SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Inklusionsindsatser i folkeskolen

Resultater fra to lodtrækningsforsøg

Del
Den politiske ambition om øget inklusion indebærer, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen. Følgeforskningsprojektet Inklusionspanelet blev i den forbindelse igangsat med det formål at følge danske folkeskolers arbejde med inklusion.
Denne rapport præsenterer en effektevaluering af to inklusionsindsatser, der afprøves i projektet. Den ene indsats er rettet mod lærerne, som tilbydes et opkvalificerende kursus med henblik på at udvikle lærernes kompetencer og viden indenfor inklusion. Den anden indsats er rettet mod eleverne og tager udgangspunkt i det pædagogiske selvevalueringsredskab MinMestring. Begge indsatser har særligt fokus på elever med ADHD og ADHD-lignende vanskeligheder, men inddrager alle elever.
Evalueringen viser overordnet, at indsatserne forbedrer elevernes koncentrationsevner, men kun i begrænset omfang gavner deres faglige udvikling.
Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Indsatserne, der evalueres, er udviklet af professionshøjskolen Metropol og VIA University College.

Sammenfatning:  Inklusionsindsatser i folkeskolen. Resultater fra to lodtrækningsforsøg 

FORMÅL MED PROJEKTET
Der er sat en ambitiøs politisk dagsorden om omstilling til øget inklusion i folkeskolen i Danmark, hvilket indebærer, at flere elever med særlige behov fremover skal inkluderes i den almindelige undervisning i folkeskolen. Omstillingen til øget inklusion fordrer, at skolens personale er udrustet med de nødvendige didaktiske og pædagogiske kompetencer til at håndtere elever med forskellige udfordringer og særlige behov.

Følgeforskningsprojektet Inklusionspanelet er igangsat i 2013 og løber frem til slutningen af 2016. Projektet skal først og fremmest sikre en omfattende viden om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og skal således levere viden om elevernes egne oplevelser af inklusion – både elever med og uden særlige behov (Lynggaard & Lausten, 2014).

TO LODTRÆKNINGSFORSØG
Som en del af Inklusionspanelet har forskere fra SFI foretaget en evaluering af to skolerettede indsatser, der begge er udviklet af professionshøjskolen Metropol og VIA University College. Indsatserne har haft til formål at støtte lærernes arbejde med inklusion og derigennem forbedre elevernes adfærdsmæssige og faglige udvikling. For at evaluere indsatserne har SFI gennemført to lodtrækningsforsøg (randomiserede, kontrollerede forsøg). I det ene forsøg evalueres effekten af en lærerrettet indsats, hvor lærerne tilbydes et opkvalificeringskursus med fokus på inklusion. I det andet forsøg evalueres en elevrettet indsats, møntet på at inddrage eleverne selv. Indsatsen tager afsæt i det pædagogiske selvevalueringsredskab MinMestring, som lærerne anvender i hele klassen, men som er særligt målrettet elever med ADHD. Indsatsen evalueres i klasser med en eller flere elever med ADHD eller lignende vanskeligheder. Igennem rapporten anvendes betegnelserne lærerrettet henholdsvis elevrettet indsats om de to former for indsatser, der afprøves – og hvor det er relevant refereres der desuden til indsatsernes indhold (henholdsvis opkvalificeringskurset til lærerne og mestringsredskabet møntet på eleverne).

I begge lodtrækningsforsøg modtager én gruppe af elever indsatsen, mens en kontrolgruppe af elever ikke modtager nogen indsats, hvorefter elevernes faglige og adfærdsmæssige udvikling sammenlignes.

Denne rapport præsenterer evalueringsresultaterne fra lodtræk-ningsforsøgene samt hovedpointerne fra en mindre interviewundersøgelse, foretaget blandt lærere og skoleledere i forbindelse med projektet.

RESULTATER
Hensigten med den elevrettede indsats med selvevalueringsredskabet har først og fremmest været, at forbedre elevernes koncentration og, desuden, øge deres arbejdsindsats i skolen. Den lærerrettede indsats med et opkvalificeringskursus har derimod primært fokuseret på at forbedre elevernes faglige præstationer og dernæst at mindske mistrivsel.

Vi har derfor evalueret de to inklusionsindsatsers effekt på elevernes koncentrationsevner, deres adfærds- og trivselsmæssige udvikling (hyperaktivitet, emotionelle problemer og adfærdsmæssige problemer) og deres faglige udvikling (præstationer i de nationale test i dansk og matematik). Evalueringen fokuserer på de gennemsnitlige effekter af den lærerrettede og den elevrettede indsats blandt alle deltagende elever samt effekterne af indsatserne, specifikt blandt elever med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder. Størrelsen på effekterne skal ses i forhold til det arbejde og de indsatser, som i øvrigt foregår omkring inklusion på skolerne, dvs. effekter ud over sådanne generelle initiativer.

Et andet relevant sammenligningsgrundlag med hensyn til ele-vernes faglige præstationer er elevernes udvikling af danskfærdigheder. I den forbindelse præsenterer Calmar m.fl. et relevant mål i studiet af effekterne af to-lærerordninger (Andersen m.fl., 2014; Calmar m.fl., 2014): Til sammenligning af effekten af ekstra voksne i klassen anvendes de deltagende 6. klasseselevers totalscorer i de frivillige nationale test i dansk i efteråret 2012 til de obligatoriske nationale test i dansk i foråret 2013. Forskellen mellem disse to målinger udgør elevernes gennemsnitlige udvikling, og omregnet til en standardiseret skala finder vi, at et års udvikling af danskfærdigheder svarer til 0,40 standardafvigelser blandt elever i 6. klasse . At det elevrettede mestringsredskab har en effekt på de ældste elevers danskpræstationer i 8. klasse på 0,17 standardafvigelser svarer altså til lidt under halvdelen af den gennemsnitlige udvikling af læsefærdigheder på et år blandt eleverne i to-lærerforsøget, eller et fagligt løft svarende til ca. fem måneders udvikling. Både nærværende forsøg og tolærerforsøget er gennemført i klasser med en eller flere elever med særlige behov (i dette tilfælde ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder).

Begge indsatser var rettet særligt mod at mindske udfordringer, relateret til ADHD. For at undersøge, om elever med ADHD har særlig gavn af indsatserne, deles stikprøven op i en gruppe af elever med og uden ADHD-lignende udfordringer. Denne analyse viser, at mestringsredskabet og opkvalificeringskurset med statistisk sikkerhed gavner elever uden nogen ADHD-lignende udfordringer i form af forbedrede koncentrationsevner. Derimod kan vi ikke med statistisk sikkerhed fastslå, om elever med ADHD har et positivt udbytte af indsatserne på de anvendte mål. Når man sammenligner effekterne for gruppen af elever med og uden ADHD, peger effekterne imidlertid i positiv retning for begge grupper og er på samme størrelsesmæssige niveau. Det tyder på, at gruppen af elever med ADHD er for lille til at fastslå en effekt. Det vil dog kræve nye forsøg at komme dette nærmere.

Udbyttet af både den lærerrettede og den elevrettede indsats, der indgik i lodtrækningsforsøgene, centrerer sig således om en robust effekt på koncentration – og her er det primært elever uden ADHD eller ADHD-lignende udfordringer, der har gavn af indsatsen. Derimod synes elevernes øvrige målte adfærd, trivsel og faglige præstationer ikke at forbedres markant af indsatserne.

Mestringsredskabet i den elevrettede indsats forventedes som nævnt primært at højne elevernes koncentrationsevner, hvad der da også gør sig gældende. Dernæst var målet for dette forløb at fremme elevernes faglige indsats samt trivsel i form af deres oplevelse af at være involveret og inkluderet. Hvad angår elevernes faglige udvikling, ser vi en forbedring af de ældste elevers danskpræstationer. For de yngre elevers præstationer i dansk og matematik ser vi imidlertid ingen effekter af indsatsen, ligesom vi heller ikke kan konstatere nogen ændringer af elevernes adfærd eller trivsel.

Forventningen om, at opkvalificeringskurset til lærerne særligt ville gavne elevernes faglige præstationer og sekundært reducere mistrivsel kan ikke bekræftes i analyserne. Opkvalificeringskurset ser således ikke ud til at fremme lærernes arbejde med inklusion på en måde, der kan måles på elevernes faglige og adfærdsmæssige udvikling ud over effekten på elevernes koncentration.

Effektevalueringen af det lærerrettede opkvalificeringskursus er suppleret med en interviewundersøgelse blandt 16 af de lærere, der del-tog i opkvalificeringskurset, samt fire skoleledere. Denne undersøgelse kan bidrage med nuancer i form af et indblik i lærernes holdninger til opkvalificeringskursets indhold samt det udbytte eller de barrierer, de mente var forbundet med implementeringen af det lærte i forløbet. De adspurgte lærere fandt opkvalificeringskurset højst relevant i lyset af de udfordringer, som omstillingen til øget inklusion indebærer for dem i deres hverdag og undervisningspraksis. Interviewene viser, at kurset primært gav lærerne en øget opmærksomhed og selvtillid i deres arbejde med inklusion, men at kurset ikke bidrog med egentlig nye redskaber. Hvad angik lærernes oplevelser af kursets indhold samt implementeringsmæssige udfordringer for udnyttelsen af kurset giver interviewene anledning til at fremhæve følgende aspekter som væsentlige: At finde tilstrækkelig tid og ressourcer til at udføre hjemmeopgaverne mellem kursusgangene var en stor udfordring for lærerne, ligesom de ønskede mere opbakning fra ledelsen. Ligeledes efterspurgte de et længere kursus, f.eks. i form af en opfølgende undervisningsdag. Endelig ønskede lærerne, at opkvalificeringskursets indhold tilbød et bredere perspektiv på både inklusionsbegrebet og de udfordringer, som elever med særlige behov ofte står overfor. Det vil sige, at de ønskede et andet omdrejningspunkt for kurset end de udfordringer og behov, der knytter sig til specifikke diagnoser. Samlet set peger interviewundersøgelsen således på en række parametre, som kan bidrage til at forklare, at lærernes udbytte af opkvalificeringskurset ikke resulterer i en forbedring af elevernes faglige præstationer.

PERSPEKTIVER
Lærernes arbejde med omstillingen til øget inklusion sker i en tid, hvor der både foregår lokale og politiske initiativer og forskningsbaserede, systematiske afprøvninger af indsatser, alt sammen med det formål at støtte lærerne i dette arbejde. I denne rapport har vi målt effekterne af de to indsatser, som professionshøjskolen Metropol og VIA University College har udviklet specifikt til lodtrækningsforsøgene i Inklusionspanelet. Effekterne måles i forhold til det inklusionsarbejde, der i forvejen foregår på skolerne. Analyserne viser, at målrettede indsatser kan være virkningsfulde i lærernes arbejde med inklusion – idet særligt mestringsredskabet, ifølge vore analyser, ser ud til at fremme elevernes koncentrationsevner. Undersøgelsen peger imidlertid også på en række udfordringer, forbundet med inklusionsarbejdet generelt og med igangsættelsen af sådanne inklusionsfremmende indsatser.

En almindelig udfordring i lodtrækningsforsøg af denne type, som også ses i dette studie, er, at vi ofte har en begrænset viden om indsatsernes implementering. I dette tilfælde om, hvordan og i hvilket omfang det egentlige arbejde med inklusion foregår i klasseværelserne. Sådanne forhold kunne med fordel indgå som en del af analyserne med henblik på at opnå større viden om, hvordan og i hvilket omfang en indsats implementeres i hverdagen samt hvilke udfordringer og barrierer, der kan være forbundet hermed. For opkvalificeringskursets vedkommende er det ligeledes relevant at lytte til lærernes og skoleledelsens synspunkter i den kvalitative undersøgelse om disse aspekter. Her fremfører lærerne, at de havde ønsket en ekstra undervisningsdag, en endnu større opbakning fra ledelsen omkring indsatsen, samt et bredere fokus i undervisningstemaerne på kurset, som i højere grad var baseret på elevernes særlige behov på tværs af afgrænsede diagnosekategorier.

Vi har ikke samme viden om implementeringen af det elevrettede forløb med mestringsredskabet som for det lærerrettede forløb med opkvalificeringskurset. Lærernes svar i spørgeskemaerne og deres anvendelse af den tilbudte implementeringsstøtte indikerer imidlertid, at der er en meget stor grad af variation med hensyn til, i hvor høj grad redskabet MinMestring blev taget i brug. Her skal det nævnes, at der i den elevrettede indsats ikke var samme grad af undervisning og opfølgning for lærerne undervejs, som det var tilfældet i den lærerrettede indsats. Det medførte et større eget ansvar hos den enkelte lærer for at gennemføre denne indsats blandt vedkommendes elever.

Hvad angår udfordringerne, giver analysen og de opfølgende interview anledning til at se nærmere på forhold omkring indsatsernes form, indhold og temaer samt den praktiske gennemførelse af lodtrækningsforsøgene. Det er således uklart, præcist hvordan indholdet i opkvalificeringskurset er forskningsbaseret, og denne forskningsmæssige forankring kan skærpes. For begge indsatser vil det desuden være oplagt at anvende analysens resultater til at udvikle en decideret forandringsteori med henblik på i højere grad at målrette indsatserne mod de udfaldsmål, man sigter imod at præge, dvs. elevernes læring, trivsel og koncentration.

Forskning viser, at koncentrationsvanskeligheder forringer tilegnelsen af både færdigheder og kundskaber markant (Breslau m.fl., 2009; DeVoe m.fl., 2005; Farrington & Ttofi, 2009), og at d2-testens mål for koncentration er relateret til læringsmål (Fernandez-Castillo & Gutierrez-Rojas, 2009). For elevernes faglige udvikling er det således muligt, at effekter først manifesterer sig i elevernes faglige præstationer, når lærerne har arbejdet med det lærte i længere tid, end projektet endnu har varet. Om dette er tilfældet, vil kunne undersøges nærmere ved at følge elevernes videre faglige udvikling, f.eks. gennem deres præstationer på senere klassetrin i de nationale test eller afgangsprøverne i 9. klasse.

Effektevalueringen viser de stærkeste effekter af den elevrettede indsats med mestringsredskabet. I den forbindelse viser internationale studier, at selvmonitoreringsindsatser, som er sammenlignelige med den elevrettede indsats i dette forsøg, gavner elevernes adfærd og faglige præstationer (se f.eks. Harris m.fl., 2005). Imidlertid indebærer sådanne indsatser typisk en tættere kobling til fagenes faglige indhold og mål. Dette aspekt kunne med fordel udvikles yderligere under redskabet MinMestring i form af en stærkere kobling af selvmonitoreringsredskabet med nogle fagdidaktiske overvejelser hos lærerne. På den måde ville indsatsen i højere grad kunne øge elevernes faglige indsats og dermed også gavne deres faglige udvikling på længere sigt. På baggrund af viden fra internationale studier kunne man også med fordel give en nøjere instruktion i anvendelsen af det pædagogiske redskab til selvevaluering, ligesom det er væsentligt at overveje, hvordan redskabet bedst indgår i lærernes under-visningspraksis og integreres i elevernes hverdag.

Der gennemføres desuden yderligere to opfølgende datamålinger i Inklusionspanelet ud over de målinger, der anvendes i denne rapport, inden projektet afsluttes endeligt. Det er oplagt at anvende disse data til at teste robustheden af denne analyses fund nøjere samt at følge elevernes videre udvikling. Alt i alt rummer projektet således en række positive indikatorer samt muligheder, som det er værd at videreudvikle med henblik på at fremme lærernes arbejde med inklusion gennem indsatser i folkeskolen.

DATAGRUNDLAG
Inklusionspanelet består af en panelbaseret dataindsamling, der følger danske folkeskoleelevers faglige udvikling og trivsel fra 2014-2016. Pro-jektet følger fulde årgange af elever, der gik i 5. og 7. klasse i skoleåret 2013-2014. Det vil sige elever, fordelt på mere end 400 klasser fra 169 skoler.
I lodtrækningsforsøget for det lærerrettede opkvalificeringskur-sus indgår 8.634 elever i stikprøven ved baselinemålingen. Stikprøven for forsøget med mestringsredskabet består af 2.023 elever – at den er mindre skyldes, at vi til dette forsøg kun inkluderede klasser med én eller flere elever med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder.

Gennem Inklusionspanelet gennemføres løbende dataindsamlinger blandt de deltagende elever, lærere og skoleledere. Der indsamles både test af eleverne samt spørgeskemaer blandt elever, lærere og skoleledere. Som datagrundlag for analyserne i denne rapport anvendes data fra de første tre dataindsamlinger, som er gennemført på analysetidspunktet. Indsatserne i de to lodtrækningsforsøg evalueres således ved hjælp af statistiske analyser med henblik på at undersøge, om der er positive forbedringer af elevernes koncentration, hyperaktivitet, emotionelle problemer, adfærdsmæssige problemer og faglige præstationer i dansk læsning og matematik. Til at teste dette anvendes en række standardiserede og validerede måleinstrumenter: Elevernes koncentrationsevne er blevet målt ved hjælp af Opmærksomheds- og koncentrationstesten d2. Testen er afviklet og derefter indsendt til projektet af elevernes lærere. Elevernes hyperaktivitet, emotionelle problemer og adfærdsmæssige problemer er målt gennem elevernes egne besvarelser af det standardiserede instrument Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Endelig måles elevernes faglige præstationer med deres testscorer i de obligatoriske nationale test i dansk læsning for 4., 6. og 8. klassetrin og matematik for 3. og 6. klassetrin.

Disse data suppleres med oplysninger om elevernes baggrundskarakteristika fra Danmarks Statistik. Desuden anvendes en række spørgeskemabaserede oplysninger om elevernes lærere og deres klasse (lærerens køn og undervisningserfaring, klassestørrelse mv.).

De kvantitative analyser suppleres af en mindre interviewundersøgelse, baseret på fire semistrukturerede fokusgruppeinterview med hver 2-6 lærere (i alt 16 lærere), der havde deltaget i den lærerrettede indsats, og fire individuelle semistrukturerede interview med skoleledere fra deltagende skoler. Interviewene undersøger lærernes og skoleledelsens oplevelser af og holdninger til det opkvalificerende kursus i inklusion samt betydningen af kurset for skoleledelsens og lærernes igangværende og fortsatte arbejde med inklusion.

LÆSEVEJLEDNING TIL RAPPORTEN
Den resterende del af rapporten disponeres som følger. Kapitel 1 redegør for en række forhold omkring undersøgelsen. Først beskrives den forskningsmæssige baggrund og politiske kontekst for projektet samt formålet med undersøgelsen. Desuden beskrives de indsatser, der afprøves, dataindsamlingen og det forskningsmæssige design, der anvendes i effektevalueringen. Kapitel 2 præsenterer dernæst de data, der anvendes i undersøgelsen, herunder særligt de udfaldsmål, som effekterne af indsatserne måles på. Desuden vurderes bortfaldet. I kapitel 3 præsenteres undersøgelsens resultater. Her udfoldes det, om den elevrettede indsats med mestringsredskabet og den lærerrettede indsats med et opkvalificeringskursus i inklusion gavner eleverne. Til slut i kapitlet opsummeres analysens hovedkonklusioner. Kapitel 4 beskriver hovedpointerne fra en supplerende interviewundersøgelse blandt et mindre antal lærere og skoleledere på de skoler, som modtog opkvalificeringskurset (den lærerrettede indsats). Endelig indeholder kapitel 5 en diskussion af undersøgelsens samlede fund samt en afsluttende perspektivering.

- See more at: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=16721#sthash.ri7HEpTL.dpuf

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Maria Keilow, SFI
Mette Friis-Hansen, SFI
Sofie Henze-Pedersen, SFI
Signe Ravn
Udgivelsesdato 05.04.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-361-9
E-ISBN 978-87-7119-362-6
Sidetal 128
Publikationsnr. 16:06
Kontaktperson

Mette Deding

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 85 E-MAIL mcd@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Inklusion, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk