SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Hjemvendte soldater
Hent udgivelsen (1.657 KB)
Del
Rapport

Hjemvendte soldater

En interview undersøgelse

Del
Denne rapport beskriver 1. del af en større undersøgelse af forhold vedrørende hjemvendte soldater. Temaet for undersøgelsen er at identificere oplevede konsekvenser af udsendelse for de danskere, der har taget del i internationale militære missioner siden 1992. I denne periode har der været tale om ca. 40.000 udsendelser, hvoraf en del er gengangere, hvorfor der samlet er tale om ca. 25.000 personer. Missionerne har frem til 2010 ændret karakter fra overvejende at være fredsbevarende/fredsskabende missioner på fx Balkan og i Mellemøsten til at være dele af internationale koalitioner i Irak og Afghanistan. I sammenhæng med denne udvikling er det vigtigt at få klarhed over, hvilke konsekvenser udsendelse til internationale missioner har for den udsendte, ligesom det er nødvendigt at belyse, hvorvidt Forsvaret og det offentlige system er indrettet til at imødekomme de behov, som udsendelse kan medføre.

RESUMÉ:  HJEMVENDTE SOLDATER - EN INTERVIEWUNDERSØGELSE

 Den interviewundersøgelse, som præsenteres i denne rapport, er en stor 360 graders undersøgelse af, hvordan udsendelse til internationale missioner opleves, og de behov, som disse udsendelser afføder hos udsendte og pårørende. At undersøgelsen dækker 360 grader indebærer, at der er rettet fokus mod både udsendte, deres pårørende og de tilbud, som forsvaret, det offentlige system og andre støttegrupper stiller til rådighed for disse personer. Vurderingen af tilbuddene (Udfordringer), som rapporten afsluttes med, er således belyst fra forskellige vinkler gennem 44 interview. Af disse 44 interview er de 20 gennemført med personer, der har været udsendte. De øvrige er pårørende og nogle af de aktører, som de udsendte kommer i kontakt med.

Interviewundersøgelsen er kvalitativ. Det indebærer, at når vi i denne del af undersøgelsen identificerer, hvilke behov en udsendelse afføder, er dette ikke udtryk for, at alle 25.000 personer, der har været udsendte, oplever samme behov. Om det er tilfældet, og i hvilket omfang dette er tilfældet, afdækkes i en efterfølgende kvantitativ undersøgelse.

Denne rapport identificerer de udsendte og deres pårørendes oplevede positive og negative konsekvenser af udsendelse. Det gøres ved at besvare følgende to spørgsmål:
 

  • Hvordan oplever udsendte, at udsendelsen har konsekvenser for deres liv før, under og efter udsendelsen?

  • Hvordan imødegås disse behov af Forsvaret og af det øvrige offentlige system?
     

Studiet indledes med en gennemgang af relevant antropologisk og sociologisk litteratur. Litteraturen har inspireret interviewundersøgelsen i forhold til relevante temaer, ligesom de teoretiske perspektiver er inspireret herfra. Temaerne i denne litteratur omhandler primært forandringer relateret til udsendelse. Den udsendte gennemgår nogle oplevelser i forbindelse med udsendelsen, som kan føre til en forandring både for den udsendte selv og dennes pårørende. Det teoretiske perspektiv, som litteraturen har bidraget med, er transitionsteori. Transitionsteorien har bidraget til et skærpet fokus på overgangen fra udsendelse til en normal tilværelse og dermed på, hvordan Forsvaret og det øvrige offentlige system formår at imødekomme konsekvenser af udsendelse og etablere relevante tilbud om støtte.

Fem overordnede faktorer har vist sig at have betydning for de udsendtes arbejdsevne og psykiske tilstand under udsendelsen.
 

  1. 1. Missionstypen og de oplevelser, der følger med denne, kan påvirke den udsendte på forskellig vis. En mission med begrænset mandat kan stresse den udsendte, når denne oplever en afmagt eller magtesløshed over for overgreb og uretfærdighed, mens en ’hårdere’ mission kan påvirke den udsendte gennem oplevelser i kamp, såsom det at være vidne til lemlæstelse eller død.
  2.  
  3. 2. Ligeledes har ledelsen af missionen en afgørende betydning for den udsendtes velbefindende under udsendelsen. Ledelsens gode eksempel som erfaren på missioner, dens fokus på målrettet og relevant uddannelse og opmærksomhed på forskellige reaktionsmønstre hos den udsendte er afgørende for, hvordan de udsendte oplever udsendelsen. 
  4.  
  5. 3. Det tætte kammeratskab og ’den militære familie’, som opleves under udsendelsen, viser sig næsten at erstatte den civile familie, og der opstår et tæt bånd af afhængighed ’på liv og død’.
  6.  
  7. 4. Selvom de pårørende (den civile familie) træder i baggrunden under udsendelse, spiller de en særdeles stor rolle, og kommunikationen mellem de to parter påvirker direkte den udsendtes psykiske tilstand.
  8.  
  9. 5. Ligeledes påvirkes den udsendte af kontakten til det danske samfund. Generelt opfattes mediernes dækning af krigen som unuanceret og negativ, og den holdning, der herigennem afspejles, påvirker de udsendte negativt.

 At varetage de udsendtes behov, så de kan vende tilbage med færrest mulige fysiske og psykiske skader, viser sig at kræve et fokus på både udsendte og deres pårørende. For de udsendte giver forberedelse til mission og tiltro til udstyr og ledelse arbejdsro, og materielle forhold er ikke genstand for stor kritik. Det er imidlertid en stor følelsesmæssig belastning at opleve død og lemlæstelse blandt soldaterkammerater – på trods af uddannelse, akut assistance på missionen i form af debriefinger og adgang til feltpræst/militærpsykolog. Efter selve udsendelsen fremhæver de hjemvendte, at udsendelsen på trods af evt. psykiske efterreaktioner eller fysiske mén har haft positive konsekvenser for deres personlige udvikling. Udsendelse opleves som en modningsproces og som grundlag for et stærkt kammeratskab.

Både hjemvendte og pårørende oplever, at den hjemvendte er forandret efter en udsendelse, hvilket afføder en række problemer i forbindelse med at genfinde den vante plads i familien. Det opleves som en svær overgang at træde ud af sin ’militære familie’ og ind i sin rigtige, den civile, familie. Særligt fremhæves det ’at stå til regnskab’ for familien og den til tider manglende anerkendelse fra samfundet og medier som to aspekter, der i høj grad påvirker den hjemvendtes oplevelse af tiden efter en udsendelse. Reintegration i de nære relationer og det offentlige samfund synes at være en udfordring for den hjemvendte.

En del udsendte vender hjem med skader. Nogle oplever psykiske efterreaktioner fra udsendelsen, såsom stress, rastløshed, angst og aggression. Disse efterreaktioner synes at være gældende i den første periode efter hjemkomst, hvorefter symptomerne gerne tager af. Omfanget og størrelsesordenen af disse psykiske eftervirkninger er et tema, som det efterfølgende kvantitative studie vil afdække. Et stigende antal danske soldater vender desuden hjem fra udsendelse med varige fysiske skader. Denne gruppe soldater skal omstille sig til en dansk hverdag og til at leve et liv med et handicap. Oplevelser af hhv. psykiske efterreaktioner af udsendelse, et liv med fysiske skader samt en svær omstilling fra det militære til det civile stiller krav til Forsvaret og det offentlige system, hvis de hjemvendtes behov for støtte skal dækkes.

GENERELLE PROBLEMATIKKER I SYSTEMETS HÅNDTERING

Undersøgelsen har afdækket følgende krav til systemet:

  • At en grundig sortering (screening) ud over den mere uformelle, der allerede finder sted under soldaternes uddannelse, finder sted, således at personer, der er uegnede til udsendelse, sorteres fra. Her viser undersøgelsen, at det danske forsvar ikke har særlige psykologiske screeningsprocedurer før udsendelse af HRU-personel (de førstegangsudsendte).

  • At udsendte skal kunne stole på Forsvarets beredskab. At der er akut assistance i forbindelse med voldsomme hændelser, hvor de er vidne til død og lemlæstelse. Der skal være gode, erfarne og ’rummelige’ ledere foruden god uddannelse til den specifikke mission og med så virkelighedsnær træning som muligt. At de forberedes på, hvilken type mission de skal på. 

  • At de udsendte forberedes på, at det tætte kammeratskab og loyalitetsfølelsen kan sætte andre familiemæssige og følelsesmæssige bånd i baggrunden, men at disse skal bevares og plejes.

  • At hjemvendte omstilles optimalt til det civile liv. Denne omstilling opleves som problematisk for mange af de hjemvendte. De udsendtes høje adrenalinniveau og deres isolation fra den danske hverdag under udsendelse gør overgangen til en normal dansk hverdag problematisk for mange. Forsvaret formår ikke at forberede soldaterne optimalt på denne overgang inden hjemkomsten, hvorfor der ser ud til at mangle et større fokus på betydning af at genindtræde i sociale relationer og på psykiske reaktioner allerede inden hjemkomsten. Forsvaret imødegår dele af denne problematik gennem tilbud om et reintegrationsforløb, hvor soldaten i en periode tilbydes støtte i omstillingen til det civile liv. Tilbuddet modtages positivt af soldater og repræsentanter fra Forsvaret og støttefunktioner.

  • At afvikling efter endt udsendelse imødekommer reelle behov for støtte. Afviklingsperioden rummer flere forskellige støttetilbud, heriblandt en samtale med psykolog efter visse missioner og en obligatorisk spørgeskemaundersøgelse. Disse tiltag er indført for at foretage en ’opsamling’ på de hjemkomne, der måtte opleve psykiske efterreaktioner.

  • At Forsvaret bestræber sig på at støtte hjemvendte med potentielle psykiske skader. ’Opsamling’ af disse hjemvendte (og eventuelt udsendte) er på nogle områder stadig ufuldstændig, idet der lægges stor vægt på soldatens eget initiativ og i mindre grad på opsøgende arbejde. Her kan selv soldater med svære psykiske skader og social isolation risikere at ’falde igennem’ systemet.

  • At fysisk tilskadekomne soldater oplever at få optimal behandling også ved langvarige mén. Stigningen i antallet af fysisk tilskadekomne har sat fokus på Forsvarets tilbud til fysisk tilskadekomne – og deres pårørende. En ny rehabiliteringsenhed tager særligt hånd om de fysiske skader, og det vurderes, at rehabiliteringsenheden er et relevant tilbud. Dog oplever de fysisk tilskadekomne soldater stadig barrierer bl.a. i deres kontakt med det offentlige system fx ved ventelister på handicapboliger.

  • At der er større viden og eventuelt flere ressourcer til de områder, hvor den hjemvendte soldat møder det offentlige system. Det stigende antal udsendelser til internationale missioner tilfører det offentlige system en borger- og patientgruppe med en ny type behov, og der er en generel kritik af den støtte, som de hjemvendte soldater møder.

  • At udsendte og deres pårørende forberedes på ’samfundet’ og mediernes stillingtagen til udsendelser.

  • At de pårørende forberedes på at modtage den hjemvendte, som ofte vender hjem med et højt adrenalin- og stressniveau. Kontakten til omverdenen er betydningsfuld for de udsendtes velbefindende, hvor de pårørende er en væsentlig faktor for de udsendtes psykiske tilstand under og efter udsendelse.

  • At der tages hånd om de pårørende, således at de kan finde støtte og hjælp hos hinanden og finde det nødvendige overskud til at bakke op om den udsendte. Nogle pårørende støtter udsendelsen på trods af uenighed i beslutningen, hvilket betyder, at den udsendte oplever mere arbejdsro i missionsområdet. Andre pårørende taler imod udsendelse, hvilket ofte betyder, at deres bekymring og angst opleves som en psykisk belastning for den udsendte. De mange eksisterende tilbud på dette område modtages positivt af de pårørende, om end der er forvirring om, hvilke tilbud der udbydes af hvem, og hvordan man finder frem til de rette. 

Den nye danske veteranpolitik forventes at indeholde løsninger på de forskellige problemtikker, som er fremhævet i denne rapport.

 

Forfattere Jens Erik Kofod
Benwell, A.F.
Agnete Aslaug Kjær, SFI
Udgivelsesdato 09.09.2010
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-983-1
Sidetal 76
Publikationsnr. 10:21
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Helbred, Udsatte grupper, Velfærdssamfundet

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk