuner har mange 18-22-årige indbyggere, fordi kommunerne har mange uddannelsesinstitutioner, mens andre kommuner ikke har nogen uddannelsesinstitutioner og ikke mange unge tilbage. Dette kan føre til en antagelse om, at det er de ressourcestærke unge, der er flyttet, og de ressourcesvage unge, der er blevet tilbage. Der er endvidere væsentlig forskel på, hvor stor en andel af de 18-22-årige i en kommune der modtager efterværn. Dette kan være centrale faktorer, som kommunerne skal tage højde for ved tilrettelæggelsen af deres forebyggende arbejde.

PRAKSIS I FOREBYGGENDE ARBEJDE BLANDT 18-22-ÅRIGE
De fire foranstaltninger, der præsenteres i rapporten, arbejder forebyggende med unge i alderen 18-22 år, og de har efter eget udsagn succes med deres forebyggende arbejde. Foranstaltningerne er endnu ikke effektevaluerede, så succesen beror på de enkelte kommuners, foranstaltningernes og de indskrevne unges egen vurdering. De fire foranstaltninger er:

  • Kontaktnetværket, Brøndby Kommune
  • Basen, Helsingør Kommune
  • Eget Værelse kombineret med en fast kontaktperson og familiebehandling, Mariagerfjord Kommune
  • Det Sociale Jægerkorps, Aalborg Kommune.

Præsentationerne af foranstaltningerne er skrevet på baggrund af interviews og casestudier i de fire foranstaltninger, hvor der blandt andet er foretaget interviews med den enkelte foranstaltningsleder, medarbejdere, brugere og kommunens børn og unge-chef. Igennem interviewene har vi afdækket en række fællestræk i foranstaltningernes praksis:

  • Den metodiske tilgang i foranstaltningerne er gennemgående den anerkendende og ressourcebaserede tilgang, der er tilpasset den enkelte unges situation og behov. Kontaktpersonerne bruger sig selv som værktøjet i arbejdet med de unge som mentorer eller rollemodeller, og de gør meget ud af at vise de unge, at de er voksne, man kan stole på og få hjælp af. Derfor er relationsarbejdet med at skabe den vigtige tillid mellem den unge og kontaktpersonen en af de centrale metoder.
  • Kontaktpersonerne gør meget ud af at sætte de unges egne kompetencer i fokus. De unges mål og ønsker for livet afdækkes, og de unge støttes i at gøre en indsats for at komme i gang med voksenlivet, hvad enten det gælder bosætning, uddannelse eller beskæftigelse.
  • Et yderligere og ikke mindre væsentligt fokusområde er at etablere et netværk, som de unge ved, de kan bruge, hvis der opstår problemer. Mange udsatte unge er netværksfattige og har brug for hjælp til at afdække de personer i familien eller omgangskredsen, der kan være stabile støtter fremover i livet, når kontaktpersonen ikke er den faste støtteperson i den unges liv længere.

Gennem arbejdet med sociale relationer, egne kompetencer og kognitiv træning lærer de unge at bruge forskellige redskaber, der kan hjælpe dem til at se eventuelle problemer og forkert adfærd i øjnene, og derved opbygger de kompetencer, de kan bruge, også når kontaktpersonen ikke er en fast del af deres hverdag længere.

På trods af de mange ligheder imellem udvalgte foranstaltninger med fokus på unge i alderen 18-22 år findes der også variationer. Nogle af foranstaltningerne skiller sig for eksempel ud på følgende punkter:

  • En af foranstaltningerne er kun for piger. Basen i Helsingør har kun kvindelige ansatte og fokuserer kun på piger. Derved kommer arbejdet med sociale relationer til at fokusere på pigerelationer.
  • Det Sociale Jægerkorps i Aalborg har både opsøgende gadearbejde og visiterede unge til faste kontaktpersoner. Denne sammensætning betyder, at Jægerne er kendt blandt de unge i byen og derved får spredt omtale på en anden måde end de andre foranstaltninger.

 

Forfattere Mette Lausten, SFI
Helle Hansen, SFI
Katrine Schjødt Vammen
Katrine Vasegaard
Udgivelsesdato 15.08.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-121-9
E-ISBN 978-87-7119-122-6
Sidetal 168
Publikationsnr. 12:25
Kontaktperson

Mette Lausten

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 13 E-MAIL mel@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Udsatte børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk