SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Gør skoleledelse en forskel?
Hent udgivelsen (1.039 KB) Hent kort & klart (1.622 KB)
Del
Rapport

Gør skoleledelse en forskel?

Ledelse af implementeringen af folkeskolereformen

Del
Denne rapport afdækker, hvilken betydning skoleledelsen har for implementering af reformen i skolens undervisning og for elevernes læring og trivsel. Rapportens analyser trækker på flere typer data: spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, lærere og elever på skolerne, interviews og dokumentanalyse på udvalgte skoler samt registerdata fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.
Rapporten sætter fokus på fem ledelsestemaer og deres effekt på forskellige undervisningspraksisser, der alle ligger indenfor folkeskolereformens retningslinjer om ændring af undervisningen for at fremme læring og trivsel blandt eleverne.
De fem ledelsestemaer er forandringsledelse, kompetenceudvikling, pædagogisk ledelse af undervisningstilrettelæggelse og -metoder, ekstern ledelse samt styring og autonomi.
De udvalgte undervisningspraksisser er variation i undervisningen (herunder motion og bevægelse samt åben skole), IT i undervisningen, brug af Forenklede Fælles Mål i undervisningen, læringsmålsstyret undervisning, undervisningsdifferentiering samt ro og orden.
Undersøgelsen finder varierende effekter af de forskellige ledelsestemaer på skolernes undervisningspraksisser, men endnu ingen effekter på elevernes læring og trivsel.
Rapporten indgår i et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, igangsat af Undervisningsministeriet, der skal følge folkeskolereformens implementering og evaluere virkningen af reformens forskellige aspekter.

Baggrund og formål

I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform med henblik på at opnå et fagligt løft af folkeskolen og en bedre trivsel blandt eleverne. Forligspartierne var Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Aftalen betød, at der fra starten af skoleåret 2014/15 blev indført en ny skoledag for alle elever i folkeskolen. På baggrund af denne aftale igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge folkeskolereformens implementering samt evaluere virkningen af reformens forskellige aspekter.[1]

Som en del af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet undersøger SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd reformens betydning for den administrative og pædagogiske ledelse på skolerne samt betydningen af forskellige former for ledelse på implementeringen af reformen og for elevernes læring og trivsel. Målet er at følge op på implementeringen af folkeskolereformen på ledelsesniveau samt eventuelt skabe en baggrund for at justere indsatsen efter behov.

Denne rapport undersøger betydningen af skoleledelse for implementering af skolereformen i skolens undervisning og for elevers læring og trivsel. Endvidere skal rapporten belyse eventuelle udfordringer i forbindelse med implementeringen af skolereformen på den enkelte skole.

Forventninger om implementering af reformen

Implementering af store reformer – herunder skolepolitiske reformer – tager typisk en del år. En nyere international forskningsoversigt af Åsén (2013) finder, at det oftest tager 5 til 15 år, før større skolepolitiske reformer er implementeret og effekter kan måles hos eleverne. Partierne bag folkeskolereformen har da også forudset, at det vil tage nogle år, før folkeskolereformen er implementeret.

Implementeringsforskningen viser desuden, at der ofte er betydelige barrierer i forhold til implementeringen ude i yderste led hos frontpersonalet, der skal ”aflevere” politikken til borgerne. Vaner og holdninger spiller en stor rolle for frontpersonalets adfærd. En oplevelse af stor mangel på ressourcer giver ofte bias i implementeringen (Lipsky, 1980, Winter & Nielsen, 2008).

Set i dette lys må folkeskolereformen på forhånd forventes at være meget vanskelig at implementere. For det første er reformen meget omfattende og kompleks, ligesom den indebærer store ændringer i praksis, både hos kommuner, skoleledelse og undervisere. For det andet gennemføres folkeskolereformen samtidig med den ligeledes meget omfattende inklusionsreform. For det tredje blev reformen indledningsvist mødt med stor modstand fra mange lærere og deres organisation, bl.a. på grund af den samtidige gennemførelse af lockout af lærerne og lovindgreb, som afskaffede deres arbejdstidsaftale og pålagde dem flere undervisningstimer.

På denne baggrund kan vi ikke forvente nogen høj grad af implementering af reformen i skolernes undervisning blot to år efter reformens ikrafttræden.

Skolereformen opstiller en række krav og forventninger til, hvordan skolernes undervisning skal ændres for at indfri hovedintentionerne om øget læring og trivsel blandt eleverne. Vi har i rapporten omsat disse krav og forventninger til seks undervisningspraksisser, der bliver målt ved hjælp af indeks af en række indikatorer:

  • Variation i undervisningen (inkl. motion og bevægelse og ”den åbne skole”)
  • Brug af IT i undervisningen
  • Undervisning, der tager udgangspunkt i de nationale ”Fælles Mål”
  • Læringsmålsstyret undervisning
  • Brug af undervisningsdifferentiering
  • Fokus på ro og orden i undervisningen

Hvis vi ser på den gennemsnitlige udvikling i disse indikatorer fra før reformen i 2014 til 2016, fremstår implementeringen af reformen noget blandet. Vi finder statistisk sikker fremgang i brug af IT i undervisningen og i undervisning, der tager udgangspunkt i de nationale ”Fælles Mål”, men til gengæld er der tilbagegang, hvad angår variation i undervisningen og undervisningsdifferentiering. Når det gælder implementering af læringsmålstyret undervisning og ro og orden i undervisningen synes der ikke at være nogen udvikling i perioden. Overordnet implementeres nogle elementer således i højere grad end før reformen, mens andre gør det i mindre grad; og for nogle elementer har implementeringen ikke ændret sig signifikant.

Denne analyse støttes af nyere kvantitative og kvalitative kortlægninger af reformen fra bl.a. SFI og KORA. De viser, at der i foråret 2016 ikke var sket nogen betydelig implementering af folkeskolereformen i skolernes undervisning; bortset fra mere motion og bevægelse (dvs. delelementer af variation i undervisningen). Forskningen peger på, at implementering ikke sker på én gang, men som løbende processer med trinvise justeringer: Skolerne afprøver, evaluerer, justerer, afprøver osv. (Jacobsen m.fl., 2016; Bjørnholt, 2015; Kjer & Rosdahl, 2016).

Men implementeringen af reformen er samtidig et lovkrav. I foråret 2016 var der sket mere med hensyn til implementeringen på ledelsesniveau, end der var på underviserniveau. SFI’s kortlægning viste således, at forskellige aspekter af skoleledelse i varierende grad gennemsnitligt er ændret i retning mod folkeskolereformens intentioner (Kjer & Winter, 2016). Men den begyndende implementering på ledelsesniveau har altså ikke været nok til at hæve implementeringsgraden for de fleste undervisningselementer hos lærerne og pædagogerne. Det gælder, når man ser på den gennemsnitlige implementering på landsbasis. Kort sagt: Implementering er en udfordring!

Men der er variationer i både skoleledelse og i implementeringen af reformen i skolernes undervisning. I denne rapport undersøger vi, hvad forskelle i skoleledelse betyder for graden af reformimplementering i skolernes undervisning. Dermed ønsker vi at vise, hvordan ledelsen ude på de enkelte skoler kan udformes og ændres, så implementeringen af reformen styrkes.

Metode

Det er ikke umiddelbart ligetil at måle effekterne af en stor reform på noget så komplekst som skoleledelse og elevers læring og trivsel.

Vores effektundersøgelse bygger på spørgeskemaundersøgelser i et repræsentativt panel blandt skolelederne og lærere (om ledelse og undervisning) samt elever (om deres trivsel). Vi har data fra 2014, 2015 og 2016. I vores analyser af effekter af skoleledelse på elevernes læring bruger vi også landsdækkende skolelederundersøgelser fra 2011, 2013, 2015 og 2016. Desuden bruger vi registerdata med bl.a. nationale testdata til vurdering af elevernes læring.

Vi anvender skole-fixed-effects-analyse vha. forløbsdata til at undersøge effekter af skoleledelse. Metoden er internationalt anerkendt som en relativt stærk metode. Den indebærer en undersøgelse af, om ændringer i ledelse over tid ledsages af ændringer i implementeringen af folkeskolereformen i forskellige undervisningspraksisser samt i elevernes læring og trivsel på den enkelte skole.

Vi måler effekten af en given form for ledelse som det maksimale implementeringspotentiale i procent, der kan opnås i en given undervisningspraksis, hvis ledelsen ændres fra 0 til maksimum på den benyttede ledelsesskala. Når vi omtaler effekter i procent, er der altså tale om den potentielt maksimale effekt, dvs. hvis en skoleleder går fra slet ikke at bruge den pågældende ledelsespraksis til at bruge den maksimalt. I mange tilfælde vil ledere dog i større eller mindre grad allerede anvende de forskellige praksisser. Ved mindre ændringer i ledelse reduceres også effekten.[2]

Udover effektundersøgelsen indgår også kvalitative interview med lærere og ledere på seks udvalgte skoler samt en række dokumenter fra skoler, fagforeninger og kommuner.

Resultater om elevernes læring og trivsel

I sidste ende skulle en effektiv skoleledelse ikke blot styrke lærernes implementering af folkeskolereformen, men også elevernes læring og trivsel i kraft af ledelsens påvirkning af undervisningen på skolen. I denne undersøgelse har vi imidlertid ikke været i stand til at identificere nogen plausible og robuste statistisk sikre effekter af skoleledelse på elevernes læring og trivsel. Udover at måle samtidige effekter, har vi også undersøgt tidsforskudte effekter, hvor elevernes læring og trivsel i ét år sammenholdes med udviklingen i skoleledelse året før, men heller ikke her finder vi nogen effekter. Det har heller ikke været muligt at finde effekter af skoleledelse på læring og trivsel blandt elever med svag social baggrund. Øget læring blandt socialt udsatte elever er ellers et særligt mål i folkeskolereformen.

Vi kan ikke med sikkerhed vide, hvorfor vi ikke finder effekter af skoleledelse på elevernes læring eller trivsel. Det er som antydet tidligere en mulighed, at det tager længere tid, før reformen er tilstrækkeligt implementeret i skolernes undervisning, til at elevernes læring og trivsel ændres, så det kan påvises i nationale testscores og trivselsmålinger.

Den lange virkningshorisont for skolereformer kan umiddelbart synes i modstrid med erfaringer med evalueringer af meget begrænsede interventioner og forsøg. Her kan der ofte måles effekter efter mindre end et år (Åsén, 2013). Folkeskolereformen er imidlertid ikke nogen enkelt afgrænset intervention, men en stor samling af mange interventioner, der gennemføres i løbet af kort tid og samtidigt med en omfattende inklusionsreform. Så når vi ikke finder nogen effekter på læring og trivsel, kan det også skyldes, at det er svært at adskille effekterne af hvert enkelt reformtiltag.

De manglende resultater for elevernes læring og trivsel kan også skyldes, at vi ikke kan måle folkeskolereformens undervisningselementer eller udviklingen i elevernes læring og trivsel tilstrækkeligt præcist.

Endelig kan det ikke helt udelukkes, at undervisningselementerne i reformen ikke har den effekt på elevers læring og trivsel, som er tilsigtet med reformen – selv om i hvert fald nogle af reformens uddannelseselementer er understøttet af den internationale og danske skoleforskning (Hattie, 2008; Winter & Nielsen, 2013).

Da vi ikke finder nogen sikre effekter af skoleledelse på elevers læring eller deres trivsel, fokuserer rapporten i hovedsagen på effekter af skoleledelse på implementeringen af folkeskolereformen i lærernes undervisningspraksisser.

Resultater om Skoleledelsens implementering af folkeskolereformen

Folkeskolereformen tillægger skolelederne en stor rolle i implementeringen af reformens intentioner i skolens undervisning og i forhold til elevernes læring og trivsel. Skoleledelse er et komplekst område, men vi har i rapporten valgt at beskrive den i fem temaer, som afspejler de vigtigste politiske reformintentioner omkring ledelse. De fem ledelsestemaer er:

  • Forandringsledelse
  • Kompetenceudvikling
  • Pædagogisk ledelse
  • Ekstern ledelse
  • Styring og autonomi

Rapporten er bygget op omkring disse fem temaer. I hvert af disse temaer indgår flere ledelsesforhold, som måles vha. indeks af indikatorer. I det følgende præsenterer vi de vigtigste effekter af skoleledelse på implementering af reformen i lærernes undervisning. Som tidligere nævnt har vi her omsat reformen i seks undervisningspraksisser:

  • Variation i undervisningen (inkl. motion og bevægelse og ”den åbne skole”)
  • Brug af IT i undervisningen
  • Undervisning, der tager udgangspunkt i de nationale ”Fælles Mål”
  • Læringsmålsstyret undervisning
  • Brug af undervisningsdifferentiering
  • Fokus på ro og orden i undervisningen.

Effekterne af skoleledelse for hvert ledelsestema bliver som nævnt målt som det maksimale implementeringspotentiale i procent, der kan opnås i en given undervisningspraksis, hvis ledelsen ændres fra 0 til maksimum.

Forandringsledelse

Skolelederne har ansvaret for at implementere folkeskolereformen på deres skole. Ifølge reformen kan dette ske vha. pædagogisk ledelse via kompetenceudvikling, mål- og resultatstyring og lederinvolvering i pædagogik samt via eksternt samarbejde og dialog med kommunen og lokalsamfundet, som vi belyser i det følgende. Ledelsen af reformimplementeringen kan imidlertid også betragtes som ledelse af en kæmpemæssig organisationsforandring, der med fordel kan belyses vha. generel teori om forandringsledelse og effekter heraf.

Principper om forandringsledelse har i en snes år været internationalt udbredte blandt både forskere (bl.a. Kotter, 1996), konsulenter og praktikere. Teorierne har været meget normative, men er os bekendt ikke blevet testet i en systematisk empirisk kvantitativ undersøgelse før denne rapport. Forandringsledelse indebærer, at skoleledelsen formulerer og anvender målrettede strategier til at takle den enorme omstilling, som en reform som folkeskolereformen kræver.

Vores analyser finder statistisk sikre effekter af en række forandringsledelsesfaktorer. Disse effekter er relativt robuste på tværs af de seks undervisningspraksisser. De enkelte forandringsledelsesfaktorer synes imidlertid at have effekter af ret forskellig størrelse. Langt vigtigst af dem forekommer ledelsens kommunikationsstrategi at være. En sådan strategi skal formidles klart til medarbejderne og bør indeholde:

  • en kort og klar vision for skolens fremtidige udvikling under folkeskolereformen,
  • en plan for implementering af reformens delelementer på skolen samt
  • gennemførelse af samtaler med hver enkelt medarbejder om hendes fremtidige rolle efter implementering af reformen (for at reducere usikkerhed og skabe tryghed).

Vi finder, at en sådan kommunikationsstrategi kan have betydelig effekt. For fem ud af de seks undervisningspraksisser finder vi et potentiale for at øge implementeringen af reformen på op til mellem 7 og 23 procent.

Hvis forandringsprocesserne skal lykkes, lægger litteraturen om forandringsledelse også vægt på inddragelse af medarbejderne. Det støttes af vores undersøgelse, men effekten synes i første omgang temmelig beskeden. Der er kun et potentiale til at øge implementeringen i lærernes undervisningspraksisser med op til 1 til 2 procent.

Medarbejdernes holdninger anses også som væsentlige i både forandringsledelses- og implementeringsforskning. I forandringsledelseslitteraturen lægges der stor vægt på, at medarbejderne oplever ”en brændende platform” ved at forandringer i hidtidige arbejdsgange og organisering anses for at være nødvendige. Vi finder dog ingen effekt heraf i denne undersøgelse. Især implementeringsforskningen betoner, at medarbejdernes opbakning af en reform påvirker implementeringen af den. Dette støttes af vores undersøgelse. Vi finder som ventet, at når lærerne tror på, at folkeskolereformen vil føre til en bedre skole, så implementerer de også i højere grad reformen i deres undervisning. Men effekten er overraskende lille med et potentiale til øget reformimplementering i deres undervisning på kun op til 1-2 procent.

På mange skoler er folkeskolereformen stadig langt fra at være fuldt implementeret i skolens undervisning. Vores analyser viser imidlertid, at forandringsledelse ikke kun er et redskab, der er relevant ved en reforms begyndelse. Forandringsledelse har i flere tilfælde også klare effekter i løbet af reformens andet år. I nogle tilfælde stiger effekter af ændringer i forandringsledelseselementer ligefrem over tid. Det kan umiddelbart forekommende overraskende. Men det kan muligvis skyldes, at en del lærere i begyndelsen var så frustrerede over reformen og lov 409, som afskaffede lærernes arbejdstidsaftaler, at nogle former for forandringsledelse dengang fik mindre gennemslagskraft end senere.

Vores kvalitative undersøgelse giver en indikation af, hvordan forandringsledelse kan skabe engagement blandt de ansatte og en større opbakning til reformen. Undersøgelsen indikerer, at skoleledelsen har en vis påvirkning af det pædagogiske personales ideer og opfattelser. Lederne kan skabe opbakning med en tydelig og visionær kommunikation. Implementering af folkeskolereformen er en kompleks opgave, som indeholder mange elementer, der umuligt lader sig gennemføre på én gang. Tydelig kommunikation fra ledelsen reducerer ikke blot reformens kompleksitet. Ledelsen er også med til at sætte retning, nedbryde tvivl, opbygge visioner for skolen og skabe orden og overskuelighed gennem planlægning.

Både vores kvalitative og kvantitative undersøgelse viser, at inddragelse og involvering af personalet øger implementeringen. Med medarbejderinddragelsen skaber ledelsen et kollektivt ejerskab til reformen, hvilket giver et godt fundament for fælles drøftelse af de udfordringer og problemstillinger, skolen står overfor i den store forandringsproces, som folkeskolereformen kræver.

Ledelseskompetencer

Kompetencer og kompetenceudvikling kan betragtes som en del af forandringsledelse, men behandles her særskilt. Det er ligeledes en vigtig del af folkeskolereformen.

Vi finder, at skoleledelsens kompetencer har en betydelig effekt på implementeringen, når vi måler disse kompetencer ved hjælp af lærernes vurdering af ændringer i en række kompetencer hos deres ledelse. Lærerne er således blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad deres skoleledelse er kompetent, har et godt kendskab til pædagogiske metoder, og er god til at motivere medarbejderne og lærerne til at yde en stor indsats. Effekterne er statistisk sikre og robuste på tværs af de seks forskellige undervisningspraksisser. Potentialet for at øge reformimplementeringen ved at øge lederkompetencer er på op til 10-11 procent for de fleste undervisningspraksisser. Det vil sige, at jo dygtigere lærerne vurderer deres ledelse til at være, desto bedre går implementeringen.

Spørgsmålet er så, hvordan man kan forbedre ledelseskompetencerne, hvis de ikke er gode nok? Der er foretaget meget store investeringer i længerevarende lederuddannelser for skoleledere i de senere år. Andelen af skoleledere, der har deltaget i diplomuddannelse, er således vokset fra 67 til 81 procent siden 2011. Andelen af skoleledere, der har deltaget i masteruddannelser, er i samme periode næsten fordoblet fra 10 til 19 procent. Vi finder imidlertid ingen effekt af ledernes deltagelse i længerevarende lederuddannelser på implementeringen af folkeskolereformen i lærernes undervisning. Disse resultater ligger i forlængelse af tidligere dansk forskning, der viser, at formelle lederuddannelser ikke har nogen betydning for elevernes læring (Meier, Pedersen & Hvidman, 2011).

Vi finder endvidere kun en meget svag effekt på implementeringen, når skolelederen har deltaget i særlige kurser om folkeskolereformen. Vi finder heller ingen effekter på reformimplementeringen af øgede lederkompetencer, når vi måler disse ved ledernes egne vurderinger af, hvor rustede de er til de opgaver, der følger af folkeskolereformen.

Reformen tillægger også skolelederne et betydeligt ansvar for kompetenceudviklingen blandt skolens undervisere. Kompetenceudvikling af lærerne antages at have betydning for elevernes læring og trivsel via lærernes undervisning. Vi kan ikke måle lærernes kompetenceudvikling direkte, men kan se, at der er en del forskelle i vurderingerne af lærernes kompetencer på skolerne – både blandt lærerne selv og blandt skolelederne. Men disse forskelle har overraskende ingen effekt på lærernes reformimplementering i undervisningen.

Lederkompetencer er altså afgørende vigtige for implementering af skolereformen. Men meget tyder på, at den nuværende kompetenceudvikling ikke giver skolelederne de nødvendige redskaber.

Pædagogisk ledelse

Det er en central intention i folkeskolereformen at styrke den pædagogiske ledelse. Begrebet ”pædagogisk ledelse” tillægges ofte en relativt bred betydning, som indbefatter skolelederens og ledelsesteamets involvering i undervisningens tilrettelæggelse og valget af de pædagogiske metoder, distribueret pædagogisk ledelse, ledelse af skolens kompetenceudvikling samt mål- og resultatstyring. For at få et mere nuanceret billede behandler vi her i rapporten temaerne kompetenceudvikling og mål- og resultatstyring selvstændigt. Når vi her tematiserer pædagogisk ledelse, handler det derfor specifikt om lederinvolvering i lærernes undervisning samt distribueret pædagogisk ledelse (dvs. at ledelsen uddelegeres til flere fx mellemledere, teamleder eller lærere).

Ledelsens involvering i undervisningens tilrettelæggelse måler vi her i undersøgelsen ved at se på, om ledelsen arbejder med:

  • Observation af lærernes undervisning i klassen
  • Feedback til lærerne om deres pædagogik
  • Drøftelse af pædagogiske spørgsmål med lærerne, enkeltvis eller i grupper.

Vi finder, at disse elementer giver store og statistisk sikre effekter på reformimplementering i lærernes undervisning på tværs af de fleste af de seks undervisningspraksisser. Der er således et potentiale til at øge implementeringen af de fleste undervisningselementer på op til 18-33 procent. Det vil sige, at jo mere lederne involverer sig i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, desto bedre implementeres reformen.

Der er her et betydeligt implementeringspotentiale. Det viser sig nemlig, at de fleste skoleledelser i dag kun i meget lille omfang er involverede i undervisningens tilrettelæggelse og metoder. Når vi spørger skolelederne, deltager de lidt mere i disse pædagogiske ledelsesaktiviteter i 2016 end før folkeskolereformen i 2011. Men da mange skoler samtidig er blevet større, udføres der faktisk mindre pædagogisk ledelse per lærer end tidligere. Når vi spørger lærerne, mindes kun omkring 2 procent selv at have oplevet de ovennævnte tre former for pædagogisk ledelse i løbet af det sidste skoleår. I en international målestok ligger Danmark også meget lavt med hensyn til pædagogiske ledelsesaktiviteter (TALIS, 2013).

Men når ledelsesinvolveringen i pædagogik er effektiv til at øge implementeringen, hvorfor arbejder skoleledelserne så ikke mere med det? Ifølge vores kvalitative undersøgelse er skolelederne varsomme med at presse for meget på over for lærerne med implementeringen af skolereformen. Vi kan se, at skolelederne er mere insisterende med nogle af reformens delelementer og mindre med andre. Således har flere skoleledere i reformens første år lagt mere vægt på implementeringen af en længere skoledag, motion og bevægelse, understøttende undervisning samt lektiehjælp og faglig fordybelse end på fx den åbne skole og brug af IT i undervisningen. Flere af skolelederne taler også om at ”skærme” det pædagogiske personale for ”yderligere” frustration. Så selvom ledelsen i større grad observerer undervisning, giver feedback m.m., er de interviewede skoleledere meget påpasselige med ikke at presse for mange bestemte krav igennem.

Vores kvalitative undersøgelse peger også på en anden mulig forklaring, nemlig at ledernes involvering i det pædagogiske arbejde i reformens første levetid i høj grad har været rettet mod pædagogerne snarere end mod lærerne. Pædagogerne står jo på flere områder over for helt nye undervisningsudfordringer.

Endelig tyder meget på, at fx lederobservationer i klasselokalet ikke er en praksis, som bliver gennemført systematisk. Tit sker fx observationer oftere som en undtagelse end som en regel. De kan også af og til bruges som en form for ”brandslukning” i forhold til lærere, der har problemer i deres undervisning.

Uanset hvad årsagen er til, at skolelederne ikke går mere aktivt ind i den pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen, så peger vores undersøgelse i retning af, at der kan være ret store implementeringsgevinster at hente, hvis ledelsen engagerer sig mere i det pædagogiske arbejde.

Et andet element i pædagogisk ledelse er distribueret læring, hvor ledelse uddelegeres til flere, fx mellemledere, teamleder eller lærere. Én form for distribueret ledelse er pædagogiske læringsfællesskaber. Her lærer lærerne af hinanden ved at observere og vurdere hinandens undervisning i grupper. De drøfter bl.a. pædagogiske metoder og elevernes testresultater, ligesom de søger at forbedre de anvendte metoder og udvikle nye.

Vi finder betydelige, statistisk sikre og robuste effekter af pædagogiske læringsfællesskaber på tværs af alle seks forskellige undervisningspraksisser. For fire af undervisningspraksisserne er potentialet til at øge implementeringen i undervisningen således på op til 21-32 procent. Effekten er også anselig for de to sidste praksisser, med et potentiale på op til 13 procent for variation i undervisningen og 6 procent for ro og orden i undervisningen.

Disse resultater ligger i forlængelse af en halv snes internationale undersøgelser af pædagogiske læringsfællesskaber og et par danske undersøgelser af delaspekter heraf. Her finder man, at læringsfællesskaber styrker læringen blandt eleverne (Vescio, Ross & Adams, 2008; Laursen & Pedersen, 2011; Lynggaard & Pedersen, 2013).

Det er imidlertid også værd at bemærke, at når lærerne arbejder sammen i fællesskaber, så implementerer de i højere grad folkeskolereformens elementer i deres undervisning, end når de arbejder alene. Teorier om pædagogiske fællesskaber forudsætter, at de deltagende lærere har en vis autonomi i forhold til ledelsen til selv at finde mere effektive måder at undervise på end de hidtidige. På baggrund af de noget negative holdninger til folkeskolereformen, mange lærere har givet udtryk for, kunne man ikke på forhånd være sikker på, at de ville vælge metoder, der i så høj grad lægger sig op ad folkeskolereformen, som tilfældet er. Men i fællesskab synes lærerne altså at arbejde mere loyalt over for reformen, end de gør individuelt.

Disse positive effekter af pædagogiske læringsfællesskaber synes i høj grad at styrke de implementeringseffekter, vi så ved øget medarbejderinvolvering i implementeringen som led i forandringsledelse. Øget lærerinvolvering i tilrettelæggelse af undervisningen og dens metoder giver formentlig et øget ejerskab til reformen. Og lærerinvolveringen kan indebære, at implementeringen af reformen bedre kan tilpasses den kontekst, lærerne arbejder i.

Ekstern ledelse

Skoleledelse foregår ikke kun internt på skolen, men også i samspil med omgivelserne. I folkeskolereformen lægges der særlig vægt på en god dialog mellem kommunen og skolen om implementering af reformen og kvalitetsudvikling. Reformen fokuserer også på samarbejde om den ”åbne skole”, hvor skolen skal samarbejde med og involvere det lokale erhvervsliv, lokale foreninger og institutioner i skolens undervisning.

Vi finder enkelte effekter af ekstern ledelse på reformimplementeringen i undervisningen, men effekterne forekommer noget usikre. Det skyldes bl.a., at vi ikke finder nogen øjeblikkelige effekter af betydning, men kun såkaldte ”forsinkede” effekter i form af ændret undervisning et år efter, at ændringerne i det eksterne samarbejde fandt sted. Det giver dog god mening, at det kan vare en vis tid, før skolens ændrede samarbejdsrelationer på ledelsesniveau fører til ændret undervisning blandt lærerne.

Når vi interviewer skolelederne, fremhæver de en række muligheder i den åbne skole. Fx nævner flere ledere, at den åbne skole kan bidrage til en mere differentieret undervisning, som igen kan bidrage til at styrke elevernes individuelle læringsbehov. Men de påpeger samtidig, at det tager tid at skabe de nødvendige forandringer læringsmæssigt og organisatorisk, så undervisningen i den åbne skole fremstår målstyret, differentieret og varieret. Det skyldes ikke mindst, at det er en udfordring at få frivillige, som har erhvervsarbejde i skoletiden, ind i skolens undervisning i dagtimerne

Flere skoleledere giver også udtryk for, at mens de, som nævnt, i reformens opstartsfase ikke har prioriteret arbejdet med den åbne skole særlig højt i forhold til andre reformelementer, er de nu ved at opprioritere dette arbejde.

Styring og autonomi

Folkeskolereformen lægger overordentlig stor vægt på mål- og resultatstyring på den ene side og øget skolelederautonomi på den anden side. Sigtet er, at der i alle led mellem staten, kommunerne, skolerne og internt på disse i højere grad skal styres efter mål for især elevernes læring og trivsel. Desuden skal resultaterne heraf evalueres og følges op på. Til gengæld skal styringen af procedurer og midler slækkes, så fx skolelederne får større autonomi til selv at vælge de midler, der på hver deres skole synes mest effektive til at opnå de givne mål. I praksis er kommunernes styring af både mål og midler imidlertid øget, siden reformen blev indført. Ifølge vores interview med skoleledere bruger de langt mere tid end tidligere på møder med kommunen om krav og styring. Der er dog store lokale forskelle på styringens intensitet.

Vi finder dog, at disse forskelle på styringen betyder overraskende lidt for implementeringen af folkeskolereformen i skolernes undervisning knap to år efter reformens start. Der ses kun få og sporadiske effekter af forskelle i omfanget af kommunal mål- og resultatstyring vedrørende læring og trivsel. Det samme gælder effekterne af kommunernes styring af midler i form af skolernes undervisningsindhold og personaleforhold. Og der ses slet ingen effekt af skolernes interne mål- og resultatstyring.

Umiddelbart forekommer både den kommunale mål- og middelstyring og den interne mål- og resultatstyring af skolen at være relativt svagt forbundet til lærernes undervisningspraksis.

Forbehold

Der må tages nogle metodiske forbehold over for visse af rapportens resultater. Rapporten anvender et i en international målestok temmelig stærkt forskningsdesign, nemlig skole-fixed-effects-analyse ved hjælp af forløbsdata, som tillader effektmåling. Alligevel kan man ikke være sikker på, at alle målte sammenhænge kan gives en kausal fortolkning. Der kan fx i visse tilfælde være en tredje faktor, som forklarer udviklingen i både ledelse og implementering, læring eller trivsel. Eller det kan undertiden være tilfældigt, at ledelse og implementering bevæger sig i samme retning samtidigt.

En del af vores ledelsesforhold måles ved hjælp af lærervurderinger, hvilket både er en styrke og en svaghed. Som det fremgår af nye undersøgelser af Jacobsen & Andersen (2015) og Favero m.fl. (2016), kan læreres opfattelse af lederadfærd i højere grad påvirke implementering og læring end lederens egne svar herom. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis lederen i et vist omfang svarer, som hun tror, man forventer af hende (social desirability bias). Sådanne forventninger kan bl.a. baseres på normer om god ledelse i ledelseslitteraturen. I sådanne tilfælde vil en anvendelse af ledersvar om ledelse alt andet lige føre til en undervurdering af effekter af ledelse.

Men omvendt kan det være en svaghed, hvis vi måler både de forklarende ledelsesforhold og implementering ved hjælp af lærersvar om begge dele. Der er en vis risiko for, at der så kan opstå skinkorrelationer (common source-bias). Det kan fx ske, hvis nogle lærere er tilbøjelige til generelt at bruge den ene ende af svarskalaen (Favero & Bullock, 2015; Jakobsen & Jensen, 2015). Nogle af vores analyseresultater med lærersvar om ledelse støttes dog i et vist omfang af tilsvarende analyser, hvor vi i stedet anvender ledersvar om ledelse. Det gælder analyser af effekter af lederkommunikation som led i forandringsledelse og ledelsesinvolvering i pædagogik.

Et sidste forbehold bør være, at der viser sig at være en vis statistisk sammenhæng mellem nogle af vores skoleledelsestemaer. Derfor afspejler visse resultater muligvis ikke selvstændige effekter af de enkelte ledelsesforhold. Men en gruppe af ledelsesfaktorer kan måske udtrykke mere generelle ledelsesstile på skolerne. Det kan indebære, at resultaterne er overvurderede i nogle tilfælde og undervurderede i andre. Flere af de målte effekter af ledelse er imidlertid så store, at der formentlig stadig vil være en positiv effekt, selv hvis den er overvurderet.

På trods af disse forbehold vurderer vi dog samlet set, at undersøgelsens metoder er stærkere end i de fleste internationale undersøgelser af skoleledelse, og at resultaterne er pålidelige og kan danne grundlag for handling.

Konklusion og perspektivering

Som nævnt indledningsvist havde implementeringen af folkeskolereformen på forhånd temmelig dårlige startudsigter. Og knap to år efter dens indførelse er den kun i meget beskedent omfang blevet implementeret på landsplan (i gennemsnit). Ikke desto mindre er det faktisk lykkedes at identificere flere ledelsesredskaber, som ser ud til at fremme implementeringen af reformen i skolernes undervisning. De største implementeringseffekter opnås tilsyneladende ved hjælp af:

  • pædagogisk ledelse i form af ledelsesinvolvering i undervisningens tilrettelæggelse og metoder, samt ved
  • distribueret pædagogisk ledelse via pædagogiske læringsfællesskaber blandt lærerne.

Lidt mindre, men dog væsentlige, positive implementeringseffekter finder vi, når:

  • skolens lærere vurderer at have en kompetent skoleleder
  • ledelsen anvender forskellige forandringsledelseselementer. Ledelsens kommunikation af visioner og handleplaner samt samtaler med hver enkelt medarbejder om fremtiden har betydelige effekter, mens effekterne af de øvrige forandringsledelseselementer er ret beskedne.

Samlet set ser det ud til, at ledelsesforhold tæt på skolens undervisning og lærere er mest effektive til at påvirke implementeringen af folkeskolereformen i skolernes undervisning.

Ledelsesforhold, der ligger længere væk fra skolernes ”maskinrum”, synes derimod at have mindre eller ingen betydning for implementeringen. Det gælder forhold som kommunal styring og dialog mellem kommunen og skolen samt skolens eksterne ledelsessamarbejde med aktører i lokalsamfundet. Det gælder også forhold som ledernes deltagelse i eksterne lederuddannelser og kurser. Og det gælder den interne mål- og resultatstyring på skolen, som ”ligger længere væk” fra lærerne og deres undervisning end lederinvolvering i pædagogik og pædagogiske læringsfællesskaber.

Nogle vil måske indvende, at hverken kommunal eller intern mål- og resultatstyring direkte sigter mod at påvirke lærernes undervisningspraksis, idet disse praksisser kan betragtes som midler til opnåelse af mål vedrørende især læring og trivsel. Men det er bemærkelsesværdigt, at en stærkere kommunal eller intern mål- og resultatstyring, der sigter mod at øge læring og trivsel, ikke i højere grad resulterer i, at lærerne anvender de undervisningspraksisser, som folkeskolereformen tilstræber anvendt for at nå disse mål. Der synes at mangle en stærkere sammenhæng mellem mål- og resultatstyring og lærernes undervisning.

Det bør også nævnes, at de danske og internationale forskningsresultater vedrørende effekter af isoleret brug af offentlig mål- og resultatstyring på læring er meget blandede (Møller m.fl., 2016; Nielsen & Hvidman, 2011). Nyere forskning tyder på, at effekter af mål- og resultatstyring ofte er kontekstafhængige, herunder afhængige af sammensætningen af den samlede pakke af ledelsesredskaber, der anvendes på skolen (Winter, 2015; Pedersen m.fl., 2016; Nielsen, 2014a, 2014b).

Vores undersøgelse påviser flere effektive ledelsesredskaber, som umid­delbart kan bringes i anvendelse i skolernes hverdag. Det drejer sig især om mere brug af pædagogisk ledelse med involvering i lærernes pædagogik og stimulering af pædagogiske læringsfællesskaber blandt underviserne. Det drejer sig også om mere anvendelse af forandringsledelse, især lederkommunikation af vision, handleplaner og tryghedsskabende samtaler med hver enkelt medarbejder.

Man kunne med fordel undersøge flere af disse ledelsesforhold yderligere for yderligere at optimere brugen af dem. Det er fx interessant at afklare, hvilken betydning ledernes viden om evidens om effektive undervisningsformer har for dialogen med lærerne og for deres undervisning, når lederne involverer sig i lærernes pædagogik. Det er også interessant, på hvilken måde evidens om effektive undervisningsformer indgår i arbejdet i de pædagogiske læringsfællesskaber, og hvordan samspillet mellem lederne og de pædagogiske læringsfællesskaber udformes mest frugtbart.

Endelig er der gode grunde til at finde nye veje i kompetenceudviklingen af skoleledere. Lærernes undervisningsadfærd påvirkes nemlig meget af deres vurdering af ledelsens kompetencer, men ikke af de formelle ledelseskompetencer, lederne har erhvervet gennem længere lederuddannelser. En mulig fortolkning af resultaterne kunne være, at uddannelsestilbuddene ikke i tilstrækkelig grad har været tilpasset den lokale skolekontekst og den pædagogiske virkelighed, lederne befinder sig i. Der er fx kun meget få lederuddannelsestilbud, der har fokuseret på pædagogisk ledelse med inddragelse af evidens om effektive undervisningsformer. Det samme gælder undervisning i, hvordan man ledelsesmæssigt og pædagogisk kan udnytte eksisterende data om eleverne, fx testdata, til en mere effektiv undervisning og øget læring.

 

[1]. Det samlede følgeforsknings- og evalueringsprogram tilrettelægges af Undervisningsministeriet i samarbejde med EVA – Danmarks Evalueringsinstitut, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIA University College, Trygfondens Børneforskningscenter og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning (KORA).

[2] Hvis fx den maksimale potentielle effekt af en given form for skoleledelse er 30 pct., vil en øgning af denne form for skoleledelse med 10 pct., medføre en øget reformimplementering på 10 pct. af det maksimale potentiale, dvs. 3 pct.


Download teknisk bilag til rapporten

Download rapportens sammenfatning som pdf

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Søren Winter, SFI
Mikkel Giver Kjer, SFI
Peter Rohde Skov, SFI
Søren Winter, SFI
Udgivelsesdato 23.01.2017
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-425-8
Sidetal 180
Publikationsnr. 17:06
Kontaktperson

Søren Winter

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 28 E-MAIL scw@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Ledelse, Skolegang

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk