SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre.
Hent udgivelsen (1.517 KB) Bestil en trykt udgave (210 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre.

En systematisk forskningsoversigt.

Del
En række sociale indsatser retter sig mod børn fra 0-3 år, der er socialt og udviklingsmæssigt udsatte på grund af risikofaktorer i deres opvækst eller fostertilstand.
Denne rapport kortlægger nordiske og engelsksprogede studier af konkrete indsatser, der har til formål at reducere eller kompensere for kendte risikofaktorer hos denne gruppe af børn: misbrug hos forældrene, vanrøgt, vold i nære relationer, psykisk sygdom hos forældrene, dårlig begavelse hos forældrene, tidligt forældreskab samt kombinerede problembilleder.
Kortlægningen identificerer og beskriver evidensbaserede studier, dvs. studier med en høj grad af pålidelighed. Det overordnede billede af de undersøgte indsatser viser bl.a., at de navnlig er rettet mod mødrene, at der indgår mange typer af aktiviteter og at de er ret langvarige med hyppige kontakter.
Rapporten er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen. Den er et led i Servicestyrelsens bestræbelse på at tilvejebringe kvalificeret viden, som man kan basere evidensbaseret praksis på. Beslutninger og socialfagligt arbejde kan dermed bygge på indsatser, som ud fra den bedste og nyeste videnskabelige kundskab har en verificeret sandsynlighed for at give resultat.

RESUMÉ:  INDSATSER OVER FOR UDSATTE 0-3-ÅRIGE OG DERES FORÆLDRE. EN SYSTEMATISK FORSKNINGSOVERSIGT 


Denne forskningsoversigt kortlægger studier over tidlige indsatser rettet mod sårbare og udsatte småbørn i alderen 0-3 år og deres forældre (herunder gravide mødre) i perioden 2000-2009. Formålet er at bidrage med kvalificeret viden til udvikling af en evidensbaseret praksis i socialpolitikken. Oversigten inddrager studier af sociale indsatser og har afgrænset sig til indsatser rettet mod at reducere eller kompensere for følgende risikofaktorer: forældres misbrug, vanrøgt, vold i nære relationer, psykisk sygdom hos forældrene, dårlig begavelse hos forældrene, tidligt forældreskab samt kombinerede problembilleder, dvs. tilfælde, hvor der er flere risikofaktorer til stede.

Vi præsenterer studierne af tidlige indsatser i en syntese, dvs. en analyse af tværgående fællestræk og forskelle ved de sociale indsatser, studierne beskriver, og i en række narrative resuméer. Både syntese og resuméer sætter fokus på, hvordan hver enkelt indsats er organiseret i forhold til typer af aktiviteter (enkelt-/multifacetteret, som gruppe eller individuel indsats), hvordan indsatsen er organiseret i forhold til tid (varighed/intensitet), hvilke fagligheder der er til stede blandt personalet, samt inden for hvilke institutionelle rammer indsatsen finder sted.

METODE
Forskningsoversigten bygger på studier, der anvender evidensbaserede metoder med en høj grad af pålidelighed, dvs. lodtrækningsforsøg, kvasieksperimentelle metoder og før- og eftermålinger. Vi anvender kun studier, der har gennemgået videnskabeligt review. Studierne er fundet i de nordiske biblioteksbaser, SocINDEX og PsychINFO, og har gennemgået en screening og kodning ud fra en række veldefinerede nøgletræk ved sociale indsatser. På denne baggrund har vi sammenfattet en syntese af studierne. Der er også foretaget en syntese af materialet inden for hver enkelt risikofaktor. Denne syntese må dog tages med større forbehold, da der inden for visse af risikofaktorerne kun er få studier.

I kapitlet for hver enkelt risikofaktor foretager vi desuden narrative resuméer af tidlige indsatser. Her er udvalgt de 39 indsatser, som er anset for velbeskrevne og kulturelt oversættelige i en dansk kontekst. Formålet med de narrative resuméer er at give et fyldigt billede af de mangeartede indsatser inden for feltet. De narrative resuméer giver (i det omfang studierne leverer de nødvendige oplysninger) detaljerede beskrivelser af den enkelte indsats, herunder organisering, hvilke aktiviteter den består af, dens varighed og fagligheder m.v. Disse beskrivelser dokumenterer og fremviser den store variation, der er i sammensætningen af tidlige indsatser, og kan virke som inspiration til, hvordan man kan iværksætte enkelte indsatser i forhold til en specifik risikofaktor.

KORTLÆGNING OG SAMMENFATTENDE SYNTESE
Kortlægningen fandt i alt 81 studier af tidlige indsatser. Disse studier fordeler sig ujævnt i forhold til de forskellige risikofaktorer, således at der inden for risikofaktorerne misbrug, psykisk sygdom, tidligt forældreskab og kombinerede problembilleder fandtes over 10 studier af indsatser, og inden for retardering, vold og vanrøgt fandtes under 10. Kun meget få af de indsatser er undersøgt mere end én gang i studierne. Det er altså en meget bred vifte af sociale indsatser, vi har fundet beskrevet for denne målgruppe.

Den fælles syntese for alle de fundne studier peger på, at der er følgende fællestræk på tværs af alle indsatser:

I forhold til målgruppe:

  • Tidlige indsatser er kendetegnet ved at være rettet mod forældre og især mod mødre (frem for mod børnene).
  • De fundne indsatser har især fokus på de yngste børn i alderen 0-3 år (mens andre indsatser mod samme risikofaktorer retter sig mod ældre børn).


I forhold til organisering:

  • Indsatserne er organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de består af forskellige typer af aktiviteter, eksempelvis både en ugentlig samtale, praktisk hjælp og gruppesessioner eller andet.
  • Tidlige indsatser er især organiseret som både gruppebaserede tiltag, individuelle tiltag og tiltag, der er både-og.


I forhold til varighed og intensitet:

  • Indsatserne er forholdsvis langvarige og varer 6 måneder eller mere.
  • Indsatserne er generelt karakteriseret ved forholdsvis hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter.


Disse fællestræk i de fundne indsatser kan danne udgangspunkt for den videre diskussion af de rammer, der bør være for evidensbaserede tidlige indsatser.

DE ENKELTE RISIKOFAKTORER
I den resterende del af rapporten behandles de tidlige indsatser inden for de enkelte risikofaktorer. Vi opsummerer fællestræk og beskriver effektmål for de mest lovende indsatser ud fra kriterier om kulturel oversættelighed og velbeskrevethed. Der er stor variation i forhold til, hvad man har søgt at måle på i de enkelte studier. Endelig gives narrative resuméer af de udvalgte indsatser.

Syntese inden for hver enkelt risikofaktor viser, at der er forskelle i fællestrækkene mellem på den ene side indsatser inden for den enkelte risikofaktor og på den anden side indsatserne samlet set. Samtidig er der stor variation i, hvor mange studier der findes om den enkelte risikofaktor. Vi opsummerer fællestræk for risikofaktorer med mere end 10 studier: misbrug, psykisk sygdom, tidligt forældreskab og kombinerede problembilleder.

MISBRUG
Syntesen for studier inden for risikofaktoren misbrug peger på, at fællestræk er:

Målgruppe:

  • Det er især mødre, som indsatser er rettet mod.
  • Indsatserne har varierende aldersafgræsning af børnegruppen, og de forskellige indsatser anvender både målgruppen småbørn på 0-3 år og målgrupperne 0-12-årige og 0-17-årige.


Organisering:

  • Indsatserne er især multifacetterede.
  • Indsatserne er især individuelt baserede.


Varighed og intensitet:

  • Indsatserne er oftest langvarige og varer mere end 6 måneder.
  • Indsatserne har mange forskellige intensiteter, lige fra adgang til rådgivning døgnet rundt til daglige møder, flere møder ugentligt, ugentlige møder, flere gange om måneden og sjældnere.


PSYKISK SYGDOM
Syntesen for studier inden for risikofaktoren psykisk sygdom peger på, at fællestræk er:

Målgruppe:

  • Indsatserne er udelukkende rettet mod mødre.
  • De har næsten udelukkende fokus på de helt små børn, de 0-3-årige.


Organisering:

  • De er næsten udelukkende organiseret som multifacetterede indsatser.
  • Indsatser kan være organiseret både som gruppebaserede tiltag, som individuelle tiltag og som både-og.


Udførende instans:

  • Det er især professionelt terapeutisk personale, der udfører indsatsen.


Varighed og intensitet:

  • Indsatser varer ofte 1-5 måneder.
  • Oftest med ugentlige møder.


TIDLIGT FORÆLDRESKAB
Syntesen for studier inden for risikofaktoren psykisk sygdom peger på, at fællestræk er:

Målgruppe:

  • Indsatserne retter sig især mod mødre, men også forældre.
  • Den involverede børnegruppe er småbørn 0-3 år.


Organisering:

  • Indsatserne er især multifacetterede.
  • Der er overvejende tale om gruppebaserede tiltag.


Udførende instans:

  • Der kan være flere personalegrupper involveret.


KOMBINEREDE PROBLEMBILLEDER
Syntesen for studier inden for risikofaktoren kombinerede problembilleder peger på, at fællestræk er:

Målgruppe:

  • Indsatserne er især rettet mod forældre.
  • Indsatserne er især rettet mod småbørn 0-3 år og førskolebørn 0-5 år.


Organisering:

  • Indsatserne kan både være enkelt- eller multifacetterede.
  • Indsatserne kan både være individuelt baserede, gruppebaserede og både-og.


Varighed og intensitet:

  • Indsatserne varer oftest mere end 6 måneder og ofte mere end 1 år.
  • Indsatserne kan omfatte ugentlige møder/aktiviteter eller aktiviteter/møder flere gange om måneden.


Disse fællestræk ved de fundne indsatser kan danne udgangspunkt for den videre diskussion af de rammer, der bør være for evidensbaserede tidlige indsatser rettet mod specifikke risikofaktorer.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Helene Oldrup
Kathrine Vitus
Udgivelsesdato 27.10.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-041-0
E-ISBN 978-87-7119-042-7
Sidetal 213
Publikationsnr. 11:32
Kontaktperson

Helene Oldrup

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Børn og unge, Familie, Udsatte børn og unge, Litteraturstudie

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk