SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Hjemløshed i Danmark 2009
Hent udgivelsen (1.078 KB)
Del
Rapport

Hjemløshed i Danmark 2009

National kortlægning

Del
Rapporten fremlægger resultaterne af en national kortlægning af hjemløshed i Danmark og giver et ajourført billede af omfanget og karakteren af hjemløsheden og de sociale foranstaltninger for hjemløse. Rapporten er en opfølgning på en tilsvarende kortlægning fra 2007. Både i 2007 og i 2009 blev der i kortlægningsugen (uge 6) registreret ca. 5.000 hjemløse.
Halvdelen af de hjemløse befinder sig i hovedstadsområdet, og hovedparten af dem er yngre eller midaldrende mænd. En fjerdedel er mellem 18 og 29 år. Kun et fåtal har tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hjemløsheden er i høj grad koncentreret blandt særligt udsatte grupper, da mange af de hjemløse er psykisk syge og misbrugere af narkotika, hash eller alkohol. En stor del af de hjemløse angiver disse forhold som væsentlige årsager til hjemløsheden. Alligevel er det kun omkring halvdelen af de hjemløse, der modtager behandling for deres misbrug og psykiske problemer.
Kun en tredjedel er skrevet op til en bolig eller et botilbud, og hver fjerde har været hjemløs i mere end to år.

RESUMÉ: HJEMLØSHED I DANMARK 2009. NATIONAL KORTLÆGNING

I 2007 gennemførte SFI den første nationale kortlægning af hjemløse i Danmark (Benjaminsen & Christensen, 2007). I denne rapport fremlægger vi resultaterne af den anden nationale kortlægning. Kortlægningen er gennemført i uge 6 i 2009, hvor sociale tilbud og myndigheder på hjemløseområdet har udfyldt et spørgeskema for hver hjemløs person, de har haft kontakt med eller kendskab til i løbet af den pågældende uge.

DEFINITION AF HJEMLØSHED

Vi definerer en person som hjemløs, hvis hun/han befinder sig i en af disse otte situationer:

  • Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l.

  • Personen overnatter på natvarmestue/værested med nødovernatning. 

  • Personen overnatter på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem.

  • Personen opholder sig på hotel, vandrehjem eller lignende på grund af hjemløshed

  • Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie

  • Personen bor i midlertidig udslusningsbolig eller lignende uden permanent kontrakt.

  • Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for løsladelsen.

  • Personen er indlagt på hospital eller opholder sig på et behandlingssted og planlægges udskrevet inden for 1 måned, og der er ikke iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

Vi har ændret definitionen lidt ud fra de erfaringer, vi gjorde os i forbindelse med den første kortlægning i 2007. I denne kortlægning har vi således valgt at udskille natvarmestuer og væresteder med nødovernatning som en selvstændig kategori, § 107-boformer indgår ikke længere i kategorien af midlertidige udslusningsboliger, og tidsgrænsen ved løsladelse fra kriminalforsorgen og hospital/behandlingsinstitution har vi ændret fra 3 måneder til 1 måned.

UÆNDRET ANTAL HJEMLØSE I 2009 OG 2007

Det samlede antal af personer, der har befundet sig i en hjemløshedssituation i kortlægningsugen, er ifølge vores registreringer stort set det samme i 2009 og 2007. Et mindre fald fra 5.253 personer i 2007 til 4.998 personer i 2009 kan tilskrives justeringen af definitionen mellem de to kortlægninger. Når vi sammenligner de hovedkategorier, hvor definitionerne er uændrede mellem de to kortlægninger, dvs. personer, der overnatter på gaden, natvarmestuer, herberger og forsorgshjem, hoteller og vandrehjem samt hos familie og venner på grund af hjemløshed, er antallet opgjort til 3.987 personer i 2009 mod 3.956 personer i 2007. På den baggrund konkluderer vi, at det samlede omfang af hjemløsheden på landsplan ligger på samme niveau i 2009 som i 2007.

506 personer har i kortlægningsugen overnattet på gaden. 355 personer har overnattet på natvarmestuer. 1.952 har overnattet på herberger og forsorgshjem (§ 110-boformerne). 88 har overnattet på hotel eller vandrerhjem på grund af hjemløshed. 1.086 personer har overnattet hos familie og venner på grund af hjemløshed. 164 personer befandt sig i midlertidige udslusningsboliger, 86 personer afventede en løsladelse fra Kriminalforsorgen inden for 1 måned, uden planlagt boligløsning, 172 afventede udskrivning fra hospitaler/behandlingssteder inden for 1 måned uden planlagt boligløsning. Desuden er der opgjort 316 personer i kategorien ’andet’, der fx dækker over personer, der overnatter i kolonihavehuse, campingvogne og lignende. 273 er registreret med ukendt  overnatningssituation.

LOKALE VARIATIONER

Det uændrede antal hjemløse på landsplan dækker over forandringer mellem de forskellige byer og regioner. Det registrerede antal hjemløse er faldet i hovedstadsområdet, herunder både i Københavns kommune og i omegnskommunerne, mens antallet omvendt er steget i de fleste store og mellemstore provinsbyer, herunder navnlig i Århus og Aalborg. Der kan lokalt have været forskelle i registreringspraksis mellem de to kortlægninger, og der er således en vis usikkerhed på tallene lokalt.

UNGE MÆND FYLDER MEGET I STATISTIKKEN

Hovedparten af de hjemløse er mænd (78 pct.) og 22 pct. er kvinder. De fleste hjemløse er yngre eller midaldrende. 23 pct. er unge mellem 18 og 29 år. 53 pct. er mellem 30 og 49 år. Der er forholdsvis få ældre hjemløse. Kun 5 pct. af de hjemløse er 60 år eller derover. 19 pct. af dem, som har overnattet på gaden er mellem 18 og 29 år. Cirka 20 pct. af de hjemløse har etnisk minoritetsbaggrund. Hovedparten af de hjemløse modtager kontanthjælp eller førtidspension. Meget få har tilknytning til arbejdsmarkedet.

MISBRUG OG PSYKISK SYGDOM ER ALMINDELIG

Der er en betydelig variation i, hvor længe personerne har befundet sig i en hjemløshedssituation. 25 pct. af de personer, der er registreret i kortlægningen, har været hjemløse i mere end 2 år. Der er imidlertid også en betydelig gruppe, der har været hjemløse i kortere tid. 22 pct. har været hjemløse i under 3 måneder. Det understreger, at der er en stadig cirkulation af personer ind og ud af hjemløshed, og at der derfor også er en betydelig nytilgang til gruppen.

70 pct. af de hjemløse har et misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin. 37 pct. af de hjemløse har ifølge kortlægningen en psykisk sygdom. Her er dog tale om et skøn, idet der ikke er spurgt til diagnosticeret psykisk sygdom. 25 pct. af de hjemløse er psykisk syge misbrugere. For en stor del af de hjemløse opgøres misbrug og psykisk sygdom som væsentlige årsager til hjemløsheden. Det understreger, at hjemløsheden i Danmark i høj grad er koncentreret blandt særligt udsatte grupper, herunder de grupper som kan have vanskeligt ved at benytte eksisterende behandlingssystemer. Også forhold som økonomiske problemer, udsættelse af bolig og samlivsophør opgøres til at være væsentlige årsager til hjemløsheden.

SOCIALE INDSATSER KAN STYRKES

Undersøgelsen har også afdækket hvilke sociale indsatser de hjemløse modtager. Cirka halvdelen af de med psykisk sygdom og problemer med stofmisbrug anføres at modtage henholdsvis psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Det er en væsentlig lavere andel på kun 27 pct., der angives at have en form for støtte- og kontaktperson, bostøtte eller lignende, og kun 31 pct. angives at være skrevet op til enten en bolig eller et botilbud. Her peger den internationale forskningslitteratur generelt på vigtigheden af, at der tidligt i et indsatsforløb etableres både en boligløsning og gives den nødvendige sociale støtte, for at det er muligt for det enkelte individ at komme ud af hjemløsheden.

HØJ SVARPROCENT

Kortlægningen er gennemført ved, at lokale sociale tilbud og myndigheder er blevet bedt om at udfylde et mindre spørgeskema for hver person, de har kendskab til eller kontakt med, og som befandt sig i en hjemløshedssituation i kortlægningsugen. I bearbejdningen af datamaterialet tager vi højde for, at samme person kan være registreret mere end én gang.

Langt hovedparten af de sociale tilbud og lokale myndigheder, der må antages at have kontakt med hjemløse i deres daglige arbejde, har medvirket i kortlægningen. Der er dog lokalt enheder, som ikke har deltaget i kortlægningen. Svarprocenten blandt de sociale tilbud og lokale myndigheder er under ét faldet fra 89 pct. ved kortlægningen i 2007 til 83 pct. i kortlægningen i 2009. Svarprocenten må dog generelt vurderes at være høj. Vi understreger generelt, at det opgjorte antal hjemløse må betragtes som et minimumstal, og at der lokalt vil være personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, som ikke er registreret i kortlægningen.

Forfattere Lars Benjaminsen, SFI
Udgivelsesdato 08.09.2009
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-952-7
Sidetal 140
Publikationsnr. 09:25
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Udsatte grupper, Hjemløshed, Misbrugere, Levevilkår

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk