SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Fra 15 år til 27 år
Hent udgivelsen (1.764 KB)
Del
Rapport

Fra 15 år til 27 år

PISA 2000-eleverne i 2011/12

Del
PISA-undersøgelserne kortlægger 15-16-årige skoleelevers kompetencer i bl.a. læsning. Men hvordan klarer eleverne sig med hensyn til uddannelse og arbejde frem til 27-årsalderen? Hos hvilke unge ser man en mere eller mindre positiv udvikling i læsefærdighederne?
Det er temaet for denne rapport, der belyser 1.881 PISA-elevers læsefærdigheder som 15-16-årige i år 2000 og igen som cirka 27-årige i 2011/12, hvor de deltog i PIAAC-undersøgelsen. Rapporten bygger på interview og test af disse unge.
Rapporten handler om samspillet mellem udviklingen i læsefærdighederne og de unges forløb med hensyn til uddannelse, arbejdsmarked og overførselsindkomst mv. Den viser en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder i 15-årsalderen, og hvor godt de unge klarer sig siden hen. Desuden ses, at jo bedre læsefærdigheder i 15-års alderen, des bedre færdigheder i 27-års alderen. Ikke bare grundskolen, men også fortsat uddannelse og livet efter grundskolen har betydning for læsefærdighederne i 27-årsalderen.
Undersøgelsen er finansieret og muliggjort af et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Resumé:  Fra 15 til 27 år. PISA 2000-eleverne i 2011/12 


PISA-undersøgelserne kortlægger 15-16-årige skoleelevers kompetencer i bl.a. læsning. Men hvordan klarer eleverne sig med hensyn til uddannelse og arbejde frem til 27-årsalderen? Hvem klarer sig godt og mindre godt? Sker der ændringer i læsefærdigheder efter grundskolen? Er de dygtigste læsere i 15-16-årsalderen fortsat de bedste senere? Hos hvilke unge ser man en mere eller mindre positiv udvikling i læsefærdighederne?

Disse temaer belyses i denne rapport, der handler om de cirka 46.500 unge, der blev født i 1984, og som i foråret år 2000 gik i skole og i 2011/12 boede i Danmark. Gruppen udgør cirka 90 pct. af 1984-ungdomsårgangen. Rapporten bygger primært på svar fra 1.881 repræsentativt udvalgte unge fra denne gruppe. Deres læsefærdigheder blev testet i PISA 2000, da de var 15-16 år, og igen i 2011/12 i PIAAC, der er en form for ”voksen-PISA”.

RESULTATER
En analyse af sammenhængen mellem læsefærdigheder og alder alene baseret på PIAAC tyder på, at der i de første cirka 11 år efter grundskolen sker en markant absolut stigning i de unges læsefærdigheder svarende til mindst et uddannelsesår. Men færdighederne udvikler sig ikke lige positivt for alle unge.

Den vigtigste årsag til stigningen i læsefærdigheder efter grundskolen er, at et stort antal unge gennemfører en ungdomsuddannelse og eventuelt en videregående uddannelse. Hvis det ikke var tilfældet, ville læsefærdighederne aftage i absolut forstand. Færdigheder, der ikke bruges, mistes eller svækkes. Navnlig de unge, der gennemfører en videregående uddannelse, oplever en positiv udvikling i deres læsefærdigheder sammenlignet med de unge, der i 27-årsalderen alene har grundskole eller en erhvervsuddannelse.

Herudover viser undersøgelsen, at langvarig modtagelse af overførselsindkomst mv. har en klar negativ sammenhæng med udvikling i læsefærdighederne. Forklaringen kan være, at når læsefærdigheder som fx under overførselsindkomst i mindre grad bruges, så reduceres færdighederne – set i forhold til andre i 1984-ungdomsårgangen. Analysen bygger på en optælling af antal uger med en af følgende overførselsindkomster frem til 27-årsalderen: arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, aktivering, førtidspension og sygedagpenge mv.

Læsefærdighederne i 27-årsalderen hænger således sammen med, hvordan de unges liv har formet sig efter grundskolen. Men færdighederne hænger også sammen med den ballast, som skolen har udstyret de unge med.

Selv når man tager betydningen af de unges forløb i betragtning, er der en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder målt i PISA 2000 og færdighederne målt cirka 12 år senere i PIAAC. Jo bedre læsefærdigheder i 15-16-årsalderen, des bedre færdigheder i 27-årsalderen. Desuden har de generelle skolepræstationer, som de rapporteres af PISA 2000-eleverne selv, en selvstændig sammenhæng med læsefærdighederme cirka 12 år senere.

De unges sociale baggrund har betydning både for skolepræstationer, læsefærdigheder i 15-årsalderen og de unges forløb med hensyn til uddannelse og arbejdsmarked frem til 27-årsalderen. Det indebærer, at den sociale baggrund har indirekte betydning for læsefærdighederne i 27-årsalderen: Jo højere uddannelse forældrene har, des bedre er de unges læsefærdigheder.

Samlet er der en kraftig tendens til, at de dygtigste (ringeste) læsere i 2000 fortsat er de dygtigste (ringeste) i 2011/12. Samtidig er der en ”vis bevægelse” i færdighedsfordelingen. Nogle af dem, der var rigtig gode (ringe) i 2000, er knap så gode (ringe) læsere 12 år senere – set i forhold til udviklingen for hele 1984-årgangen.

PERSPEKTIVER
Læsefærdigheder har betydning for de unges muligheder for at klare sig i forhold til uddannelse, arbejdsmarked og i andre sociale sammenhænge. Derfor er det interessant, at ikke bare grundskolen, men også fortsat uddannelse og livet efter grundskolen har betydning for læsefærdighederne i 27-årsalderen.

Der er en klar sammenhæng mellem læsefærdigheder i 15-årsalderen, og hvor godt de unge klarer sig siden hen. Bedre læsefærdigheder betyder større chance for at få en uddannelse, navnlig en videregående uddannelse, og mindre risiko for at komme på langvarig overførselsindkomst mv.

Sådanne resultater understreger betydningen af en god grundskole, som også synes at have en langsigtet sammenhæng med læsefærdigheder. Resultaterne understreger desuden betydningen af at undgå langvarige perioder med inaktivitet, fx overførselsindkomst.

Samtidig bør det fremhæves, at de unges skæbne ikke er forudbestemt af social baggrund, skolepræstationer og færdigheder i 15-årsalderen. De resultater, der er præsenteret ovenfor, er statistiske sammenhænge med adskillige undtagelser.

For eksempel gennemfører mange af eleverne med de ringeste læsefærdigheder i 15-årsalderen en uddannelse: Over 45 pct. en erhvervsuddannelse og cirka 20 pct. en videregående uddannelse. Risikoen for at modtage overførselsindkomst mv. er som nævnt klart stigende med faldende læsefærdigheder, men over halvdelen af dem på det laveste PISA-læseniveau har ikke modtaget langvarig overførselsindkomst mv. Og en mindre gruppe af dem på det højeste PISA 2000-niveau har faktisk gjort det.

Det understreger potentialet i de unges aktive valg samt mulighederne for og nødvendigheden af gennem uddannelses-, social- og beskæftigelsespolitik at påvirke de unges liv og færdigheder i en gunstig retning.

GRUNDLAG

  • PISA = The Programme for International Student Assessment.
  • PIAAC = The Programme for the International Assessment of Adult Competencies.
  • Både PISA og PIAAC er internationale OECD-undersøgelser. PISA omfatter elever i alderen 15-16 år og gennemføres hvert tredje år, første gang i 2000. PIAAC omfatter 16-65-årige og er gennemført i 2011/12. I 1998 deltog Danmark i en tidligere OECD-undersøgelse af voksnes kompetencer.
  • Rapporten bygger på interview med 1.881 personer, der deltog både i PISA 2000 og i PIAAC 2011/12. Gennem vægtning, der tager højde både for stikprøve i PISA 2000 og bortfald i PIAAC, tilstræbes, at rapportens resultater er repræsentative for de cirka 46.500 unge, der blev født i 1984, og som i foråret år 2000 var indskrevet på en uddannelsesinstitution og i 2011/12 boede i Danmark, hvor de var ca. 27 år.
  • PISA-eleverne bliver testet i skolen. I PIAAC 2011/12 foregik testningen i de tidligere PISA-elevers hjem under medvirken af en interviewer. I begge tilfælde stod SFI for dataindsamlingen.
  • Læsefærdighederne i PISA og PIAAC beregnes ikke af de enkelte lande, men af de internationale specialistkonsortier, der designer og styrer undersøgelsesprogrammerne.
  • Både i PISA og i PIAAC blev også indhentet spørgeskemasvar fra deltagerne om deres baggrund og erfaringer. Disse data bruges i rapportens analyser, der også inddrager registerdata fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database.
  • Danmark er det eneste land, der har interviewet PISA-deltagere i PIAAC.
Forfattere Anders Rosdahl, SFI
Udgivelsesdato 19.06.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-245-2
E-ISBN 978-87-7119- 246-9
Sidetal 160
Publikationsnr. 14:13
Kontaktperson

Anders Rosdahl

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 20 E-MAIL ar@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Kompetencer, Skolegang, Ungdomsuddannelse, Erhvervsuddannelse, Beskæftigelse, Ledighed

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk