SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014
Hent udgivelsen (2.781 KB) Bestil en trykt udgave (240 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014

Developments between 2002 and 2014

Del
Denne rapport er den femte i rækken af rapporter, som belyser beskæftigelsesudviklingen siden 2002 for personer med og uden et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Den undersøger også udviklingen i kendskabet til de beskæftigelsesrettede støtteordninger for personer med handicap samt holdningen til personer med handicap blandt de beskæftigede personer i befolkningen.
Herudover belyser rapporten jobsøgningsaktivitet, læse- og/eller skrivevanskeligheder og forventet tilbagetrækningsalder blandt personer med og uden handicap samt virksomhedernes indsats for personer med handicap. Rapporten tager to nye temaer op: fastholdelse af beskæftigelse og arbejdsudbuddet blandt personer med handicap.
Datagrundlaget er spørgeskemaundersøgelser blandt personer i befolkningen mellem 16 og 64 år, som blev interviewet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser i 2002, 2005, 2008, 2010, 2012 og 2014. Herudover er der benyttet registeroplysninger.

Resumé:  Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002-2014 


Det er velkendt, at personer med handicap har lavere beskæftigelse end personer uden handicap, og derfor er der i de senere år indført en række beskæftigelsesrettede tiltag, som har til formål at inkludere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet.

På den baggrund har SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd gennemført flere kortlægninger af beskæftigelsen for personer med handicap. Denne rapport belyser udviklingen i beskæftigelsen blandt personer med og personer uden handicap siden 2002. Herudover belyser rapporten blandt andet udviklingen i den ugentlige arbejdstid, udviklingen i benyttelsen af ordninger for beskæftigede personer med handicap og udviklingen i holdningen til personer med handicap på arbejdspladsen samt arbejdsmarkedsfastholdelsen af lønmodtagere.

RESULTATER

  • I 1. kvartal 2014 havde ca. 17 pct. af den danske befolkning i alderen 16-64 år et handicap eller længerevarende helbredsproblem (svarende til ca. 600.000 personer). Denne andel er ikke signifikant forskellig fra 2012, men den er lavere end i både 2002, 2005 og 2008, hvor den var 19-20 pct.
  • Hverken blandt personer med eller personer uden handicap har der været en signifikant ændring i beskæftigelsesandelen mellem 2012 og 2014. Blandt personer med handicap var den sæsonkorrigerede beskæftigelsesandel 43 pct. i 2014, og blandt personer uden handicap var den 77 pct. Beskæftigelsesandelen er særligt lav blandt personer med et større handicap eller længerevarende helbredsproblem (28 pct.) og blandt personer med en psykisk lidelse som væsentligste handicap (25 pct.). Mellem 2002 og 2014 er beskæftigelsesandelen blandt personer med handicap faldet fra 51 pct. til 43 pct., mens beskæftigelsesandelen blandt personer uden handicap er faldet fra 81 pct. til 77 pct. På grund af den statistiske usikkerhed kan vi imidlertid ikke afvise, at de to grupper har haft samme udvikling.
  • Beskæftigede personer med handicap i 1. kvartal 2014 har en lavere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (30 timer) end beskæftigede personer uden handicap (34 timer). Den lave arbejdstid gør sig særligt gældende blandt beskæftigede personer med et større handicap eller længerevarende helbredsproblem (27 timer) og blandt beskæftigede med en psykisk lidelse som væsentligste handicap (23 timer). Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er faldet i perioden mellem 2008 og 2014 både blandt beskæftigede personer med og beskæftigede personer uden handicap, men faldet har været størst blandt beskæftigede personer med handicap. Faldet i arbejdstiden blandt beskæftigede personer med handicap kan skyldes, at de beskæftigede i 2014 har dårligere helbred, end dem, der var beskæftiget i 2008 – andelen med et større handicap er således større i 2014 end i 2008.
  • Mere end 8 ud af 10 personer i beskæftigelse er i 1. kvartal 2014 enten villige eller måske villige til at arbejde sammen med en person med handicap, hvis det kræver, at de bruger lidt tid på at hjælpe vedkommende. Samtidig mener 26 pct., at ansættelse af en person med handicap vil øge arbejdsbelastningen, hvilket er et fald i forhold til 2005, hvor 35 pct. mente dette. I 2014 er 48 pct. af de beskæftigede betænkelige ved at arbejde sammen med en person, der har meget store humørsvingninger og fx er maniodepressiv (bipolar affektiv sindslidelse). Andelen er faldet med over 25 pct. mellem 2005 og 2014.
  • Blandt personer, der var i beskæftigelse som lønmodtager i 1. kvartal 2012, er sandsynligheden for at fastholde sammenhængende lønmodtagerbeskæftigelse mindre for personer med handicap end for personer uden handicap. Derimod er der ikke forskel på fastholdelsen mellem personer med forskellig sværhedsgrad og forskellig type af væsentligste handicap. Blandt beskæftigede med handicap er ansatte i et fleksjob beskæftiget i længere tid end personer, der ikke er ansat i et fleksjob.

I kort form er rapportens hovedresultater således, at andelen af befolkningen med et handicap er faldet i undersøgelsesperioden, at beskæftigelsen er faldet både for personer med og personer uden handicap, at arbejdstiden er faldet både for beskæftigede personer med handicap og uden handicap, at holdningen til personer med en psykisk lidelse er blevet mere positiv, og at lønmodtagere med handicap har sværere ved at fastholde deres job end personer uden handicap.

PERSPEKTIVER
Et af de centrale resultater er, at andelen af personer med handicap, som er beskæftiget, er faldet mellem 2002 og 2014, mens andelen stort set er uændret mellem 2012 og 2014. Udfordringerne med at øge beskæftigelsen for denne gruppe er med andre ord ikke blevet mindre. Ser vi på personer med en psykisk lidelse, bekræfter rapporten resultater fra tidligere undersøgelser, som viser, at inklusion på arbejdsmarkedet af personer med en psykisk lidelse er en særlig stor udfordring. Personer med en psykisk lidelse har en meget lav beskæftigelsesgrad, og dem, der er beskæftiget, har en relativ kort ugentlig arbejdstid og er ofte ansat på særlige vilkår.

Holdningen til personer med psykiske lidelser kan have betydning for deres beskæftigelsesmuligheder. Her er der grund til en vis optimisme. For det første er andelen af beskæftigede personer, der er betænkelig ved at arbejde sammen med en person, der lider af store humørsvingninger og fx er maniodepressiv, faldet fra 66 pct. i 2005 til 48 pct. i 2014. For det andet ser det ud til, at holdningen til at arbejde sammen med en person med en psykisk lidelse afhænger af, hvilken psykisk lidelse man spørger til. En anden undersøgelse viser således, at 28 pct. af danske lønmodtagere er betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person med stress eller depression (Jakobsen m.fl., 2014). Denne andel er markant lavere end de 48 pct., som vi finder, er betænkelig ved at arbejde sammen med en person med store humørsvingninger.

Det, at holdningen til personer med psykiske lidelser blandt medarbejdere i dag er mere positiv end tidligere, kan måske betyde, at det fremover vil blive lettere at ansætte flere med en psykisk lidelse. Samtidig er der næppe tvivl om, at beskæftigelse af personer med en psykisk lidelse vil være en udfordring i årene fremover, og at det vil kræve en særlig indsats at ændre på situationen. De personer i undersøgelsen, som svarer, at de har en psykisk lidelse, vurderer således markant oftere, at de har et større handicap og en lav arbejdsevne end personer med andre typer af handicap eller længerevarende helbredsproblemer. Udenlandske undersøgelser tyder imidlertid på, at det med større, individuelt tilpassede beskæftigelsesrettede indsatser kan lade sig gøre at øge beskæftigelsen for personer med forholdsvis svære psykiske lidelser (se fx Larsen & Høgelund, 2014).

GRUNDLAG
Datagrundlaget er spørgeskemaundersøgelser blandt personer i befolkningen mellem 16 og 64 år, som blev interviewet i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser i 2002, 2005, 2008, 2010, 2012 og 2014. Herudover er der benyttet registeroplysninger.

Forfattere Jan Høgelund
Malene Rode Larsen, SFI
Udgivelsesdato 20.02.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-285-8
E-ISBN 978-87-7119- 286-5
Sidetal 240
Publikationsnr. 15:06
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Udsatte grupper
emneord: Fleksjob, Handicap, Inklusion, Sygefravær, Arbejdsmarkedet

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk