SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Indsat far, udsat barn?

Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede

Del
Mellem 5 og 6 procent af en børneårgang oplever, inden de fylder 18 år, at deres far eller mor afsoner en fængselsdom. Denne undersøgelse afdækker hverdagsliv og trivsel blandt disse børn og unge.
Undersøgelsen giver viden om, hvilken betydning forældres – særligt fædres – fængsling har for deres børn. Det gør den ved at belyse, hvordan indsatte foræl¬dres forskellige fængselsforløb og forskellige familiebaggrunde har betydning for børnenes hverdagsliv og trivsel. Undersøgelsen beskriver desuden
børnenes vilkår med fokus på deres materielle vilkår, deres familieliv med en far i fængsel, relationen til faren og hverdagen i skolen og fritiden.
Undersøgelsen benytter sig både af registerdata, spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interviews for at indkredse børnenes vilkår. Egmont Fonden har finansieret undersøgelsen, som er gennemført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Sammenfatning: Indsat far, udsat barn

FORMÅL
Denne undersøgelse afdækker hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede i en dansk kontekst. Undersøgelsen giver viden om, hvordan forældres – særligt fædres – fængsling har betydning for deres børn. Det gør den ved at belyse, hvordan indsatte forældres forskellige fængselsforløb og forskellige familiebaggrunde har betydning for børnenes hverdagsliv og trivsel. Undersøgelsen beskriver desuden børnenes vilkår med fokus på deres materielle vilkår, deres familieliv med en far i fængsel, relationen til faren og hverdagen i skolen og fritiden. Undersøgelsen har særligt fokus på børn med fængslede fædre. Undersøgelsen betragter forældres fængsling fra børnenes perspektiv. I rapporten dækker betegnelsen børn af fængslede over både børn og unge med forældre i fængsel, med særligt fokus på far i fængsel. Fædre i fængsel udgør langt den største del af forældre i fængsel, i 2013 udgjorde de 95 pct. af alle forældre i fængsel. Undersøgelsen skal bidrage til at skabe et større vidensgrundlag for relevante aktører, der har fokus på denne børnegruppe, herunder Kriminalforsorgen, kommuner og frivillige organisationer.

PROBLEMSTILLING
Omkring 5-6 pct. af en børneårgang oplever, at mindst én forælder afsoner en fængselsdom, og det er en andel, der er sammenlignelig med den andel af børn, der anbringes, eller børn, der lever i konstant fattigdom. Mens der er en betydelig politisk opmærksomhed og særlige tiltag og indsatser rettet mod eksempelvis nuværende og tidligere anbragte, er der mindre specifik social- og børnepolitisk opmærksomhed på børn af fængslede. Fra den nyere og voksende internationale – og også danske – forskningslitteratur om børn af fængslede ved vi, at forældres fængsling på kort og langt sigt har betydning for de indsattes børn. Det gælder for så vidt, at de mister kontakten med faren i hverdagen, men der er også afledte konsekvenser for barn og familie – i hvert fald på det korte sigt – som fx dårligere økonomi og vanskeligere familieliv, hemmeligheder for barnet omkring fængslingen, drilleri og mobning i skolen og risiko for en række vanskeligheder for barnet i form af eksempelvis antisocial adfærd, aggression, kriminelle aktiviteter mv. Hertil kommer, at fængslede forældre oftere har ringere ressourcer (uddannelse, indtægt) og flere problemer (fx kriminalitet, mentale problemer) end andre forældre. Selvom der de seneste år er kommet flere nye danske bidrag, er den samlede forskningslitteratur om børn af fængslede international og særligt fra USA. Der er derfor behov for at få kortlagt og beskrevet vilkår og udfordringer for børn af fængslede i en dansk kontekst. Inden for de seneste 5 år er der kommet større fokus på denne børnegruppe i kriminalforsorgen og hos frivillige foreninger, hvor forskellige indsatser for denne børnegruppe er sat i værk. Undersøgelsen kan bidrage til at fokusere denne aktivitet yderligere samt bidrage til udviklingen af nye strategier og indsatser med tiltag målrettet de udfordringer, som børn af fængslede i Danmark har.

RESULTATER
I det følgende fremlægger vi de væsentligste resultater i rapporten med afsæt i undersøgelsens formål: 1) At skaffe viden om betydningen af familiebaggrund og fængslingsforløb for børns hverdagsliv og trivsel, og 2) at kortlægge og beskrive omfanget og karakteren af de problemer, som børn oplever, når forældre kommer i fængsel. I undersøgelsen fokuserer vi på børn af fængslede fædre, som er langt den største andel af fængslede. Hvor det er muligt, indgår fængslede mødre.

Undersøgelsen er baseret på et mixed-methods design, hvor vi anvender registerdata, spørgeskemadata og kvalitative data. Kombinationen af flere datakilder betyder dog også, at mixedmethods-designet formidlingsmæssigt er vanskeligt at afrapportere, i og med at læseren skal forholde sig til skiftende undersøgelsesgrupper i forhold til de forskellige temaer. Som afsæt for at læse hovedresultaterne giver vi herunder et overblik over de forskellige temaer, og hvilke data vi baserer dem på.

Vi begynder med at beskrive betydningen af familiebaggrund og af fædres fængslingsforløb for trivslen blandt børn af fængslede.

FAMILIEBAGGRUND OG RESSOURCER
Vi har undersøgt familiebaggrund for børn af fængslede med fokus på forældres kriminalitet, familietype og socioøkonomiske ressourcer. Helt overordnet viser analysen, at der er et fald i antallet af indsatte forældre fra 2000 til 2013 – primært på grund af introduktionen af alternative afsoningsmuligheder. Fængslede, der har børn, er kendetegnet ved at være ældre, have kortere domme og være fængslet af andre årsager end fængslede generelt. Typen af kriminalitet, som fædre hhv. mødre begår, er stabil og ændrede sig minimalt fra 2000 til 2013, og begge køn begår primært ejendoms- og voldskriminalitet og færdselslovsovertrædelser. Det er særligt i forhold til færdselslovsovertrædelser, at der er sket et fald, hvor introduktionen af alternativ afsoningsform med fodlænke afspejler sig. 

Ser vi på familiernes ressourcer, viser analysen, at børn af fængslede har mere komplekse familieforhold end familier generelt – der er mange enlige mødre og fædre, men også mange stedfamilier. Børnene har i højere grad flere halvsøskende end børn generelt. Hertil kommer, at færre af forældrene er af dansk oprindelse end blandt familier generelt, og der er en overhyppighed af børn af efterkommere. Ser vi på de socioøkonomiske ressourcer (bl.a. uddannelse, beskæftigelse, indtægt), har mødre til børn af fængslede færre ressourcer end mødre generelt – men flere end sammenligningsgruppen af mødre til anbragte børn. For fædre til børn af fængslede ses ligeledes, at de har færre ressourcer end fædre generelt. Men til forskel fra mødrene har de også færre ressourcer end fædre til anbragte børn – eksempelvis har fængslede fædre i langt højere grad en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, og de har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden har den fængslede far i højere grad selv været anbragt og har oftere en psykisk diagnose. Fædrene har altså generelt færre ressourcer end mødrene. Samlet viser denne analyse altså, at børn af fængslede har forældre med relativt få ressourcer.


SAMMENHÆNGE MELLEM FÆNGSELSFORLØB OG BØRNS UDSATHED OG TRIVSEL
Undersøgelsen belyser sammenhænge mellem fædres forskellige fængselsforløb og børns udsathed og trivsel for at se, om der er forskelle i forhold til typen af fædres fængselsforløb. Analysen falder i to dele med afsæt i hhv. registerdata og spørgeskemadata. 

Den første analyse undersøger med afsæt i registerdata de forskellige fædre-fængselsforløb, som børn født i 1994 og 1995 oplever i løbet af deres opvækst. Disse fængselsforløb sammenholdes med oplysninger om forældrebaggrund og børnenes karakteristika. Analyserne viser, at i alt 6.559 børn fra de to årgange 1994 og 1995 har haft en far i fængsel i kortere eller længere tid i løbet af deres barndom. Kun få børn havde identiske forløb, men en del børn har oplevet forløb med fædres fængsling, der ligner hinanden så meget, at de kan grupperes sammen. På den baggrund fremkommer seks grupper af børn med forskellige typer af fædres fængslingsforløb. Helt kort er disse seks typer af forløb kendetegnet ved:

  • Den store gruppe (få og korte fængslinger med gennemsnitlig start, når barnet er 5,5 år)
  • Kort varighed (mange domme af kort varighed, starter når barnet er ca. i 2-års-alderen)
  • Lang varighed og sen fængsling (få fængslinger, lange domme, som starter, når barnet er i 9-års-alderen)
  • Mange fængslinger (mange kortere fængslinger, fra barnet er 1-2 år)
  • Meget lang varighed (få fængslinger, med meget lang varighed, fra barnet er ca. 2 år)
  • Mellemlang varighed (få fængslinger af mellemlang varighed, første fængsling indtræffer før barnets første år).

For de seks grupper af børn med fængslede fædre finder vi, at de ud over, hvad angår forskelle i fædre-fængslingsforløb, også adskiller sig i forhold til individuelle karakteristika såsom etnisk oprindelse, anbringelse i løbet af barndommen og/eller psykiatriske diagnoser. De adskiller sig også i forhold til forældrebaggrund, både når vi ser på, om forældrene er i en lavindkomstgruppe, om de har lave uddannelser, og/eller om de har psykiatriske diagnoser.
Inden for gruppen af børn med fængslede fædre ser vi derfor en relativt stor heterogenitet i forhold til både fædrenes fængslingsforløb, børnenes objektive opvækstbetingelser og deres sandsynlighed for anbringelse og sandsynlighed for at få en psykiatrisk diagnose i løbet af opvæksten.

Det kan særligt fremhæves, at den store gruppe af børn med fængslede fædre, hvor fængslingerne er få, korte og sker ved skolestartsalderen, og som udgør den altovervejende andel af børn med fængslede fædre (88 pct.), er den gruppe, der er mindst udsat, både når vi ser på generelle opvækstbetingelser, og vi ser på deres udsathed målt ved anbringelser og psykiatriske diagnoser. Heroverfor er der så fem mindre grupper, hvor fængslingsforløbene har andre, mere komplekse og længerevarende forløb, som er væsentligt mere udsat – og som kan tænkes at have behov for mere intensive indsatser end det, de tilbydes p.t.

BØRNENES OPLEVELSER AF TRIVSEL
Den anden analyse undersøger sammenhængen mellem forskellige typer af fædres fængselsforløb samt på baggrundskarakteristika og børnenes hverdagstrivsel, med afsæt i spørgeskemadata. Disse data er indsamlet blandt 11-, 13-, 15- og 17-årige i 2015 blandt børn og unge, som har eller har haft en far i fængsel i 2013 – for mange af de adspurgtes vedkommende var faren derfor løsladt.

Ud fra karakteristika ved fars fængsling(er) kan vi opdele de 11-17-årige i fire grupper med forskellige typer af forløb og vise, at forældrene til børn i de fire grupper har forskellige baggrundskarakteristika målt på deres eventuelle psykiatriske diagnose og på deres etnicitet, uddannelse og indkomst. Der er forskel i hverdagstrivsel mellem grupperne. I forhold til trivsel i skolen er der større sandsynlighed for, at børn, hvis far kom i fængsel, da de var store (+7,5 år), synes, at de klarer sig dårligt i skolen rent fagligt, end der er blandt børn, hvis far kom i fængsel, da de var mindre – begge grupper med en kortere fængsling af faren. Børn, som var større, da deres far kom i fængsel, føler sig oftere mobbet end børn, hvis far kom i fængsel, da de var små, og er langvarigt fængslet. Store børn og unge berøres altså i deres hverdagsliv uden for hjemmet, når faren kommer i fængsel relativt sent i barndommen.

Gruppen af børn, hvis far kom i fængsel, da de var små, og med en lang fængsling, har oftere konflikter hjemme end de øvrige grupper. I forhold til den subjektive trivsel socialt og følelsesmæssigt er der – overraskende – ikke forskel mellem grupperne. Samlet viser de to analyser af sammenhænge mellem fædres forskellige fængselsforløb, at der er stor heterogenitet, hvad angår opvækstvilkårene for børn af fængslede, både når vi ser på udsathed gennem barndommen, og når vi ser på bløde mål for hverdagstrivsel.

OMFANG OG KARAKTER AF DE PROBLEMER, BØRN OPLEVER, NÅR EN FORÆLDER KOMMER I FÆNGSEL
I det følgende præsenterer vi resultater, der kortlægger og beskriver karakteren og omfanget af de problemer, som børn oplever, når en forælder kommer i fængsel.

HVERDAGSLIV MED FAR I FÆNGSEL – BØRNENES FORTÆLLINGER
For at belyse fængslingens betydning for børn og unge tager vi afsæt i børnenes egne fortællinger om, hvad det betyder i deres hverdagsliv, at far er i fængsel. Analysen viser, at fængsling har betydning på flere områder i børnenes hverdagsliv, men også, at fængslingens betydning for børnene kan være kompleks. Fængslingen har således betydning ikke blot i hjemmet, men også i skolen og nu også fængslet, som er et nyt sted, børnene skal forholde sig til i deres hverdag. Børnene kan derfor både opleve farens fængsling som et stort savn, idet faren mangler i hjemmet og hverdagen – men de kan også opleve den som en lettelse, idet de nu ved, hvor faren er, og der er færre problemer i hjemmet.

Selvom barnet ikke bliver drillet i skolen, kan barnet være sårbart over for andre børn og voksnes interesse for fængslingen, når man ikke selv er afklaret med situationen og skal svare på spørgsmål. Besøg i fængslet kan give anledning til modsatrettede følelser – det kan være godt at besøge sin far, men vanskeligt at være sammen. Fængslingen har også betydning for børnenes hverdagsrutiner og forestillinger om fremtiden. For nogle børn er besøg hos og kontakt med faren en regelmæssig del af hverdagen, men for andre kan besøg være vanskeligt at inkorporere i de daglige rutiner og give anledning til konflikter, fordi de støder mod andre behov i et barns eller en ungs liv.

De unge har en oplevelse af, at besøgsordningerne er tilrettelagt efter voksnes behov, men ikke tager højde for unges synspunkter. De unge giver konkrete eksempler, fx at far godt kan få udgang til en 50- eller 60-års-fødselsdag, men ikke til sin egen søns 18-årsdag, som sønnen oplevede som meget vigtig. Også formmæssigt er der et voksenperspektiv på ordningen. For de store børn og unge kan man primært tilbyde samvær i form af en 2-timers samtale hen over et bord. Men som de unge siger: ”Vi har aldrig talt sammen i 2 timer før”.

Fængslingen kan skabe en stor usikkerhed i forhold til fremtiden – om, hvordan livet med faren vil være bagefter. Samlet viser børnenes fortællinger, at farens fængsling fylder meget hos dem og giver anledning til tanker, situationer og følelser, de skal håndtere.

FAMILIELIV MED FAR I FÆNGSEL
Vi har undersøgt, om børn af fængslede bor i familier med økonomisk afsavn, og vi kan se, at omsorgsgivere (ofte moren) i højere grad undlader at forbruge daglige fornødenheder, foretage boligforbedringer og dyrke fritidsaktiviteter end omsorgsgivere til børn generelt. De lider også oftere af multiafsavn, dvs. de oplever afsavn inden for både daglige fornødenheder, boligaktiviteter og personlige aktiviteter. Det gælder 25 pct. af familierne eller dobbelt så mange som blandt familier generelt. Samtidig oplever 15 pct. deres økonomiske situation som decideret dårlig, knap 3 gange så mange som blandt familier generelt. Alt sammen noget, som kan påvirke de vilkår, som børn af fængslede vokser op under.

Sociale netværk kan være en vigtig støtte for udsatte familier, og her viser undersøgelsen, at omsorgsgivere til børn af fængslede oftest får støtte fra egne forældre og i mindre grad af faren eller farens familie. Nogle familier søger kommunen om hjælp i forhold til problemer relateret til barnet – lidt over halvdelen af omsorgsgiverne har søgt hjælp hos kommunen de seneste 5 år, hvilket er langt flere end blandt omsorgsgivere generelt. Når omsorgsgivere tager kontakt til kommunen, er det ofte omkring problemer med barnet i skolen (14 pct.). Hjælpen fra kommunen er typisk mindre massiv og i form af råd og vejledning. Herudover søger nogle familier støtte hos frivillige organisationer, særligt til weekendophold med familieterapi.

De omsorgspraksisser, som børnene oplever i hjemmet, har betydning for deres trivsel. Vi har derfor undersøgt, om børnene oplever at blive støttet af deres omsorgsgiver (oftest mor), og undersøgt deres oplevelse af harmoni og konflikter samt af forældresamarbejde. Analysen af omsorgsgiverens støtte til barnet viser, at de yngre (11- og 13-årige) i højere grad oplever social støtte og følelsesmæssig tilknytning og i højere grad føler, at den primære omsorgsgiver holder af dem, sammenlignet med 15- og 17-årige med en far i fængsel. Samme tendenser gør sig gældende for børn generelt, hvor man må formode, at unges uafhængighedstendenser gør sig gældende. Derudover viser analysen, at særligt børn fra stedfamilier oplever en lavere grad af støtte og omsorg fra den primære omsorgsgiver end børn af fængslede fra kernefamilier eller eneforsørgerfamilier.

Ser vi på børnenes oplevelse af harmoni, viser analysen, at børn af fængslede, der vokser op i stedfamilier, i mindre grad oplever hjemmet og familien som harmonisk sammenlignet med børn af fængslede fra kernefamilier og eneforsørgerfamilier.

Endelig har vi undersøgt børnenes oplevelse af forældrenes samarbejde. Her ser vi, at de 11- og 13-årige i højere grad synes, at forældrene er gode til at tale sammen, end de 15- og 17-årige. Derudover er der flere 15- og 17-årige, som oplever, at forældrene bagtaler hinanden eller slet ikke taler sammen, sammenlignet med de yngre børn af fængslede.

Samlet viser undersøgelsen – ikke overraskende – at nogle af de samme tendenser gør sig gældende blandt børn af fængslede som blandt andre børn, nemlig at barnets alder har betydning, og at familietype har betydning. Fra registerundersøgelsen ved vi, at disse børn i langt højere grad bor i stedfamilier, og når vi kan se, at børnene her oplever lavere grad af støtte og flere konflikter, er der god grund til at være opmærksom på disse familier.

NYE ROLLER I FAMILIEN EFTER FÆNGSLINGEN
I den kvalitative del har vi sat særligt fokus på, hvordan de kendte roller i familien kan forandre sig som følge af farens fængsling. Vi viser, hvordan flere af de unge påtager sig en øget omsorgs- og ansvarsrolle som følge af farens fængsling eller kriminelle adfærd. Vi identificerer tre områder, hvor de unges omsorgsgiverrolle kommer til udtryk i familien: praktisk, økonomisk og følelsesmæssig omsorg. Vi finder, at de unges øgede ansvar og omsorg findes i familier med forskellige ressourcer, om end i i vores kvalitative materiale kun ser den økonomiske omsorg i familier med lav grad af materiel velfærd. For nogle af de unge medfører omsorgsgiverrollen en personlig udvikling, som nogle unge oplever positivt (fx øget modenhed), mens andre opfatter den negativt, da de har en følelse af at blive voksne for hurtigt. Rollen kan samtidig få betydning for de unges ungdomsliv, da ansvars- og omsorgsfølelsen over for familien og den fængslede forælder kan trække i én retning (fx at prioritere besøg i fængslet i weekenden), mens samværet med vennerne kan trække i en 
anden retning.

Endelig er det vigtigt at fremhæve, at de unges udsagn i denne del af undersøgelsen peger på, at den ændrede barnerolle med øget ansvar og omsorg ikke nødvendigvis er en midlertidig rolle, der er begrænset til den periode, hvor faren er i fængsel. Derimod peger eksemplerne på, at rollen som ung omsorgsgiver kan optræde både før, under og efter farens fængsling samt mellem flere fængslinger. Samlet peger denne analyse derfor på, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan ske forandringer i særligt de unges omsorgsrolle i familien.

RELATIONER TIL DEN FÆNGSLEDE
Relativt mange børn af fængslede bor i brudte familier, dvs. deres forældre er skilt, eller de bor hos den ene forælder. Vi har spurgt børnene om deres kontakt til faren – hvis de vel at mærke ikke bor sammen med ham. Her ser vi, at kontakten er hyppigst hos de 11- og 13-årige, men at også en del af de 15- og 17-årige har jævnlig kontakt med deres far. Vi har også spurgt børnene, om de oplever faren som betydningsfuld, og om de kan få råd og støtte fra ham. Det gør børn og unge, der bor i kernefamilie, mens det i noget mindre omfang gælder i andre familietyper. Der er stor forskellighed og også iboende modsætninger i børnenes og de unges relation til faren. Relationen kan være betydningsfuld, fyldt af vrede, distanceret, brudt og præget af intense følelser. Samlet viser analysen, at børn og unge forholder sig aktivt og reflekteret til deres far. Nogle børn forholder sig mere aktivt til det, han har gjort, end andre, og det får negativ betydning for deres relation, mens det ikke er aktuelt for andre.

HVERDAG I SKOLE OG FRITIDSLIV
Stort set alle børn af fængslede modtager skoleundervisning og har en nogenlunde eller høj grad af generel trivsel i skolen. Når vi derimod kigger på specifikke aspekter af børnenes faglige og sociale deltagelse i skolen, ser vi dog, hvordan fængslingen eller forhold i familien kan påvirke børnenes skoletrivsel. Børn af fængslede har flere skoleskift og en højere grad af pjækkeri end børn generelt. Samtidig ser vi, at børn af fængslede i højere grad end børn generelt giver udtryk for, at de har faglige og sociale udfordringer i skolen i form af et lavere fagligt niveau samt flere oplevelser med drilleri og mobning.

Ligeledes viser en analyse af børnenes og de unges trivsel, at de har meget dårligere trivsel, (målt på SDQ) end andre børn. Dermed understøtter undersøgelsen resultaterne i internationale undersøgelser om trivslen blandt børn af fængslede. Det tydeliggør, at børn af fængslede har særlige adfærdsmæssige udfordringer. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at den subjektive trivsel, som SDQ måler, påvirker på tværs i børnenes hverdagsliv, dvs. at det må forventes, at det har betydning for, hvordan børnene klarer sig i skolen, og hvordan de klarer sig socialt. 

Vi undersøger desuden ”livsstilen” blandt børn af fængslede. Overordnet finder vi, at børn af fængslede har en mere risikobetonet adfærd – særligt i en ung alder, men at denne mere risikobetonede adfærd udlignes gennem ungdomsårene i forhold til andre unge uden far i fængsel. Det vil sige, at der tegner sig et billede af, at børn af fængslede debuterer tidligere med risikobetonet adfærd end deres jævnaldrende, men at deres jævnaldrende så at sige indhenter dem op gennem ungdomsårene. Flere blandt børn af fængslede er ofre for kriminalitet end blandt børn generelt. Der er markant flere børn af fængslede i alle aldersgrupper, som har været ofre for kriminalitet, og dermed er det både et tidligt, men også et vedblivende problem for denne gruppe.

Sociale relationer og fritidsaktiviteter kan være vigtige beskyttelsesfaktorer for børn. Børn af fængslede har i mindre grad venner med hjem end andre børn, og de ser deres bedsteforældre mindre. Det peger i retning af, at børn af fængslede er sårbare i forhold til relationer og netværk. Børn af fængslede går ligeledes
i lidt mindre grad til fritidsaktiviteter. Fritidsaktiviteter er en god forudsætning for at danne netværk og et godt udgangspunkt for et prosocialt liv, hvor venskaber og bekendtskaber kan opstå. For alle de aspekter af livsstil, vi har undersøgt, viser det sig, at børn af fængslede, der bor i kernefamilier, har en betydeligt mindre risikobetonet adfærd (med hensyn til at ryge, drikke, ryge hash, seksuelle erfaringer, være udsat for kriminalitet og begå kriminalitet) og en større aktiv deltagelse i positive fællesskaber end børn, som bor i stedfamilier, alene med moren eller er anbragt uden for hjemmet.

FAMILIEHEMMELIGHEDER
Det er et gennemgående tema i forskningslitteraturen om fængslede familier, at der er en stor grad af hemmeligholdelse af fængslingen – det kan være over for barnet eller over for omverdenen. Samtidig anbefaler Kriminalforsorgen og frivillige organisationer familierne at have en udstrakt grad af åbenhed over for deres børn. De interviewede mødre praktiserer også åbenhed, men alligevel hemmeligholder de aspekter af fængslingen. Nogle mødre hemmeligholder fx, hvor længe faren skal være i fængsel, og hvad han har gjort. Årsagerne til dette kan være mange. Hemmeligholdelsen kan udspringe af vanskeligheder ved fx at formidle til barnet, hvor længe faren skal være væk, men den kan også udspringe af et ønske om at beskytte barnet eller et ønske om at understøtte relationen mellem far og barn. Hemmeligholdelsen er dog ikke uproblematisk, da børnene kan reagere med mistillid over for forældrene.

Hemmeligholdelse optræder også som en del af de unges hverdagsliv, om end på en lidt anden måde end hos mødrene. De unge hemmeligholder ofte fængslingen i det offentlige rum. Årsagen til dette kan findes i frygten for omverdenens negative reaktioner, hvor de unge ved ikke at fortælle om fængslingen forsøger at understøtte eksisterende eller nye potentielle relationer. Årsagen kan desuden findes i de unges opfattelse af fængslingen som en privat viden, som de primært forbeholder personer i deres nære netværk. Når de unge deler viden om fængslingen med deres tætteste venner, kan det således både være en måde at bearbejde fængslingen på og være med til at styrke relationer i deres vennekreds. Analysen peger således på, at unge på den ene side gerne vil og har brug for at snakke med nogen om fængslingen, men at det på den anden side skal ske på en diskret måde.

KONKLUSION
I undersøgelsen har vi undersøgt betydningen af familiebaggrund og fængselsforløb for børns trivsel, og vi har beskrevet og kortlagt omfanget og karakteren af de problemer, som barnet oplever, når en far kommer i fængsel. I tråd med den eksisterende forskning peger undersøgelsen således på, at denne børne- og ungegruppe er udsat på de traditionelle og objektive mål for udsathed, nemlig forældres socioøkonomiske og helbredsmæssige ressourcer og familietypen, men også på, at fædres fængslingsforløb kan have betydning. Samtidig er det ikke alle børn og unge, som er udsat på disse mål. Undersøgelsen peger samtidig på, at mere bløde eller subjektive mål har betydning for børnenes udsathed. Når vi ser på den samlede gruppe af børn af fængslede i spørgeskemaundersøgelsen, viser den, at de er udsat i forhold til omsorgspraksisser i familien, livsstil og adfærd i fritiden og den subjektive trivsel, særligt i brudte familier. Det er i tråd med andre undersøgelser af brudte familier, men det tyder på, at familiepraksisser og børneadfærd bliver udfordret. Som med de objektive mål viser forskningen, at disse forhold kan betyde, at børnene på længere sigt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og socialt. Samtidig viser undersøgelsen, at børn og unge faktisk har en god generel trivsel i skolen.

Endelig har vi anvendt kvalitative interview til at få beskrevet børn og unges egne erfaringer og perspektiver og til at forklare, at børnene er udsat. Børn og unges beskrivelser af deres hverdagsliv viser, at betydningen af farens fængsling er omfattende – både deres liv i hjemmet og skolen berøres, ligesom de skal forholde sig til fængslet og deres fars liv der. De får nye rutiner og skal inkorporere besøg hos far, hvilket skaber konflikter. Der rejses ligeledes tvivl om deres fremtidige liv som familie – hvornår de skal være sammen igen, og hvordan de skal være sammen. Forælderens fængsling skaber derved en helt grundlæggende usikkerhed for børnene. 

Børnenes fortællinger viser ligeledes, at deres roller i familien og i forhold til faren kan forandres og være modsætningsfyldte. Særligt de unge fortæller om ændrede omsorgsroller, hvor de får en ny rolle i familien, hvor de kan bidrage praktisk, økonomisk og følelsesmæssigt. Om deres relation til faren fortæller nogle børn om et godt forhold, men der er dog også mange, der skal forholde sig til modsatrettede følelser og må bruge energi på at finde ud af, hvordan de skal forholde sig til deres far. Børn og unges fortællinger viser, at farens fængsling er et aspekt af deres liv, som det kan være vanskeligt at tale om. Det gælder for de yngre børn særligt i hjemmet, hvor de ikke altid får alt at vide, og for de unge i og med, at de skal lære at navigere i forhold til, hvem de kan tale med om det. Børn og unges hverdagsliv bliver derfor langt mere kompliceret og modsætningsfuldt, både i forhold til praktisk gennemførelse af hverdagen, men også i forhold til roller og relationer. Det kan være med til at forklare, at børn og unge har dårligere trivsel på de subjektive mål.

PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL SOCIALFAGLIGT ARBEJDE
Vi vil afslutningsvis perspektivere undersøgelsen i forhold til den socialfaglige praksis, der foregår med denne børnegruppe, og pege på nogle implikationer af undersøgelsen.

I de senere år er der kommet stigende fokus på børn af fængslede som en børnegruppe, der har brug for støtte. Dette fokus er særligt tilstede i Kriminalforsorgen, hvor der fx i fængslerne er flere forskellige tiltag som børneansvarlige og forældregrupper.

I tråd med tidligere undersøgelser viser denne undersøgelse, at fædres fængsling umiddelbart har betydning for de børn, der har samvær med faren, idet farens fængsling giver særlige og vanskelige vilkår for deres samvær og også deres relation til ham. Der bør derfor fortsat være opmærksomhed på at støtte og
styrke relationer mellem far og barn, når faren er i fængsel. Dog er det også vigtigt at være opmærksom på, at dette samvær – i form af både besøg og telefonkontakt – kan være vanskeligt for børnene, både følelsesmæssigt og i forhold til opretholdelsen af deres hverdagsliv. Når man søger at understøtte relationerne mellem far og barn, er det derfor også vigtigt at indtænke børnenes og de unges behov og ønsker.

Undersøgelsen viser også, at fængsling har langt bredere betydning for børn og unges trivsel i hverdagslivet – for deres familieliv og skole- og fritidsliv. Betydningen af farens fængsling er derfor ikke begrænset til en særlig del af børnenes hverdagsliv – fraværet af faren i hjemmet og samværet i fængslet. Fængslingen har tværgående betydning og berører børnenes og de unges liv i hjemmet, skolen og fritiden, ligesom det berører deres trivsel. Det betyder, at der skal være en mere bred opmærksomhed mod børne- og ungegruppen. I forlængelse heraf skal indsatser og tiltag over for disse børn og unge ikke kun have fængslet og Kriminalforsorgen som institutionel ramme – også andre aktører skal have fokus på denne børnegruppe. Det kan eksempelvis være de institutioner og skoler, hvor børn og unge kommer, samt børne- og ungeforvaltninger og frivillige organisationer. Det kan fremhæves, at børne- og ungegruppen giver udtryk for, at de generelt trives i skolen – på niveau med andre børn og unge, ligesom de fortæller, at de har det godt, og at de måske opfatter skolen som et sted, hvor de kommer væk fra vanskeligheder hjemme. Skolen bidrager på denne måde positivt til oplevelsen af trivsel hos disse børn og unge. Samtidig har børne- og ungegruppen i mindre omfang et fritidsliv, hvorfor skolen bliver et vigtigt sted i børnenes hverdagsliv. Der bør derfor være opmærksomhed omkring denne børne- og ungegruppes trivsel og deltagelse i skolen, men også omkring deres muligheder for fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viser, at gruppen af børn af fængslede i høj grad er heterogen, hvad angår fx familiebaggrund, opvækstvilkår og det oplevede fængslingsforløb. Der bør derfor i højere grad være en differentieret tilgang til børnegruppen, hvor der arbejdes med en forståelse af, at børnene deler oplevelsen af at have en far i fængsel, men at de derudover har forskellige vilkår og udfordringer. Der kan være brug for tiltag, der målretter sig hele børnegruppen, såvel som mere omfattende tiltag, der retter sig mod de børn og unge, der lever med mere komplekse og vanskelige vilkår. Af undersøgelsen fremgår det, at børn og unge med far i fængsel ofte er sårbare og berørte af deres fars fængsling. Ligeledes fremgår det, at de har egne perspektiver og erfaringer med at have en far i fængsel. Særligt de unge giver udtryk for, at de har brug for at dele dette med andre, men også, at de ikke deler det med alle. Både Kriminalforsorgen, Røde Kors, pårørendeforeningerne Savn og Afsavn har allerede opmærksomheden rettet mod betydningen af at give børn og unge mulighed for at dele deres erfaringer. Der bør fortsat være opmærksomhed omkring dette, men også omkring, at det kan være vanskeligt at etablere sådanne muligheder. Inden for rammerne af familien kan det være vanskeligt i forhold til de yngre børn, fordi både mødre og børn tager hensyn til hinanden. Unge kan have brug for at tale med andre end deres forældre om det, men ønsker samtidig at opretholde en privathed. Det er derfor vigtigt at udvikle de rette rammer, inden for hvilke børn og unge kan støttes til at dele deres erfaringer
og perspektiver.

METODE OG DATA
Undersøgelsen er gennemført som et mixed-methods-studie, der inddrager registerdata, spørgeskemadata og kvalitative data. Der indgår derfor et omfattende og unikt datamateriale, der giver mulighed for at undersøge børn af fængslede i Danmark.

REGISTERDATA
I den registerbaserede del af undersøgelsen anvendes nationale administrative registre, hvilket betyder, at informationerne er indsamlet via kommunale, regionale eller nationale institutioner.

SPØRGESKEMADATA
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt børn af fængslede og den omsorgsgiver, de bor hos. For at kunne vurdere, om børn af fængslede adskiller sig fra andre børn, er spørgeskemaundersøgelsen i videst muligt omfang designet i overensstemmelse med undersøgelsen Børn og unge i Danmark (Ottosen m.fl., 2014), som er en spørgeskemabaseret undersøgelse af et tilfældigt udtræk blandt alle børn i Danmark, og som giver indblik i, hvordan den brede del af børnepopulationen trives på forskellige livsområder. Dermed har vi mulighed for at sammenligne børn af fængslede og børn generelt på en lang række trivselsparametre og vurdere, om der er forskel på deres trivsel. I nogle tilfælde har vi dog ønsket at opnå en specifik viden om både barnets relation til den primære omsorgsperson og til faren. 

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af DST Survey, der invitererede 3.744 børn til at deltage. DST Survey har inviteret 11-, 13-, 15- og 17-årige, som i hele eller en del af 2013 havde en far i fængsel, til at deltage. Derudover er en sammenligningsgruppe blandt tilfældigt udvalgte 13- og 17-årige blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. Besvarelser fra 11- og 15-årige er baseret på besvarelser fra undersøgelsen Børn og unge i Danmark. I alt 43 pct. af de inviterede børn har svaret – det dækker dog over en vis variation mellem de forskellige aldersgrupper. Unge på 15 og 17 år har svaret i mindre grad, ligesom drenge i mindre grad har svaret. Bortfaldsanalysen viser, at børn af fængslede, som ikke har svaret, er ældre børn og mere udsatte børn både med hensyn til egne kendetegn (er registreret i psykiatrien, er eller har været anbragt uden for hjemmet eller modtager forebyggende foranstaltninger) og forældres kendetegn (fædre og mødre har en anden oprindelse end dansk og har ikke uddannelse ud over folkeskolen, far har lidt flere fængslinger, mor er registreret i psykiatrien).

KVALITATIVE DATA
I undersøgelsen er der gennemført interview med 36 børn og unge og med 19 forældre. Børn og unge er i alderen 5-25 år. De har forældre med forskellig baggrund. Interviewene med børn og unge er gennemført som semistrukturerede kvalitative interview med interviewguide. Vi benyttede særlige modenhedsstilpassede strategier i interviewene: visuelle metoder som tegninger, følelsesikoner og koncentriske cirkler, og for de unge er anvendt tidslinjer (Punch, 2002; Thomson, 2008). Både forældre og børn gav informeret samtykke. Interview med forældrene blev ligeledes gennemført som individuelle semistrukturerede interview med interviewguide.


Rapportens hovedkonklusioner er sammenfattet i Temahæfte: Indsat far, udsat barn?

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Helene Oldrup
Signe Frederiksen, SFI
Sofie Henze-Pedersen, SFI
Rikke Fuglsang Olsen, SFI
Udgivelsesdato 26.05.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-380-0
Sidetal 140
Publikationsnr. 16:17
Kontaktperson

Helene Oldrup

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Udsatte børn og unge, Kriminalitet

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Hverdagsliv og trivsel blandt børn af fængslede"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk