SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Indsatser for tosprogede elever
Hent udgivelsen (1.805 KB)
Del
Rapport

Indsatser for tosprogede elever

Kortlægning og analyse

Del
Fagligt set klarer tosprogede elever sig dårligere i skolen og det videre uddannelsessystem end ’danske’ elever. Kommuner og folkeskoler har derfor sat en række tiltag i værk, som sigter mod at forbedre de tosprogede elevers skole- og uddannelsessituation.
Rapporten kortlægger og analyserer indsatser for tosprogede børn. Kortlægningen viser blandt andet, at skolerne griber opgaven meget forskelligt an. Nogle tilbyder ekstra undervisning i dansk som andetsprog efter skole, andre tilbyder undervisning parallelt med klasseundervisningen, og andre igen tilbyder undervisning som en integreret del af klasseundervisningen.
Analysen viser, at de elever, der bliver taget ud af klassen for at få ekstra undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig dårligere end elever, der modtager ekstraundervisningen i klassen eller uden for skoletid.
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunale forvaltningschefer, skoleledere, lærere og forældre til børn i 2. klasse samt lærere til og elever i 9. klasse, SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995 og registerdata. Undersøgelsen er via Ministeriet for Børn og Undervisning betalt med midler fra satspuljeaftalen 2009 om integration.

RESUMÉ:  INDSATSER FOR TOSPROGEDE ELEVER. KORTLÆGNING OG ANALYSE 


Tosprogede elever i folkeskolen har ofte behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Det er tænkt som en ekstra hjælp til eleverne, for at de kan få tilstrækkeligt udbytte af den almindelige undervisning. Støtten kan være integreret i den almindelige klasseundervisning, fx ved indsættelse af en ekstra lærer, eller den kan ligge uden for klassen i eller uden for den almindelige undervisningstid. Gives den efter skoletid, kan eleven deltage fuldt ud i den almindelige klasseundervisning og gennem ekstraundervisningen få styrket sine dansksproglige kundskaber. Hvis eleven derimod forlader sin klasse i nogle timer for i stedet at blive undervist særskilt, vil eleven gå glip af den almindelige klasseundervisning og får således svært ved at opnå samme faglige niveau som sine klassekammerater.

BEDRE RESULTATER, NÅR ELEVERNE BLIVER I KLASSEN
Denne undersøgelse viser, at skolerne på samme tid har valgt forskellige måder at give supplerende undervisning i dansk som andetsprog på. Flest skoleledere (4 ud af 5) nævner, at de tager eleven ud af klassen til parallel særundervisning i dansk som andetsprog. Undersøgelsens analyser viser imidlertid også, at det på skoler med relativt få tosprogede elever har en negativ betydning for de tosprogedes generelle faglige niveau, at de sendes ud af klassen for at modtage særundervisning. Derimod har det en positiv betydning for det faglige niveau, hvis de forbliver i klassen og støttes der eller får ekstraundervisning efter skoletid. De samme resultater finder vi derimod ikke på skoler med relativt mange tosprogede elever.

Når der er tosprogede elever i klassen, skal dansk som andetsprog indgå som en dimension i alle fag. Undersøgelsen har haft fokus på lærere i 2. og 9. klasse. De har kun i mindre grad fokus på denne del af undervisningen. Hver tredje lærer i 2. klasse og hver anden i 9. har det sjældent eller aldrig. Det kunne tænkes at hjælpe, hvis lærerne oplevede, at deres skoleledelse havde tydelige forventninger til, at de skal inddrage dansk som andetsprog i undervisningen. Men det oplever de kun i mindre grad. Og blot hver fjerde skole har formuleret krav om, at dansk som andetsprog skal indgå i årsplanerne for undervisningen.

De fleste kommuner har udviklet målsætninger og handleplaner for tosprogede elever. Kommunerne har især fokus på målsætninger og handleplaner, der vedrører den faktiske undervisning af tosprogede elever, og som går på at styrke de tosprogede elevers faglighed. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et stærkt fokus på undervisning i dansk som andetsprog. Næsten alle kommuner har endvidere en eller anden form for kommunikation med skolerne om deres arbejde med undervisningen i dansk som andetsprog, hvor forvaltningen indsamler viden om skolernes erfaringer. Analyserne i denne rapport tyder på, at det har en positiv indflydelse på skolernes arbejde med de tosprogede elever og dermed på de tosprogede elevers faglige præstationer, når kommunerne opstiller målsætninger for indsatser over for tosprogede elever, og når kommunerne følger op på skolernes undervisning af tosprogede elever. Det er dog især i kommuner med mange tosprogede elever, at vi finder en sammenhæng mellem kommunernes arbejde og de tosprogede elevers faglige præstationer.

OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE
Mens det er tydeligt, at kommuner og skoler har fokus på at styrke de tosprogede elevers faglighed, synes det at knibe mere med at få eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. Færre kommuner har formuleret målsætninger for overgangen til ungdomsuddannelse end for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle af de konkrete indsatser, som hyppigst bliver nævnt, er lektiehjælp og mentorordning, som kan siges at have et dobbelt formål, nemlig både at forbedre det faglige niveau og at lette overgangen til en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsens resultater peger på, at det spiller en afgørende rolle for graden af succes, der kan forventes af forskellige indsatser for tosprogede elever, hvor mange af disse elever der er i kommunen eller på den enkelte skole. Er der mange tosprogede elever, kan tilgangen til denne gruppe i kommunen og på skolerne tænkes at være en anden, end hvis de tosprogede udgør et forsvindende mindretal.

Undersøgelsen viser endvidere, at langt de fleste skoleledere og lærere mener, at der er behov for, at skolen gør noget særligt for at sikre, at tosprogede elevers forældre deltager i skole-hjem-samarbejdet. Lærerne føler sig også klædt på til opgaven. Alligevel oplever forældrene ikke, at der bliver taget særlige hensyn til dem, fordi de har en anden etnisk baggrund. Og de fleste ønsker heller ikke en sådan særbehandling. De mener godt, at de ved, hvilke forventninger lærerne har til deres måde at støtte deres barns skolegang på, og de erklærer sig enige i dem. Det ser ud, som om forældrene først og fremmest ønsker at blive set som helt almindelige forældre uden en påklistret etnisk label.

UNDERSØGELSENS DESIGN
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata indsamlet fra kommunernes skoleforvaltninger, fra skoler med mange tosprogede elever (dvs. mere end landsgennemsnittet på 10 pct.) og fra skoler med få (3-10 pct.) tosprogede elever. Fra skolerne har skolelederen, lærere i 2. og 9. klasse, tosprogede elever i 9. klasse samt forældre til tosprogede elever i 2. klasse besvaret et spørgeskema. Endelig er der inddraget data fra registre i Danmarks Statistik og i Ministeriet for børn og undervisning, ligesom SFI’s forløbsundersøgelser af henholdsvis danske og etniske børn født i 1995 er blevet anvendt.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Dines Andersen
Vibeke Jakobsen, SFI
Vibeke Myrup Jensen, SFI
Sarah Sander Nielsen, SFI
Kristine Cecilie Zacho Pedersen
Dorte Stage Petersen
Katja Munch Thorsen
Udgivelsesdato 01.05.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-094-6
Sidetal 164
Publikationsnr. 12:11
Kontaktperson

Vibeke Jakobsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 09 E-MAIL vij@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft, Skole og uddannelse
emneord: Skolegang, Ungdomsuddannelse, Integration

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk