SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Hverdagsliv for 11-årige med anden etnisk baggrund end dansk
Hent udgivelsen (910 KB)
Del
Rapport

Hverdagsliv for 11-årige med anden etnisk baggrund end dansk

Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995

Del
Rapporten afdækker, hvordan hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig fra jævnaldrende børn med dansk baggrund. Børnenes liv sammenlignes på områder som familiebaggrund, skolegang, fritidsliv og helbred.
Børnenes familiebaggrunde er væsentligt forskellige. Børnene med anden etnisk baggrund end dansk bor generelt i familier med svagere socioøkonomiske ressourcer end børnene med dansk baggrund. Forældrene har fx sjældnere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og de er oftere uden beskæftigelse.
Der er også markante forskelle i forhold til børnenes fritidsliv. Børn med anden etnisk baggrund end dansk går betydeligt mindre til organiserede fritidsaktiviteter, og det betyder, at de generelt har mindre voksenkontakt i fritiden end børn med dansk baggrund.
Børnene med anden etnisk baggrund end dansk har generelt større selvbestemmelse over områder som sengetid før skoledag og tid til lektier end børn med dansk baggrund. De får endvidere lidt flere lommepenge end børn med dansk baggrund, men skal også i højere grad selv betale for udgifter til fx mobiltelefon, tøj og gaver.

RESUMÉ: HVERDAGSLIV FOR 11-ÅRIGE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK. RESULTATER FRA SFI’S FORLØBSUNDERSØGELSER AF ÅRGANG 1995

I løbet af de sidste årtier er antallet af børn med anden etnisk baggrund end dansk vokset markant i Danmark. Flere undersøgelser har peget på, at børn med anden etnisk baggrund end dansk har sværere ved at klare sig i det danske uddannelsessystem end børn med etnisk dansk baggrund og derfor kan få det sværere fx på arbejdsmarkedet på længere sigt. Det er derfor væsentligt at få indblik i de faktorer, der gør, at børnene potentielt klarer sig mindre godt.

Formålet med denne rapport er at afdække, hvordan hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig fra hverdagslivet for 11-årige børn med etnisk dansk baggrund. Ved at sammenligne børnenes liv på forskellige områder, som fx børnenes familiebaggrund, familieliv, skolegang, sociale relationer, fritidsliv og helbred, fås et indblik i forskelle i de to gruppers opvækstvilkår. Kortlægningen af disse forskelle giver en bedre idé om, hvilke muligheder børn med anden etnisk baggrund end dansk har, og på hvilke områder de vil kunne møde barrierer i deres ungdoms- og voksenliv.

Rapportens datagrundlag er fjerde dataindsamling af hhv. den etniske og den danske del af SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995. Dataindsamlingen fandt sted i 2007, hvor børnene var ca. 11 år gamle. Den etniske del af Børneforløbsundersøgelsen omfatter knap 600 børn, hvis forældre har baggrund i Eksjugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Irak, Sri Lanka, Somalia og Libanon, mens den danske del af Børneforløbsundersøgelsen omfatter ca. 4.500 børn med etnisk dansk baggrund.

STOR FORSKEL PÅ BØRNENES FAMILIEBAGGRUND

En stor og markant forskel på de to grupper af børn er, at børnene med anden etnisk baggrund end dansk bor i familier med svagere socioøkonomiske ressourcer end børn med etnisk dansk baggrund. Gennemsnitligt har forældrene med anden etnisk baggrund sjældnere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og de er oftere uden beskæftigelse end forældre med dansk baggrund. Derudover finder vi, at mødre med anden etnisk baggrund har et selvvurderet helbred, der er markant dårligere end mødre med dansk baggrund, samt at fædre med anden etnisk baggrund oftere end fædre med dansk baggrund har været i fængsel. Det skal bemærkes, at forskellene i familiernes ressourcer i analysematerialet er forstærket af et skævt bortfald i den etnisk danske del af Børneforløbsundersøgelsen. Blandt familierne med etnisk dansk baggrund er der således relativt flere med svage ressourcer, der har undladt at svare på spørgeskemaet, mens denne forskel ikke findes for familier med anden etnisk baggrund. Men selv hvis dette tages i betragtning, er der store forskelle på de familiemæssige ressourcer hos de to grupper af børn.

En anden markant forskel på de to grupper af børn finder vi, når vi betragter deres familiers sammensætning. I forhold til børn med etnisk dansk baggrund bor børn med anden etnisk baggrund end dansk således oftere i en kernefamilie med mor og far, de har typisk flere søskende (men færre halvsøskende) end børn med dansk baggrund, og der bor generelt flere voksne i børnenes familier.

BØRNENE KLARER SIG LIGE SÅ GODT I SKOLEN

Både børnene selv og deres mødre er blevet bedt om at vurdere, hvordan børnene klarer sig fagligt i skolen i en række forskellige fag. Både for børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn med etnisk dansk baggrund er vurderingen, at de fagligt klarer sig rigtig godt – både ifølge børnene selv og deres mødre. Der er altså ikke som 11-årige nogen indikation af, at børn med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig mindre godt end børn med etnisk dansk baggrund, i hvert fald ikke ifølge børns og mødres egen vurdering.

Til gengæld finder vi en forskel på, hvor glade børnene er for at gå i skole. Børn med anden etnisk baggrund end dansk er generelt gladere for at gå i skole end børn med etnisk dansk baggrund, og piger er generelt gladere for at gå i skole end drenge. Det betyder, at piger med anden etnisk baggrund end dansk er dem, der er gladest for at gå i skole, mens drenge med etnisk dansk baggrund er dem, der er mindst glade for at gå i skole.

BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK HAR MINDRE VOKSENKONTAKT I FRITIDEN

Så godt som alle børn har mindst én god ven. Men børn med anden etnisk baggrund end dansk er markant mindre sammen med venner og kammerater enten hjemme hos sig selv eller hjemme hos kammeraterne sammenlignet med børn med etnisk dansk baggrund. Det betyder ikke, at børnene nødvendigvis er mindre sammen med venner, men at samværet foregår andre steder som fx i gården eller på gaden.

Derudover er der stor forskel på de to grupper af børns organiserede fritidsliv. Børn med anden etnisk baggrund end dansk går i markant mindre grad end børn med etnisk dansk baggrund til organiserede fritidsaktiviteter, og dette gælder i særlig grad pigerne. Endvidere er der nogen forskel på, hvilke typer af fritidsaktiviteter de to grupper af børn går til. Selvom børnene ikke går til organiserede fritidsaktiviteter, kan de naturligvis lave mange uorganiserede aktiviteter, fx sport. Det er dog slående, at både samvær med venner og fritidsaktiviteter for mange børn med anden etnisk baggrund end dansk foregår uden samme grad af mulig voksenkontakt end for børn med etnisk dansk baggrund.

MERE HUSARBEJDE OG FLERE LOMMEPENGE

I familier med anden etnisk baggrund end dansk er mødrene oftere sammen med børnene om huslige ting, og dette gælder i særlig grad pigerne. Der er endvidere forskel på, hvilke ting de to grupper af børn hjælper til med i hjemmet. Børn med etnisk dansk baggrund laver således oftere opgaver, der kan betegnes som ’unisex’-opgaver, som fx at dække bord, mens børn med anden etnisk baggrund end dansk oftere laver opgaver, der kan betegnes som ’pige-opgaver’, fx at gøre rent. Det er dog primært pigerne med anden etnisk baggrund, der står bag denne forskel. 

En anden forskel mellem børnene er, at børn med etnisk dansk baggrund oftere angiver, at de hjælper til derhjemme, fordi det er deres pligt.

De fleste 11-årige får lommepenge, men lidt flere af børnene med anden etnisk baggrund end børn med etnisk dansk baggrund får lommepenge. Endvidere får de gennemsnitligt et lidt højere beløb. Samtidig finder vi, at børnene med anden etnisk baggrund end dansk lader til at skulle betale flere ting selv, idet de oftere end børn med etnisk dansk baggrund har brugt penge på fx tøj, mobiltelefon og gaver i løbet af de sidste tre måneder.

En forklaring på disse resultater kan være, at børnene med anden etnisk baggrund end dansk tidligere end børn med etnisk dansk baggrund får overdraget et større ansvar for deres eget liv. Dette understøttes af, at børnene med anden etnisk baggrund end dansk lader til at have større selvbestemmelse over en række områder i deres liv end børn med etnisk dansk baggrund, såsom sengetid før skoledag og tid til lektier. Dog bestemmer børn med etnisk dansk baggrund oftere end børn med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til samvær med kammerater og komme-hjem-tidspunkt om eftermiddagen.

MARKANTE FORSKELLE I HVERDAGSLIVET

Samlet finder vi i denne rapport en række områder, hvor hverdagslivet for 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk adskiller sig markant fra hverdagslivet for 11-årige børn med etnisk dansk baggrund. Disse forskelle er naturligvis ikke entydigt negative, men betyder, at der er en række forhold i livet for de 11-årige børn med anden etnisk baggrund end dansk, der medfører, at deres forudsætninger er anderledes end for deres jævnaldrende med etnisk dansk baggrund. En nærmere forståelse af disse forskelle vil bidrage til forklaringen af, hvorfor børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemsnitligt møder flere vanskeligheder end børn og unge med etnisk dansk baggrund.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Mette Deding, SFI
Martin Olsson
Udgivelsesdato 04.09.2009
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-950-3
Sidetal 105
Publikationsnr. 09:23
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Udsatte børn og unge, Integration, Etniske minoriteter, Indvandrere, Efterkommere, Skole og uddannelse, Ledighed

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk