SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016 - Regionale forskelle
Hent udgivelsen (1.073 KB) Bestil en trykt udgave (140 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016 - Regionale forskelle

Regional Differences

Del
Formålet med denne rapport er at belyse, om der er regionale forskelle, når det gælder beskæftigelsessituationen for personer med handicap.
Rapporten skal ses i sammenhæng med rapporten ”Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016” (SFI-rapport 17:15), som belyser beskæftigelsessituationen for personer med handicap på landsplan.

En høj arbejdsmarkedsdeltagelse er det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund og en forudsætning for at sikre den enkeltes levestandard og livsudfoldelse. Det er velkendt, at personer med handicap i mindre udstrækning er i beskæftigelse end personer uden handicap. I de senere år er der derfor gennemført en række beskæftigelsesrettede tiltag med det formål i større udstrækning at inkludere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Formålet med denne rapport er at belyse, om der er regionale forskelle, når det gælder beskæftigelsessituationen for personer med handicap. I lighed med tidligere SFI-undersøgelser af regionale forskelle for personer med handicap (se fx Larsen & Høgelund, 2015b) skelner vi som hovedregel mellem fire beskæftigelsesregioner, som de så ud forud for oprettelsen af otte nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) pr. 1. januar 2015. Vi skelner med andre ord mellem beskæftigelsesregionerne Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Vi omtaler typisk disse beskæftigelsesregioner som ”regioner” i det følgende. Vi opgør dog også udvalgte resultater særskilt for de områder, der er dækket af de otte nye RAR, se bilag til rapporten. Rapporten skal ses i sammenhæng med rapporten ”Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016” (Larsen & Larsen, 2017), som belyser beskæftigelsessituationen for personer med handicap på landsplan.

Rapportens Datagrundlag

Rapportens resultater er primært baseret på data fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, som har til formål at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der udføres hvert kvartal iblandt befolkningen i Danmark i alderen 15-74 år. Via et tillægsmodul til Arbejdskraftundersøgelsen i 1. og 2. kvartal 2016 har vi stillet en række spørgsmål om handicap og længerevarende helbredsproblemer. Godt 19.000 personer i alderen 16-64 år deltog i undersøgelsen.

Fra og med 1. kvartal 2016 skiftede Danmarks Statistik både dataleverandør og dataindsamlingsmetode i forhold til Arbejdskraftundersøgelsen. Dette har tilsammen medført, dels at resultaterne i denne rapport ikke er sammenlignelige med resultater i tidligere SFI-undersøgelser af regionale forskelle for personer med handicap (se fx Larsen & Høgelund, 2015b), dels at nogle grupper af personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer, fx personer med svære handicap, kan være underrepræsenterede i vores analyser. Sidstnævnte er vigtigt at have in mente i forbindelse med læsningen af denne rapport.

Hovedresultater

I rapporten er det belyst, hvor stor en del af befolkningen i alderen 16-64 år i de enkelte regioner der, ifølge eget udsagn, har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem (benævnt ”handicap” i det følgende), herunder også sværhedsgraden og typen af det væsentligste handicap. Derudover er det undersøgt, om der er regionale forskelle, når det gælder en række forhold relateret til beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Mere specifikt er følgende emner belyst:

  • Beskæftigelse og modtagelse af overførselsindkomst
  • Uddannelse
  • Beskæftigelse på særlige vilkår
  • Forhold, der fremmer og hæmmer beskæftigelse
  • Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I det følgende beskriver vi udvalgte resultater.

Færrest med et (større) handicap i RAR Hovedstaden

Der er relativt set lidt færre i region Sjælland end i de øvrige beskæftigelsesregioner, der, ifølge eget udsagn, har et handicap (19,5 mod 23,0-24,2 pct.). Andelen er mindst i området, dækket af RAR Hovedstaden[1] (17,7 pct.).

Desuden angiver relativt færre af personerne med handicap at have et større handicap i region Sjælland (46,9 pct.) end i region Syddanmark og region Nordjylland (52,1 og 53,1 pct.). Andelen med et større handicap er mindst i området, dækket af RAR Hovedstaden (42,0 pct.) og størst i områderne dækket af RAR Sjælland og RAR Fyn (55,7 og 56,5 pct.).

Flest i (ustøttet) beskæftigelse i RAR Hovedstaden

Personer med handicap er i større udstrækning i beskæftigelse i region Sjælland og region Midtjylland (54,2 og 54,8 pct.) end i region Syddanmark og region Nordjylland (48,1 og 47,0 pct.). Andelen er størst i området, dækket af RAR Hovedstaden (57,4 pct.).

Beskæftigede med handicap er oftere i ustøttet beskæftigelse i region Sjælland (70,9 pct.) end i region Midtjylland og region Nordjylland (62,5 og 62,9 pct.). Den største andel finder vi i området, dækket af RAR Hovedstaden (72,4 pct.).

Færrest med uddannelse i region Syddanmark

Personer med handicap har i større omfang en erhvervskompetencegivende uddannelse i region Sjælland og region Midtjylland (59,1 og 58,2 pct.) end i region Syddanmark (52,4 pct.) – en forskel, der også viser sig, selvom vi tager højde for, hvordan gruppen af personer med handicap er sammensat i de enkelte regioner. Andelen af personer med handicap, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er mindst i området, dækket af RAR Sydjylland (50,5 pct.) og størst i området, dækket af RAR Hovedstaden (62,1 pct.). Sidstnævnte hænger givetvis (blandt andet) sammen med, at relativt færre i dette område har et større handicap.

Ansættelse på særlige vilkår er mest udbredt i region Nordjylland

Relativt flere af de beskæftigede med handicap er ansat på særlige vilkår i region Nordjylland end i region Sjælland (27,8 mod 18,3 pct.) – en forskel, der også viser sig, selvom vi tager højde for, hvordan gruppen af personer med handicap er sammensat i de enkelte regioner. Andelen af personer med handicap, der er ansat på særlige vilkår, er mindst i området, dækket af RAR Hovedstaden (16,1 pct.).

Lidt mindre Kollegial hensyntagen i region Sjælland

Der er relativt set lidt flere af de beskæftigede med handicap i region Sjælland end i region Syddanmark, der oplever, at kollegaerne kun i ringe grad eller slet ikke tager hensyn til deres handicap (7,9 mod 4,6 pct.).

Bedst kendskab til ordninger i region Midtjylland, Men…

Der er relativt set lidt færre af personerne med handicap i region Sjælland end i region Midtjylland (76,5 mod 83,3 pct.), der har kendskab til fleksjobordningen. Tilsvarende er der relativt færre af de personer med handicap i region Nordjylland end i region Syddanmark og region Midtjylland (15,8 mod henholdsvis 31,1 og 29,8 pct.), der er i målgruppen[2] for ordningen med personlig assistance i erhverv, der har kendskab til ordningen. De regionale forskelle forsvinder imidlertid, når vi tager højde for, hvordan gruppen af personer med handicap er sammensat i de enkelte regioner.

Tidligere tilbagetrækning i region SydDanmark og region Nordjylland

Beskæftigede med handicap forventer at trække sig lidt tidligere tilbage i region Syddanmark og region Nordjylland end i region Sjælland og region Midtjylland. Opgjort på RAR-områder er den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder relativt størst i området, dækket af RAR Hovedstaden (66,6 år) og relativt mindst i området, dækket af RAR Sydjylland (64,7 år).

RAR Hovedstaden skiller sig ud, men…

Resultaterne for området, dækket af RAR Hovedstaden, adskiller sig gennemgående fra resultaterne for områderne dækket af de øvrige RAR. Dette viser sig som nævnt blandt andet ved, at relativt flere af personerne med handicap er i beskæftigelse, relativt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens relativt færre er ansat på særlige vilkår. Desuden forventer personer med handicap, bosat i området, dækket af RAR Hovedstaden, at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Resultaterne skal givetvis (blandt andet) ses i lyset af, at området, dækket af RAR Hovedstaden, er det sted, hvor relativt færrest af personerne med handicap har et større handicap.

 

[1]. Resultaterne for ”RAR Hovedstaden” omfatter i denne rapport også resultaterne for RAR Bornholm.

[2]. Vi har defineret målgruppen for ordningen med personlig assistance i erhverv som personer med handicap, som har oplyst, at de har behov for særlige hjælpemidler, foranstaltninger eller støtte for (bedre) at kunne udføre erhvervsarbejde.

Forfattere Malene Rode Larsen, SFI
Mona Larsen, SFI
Udgivelsesdato 30.05.2017
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-446-3
E-ISBN 978-87-7119-447-0
Sidetal 130
Publikationsnr. 17:16
Kontaktperson

Malene Rode Larsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 81 E-MAIL mrl@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Udsatte grupper
emneord: Fleksjob, Inklusion, Handicap

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk