SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Indvandrere i job
Hent udgivelsen (1.844 KB)
Del
Rapport

Indvandrere i job

Marginalisering og beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Del
Som for andre langtidsledige danskere er det svært for langtidsledige med ikkevestlig baggrund at bryde mønsteret og komme i arbejde. Men indvandrere og efterkommere har ofte nogle yderligere problemer i form af fx utilstrækkeligt kendskab til det danske arbejdsmarked og til det danske sprog.
I denne rapport belyses situationen blandt langtidsledige indvandrere og efterkommere i Danmark. Forfatterne dokumenterer gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvad der særligt karakteriserer dem, som efter lang tids ledighed er kommet i arbejde. Gennem en række kvalitative interview giver forfatterne desuden nogle konkrete eksempler på, hvad der har været afgørende for de indvandrere, der har brudt ledigheden.

Resumé: Indvandrere i job

Denne rapport handler om ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Hovedformålet er at belyse, hvad der karakteriserer indvandrere og efterkommere, som efter lang tid på overførselsindkomst har opnået beskæftigelse.

Næsten en fjerdedel af samtlige 18-64-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark modtog midlertidig overførselsindkomst, navnlig kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, i næsten hele 2003. Det svarer til knapt 46.000 personer. Omkring 83 pct. af disse var fortsat uden arbejde i første halvår 2004, 14 pct. havde arbejde i noget af tiden i første halvår 2004, og 3 pct. havde arbejde i næsten hele denne periode. Førstnævnte gruppe (de 83 pct.) kaldes her fortsat marginaliserede, mens den sidstnævnte gruppe (de 3 pct.) kaldes tidligere marginaliserede.

I rapporten sammenligner vi de to grupper omkring årsskiftet 2004/2005. Det sker på grundlag af interview med 346 fortsat marginaliserede og 431 tidligere marginaliserede. Der viser sig at være en lang række forskelle mellem de to grupper. 

Hvem fik arbejde?
De tidligere marginaliserede havde i højere grad end de fortsat marginaliserede følgende karakteristika:

Opholdsgrundlag og tilknytning til Danmark

  • ikke flygtning, ikke familiesammenført til flygtning
  • efterkommer (frem for indvandrer)
  • lang opholdstid i Danmark.

    Køn, alder og familie
  • mand (sammenlignet med at være kvinde)
  • under 35 år (for mænds vedkommende)
  • uden helt små børn (for kvinders vedkommende)
  • ægtefælle/samlever født i Danmark
  • ægtefælle/samlever har arbejde
  • positiv holdning til kvinders udearbejde (for kvinders vedkommende).

    Helbred mv.
  • ej problemer ud over ledighed
  • godt helbred.

    Sprogkundskaber og uddannelse
  • gode danskkundskaber (vurderet af interviewer)
  • kort tid på sprogskole
  • gode engelskkundskaber (vurderet af de interviewede)
  • en dansk erhvervsuddannelse.

    Erhvervserfaring og netværk
  • tidligere erhvervserfaring i Danmark
  • medlemskab af arbejdsløshedskasse
  • arbejdsmarkedsrelevant socialt netværk
  • kontakt med danskere.

    Derimod er der ikke klare forskelle mellem de tidligere marginaliserede og de fortsat marginaliserede med hensyn til:
  • uddannelse og erhvervserfaring før ankomsten til Danmark
  • vurdering af økonomiske og andre fordele ved at være i arbejde
  • deltagelse i aktivering i 2003.



Hvordan kom nogle i arbejde?
Nogle af de indvandrere, der fik arbejde, blev i en mindre kvalitativ undersøgelse (kapitel 5) interviewet mere indgående. De konkrete eksempler bidrager til at belyse baggrunden for, at disse indvandrere fik beskæftigelse.

De i alt 13 interviewede deler sig i to grupper. På den ene side var nogle interviewpersoner meget intensivt jobsøgende (de aktive), og på den anden side var andre passive (de villige). Fælles for næsten alle var, at de var meget motiverede for at arbejde, men det var en udbredt opfattelse, at det er sværere for etniske minoriteter end for danskere at få job, fordi danske arbejdsgivere ofte foretrækker danskere.

De aktive er målrettede
De aktive er karakteriseret ved at være relativt ressourcestærke med en stor tiltro til egne evner. De har typisk lagt en plan for, hvordan de vil komme ind på arbejdsmarkedet og har i deres ledighedsperiode arbejdet målrettet mod at realisere denne plan. Gennem intensiv jobsøgning og/eller uddannelse og kurser har de forsøgt at skaffe sig job inden for det ønskede fagområde. Det er ikke altid, at deres integration på arbejdsmarkedet konkret har fulgt denne plan, men det er under alle omstændigheder primært interviewpersonernes aktive adfærd, som har været afgørende for, at de kom i arbejde. Kommunen eller Arbejdsformidlingen har i flere tilfælde hjulpet til i denne proces, især gennem formidling af ledige job.

De villige er motiverede
De villige har nok været motiverede for at arbejde, men har af den ene eller anden grund ikke været i stand til at omsætte ønsket om arbejde til en effektiv jobsøgning. Årsagerne til den manglende aktivitet skal primært findes i mangelfulde sproglige kompetencer og et ringe kendskab til det danske arbejdsmarked. Det er karakteristisk for denne gruppe, at de derfor overlader det til kommunen at finde et arbejde til dem, mens de til gengæld som regel er meget fleksible med hensyn til, hvilke job de vil tage imod. Kommunen har især hjulpet interviewpersonerne i arbejde gennem praktikforløb i private virksomheder. For denne gruppe synes den sproglige opkvalificering endvidere at være meget vigtig.

Målrettede og individuelle forløb
De fleste interviewede har været involveret i et eller flere af kommunens eller Arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske tilbud. For nogles vedkommende har dette været positive oplevelser, som har øget deres muligheder for at komme i arbejde. For andre har det været frustrerende forløb, som ikke har bragt dem tættere på arbejdsmarkedet, men tværtimod har skabt en mistro til systemet. I denne forbindelse synes mere målrettede forløb og en bedre kommunikation af disse mål fra sagsbehandler til ledig at være afgørende for en vellykket aktivering.

Interviewpersonernes meget forskellige forudsætninger, forventninger og integrationsforløb illustrerer, at gruppen af marginaliserede indvandrere er meget heterogen. Der er store forskelle på de behov for hjælp, den enkelte ledige har, hvilket har betydning for kommunens og Arbejdsformidlingens indsats.

Ud over denne kvalitative undersøgelse og den nævnte spørgeskemaundersøgelse præsenteres i denne rapport (kapitel 2) en oversigt over tidligere undersøgelser vedrørende beskæftigelse og ledighed blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. 

 

Forfattere Anders Rosdahl
Simon Skovgaard Møller
Udgivelsesdato 04.04.2006
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 87-7487-809-3
Sidetal 171
Publikationsnr. 06:07
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Beskæftigelse, Etniske minoriteter, Inklusion, Efterkommere, Ledighed, Indvandrere

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk