SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Indvandreres og efterkommeres placering på det danske arbejdsmarked
Hent udgivelsen (1.440 KB)
Del
Rapport

Indvandreres og efterkommeres placering på det danske arbejdsmarked

Betydning af uddannelse og andre karakteristika

Del
De beskæftigede indvandrere – og også i et vist omfang de beskæftigede efterkommere – har i 2012 job længere nede i stillingshierarkiet end de beskæftigede danskere og får en lavere timeløn. Indvandrere og efterkommere har også en anden fordeling på branche med overrepræsentationen inden for brancher som ”handel, transport, hoteller og restauranter” og ”erhvervsservice”.
Over en 15-årsperiode (fra 1997-2012) er der sket en polarisering af indvandrerne på arbejdsmarkedet. Mens danskerne har fået en stigende andel af de jobs, der er øverst i stillingshierarkiet, har indvandrerne fået en større andel af de jobs, der både er øverst og nederst i stillingshierarkiet.
Forskellene på efterkommere og danskere er mindre end forskellene på indvandrere og danskere med hensyn til stilling, branche og timeløn. Fra 1997 til 2012 er ikke-vestlige efterkommere endda kommet til at ligne danskerne mere med hensyn fordeling på stilling, idet færre efterkommere har job nederst i stillingshierarkiet, og flere har job øverst i stillingshierarkiet.
Rapporten viser også, at indvandrerne sammenlignet med danskerne har svært ved at udnytte deres uddannelse i job med et højt kvalifikationsindhold.

Resumé:  Indvandreres og efterkommeres placering på det danske arbejdsmarked 


I denne rapport undersøger vi, hvorvidt indvandrere og efterkommere adskiller sig fra danskere med hensyn til type af beskæftigelse (målt ved stillingskategori og branche) og timeløn. I rapporten undersøger vi for det første, om indvandrere og efterkommere er over- eller underrepræsenteret i bestemte dele af arbejdsmarkedet og systematisk får lavere lønninger end danskerne. For det andet, hvordan stillingskategori, branche og timeløn varierer med uddannelse og oprindelse. For det tredje om indvandrere i højere grad end danskere fastlåses i bestemte typer af job.

RESULTATER

  • De beskæftigede indvandrere – og også i et vist omfang de beskæftigede efterkommere – har i 2012 job længere nede i stillingshierarkiet end de beskæftigede danskere og får en lavere timeløn. Jobbene er inddelt i et hierarki efter kvalifikationsindholdet i jobbene, således at jobbene nederst i hierarkiet har et lavt kvalifikationsindhold og jobbene i toppen af hierarkiet et højt kvalifikationsindhold.
  • Endvidere har de beskæftigede indvandrere og efterkommere en anden fordeling på branche med overrepræsentation inden for brancher som ”handel, transport, hoteller og restauranter” og ”erhvervsservice”.
  • Over en 15-års-periode (fra 1997-2012) er der sket en polarisering af indvandrerne med hensyn til stillingskategorier. Mens danskerne har fået en stigende andel med job øverst i stillingshierarkiet og en faldende andel med job nederst i stillingshierarkiet i perioden, har indvandrerne fået en større andel med job både øverst og nederst i stillingshierarkiet.
  • Forskellene på efterkommere og danskere er mindre end forskellene på indvandrere og danskere med hensyn til stilling, branche og timeløn. Fra 1997 til 2012 er ikke-vestlige efterkommere endda kommet til at ligne danskerne mere med hensyn til fordeling på stilling, idet færre ikke-vestlige efterkommere har job nederst i stillingshierarkiet, og flere har job øverst i stillingshierarkiet i 2012 sammenlignet med 1997.
  • Endelig finder vi, at indvandrerne sammenlignet med danskerne har svært ved at udnytte deres uddannelse i job med et højt kvalifikationsindhold og generelt får et lavere uddannelsesafkast på lønnen. Især er medbragt uddannelse svær at anvende for indvandrerne, og de får et lavt afkast på lønnen af den medbragte uddannelse.


PERSPEKTIVER
Denne rapport bekræfter tidligere undersøgelser i, at beskæftigede indvandrere – og også i et vist omfang de beskæftigede efterkommere – har job længere nede i stillingshierarkiet end de beskæftigede danskere og får en lavere timeløn.

Rapporten viser, der har været en meget positiv udvikling for ikke-vestlige efterkommere, som over en 15-års-periode er kommet til at ligne danskerne mere med hensyn til fordeling på stilling: færre ikke-vestlige efterkommere har nu job nederst i stillingshierarkiet og flere har job øverst i stillingshierarkiet. Denne udvikling hænger formentlig (i hvert fald delvist) sammen med, at uddannelsesniveauet også er øget meget hos efterkommere siden 1990’erne. Men det er selvfølgelig vigtigt at huske, at efterkommerne stadig har et efterslæb i forhold til danskerne, og det er vigtig fortsat at have et fokus på uddannelsessituationen blandt efterkommerne. Et spørgsmål er også, hvordan ændringer i sammensætningen af efterkommergruppen vil påvirke udviklingen fremover.

For indvandrerne er billedet - som beskrevet ovenfor - mere blandet. Indvandrernes integration på arbejdsmarkedet siden slutningen af 1990’erne har ikke udelukkende været en positiv udvikling med højere beskæftigelsesfrekvenser og flere i job øverst i stillingshierarkiet. Indvandrerne har også (modsat danskerne og efterkommerne) fået en større andel med job nederst i stillingshierarkiet. Et væsentligt spørgsmål er hvorvidt denne udvikling hænger sammen med, at indvandrergruppen har ændret sammensætning i perioden?

Denne rapport bekræfter også tidligere undersøgelser i, at det danske samfund har en udfordring i forhold til, hvordan indvandrernes medbragte uddannelse kan udnyttes på det danske arbejdsmarked. Indvandrerne har svært ved at anvende deres medbragte uddannelse i job, og de får et lavt afkast på lønnen af den medbragte uddannelse. Dvs., at de uddannelsesmæssige kompetencer, som indvandrerne kommer med, ikke udnyttes fuldt ud på det danske arbejdsmarked, og det kan der være flere grunde til. Det kan fx være, at den medbragte uddannelse ikke er relevant i forhold til det danske arbejdsmarked. Det kan også være svært for arbejdsgivere at vurdere indholdet af en udenlandsk uddannelse og måske er danske arbejdsgivere i meget ringe grad åbne over for personer med en lidt anden uddannelsesbaggrund end den, de kender fra det danske system. Resultaterne tyder dog på, at det i integrationsindsatsen måske vil være hensigtsmæssig med et øget fokus på, hvordan de medbragte uddannelsesmæssige kompetencer kan komme i spil på det danske arbejdsmarked.

I rapporten er der et stort fokus på sammenhængen mellem uddannelse på den ene side og type af beskæftigelse og timeløn på den anden side, men det er selvfølgelig vigtigt at huske, at en række andre forhold også kan have betydning for, hvilken type beskæftigelse indvandrerne og efterkommerne har og hvilken timeløn de får, fx dansksproglige kompetencer, forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og sociale netværk.

DATAGRUNDLAG OG METODISKE FORBEHOLD
Rapportens analyser er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for perioden 1997-2012. De fleste analyser tager udgangspunkt i en delpopulation af personer, der er i beskæftigelse og ikke samtidig er under uddannelse. Sammenligningerne af indvandrere og danskere laves for personer i aldersgruppen 18-64 år, mens sammenligningerne af efterkommere og danskere laves for 18-40-årige.

Igennem rapporten grupperes indvandrere og efterkommere efter oprindelse: vestlig eller ikke-vestlig. Den vestlige oprindelsesgruppe omfatter personer med oprindelse i de andre nordiske lande, EØS og de andre EU-28-lande, USA, Canada, Australien, New Zealand, Japan og Sydkorea. Personer med oprindelse i alle andre lande udgør den ikke-vestlige oprindelsesgruppe.

Der anvendes regressionsanalyser til at undersøge sammenhængen mellem uddannelse på den ene side og stillingskategori, branche og timeløn på den anden side. I disse analyser tages der højde for en række andre relevante forhold: køn, alder, familiesituation, erhvervserfaring, alder ved indvandring, oprindelsesland og bopælskommune.

Det er vigtig at huske, at analyser i rapporten kan vise, om der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem fx uddannelse og timeløn, men at vi ikke kan konkludere noget om kausale sammenhænge.

Forfattere Cedric Gorinas
Vibeke Jakobsen, SFI
Udgivelsesdato 03.02.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-280-3
E-ISBN 978-87-7119- 281-0
Sidetal 176
Publikationsnr. 15:03
Kontaktperson

Vibeke Jakobsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 09 E-MAIL vij@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Arbejdsmarkedet, Integration, Inklusion, Efterkommere, Virksomheder, Etniske minoriteter, Ulighed, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk