SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling
Hent udgivelsen (1.144 KB)
Del
Rapport

Kapaciteten i den sociale stofmisbrugsbehandling

Del
Denne rapport afdækker en række aspekter af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. På baggrund af registerdata og data fra Stofmisbrugsdatabasen beskriver rapporten udviklingen blandt personer med et registreret stofmisbrug fra 2008 til 2013. Den belyser bl.a. antallet af personer med registreret stofmisbrug, deres karakteristika, hvor mange der modtager social stofmisbrugsbehandling, samt hvordan det går efter endt behandling.
Derudover beskrives kommunernes organisering og ressourceforbrug i forbindelse med stofmisbrugsbehandlingen. Rapporten indeholder også kommunernes vurdering af barrierer og muligheder for forbedringer i den sociale stofmisbrugsbehandling.
Analyserne i rapporten viser bl.a., at der er sket en stigning i antallet af personer med et registreret stofmisbrug, men kommunerne vurderer samtidig, at mange personer med et stofmisbrug ikke efterspørger behandling.
Rapporten er iværksat på foranledning af Socialstyrelsen.

I 2012 introducerede Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ”Bedre kvalitet i stofmisbrugsindsatsen”, også kaldet stofmisbrugspakken. Formålet med stofmisbrugspakken er, at flere borgere med stofmisbrug får et liv uden misbrug. For den gruppe, hvor det ikke er en realistisk målsætning, er målet, at de får øget deres mulighed for et værdigt liv. Disse formål forventes at blive indfriet igennem helhedsorienteret støtte, der sætter borgeren i centrum, og bedre matchning mellem borger, behandlingsmetode og organisatorisk sammenhæng. Stofmisbrugsbehandlingen skal desuden baseres på viden om metoder, der virker, og der skal iværksættes en styrket opfølgning efter endt primær behandling. Vores undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandlings kapacitet er et af initiativerne i forbindelse med stofmisbrugspakken. Initiativerne skal styrke den sociale stofmisbrugsbehandling gennem brug af viden og metoder, der har en dokumenteret effekt for borgerne.

I denne rapport fremlægger vi resultaterne af vores undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandlings kapacitet i danske kommuner i perioden 2008-2013. Vores undersøgelse har primært taget udgangspunkt i data fra Stofmisbrugsdatabasen og Landspatientregistret. Disse data har givet os unikke muligheder for at undersøge forskellige aspekter af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Vi har haft mulighed for at foretage detaljerede analyser vedrørende personer med et registreret stofmisbrug (i Stofmisbrugsdatabasen og Landspatientregistret) og deres socioøkonomiske karakteristika. Vi har desuden haft mulighed for at analysere, hvilke ændringer der er sket i målgruppen over tid. Vi har især fokuseret på følgende fem punkter:

  1. Ændringerne i antallet af personer med et registreret stofmisbrug og med forskellige karakteristika over tid
  2. Andelen af personer med et registreret stofmisbrug, der modtager social stofmisbrugsbehandling, og hvad der kendetegner dem
  3. Status og beskæftigelse efter endt behandling
  4. Kommunernes organisering af behandlingen
  5. Kommunernes ressourceforbrug i forbindelse med stofmisbrugsbehandling.

Registerbaserede analyser har dog begrænsninger. Da denne rapport alene baserer sig på registerbaserede oplysninger, kan vi fx ikke udtale os om, hvor mange personer med et stofmisbrug der faktisk er i Danmark. Det skyldes at der må forventes at være et mørketal af personer, som har et stofmisbrug, men som ikke er registreret i Stofmisbrugsdatabasen eller Landspatientregistret. For eksempel indgår personer, som alene bliver behandlet for et stofmisbrug i kriminalforsorgens regi, ikke i vores analyser.

Derudover har vi begrænset mulighed for at forklare de ændringer, som vi har observeret i registrene. Når vi fx har kunnet konkludere, at antallet af personer med et registreret stofmisbrug er steget med 23 pct. fra 2008-2013, er det én mulig forklaring, at antallet af personer med et stofmisbrug er steget. Men en anden mulig forklaring er, at flere personer med et stofmisbrug bliver registreret. Vi har bestræbt os på at tage højde for disse begrænsninger i vores analyser ved primært at sammenligne ændringer over tid for forskellige grupper af borgere (da vi ikke har grund til at forvente, at fx registreringspraksis varierer systematisk for forskellige grupper af borgere). Endelig kan der være vigtige forhold ved borgeren og/eller stofmisbrugsbehandlingen, som fx borgerens motivation til at blive stoffri eller behandlingens kvalitet, som vi ikke har kunnet observere i registrene. Disse begrænsninger bliver nævnt, hvor de er relevante, i løbet af rapporten.

Nedenfor præsenterer vi vores analyser i flere detaljer og opsummerer de vigtigste resultater.

Antal personer med et registreret stofmisbrug

Vi har undersøgt antallet af personer, som vi i løbet af ét år har kunnet observere i 1) Stofmisbrugsdatabasen og/eller 2) Landspatientregistret med en misbrugsrelateret diagnosekode.[1] Det betyder, som nævnt, at vi kun har inkluderet personer med et registreret forløb i den sociale stofmisbrugsbehandling og/eller med stofmisbrugsrelaterede kontakter med sygehusvæsenet i vores analyser. Det antal af personer med et stofmisbrug, som vi har kunnet identificere ved denne metode, er lavere end det faktiske antal af personer med et stofmisbrug, idet vi ikke har observeret personer, som lever med et stofmisbrug uden at være i kontakt med disse dele af systemet.[2]

Vores analyser viser, at antallet af personer med et registreret stofmisbrug er steget med 23 pct. i perioden 2008-2013. I løbet af den samme periode er antallet af personer i den voksne danske befolkning (fyldt 15 år) steget med 3,5 pct. Der er dermed sket en reel stigning i antallet af personer med et registreret stofmisbrug, set i forhold til befolkningen generelt.

Vores analyser viser, at den ”typiske” person med et registreret stofmisbrug er en enlig ung mand uden videregående uddannelse og med cannabis som primær stoftype.

Lidt mere end én ud af tre personer med et registreret stofmisbrug kommer fra en af de fem største kommuner (København inklusive Frederiksberg, Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg), og ca. en ud af ti kommer fra forstadskommuner til København. Lidt færre end to ud af tre personer med et registreret stofmisbrug kommer således fra landets øvrige kommuner.

Den procentvise stigning i antallet af personer med et registreret stofmisbrug i København og på Frederiksberg (ca. 5 pct.) har været mindre end stigningen i Aarhus, Odense, Esbjerg og Aalborg (10-20 pct.), som igen har været mindre end stigningen i landets øvrige kommuner (ca. 30 pct.). Fordelingen af personer med et registreret stofmisbrug på tværs af kommunetyper er dermed blevet mere jævn i perioden 2008-2013.

Den største procentvise vækst i antallet af personer med et registreret stofmisbrug er observeret i gruppen af 20-29-årige. Antallet af personer med et registreret stofmisbrug i denne gruppe er steget med over 50 pct. Størstedelen af væksten er sket blandt 20-29-årige med et misbrug af cannabis.

Personer i social stofmisbrugsbehandling

Vi har undersøgt andelen af personer med et registreret stofmisbrug, som (1) modtager et tilbud i den sociale stofmisbrugsbehandling, og (2) intensiteten af den behandling, som de behandlede personer modtager.

Da vi (som tidligere nævnt) kun har inddraget personer med et registreret stofmisbrug, er antallet af personer med et stofmisbrug, som vi har identificeret, lavere end det faktiske antal af personer med et stofmisbrug. Idet vi har benyttet dette reducerede antal til at beregne andelen af personer med et registreret stofmisbrug, som modtager social stofmisbrugsbehandling, medfører det desuden, at den faktiske andel af personer i behandling er lavere end estimaterne i denne rapport. Det er derfor primært udviklingen i andelen af personer i social stofmisbrugsbehandling over tid, fordelt på kommunetype samt personernes baggrundskarakteristika, som har været omdrejningspunktet for vores analyser.

Ca. 80 pct. af personerne med et registreret stofmisbrug modtager social stofmisbrugsbehandling. Denne andel har ligget nogenlunde konstant gennem perioden 2008-2013.

Andelen af personer med et registreret stofmisbrug, som modtager social stofmisbrugsbehandling i kommunerne, ligger (for langt de fleste kommuners vedkommende) mellem 70 og 90 pct., og ændringen fra 2008 til 2013 har været beskeden.

Sandsynligheden for at være i behandling er nogenlunde konstant på tværs af socioøkonomiske karakteristika såsom alder, køn og familiesammensætning; omkring 80 pct. af personerne med et registreret stofmisbrug i et givent år (mellem 2008 og 2013) har modtaget et behandlingstilbud i løbet af året uanset baggrundskarakteristika.

Andelen af personer, der modtager social stofmisbrugsbehandling, varierer med stoftype og er højest for personer med et misbrug af opiater (90 pct.), mens omkring 70 pct. af personerne med et misbrug af cannabis eller af centralstimulerende stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy og lignende) er blevet observeret i et behandlingsforløb.

Behandlingens intensitet (ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling) varierer meget lidt, både over tid og i forhold til socioøkonomiske karakteristika samt stoftype og psykiske lidelser. Generelt udgør ambulant behandling omkring 80 pct. af behandlingerne, mens dag- og døgnbehandling udgør resten, i de fleste tilfælde med en overvægt af dagbehandlinger.

Status og beskæftigelse efter behandling

Vi har undersøgt resultatet af behandlingen på forskellige måder. Vi har undersøgt den status, som den kommunale myndighed tilskriver den behandlede borger ved afsluttet behandlingsforløb. Et behandlingsforløb betegnes i vores analyse som succesfuldt, hvis behandlingen har ført til, at misbruget er ophørt, eller hvis behandlingen har ført til en reduktion eller stabilisering af misbruget (jf. regeringens mål for social mobilitet (Regeringen, 2016)). Alternativt kan et behandlingsforløb afsluttes, uden at borgeren er færdigbehandlet. Vi har således analyseret, hvor stor en andel af behandlingsforløbene der afsluttes succesfuldt, og vi har set på, hvad der ellers karakteriserer behandlingsforløbene og de behandlede borgere.[3]

Vi har også undersøgt arbejdsmarkedstilknytning efter endt behandling. Vi har analyseret, hvilke karakteristika ved behandlingsforløbet og ved borgeren som hænger sammen med en øget sandsynlighed for arbejdsmarkedstilknytning.

Vores analyser viser, at 41 pct. af de undersøgte behandlingsforløb i perioden fra 2008 til 2013 i gennemsnit har været succesfulde, hvilket vil sige, at de er endt med, at stofmisbruget enten er ophørt (31 pct.), reduceret (6 pct.) eller stabiliseret (5 pct.). Andelen af afsluttede behandlingsforløb, hvor status er enten ophørt, reduceret eller stabiliseret, har været nogenlunde konstant i perioden fra 2008 (40 pct.) til 2013 (43 pct.).

Når vi tager højde for observerbare forhold ved borgeren (fx køn, alder og uddannelsesniveau) og behandlingen (fx intensitet og længde), ser vi, at døgnbehandling er den mest succesfulde behandlingsform, og at længere behandlinger er mere succesfulde end korte behandlinger. Derudover er sandsynligheden for et succesfuldt forløb lavere for gengangere i behandlingssystemet end for førstegangsbehandlede. Vi finder desuden, at sandsynligheden for, at et forløb kan betegnes som succesfuldt, er højere for kvinder, borgere, der er etniske danskere, er samboende eller gifte, har hjemmeboende børn og har en uddannelse over grundskoleniveau. Det kan dog ikke udelukkes, at der er andre, uobserverbare forhold, fx borgerens motivation til at blive stoffri, kvaliteten af den sociale stofmisbrugsbehandling og/eller borgerens belastningsgrad, som påvirker resultaterne.

Ressourceanvendelse i kommunerne

Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem kommunens udgifter (ressourceanvendelse) til social stofmisbrugsbehandling og andelen af succesfulde behandlingsforløb. Spørgsmålet er, om de kommuner, som gennemsnitligt bruger flere penge pr. person i social stofmisbrugsbehandling, også har en højere succesrate i behandlingen. Vores analyser er baseret på informationer om de enkelte kommuner i perioden fra 2008 til 2012. Analyserne viser, at der ikke er en sammenhæng mellem kommunernes registrerede nettoudgifter pr. borger i social stofmisbrugsbehandling og andelen af behandlingsforløb, som afsluttes med status som ophørt, reduceret eller stabiliseret i det efterfølgende år. Dette fund er robust, efter at vi har kontrolleret for observerbare forhold ved klientsammensætningen i kommunernes stofmisbrugsbehandling (fx andel kvinder, andel tidligere i behandling og andel med mere end grundskoleuddannelse), og gælder mht. nettoudgifter både inklusive og eksklusive statstilskud.[4] Som tidligere noteret kan der dog være uobserverbare forhold ved de behandlede borgere eller ved stofmisbrugsbehandlingen, der påvirker resultaterne.

Den kommunale kapacitet og organisering af den sociale stofmisbrugsbehandling

Vi har undersøgt den kommunale kapacitet og organisering af den sociale stofmisbrugsbehandling på basis af en spørgeskemaundersøgelse, udsendt til samtlige kommuner. Vi har bl.a. belyst, hvor den sociale stofmisbrugsbehandling udføres, kommunernes opfølgning af borgere efter endt stofmisbrugsbehandling samt samarbejdet med eksterne aktører.

Kommunerne vurderer, at mange personer med et stofmisbrug ikke efterspørger behandling. En mulig forklaring på dette er, at der, ifølge kommunernes vurderinger, mangler målrettede tilbud til nogle grupper af personer med et stofmisbrug, fx unge, personer, der misbruger receptpræparater og psykisk syge. Ventetider vedrørende udredning af diagnose og behandling i psykiatri udgør herved et stort problem. Udvidelse af det tværgående kommunale samarbejde, mere udgående behandling og anonym behandling indeholder, ifølge kommunernes vurderinger, de største potentialer i forhold til at nå personer med et stofmisbrug, der i dag ikke efterspørger behandling. Dette gælder i særlig grad unge personer med et stofmisbrug, dvs. den gruppe, som er vokset mest i perioden 2008-2013. 

For alle misbrugsprofiler vurderer et flertal af kommunerne, at ambulant behandling generelt er at foretrække frem for døgnbehandling. Dette står i modsætning til vores tidligere analyser, der viser, at døgnbehandlingsforløb har størst sandsynlighed for at være succesfulde.

Der er stor variation i kommunernes vurdering af kvaliteten af samarbejdet med eksterne aktører. Flest kommuner vurderer, at samarbejdet med jobcenteret, kriminalforsorgen og socialpsykiatrien fungerer godt eller meget godt, imens få kommuner har et velfungerende samarbejde med hospitalspsykiatrien, folkeskoler (vedrørende tidlig opsporing), boformer for hjemløse samt distriktspsykiatrien.

Omkostninger til social stofmisbrugsbehandling

Afslutningsvist fremlægger vi kommunernes omkostninger til den sociale stofmisbrugsbehandling i perioden 2008-2012 på basis af et særligt økonomispørgeskema. Vi redegør for udviklingen i nettoomkostninger, fordelt på kommunetyper (de fem største kommuner, forstadskommuner til København samt øvrige kommuner) i forhold til antal indbyggere og antal personer i social stofmisbrugsbehandling. Vores analyser viser, at perioden er kendetegnet ved et fald i nettoomkostningerne til stofmisbrugsbehandling, både målt pr. indbygger og pr. person i stofmisbrugsbehandling. Der er stor variation i omkostningsniveauet pr. person i stofmisbrugsbehandling i forskellige kommunetyper.

De store kommuner behandler hovedsageligt personer med stofmisbrug på egne behandlingscentre, mens forstadskommunerne hovedsageligt køber hos andre kommuner. De øvrige kommuner er mere jævnt fordelt mellem køb hos andre kommuner og køb hos private tilbud, men varetager selv størstedelen af behandlingen.

Perspektivering

Vores undersøgelse viser primært en vækst i antallet af unge med et registreret stofmisbrug. Antallet af personer med et registreret stofmisbrug i alderen 20-29 år er steget med over 50 pct. fra 2008-2013. Dette kan sammenlignes med, at antallet af personer med et registreret stofmisbrug samlet set er steget med 23 pct. i den samme periode. Den store vækst i andelen af unge med et registreret stofmisbrug er en udfordring. I særdeleshed set i lyset af, at kommunerne mener, at der ofte mangler behandlingstilbud til netop denne gruppe, samt at mange personer i gruppen, ifølge kommunernes vurderinger, ikke efterspørger behandling. Vores analyse af effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling viser, at unge i stofmisbrugsbehandling har større sandsynlighed for succesfulde forløb end ældre i stofmisbrugsbehandling. Dette resultat indikerer, at en tidlig indsats kan være afgørende for at undgå, at stofmisbruget eskalerer.

Selv om vi ikke kan observere en sammenhæng mellem psykisk lidelse og sandsynlighed for et succesfuldt forløb i regressionsmodeller på individniveau, viser vores analyser, at personer med et registreret stofmisbrug, der også har en psykisk lidelse, har en højere sandsynlighed for at være førtidspensionister eller på kontanthjælp end andre personer med et registreret stofmisbrug. Kommunerne vurderer derudover, at der ofte mangler tilbud til psykisk syge personer med et stofmisbrug, samt at samarbejdet med hospitals- og distriktspsykiatrien ofte fungerer dårligt. Også for psykisk syge personer med et stofmisbrug synes der dermed at findes grund til, og muligheder for, at forbedre den sociale stofmisbrugsbehandling, fx ved at lave flere målrettede tilbud samt styrke kommunernes samarbejde med psykiatrien.

 

[1] Ligesom Sundhedsstyrelsen (2015) har vi benyttet os af diagnosekoder (både primær- og sekundærdiagnoser), der relaterer sig til skadelig brug, afhængighedssyndrom samt psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse, forårsaget af forskellige stoffer, for at definere personer med et stofmisbrug. Det betyder, at personer med diagnoser, der relaterer sig til fx akut toksikation eller psykoser, forårsaget af brug af stoffer, ikke er med i vores opgørelse af antallet af personer med et stofmisbrug. Se kapitel 3 for detaljer.

[2] Se Sundhedsstyrelsen (2015) for et estimat af antallet af personer med et stofmisbrug i Danmark.

[3] I denne analyse ekskluderer vi borgere, der er i substitutionsbehandling, se kapitel 6 for detaljer.

[4] Statstilskud gives til kommuner med særlige udgifter på et særligt område, samt kommuner, der har midlertidige projekter.

Forfattere Anna Amilon, SFI
Jesper Fels Birkelund, SFI
Gunvor Christensen, SFI
Anders Gade Jeppesen
Kristoffer Markwardt
Udgivelsesdato 20.12.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-415-9
Sidetal 144
Publikationsnr. 16:34
Kontaktperson

Anna Amilon

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 14 E-MAIL ame@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Misbrugere, Udsatte grupper

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk