SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Grønlændere i Danmark
Hent udgivelsen (1.020 KB)
Del
Rapport

Grønlændere i Danmark

En registerbaseret kortlægning

Del
Formålet med denne undersøgelse er at belyse levevilkår blandt grønlændere i Danmark på en række områder med særlig fokus på de mere sårbare personer. For det første beskriver den forholdene for grønlændere i Danmark, og for det andet vurderer den, hvordan forholdene har udviklet sig over en femårig periode for en udvalgt gruppe grønlændere.
Overordnet viser undersøgelsen, at andelen af socialt udsatte grønlændere er langt højere end andelen af socialt udsatte i den øvrige danske befolkning. Det gælder på alle de undersøgte områder, herunder blandt andet indkomst, offentlig støtte, hjemløshed, misbrugsbehandling og kriminalitet.
Med enkelte undtagelser er det også nedslående at følge udviklingen i levevilkårene for en gruppe på 221 grønlændere fra 2007 til 2011. De ser ikke ud til at få det bedre under deres ophold i Danmark, når det gælder beskæftigelse, offentlig støtte eller sundhed.
Undersøgelsen er en del af Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark 2013-2016, og rapporten er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen.

Resumé:  Grønlændere i Danmark: En registerbaseret kortlægning 


Formålet med denne undersøgelse er at belyse levevilkår blandt grønlændere i Danmark på en række områder med særlig fokus på de mere sårbare og socialt udsatte grønlændere. Undersøgelsen er en del af Strategi for socialt udsatte grønlændere i Danmark 2013-2016, som er målrettet socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark samt nytilkomne grønlændere, både børn og voksne, med betydelig risiko for at blive socialt udsatte i Danmark. Strategiens formål er at sikre bedre inklusion for gruppen i de deltagende kommuner og på langt sigt at nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere i Danmark.

Undersøgelsen bidrager til strategien ved at tilvejebringe generaliserbar viden om grønlændernes levevilkår samt om deres brug af offentlige ydelser og foranstaltninger i Danmark.

For det første foretager vi en kortlægning af levevilkårene for grønlænderne i Danmark sammenlignet med den øvrige danske befolkning med henblik på at undersøge, hvor stor en andel af grønlænderne der kan karakteriseres som socialt udsatte. Det er en tværsnitsanalyse, dvs. et ’øjebliksbillede’, som er baseret på en analyse af oplysninger indhentet fra to repræsentative stikprøver af henholdsvis grønlændere i Danmark og danskere i øvrigt for 2011.

For det andet foretager vi en forløbsanalyse, hvor vi undersøger, hvordan disse levevilkår har udviklet sig for alle grønlændere, der flyttede til Danmark i 2007, og som stadig boede i Danmark 5 år efter (2011). Dermed opnår vi viden om både graden af sårbarhed blandt grønlænderne, målt i forhold til de øvrige danskere, og hvordan grønlændernes sårbarhed ændrer sig over tid i Danmark. Vi fokuserer på følgende områder:

  • Demografi og familieforhold
  • Uddannelse, beskæftigelse og indkomst
  • Psykisk og fysisk helbred
  • Geografisk placering og flytninger samt hjemløshed
  • Alkoholbehandling
  • Kriminalitet
  • Offentlig støtte og forebyggende og behandlende tilbud til børn og unge.


RESULTATER AF TVÆRSNITSANALYSEN
Undersøgelsen viser for det første, at andelen af grønlændere i Danmark, der er socialt udsat, er højere end andelen blandt den øvrige danske befolkning på alle de undersøgte områder. For det andet viser den, at for mange grønlændere var levevilkårene på de fleste områder ringe efter ankomsten til Danmark, og de blev ikke meget bedre efter 5 år i landet.

Blandt de væsentligste resultater af sammenligning mellem grønlænderne og den øvrige danske befolkning i 2011 finder vi følgende:

  • Gruppen af grønlændere i Danmark er yngre (42 år i gennemsnit mod danskernes 49 år), den har en større andel af kvinder (58 pct.), og lidt under halvdelen af grønlænderne (47 pct.) har bopæl i de fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg). Som følge af den relativt store aldersforskel mellem grønlændere og danskere i øvrigt har vi valgt at gennemføre en del af analyserne både for alle over 18 år i de to grupper, kun for de 18-60-årige eller for snævre aldersintervaller, alt efter emne.
  • Blandt de 25-50-årige er der en markant større andel grønlændere (47 pct. mod 30 pct. af danskere), der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og blandt de 25-60-årige er der en markant mindre andel grønlændere (35 pct. sammenholdt med 80 pct. danskere), som er i beskæftigelse. Den gennemsnitlige indkomst blandt de 18-60-årige grønlændere var 60 pct. af danskernes indkomst.
  • Ser vi på en enkelt samlet indikator for sårbarhed, andelen af 25-60-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som enten er førtidspensionerede, modtagere af dagpenge eller kontanthjælp, eller som havde været arbejdsløse i mindst halvdelen af året, finder vi, at denne andel var mere end fem gange så stor blandt grønlændere i Danmark i 2011.
  • Andelen af grønlændere, som modtog offentlig støtte, var næsten fem gange så stor som blandt danskere, og de modtog næsten dobbelt så stort et beløb i gennemsnit. Blandt de 18-60-årige var andelen af grønlændere mere end fem gange så stor som blandt danskere, og de modtog 25 pct. mere end danskerne i gennemsnit.
  • Andelen af grønlændere, som var indskrevet i offentlig behandling for alkoholmisbrug (2,4 pct.), var mere end ti gange så stor som den tilsvarende andel blandt danskere. Og andelen af hjemløse blandt grønlændere målt ved brugen af § 110-boformer, fx herberger og forsorgshjem (6 pct.), var næsten 50 gange så stor som blandt danskere.
  • Andelen af grønlandske børn og unge i Danmark, som modtog sociale foranstaltninger, var tre gange så stor som andelen blandt danskere.

På mange af ovennævnte områder af udsathed udgør kvinder en relativt højere andel blandt grønlændere, end de gør blandt danskere. Det gælder fx blandt de enlige forældre, blandt de hjemløse og modtagere af offentlig alkoholbehandling. En del af forklaringen er, at kvinder udgør en relativt stor andel (58 pct.) af den grønlandske befolkning i Danmark. Der er en tendens til, at de sociale problemer blandt grønlændere i Danmark fortættes i de fem største kommuner (København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg). Selvom 47 pct. af grønlændere i undersøgelsen bor i disse kommuner, er de bopælskommuner for 77 pct. af de hjemløse blandt grønlændere, 57 pct. af de grønlandske modtagere af offentlig støtte, 59 pct. af grønlænderne, der er registrerede på sygehus ifm. en diagnose relateret til psykisk sygdom, samt for 63 pct. af de grønlændere, der er ofre for eller dømt for straffelovsovertrædelser.

RESULTATER AF FORLØBSANALYSEN
Blandt de væsentligste resultater af forløbsanalysen af de 221 grønlændere, som ankom til Danmark i 2007 og har boet i landet i hele perioden 2007-2011, finder vi følgende:

  • I 2011 var andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse vokset med 28 procentpoint i forhold til 2007 – men næsten 60 pct. havde stadig ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse bag sig.
  • Andelen med den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet (personer uden beskæftigelse, som er førtidspensionerede eller modtagere af dagpenge eller kontanthjælp, eller som havde været arbejdsløse mindst halvdelen af året) steg markant – med 30 procentpoint – over perioden til 50 pct. Og 68 pct. af de personer, som var i gang med en uddannelse i starten af perioden 2007-2011, afsluttede perioden på en eller anden form for overførselsindkomst.
  • Forbedring i uddannelsesforhold førte således kun delvis til en forbedring i beskæftigelsesforhold. 40 pct. havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011, men kun 27 pct. i hele gruppen havde et job (som lønmodtager eller selvstændig).
  • Der var en stigning i gennemsnitlig personindkomst (som inkluderer blandt andet overførselsindkomster) for de tilflyttede grønlændere over den 5-årige periode, men det var stadig mere end 6 ud af 10, der havde en personindkomst på under 200.000 kr. i 2011.
  • Ser vi igen på udviklingen på en samlet indikator for sårbarhed (andelen af 25-60-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som enten er førtidspensionerede, modtagere af dagpenge eller kontanthjælp, eller som havde været arbejdsløse mindst halvdelen af året), finder vi, at denne sårbare gruppe af grønlændere i Danmark steg fra 14 pct. i 2007 til 29 pct. i 2011.
  • Graden af hjemløshed var markant: Næsten 1 ud af 5 grønlændere havde søgt ly på et herberg eller forsorgshjem mindst én gang i hele perioden 2007-2011. Og mindst halvdelen af grønlænderne modtog offentlig støtte over hele perioden, og størrelsen af denne støtte steg til mere end det dobbelte over den 5-årige periode.
  • 12 pct. af grønlænderne blev registreret som ofre for straffelovsovertrædelser i den 5-årige periode, primært ejendomsforbrydelser såsom tyveri og voldsforbrydelser. I 2011 var der 2 pct., det vil sige dobbelt så meget som andelen blandt den danske befolkning i samme år. Samtidig blev 19 pct. dømt for straffelovsovertrædelser, primært ejendomsforbrydelser, samt for voldsforbrydelser og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. I 2011 var der 3 pct., hvilket er én pct. point mindre end andelen blandt den danske befolkning i samme år.
  • Blandt de grønlandske børn og unge blev 10 pct. anbragt i hele perioden. Knap 2 pct. blev anbragt i 2011, det vil sige næsten seks gange så stor som andelen blandt de danske børn og unge i 2011.
  • 12 pct. af de grønlandske børn modtog forebyggende foranstaltninger i hele perioden. Godt 3 pct. af børnene modtog disse foranstaltninger i 2011, det vil sige ca. tre gange så meget som andelen blandt de danske børn og unge i 2011.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsen bygger videre på eksisterende studier af grønlændere i Danmark – de fleste kvalitative – som blandt andet viser, at grønlændere flytter til Danmark med et relativt skrøbeligt udgangspunkt. For eksempel er der mange voksne, der ikke har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og relativt mange, der lider af helbredsproblemer. Og på trods af at grønlændere er danske statsborgere, er der mange, som hverken kan tale eller skrive dansk, og de færreste har praktisk viden om livet i Danmark. Derfor er det forventeligt, at risikoen for udsathed i denne gruppe er stor.
Der er tale om en gruppe borgere, som samlet set er betydeligt yngre end den øvrige danske befolkning, som rummer en forholdsvis stor andel kvinder, og som især har bopæl i de fem største kommuner: København, Aalborg, Aarhus, Esbjerg og Odense.

Den foreliggende undersøgelses bidrag er at dokumentere bredt og systematisk, for det første, at grønlænderne som befolkningsgruppe er betydeligt mere sårbare end den øvrige danske befolkning på alle de undersøgte levevilkårsområder. For det andet, at grønlændernes sårbarhed ikke ser ud til at ændre sig særligt meget i positiv retning over tid. Den viser også, at grønlænderne i gennemsnit som følge heraf modtager større offentlig støtte end danskerne.


Undersøgelsen peger dermed på et behov for en målrettet og opsøgende indsats over for de sårbare grønlændere og deres børn. En sådan indsats bør tage højde for de særlige udfordringer, grønlænderne kan have i deres møde med det danske samfund ift. fx uddannelse og arbejdsmarked og det offentlige system i Danmark i øvrigt. Undersøgelsen giver også anledning til at efterspørge mere viden om, hvorvidt grønlændere modtager de mest hensigtsmæssige interventioner og ydelser, og om de modtager ydelser på samme vilkår som andre borgere i Danmark.

GRUNDLAG
Undersøgelsen er foretaget på basis af data, der er tilgængelige i de offentlige registre hos Danmarks Statistik samt data fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og fra Ankestyrelsen for perioden 2007-2011. Den består af to typer analyser.
I undersøgelsens første del sammenholder vi grønlænderes levevilkår med tilsvarende forhold blandt den øvrige danske befolkning i 2011. De to grupper, grønlændere og danskere, defineres på følgende måde:

  • Grønlændere er alle personer, der er født i Grønland, og som voksne (dvs. 18 år eller ældre) er flyttet til Danmark i perioden 1. januar 1999 til 31. december 2011 (3.787 voksne i alt), samt deres børn.
  • Gruppen af danskere består af en repræsentativ 5-procents-stikprøve af den øvrige del af den voksne befolkning (18 år eller ældre), der var bosiddende i Danmark i perioden 1. januar 1999-31. december 2011 (218.951 voksne i alt), samt deres børn.

I undersøgelsens anden del undersøger vi, hvordan levevilkårene har udviklet sig over tid for grønlændere i Danmark. Således består anden del af undersøgelsen af en forløbsanalyse af en udvalgt gruppe på 221 grønlændere over en 5-årig periode, 2007-2011. Denne gruppe ankom for første gang til Danmark i 2007 og opholdt sig i landet i alle årene til og med 2011.

 

Forfattere Siddhartha Baviskar
Udgivelsesdato 16.09.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-321-3
Sidetal 102
Publikationsnr. 15:29
Kontaktperson

Mette Deding

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 85 E-MAIL mcd@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse, Udsatte grupper
emneord: Børn og unge, Familie, Udsatte grupper, Integration, Skole og uddannelse

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Grønlændere i Danmark"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk