SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Lektiehjælp og faglig fordybelse
Hent udgivelsen (1.703 KB)
Del
Rapport

Lektiehjælp og faglig fordybelse

En beskrivelse af reformelementet fra skoleledernes, lærernes, forældrenes og elevernes perspektiv

Del
Eleverne får færre lektier for og bruger mindre tid på lektier derhjemme. De fleste elever oplever at kunne få hjælp til lektierne, hvis de har brug for det. Men cirka hver tiende af de store elever oplever stadig, at de hverken kan få hjælp til lektierne af deres forældre eller af en voksen i skolens lektiehjælp. Det viser denne analyse, som er en del af Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram.

Baggrund:
Da folkeskolereformen blev indført i 2014, fik alle elever adgang til lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden. I det første år var det frivilligt for eleverne at deltage, mens deltagelse blev obligatorisk fra skoleåret 2015/2016.

To af de centrale mål med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, samt at betydningen af familiebaggrund for elevernes faglige præstationer skal reduceres. Her spiller lektiehjælpen potentielt en helt særlig rolle. Tidligere analyser har nemlig påvist, at der er stor forskel på, hvor meget hjælp eleverne kan få til lektierne derhjemme, og at familiens sociale baggrund spiller en vigtig rolle for, hvordan børnene klarer sig i skolen.

I denne rapport har vi derfor et særligt fokus på de elever, som ikke oplever en høj grad af forældrestøtte til lektierne – det gælder for cirka 20 procent af eleverne. Samtidig er der således cirka 80 procent af eleverne, som svarer positivt på spørgsmålet, om de kan få hjælp til lektierne af forældrene.

Undersøgelsen er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som følger implementeringen og effekterne af folkeskolereformen.

Resultater:
Her er en række af de overordnede konklusioner fra analysen:
• En tredjedel af skolerne er i foråret 2017 nået langt med at implementere lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er en stigning siden 2016. Over samme periode er der 18 procent af skolerne, som har omorganiseret lektiehjælpen fra at være særlige blokke til at være en integreret del af undervisningen. De fleste skoler har dog stadig lektiehjælp som en særskilt aktivitet i skemaet.
• Tendensen fra 2014 til 2017 er, at eleverne generelt får færre lektier for, og de bruger mindre tid på lektier uden for skolen. Det synes at være i tråd med, at eleverne har fået adgang til mere lektiehjælp i skoletiden, men kan også afspejle en mere generel tendens i samme periode.
• Indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse repræsenter et skift i ansvaret for lektielæsningen fra forældrene til skolen. Men analyserne viser, at forældrene stadig spiller en vigtig rolle i forhold til generelt at støtte op om og interessere sig for deres børns trivsel og læring i skolen.
• De elever, som oplever, at de ikke kan få hjælp af deres forældre til lektierne, ser ud til i højere grad at have gavn af lektiehjælpen end andre elever. Det viser sig ved, at der for disse elever er en større (og signifikant) sammenhæng mellem deltagelse i den frivillige lektiehjælp, som den så ud i reformens første år, og deres faglige resultater i dansk og matematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse.
• De elever, der deltog hyppigt i den frivillige lektiehjælp, er kendetegnet ved at være lidt mere fagligt engagerede, og de har bedre relationer til deres lærere end de elever, som fravalgte den frivillige lektiehjælp.

I det følgende uddybes de overordnede resultater:

Implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse:
I foråret 2017 vurderede en tredjedel af skolelederne, at de var nået langt med implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse på deres skoler. Der er tale om en stigning i forhold til året før, hvor andelen var cirka 28 procent. Vi ser samtidig, at der i foråret 2017 er flere skoler, som organiserer lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af undervisningen i stedet for som særskilte moduler.

Elever, som har behov for et ekstra fokus:
I rapporten har vi et særligt fokus på elever, som ikke får så meget hjælp til lektierne fra deres forældre. Rapporten viser, at disse elever har lavere faglig selvtillid, de oplever i mindre grad, at deres lærer har høje forventninger til deres faglige præstationer, og de oplever i mindre grad, at de har gode relationer til lærerne.

11 procent af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen oplever i 2016, at de hverken kan få hjælp til lektierne af deres forældre eller af en voksen i skolens lektiehjælp. Og tal fra 2017 viser, at 10 procent af udskolingseleverne og 12 procent af eleverne på mellemtrinnet ikke får lavet deres lektier flere gange om ugen, selv om de kan få lektiehjælp i skoletiden. Disse grupper af elevers behov ser altså ikke umiddelbart ud til at blive dækket i den form, lektiehjælp og faglig fordybelse har haft de seneste år.

Forældrenes engagement i lektielæsningen:
De elever, der kan få lektiehjælp derhjemme, oplever, at deres forældre er mere engagerede end de elever, der ikke kan få hjælp til lektierne derhjemme. Man kunne tro, at lektiehjælp i skoletiden kunne føre til færre konflikter forbundet med lektielæsningen derhjemme. Det finder vi imidlertid intet statistisk belæg for. Der er heller ingen statistisk sammenhæng mellem, hvor hyppigt forældrene oplever, at der er konflikter om lektier derhjemme, og hvor mange lektier lærerne giver for. I stedet finder vi en negativ sammenhæng mellem elevens oplevelse af forældrenes generelle engagement, og hvor hyppigt der er konflikter om lektierne.

Frivillig lektiehjælp og elevernes resultater:
I reformens første år var det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse, mens det var frivilligt for eleverne at deltage. Vi bruger den frivillige lektiehjælp til at sammenligne de elever, som deltog i lektiehjælpen, med de klassekammerater, som i mindre grad eller slet ikke deltog.

Man skal være opmærksom på, at man ikke helt kan sammenligne den frivillige lektiehjælp i 2014/15 med den obligatoriske lektiehjælp, som blev indført i 2015/16. Det var nemlig ikke tilfældigt, hvilke elever som valgte at deltage frivilligt: De elever, der deltog, var mere fagligt engagerede, og de gav udtryk for, at de havde en bedre relation til lærerne end de elever, der ikke deltog.

Lektiehjælp i særskilte moduler er imidlertid stadig den mest udbredte måde at organisere lektiehjæl-pen på, og elevernes svar på, hvad de bruger tiden i lektiehjælpen til, synes at være ret uændret, efter at den blev obligatorisk. Med dette billede in mente mener vi godt, at vi kan drage en række konklusioner fra analysen, som har relevans også i dag.

Vi finder en positiv sammenhæng mellem hyppig deltagelse i den frivillige lektiehjælp på den ene side og elevernes faglige engagement i skolen og gode lærer/elev-relationer på den anden. Det gælder, når vi fx sammenligner eleverne med deres klassekammerater på samme årgang og skole, og samtidig tager højde for forskelle i elevernes baggrundskarakteristika samt elevernes tidligere faglige engagement. Vi finder til gengæld ikke belæg for nogen generel sammenhæng mellem elevernes deltagelse i den frivillige lektiehjælp og deres faglige præstationer, men det gør vi for nogle særlige elevgrupper.

Der er nemlig nogle elevgrupper, som ser ud til at have haft gavn af tilbuddet om lektiehjælp i skolen: De elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp af forældrene til lektierne, har i højere grad haft gavn af den frivillige lektiehjælp. Blandt disse elever er der en relativt større (og statistisk signifi-kant) sammenhæng mellem deltagelse i lektiehjælpen og elevernes faglige resultater i dansk og ma-tematik ved folkeskolens prøver i 9. klasse, når man sammenligner dem med de elever, der både deltog i lektiehjælpen, og som i høj grad oplever, at de kan få hjælp af deres forældre til lektierne.

Metode:
Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere, pædagogisk personale, elever og forældre blandt et repræsentativt udsnit af landets folkeskoler. Spørgeskemaerne indsamler data til brug for evaluering af folkeskolereformen, og de har primært fokus på eleverne – især på mellemtrinnet og i udskolingen. Samlet set dækker analyserne årene 2014-2017 med hovedvægten lagt på 2016 og 2017. I 2017 har 217 skoler deltaget i undersøgelserne med i alt knap 32.000 børn, knap 3.200 lærere og pædagoger samt cirka 3.200 forældre. Herudover har 850 ud af i alt 1.196 skoleledere i Danmark deltaget.


Baggrund og formål

Formålet med denne rapport er at beskrive og analysere, hvordan det er gået med skolernes implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse, som blev en lovfæstet del af skoledagen, efter at folkeskolereformen trådte i kraft august 2014.

Et af reformens mål er, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. Derfor tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse til alle elever i folkeskolen. I korte træk skal skolens lektiehjælp sikre eleverne kvalificeret hjælp til lektierne, mens faglig fordybelse skal give mulighed for, at eleverne kan øve sig på det, de har lært, eller kan fordybe sig i nye emner – også under kyndig vejledning fra kvalificerede voksne.

En af reformens andre centrale målsætninger er, at betydningen af familiebaggrund for elevernes faglige præstationer skal reduceres. Her spiller lektiehjælpen potentielt en helt særlig rolle. Tidligere analyser i regi af følgeforskningen til folkeskolereformen har nemlig påvist, at der er betydelige forskelle på den hjælp til lektierne, eleverne oplever at kunne få fra deres forældre, og at disse forskelle til en vis grad skyldes forskelle i familiebaggrund (Nielsen m.fl., 2015). En af de vigtigste bevæggrunde for at indføre dette reformelement har da også været at sikre alle elever bedst mulige betingelser for lektielæsning og faglig fordybelse, herunder muligheden for at få kvalificeret hjælp og støtte fra en voksen i skoletiden. Det er disse intentioner, som vi forsøger at forfølge i denne rapport.

For at forstå den fulde kontekst for lige præcis dette reformelement er det vigtigt at huske på, at lektiehjælp og faglig fordybelse blev implementeret i etaper som følge af et politisk kompromis mellem forligsparterne. I reformens første år var det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse, men det var frivilligt for eleverne at deltage. For at dette kunne lade sig gøre, var skolerne forpligtet til at placere timerne sidst på dagen og at tilbyde passende fritidsordning til de elever, som ikke ønskede at deltage. Fra reformens andet år blev det obligatorisk for eleverne at deltage i skolens lektiehjælp og faglig fordybelse. Samtidig fik skolerne betydeligt større frihed med hensyn til organisering.

Lektiebegrebet er under forandring: Med indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse i skoletiden ændres lektiebegrebet i den danske folkeskole fra typisk at være selvstændige opgaver, som eleverne laver efter skoletid derhjemme, til at lektier nu også kan være en langt mere integreret del af undervisningen (Olsen & Rasch-Christensen, 2016). Et nyere systematisk review af de seneste 30 års forskning viser en lille og positiv betydning af lektier for elevernes faglige resultater (Fan m.fl., 2017). Generelt er der dog fortsat stor debat om lektiers betydning for elevers læring. I denne forbindelse påpeger nogle studier, at det i langt højere grad er formen og organiseringen af lektierne, eller hvordan der gives feedback på lektierne, snarere end mængden af lektier, der spiller en afgørende rolle for læringsudbyttet målt ved elevernes faglige præstationer (fx Fernández-Alonso, Suárez-Álvarez & Muñiz, 2015; Olsen, 2013). Selvom læringsudbyttet uomtvisteligt er relevant, fokuserer analyserne i denne rapport udelukkende på betydningen af skolernes tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for eleverne, og ikke på betydningen af lektier i sig selv.

Med rapporten forsøger vi at se på reformelementet fra forskellige vinkler, og vi bygger derfor vores analyser på spørgeskemabesvarelser fra hhv. skoleledere, pædagogisk personale, elever og forældre. Det er spørgeskemaer, som indsamler data til brug for evaluering af folkeskolereformen, der ligger til grund herfor.

Det største fokus er på eleverne og i særlig grad elever på mellemtrinnet og i udskolingen, da spørgsmålene om lektiehjælp og faglig fordybelse i spørgeskemaerne er rettet mod disse elevgrupper.

Samlet set dækker vores analyser årene 2014-2017 med hovedvægten lagt på 2016 og 2017. Fra afsnit til afsnit anvender vi data fra forskellige år, da det varierer, hvilke spørgsmål der stilles om lektiehjælp og faglig fordybelse i dataindsamlingens enkelte år. Rapporten er overvejende af beskrivende karakter, men der gennemføres også statistiske analyser for at se på eventuelle sammenhænge mellem fx elevkarakteristika og elevernes oplevelse af at kunne få hjælp til lektierne. I disse statistiske analyser sammenligner vi typisk eleverne med deres klassekammerater på årgangen. Dette metodiske greb betyder, at vi tager højde for skole- og årgangsspecifikke forhold, som vi ellers ikke kan måle, såsom det generelle arbejdsmiljø i lærerteamet eller betydningen af skolens overordnede ressourcemæssige rammer. Styrken ved at bruge denne metodiske fremgangsmåde er, at de ”faste” forskelle, der er mellem skolerne og årgangene, ikke vil påvirke resultaterne.

Sammenfatning og diskussion af resultaterne

I dette afsnit gennemgår vi rapportens resultater. Helt overordnet finder vi fem hovedresultater, som indledningsvist fremhæves i nedenstående punkter.

  • Igennem rapportens analyser har vi et særligt fokus på elever, som kun i mindre grad kan få hjælp til lektierne af deres forældre. Det er vores forventning, at de elever vil få særlig gavn af lektiehjælpen set i forhold til de elever, der i højere grad oplever at kunne få hjælp af forældrene. Spørgeskemabesvarelserne viser, at elever, som i mindre grad kan få hjælp til lektierne hjemmefra, er karakteriseret ved, at de har lavere faglig selvtillid, de oplever i mindre grad, at deres lærer har høje forventninger til deres faglige præstationer, og de har i mindre grad oplevelsen af at have gode relationer til lærerne. Elever fra ressourcesvage hjem oplever også i højere grad ikke at kunne få hjælp til lektierne derhjemme. Foruden de socioøkonomiske baggrundkarakteristika finder vi, at elevernes oplevelse af forældres mere generelle engagement i deres børns skolegang og hverdag har betydning for, om eleverne oplever at kunne få hjælp til lektierne derhjemme.
  • I 2017 vurderer en tredjedel af skolelederne, at de er nået langt med implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse på deres skoler. Vi ser samtidig flere tegn på, at der er en udvikling i gang. Eksempelvis er der fra 2016 til 2017 18 pct. flere skoler, som organiserer lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af undervisningen, og således relativt færre skoler, som organiserer elementet i særskilte moduler.
  • Vi ser også tegn på ændringer i elevernes hverdag. De får generelt færre lektier for, de bruger mindre tid på lektier uden for skolen, og de har med lektiehjælp og faglig fordybelse fået adgang til voksenstøtte i skoletiden. Til trods herfor er der fortsat elever, som har behov for et ekstra fokus. Det konkluderer vi ud fra to forhold. For det første, at vi i 2017 kan se, at 11 pct. af eleverne (på mellemtrinnet og i udskolingen samlet) i mindre grad oplever at kunne få hjælp til lektier af hverken forældre eller af en voksen i forbindelse med lektiehjælpen i skoletiden. For det andet, at der i 2016 er hhv. 10 pct. af udskolingseleverne og 12 pct. af eleverne på mellemtrinnet, som ikke får lavet deres lektier flere gange om ugen – på trods af at der afsættes til og hjælp hertil i skoletiden.
  • Folkeskolereformen flyttede en del af ansvaret for hjælp til elevernes lektielæsning fra familien til skolen. Samtidig ser vi et beskedent fald i forældrenes oplevelse af konflikter derhjemme i forbindelse med lektier (for forældre til elever i 5. klasse). De færre konflikter synes dog hverken at hænge sammen med implementeringsgraden af lektiehjælp og faglig fordybelse på skolerne, mængden af lektier, som lærerne giver for, eller elevernes tidsforbrug på lektier uden for skolen. Mængden af konflikter synes i stedet at hænge sammen med forældrenes mere generelle engagement i elevernes hverdag og skolegang.
  • Analyserne viser, at det ikke har været tilfældigt, hvilke elever som har valgt at deltage i den frivillige lektiehjælp i reformens første år. Der er en positiv sammenhæng mellem deltagelse i den frivillige lektiehjælp og elevernes engagement i skolen, til dels også positive lærer/elev-relationer, men ikke faglige præstationer. Sammenligner vi deltagende og ikke-deltagende elever, finder vi ikke nogen overordnet betydning af deltagelse i lektiehjælpen for elevernes resultater i nationale test eller afgangsprøverne i 9. klasse. For elever, som i mindre grad kan få hjælp til lektierne derhjemme, finder vi imidlertid, at deltagelse i den frivillige lektiehjælp har haft en statistisk sikker og positiv betydning for deres prøveresultater i dansk og matematik relativt til de elever, som i højere grad kan få hjælp fra forældrene. Vi finder endvidere, at den frivillige lektiehjælp har haft en målbar betydning for elever, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse, relativt til elever, hvis forældre har en grundskoleuddannelse eller en videregående uddannelse.

Karakteristik af de elever, som må forventes at få særlig gavn af lektiehjælpen

Denne rapport og tidligere analyser viser, at de elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp af forældrene, er overrepræsenteret blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk og blandt elever, hvis forældre ikke har en mellemlang eller lang videregående. Disse forskelle i socioøkonomisk status tolkes ofte som forskelle i de forventninger, man i udgangspunktet kan have til elevernes faglige niveau, da mange analyser viser denne sammenhæng. Forskellene i socioøkonomisk status kan endvidere tolkes som en proxy for de ressourcer, der ligger i familiens muligheder for at tage aktiv del i elevernes læring.

Vores resultater viser endvidere, at denne gruppe af elever er mindre fagligt stærke, de oplever heller ikke i samme grad som andre elever at have gode relationer til lærerne, at lærerne har høje forventninger til deres faglighed, og de har også selv mindre faglig selvtillid. Tidligere studier viser, at fx høje forventninger til egen mestringsevne og dét, at lærerne udtrykker høje forventninger til eleverne, er med til at fremme elevernes læring. Indholdet i lektiehjælpen og den faglige fordybelse i skolen synes derfor at skulle tage højde for ikke ”kun” faglige udfordringer hos nogle elever, men bør i lige så høj grad også tage hånd om elevernes motivation for læring, faglig selvtillid og forventninger til faglig udvikling.

Implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse

I foråret 2017 havde ca. en tredjedel af skolerne ifølge skolelederne i høj grad implementeret reformelementet ’lektiehjælp og faglig fordybelse.’ Der er tale om en stigning i forhold til året før, hvor andelen var ca. 28 pct. Samtidig er der ca. 8 pct. af skolerne, der har implementeret dette reformelement i lavere grad. Dette overordnede billede kan skyldes, at vi i spørgsmålene til skolelederne ser på reformelementet ”lektiehjælp og faglig fordybelse” under ét. Kvalitative studier viser nemlig, at skolerne i reformens første par år primært har fokuseret på implementering af lektiehjælpsdelen (Jacobsen m.fl., 2017).[1]

Et forskningsreview om implementering af motivationsfremmende indsatser for elevernes læring konkluderer på tværs af mange studier, at opbakning fra alle organisatoriske niveauer omkring implementeringen af en given indsats har en afgørende betydning for, om en indsats kommer til at fungere (Lazowski & Hulleman, 2016). I denne undersøgelse finder vi, at skoleledere, lærere og pædagoger er positivt indstillede over for lektiehjælp og faglig fordybelse. Mens skoleledernes holdning til ’lektiehjælp og faglig fordybelse’ ikke overraskende hænger sammen med, hvor langt skolerne er nået med implementeringen, er der ingen sammenhæng mellem holdningerne hos det pædagogiske personale og implementeringsgraden. Det pædagogiske personale er ca. lige så positivt indstillet over for reformelementet uanset, hvor langt skolerne er nået med implementeringen af dette specifikke reformelement. Ser vi bredere på implementeringen af nogle af de forandringer, som reformen har medført, så viser Winter (2017), at lærernes generelle støtte til reformen er vigtigere for at skabe forandringer end lærernes oplevelse af, hvorvidt reformen ansås som nødvendig for at få en bedre folkeskole.[2]

Ledelsesmæssig støtte kan også tage form af støtte fra kommunen. Her finder vi en sammenhæng mellem, hvor langt skolerne er nået med implementeringen, og hvorvidt skolelederen oplever, at der har været tilstrækkelig med (økonomiske) ressourcer i forbindelse med implementering af reformen. Vi finder endvidere en umiddelbar sammenhæng mellem implementeringsgraden, og hvorvidt kommunerne har lavet en fælles handleplan. Dog er der ingen sammenhæng mellem støtte til skolerne i form af fx konsulentbistand og implementeringsgraden. Når vi ser på ændringerne i implementeringsgraden over tid, er der ingen sammenhæng mellem de skoler, der er kommet længere i mål med implementeringen af reformelementet og kommunale, støttende tiltag, såsom planer for implementering eller konsulentbistand.

Det er imidlertid vigtigt at understrege, at vores analyse på ingen måder er udtømmende for, hvad der afgør, om en skole er nået langt med implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse. Eksempelvis påpeger Winter (2017), at skoleledernes kommunikation omkring implementeringen af reformen (generelt) er afgørende for, hvorvidt det lykkes at skabe forandringer.

Ud over at vi ser på implementering af reformelementet fra skolelederens stol, ser vi også på, hvordan implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse har påvirket elevernes hverdag. Fra 2014 til 2017 er der sket et fald i den mængde af tid, som eleverne bruger på lektier efter skoletid. Det er et interessant resultat, netop fordi reformelementet har til hensigt at understøtte eleverne ved at tilbyde tid, rum og relevant hjælp til lektierne i skoletiden. Der er i samme periode sket et fald i andelen af elever, som ikke får lavet de lektier, de har fået for, hvilket til en vis grad skyldes et fald i den lektiemængde, som lærerne giver eleverne for. Der er dog fortsat en gruppe af elever, som relativt ofte ikke får lavet deres lektier (2-5 gange om ugen). Denne gruppe udgør fx på mellemtrinnet 12 pct. af eleverne og 10 pct. af udskolingseleverne i 2017. Mængden af gennemførte lektier er ikke i sig selv afgørende for elevernes læringsudbytte af lektierne (jf. fx Fernández-Alonso, Suárez-Álvarez & Muñiz, 2015, 2016; Olsen, 2013), men knap halvdelen af eleverne forklarer, at de ikke får lavet lektierne, fordi lektierne er for svære. Med andre ord er der en gruppe af elever, som ikke får lavet deres lektier, og som formentligt ikke får tilstrækkelig med hjælp fra hverken forældrene eller voksne i skolen til at kunne gennemføre lektierne. Denne gruppe af elever har vi særligt fokus på i vores analyser, bl.a. fordi relevant hjælp og klar feedback er fremhævet i den eksisterende forskning som afgørende parametre for, hvorvidt eleverne får et udbytte af at lave lektier (Fernández-Alonso, Suárez-Álvarez & Muñiz, 2016; Olsen & Rasch-Christensen, 2016).

Organisering og oplevelse af lektiehjælpen

I både 2016 og 2017 er lektiehjælp og faglig fordybelse overvejende organiseret som særskilte moduler på elevernes skemaer (67 pct. i 2017). Ser vi på udviklingen over tid, gennemfører en stigende andel af skolerne imidlertid lektiehjælp og faglig fordybelse som en integreret del af den fagspecifikke undervisning (30 pct. i 2017). Nyere tal fra Epinion fra efteråret 2017 (dvs. skoleåret 2017/2018) indikerer, at denne trend synes at fortsætte.

 

Rapporten ser på organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse på et helt overordnet plan og siger derfor ikke noget om, hvilke organisationsformer der bedst understøtter elevernes læring. Et dansk eksempel på, hvordan lektiehjælp integreret i undervisningen kan have succes, finder vi i Olsen (2013): ”Næsten lektiefri læringsrum.” Rapporten viser på baggrund af et undervisningsforløb for voksne på VUC, at de faglige resultater for kursister, der havde fælles lektielæsning, blev forbedret. Dette forklares ved, at kursisterne gennem samarbejde om fx at læse og forstå en tekst fik en større forståelse af materialet og et højere refleksionsniveau. Andre danske studier, som fx pilotundersøgelsen afrapporteret i Jagd m.fl. (2016), peger på, at der er mange forskellige måder at organisere lektiehjælp og faglig fordybelse på, samt at skolerne – og de enkelte lærere – fortsat arbejder med at finde frem til gode løsninger, som giver eleverne det bedst mulige udbytte.

Da intentionen med lektiehjælp og faglig fordybelse er at understøtte elevernes faglige læring, må det også forventes, at den største del af tiden i lektiehjælpen anvendes på faglige aktiviteter. En stor andel af eleverne fremhæver også, at tiden anvendes til faglige aktiviteter så som afleveringer, fremlæggelser eller lektier generelt (44-53 pct.). Fra foråret 2015 til 2016 ser vi kun marginale ændringer i lektiehjælpens indhold ud fra elevernes perspektiv. Tendensen er dog i retning af mere fagligt indhold, men også, at en større andel af eleverne fremhæver, at de bruger tiden i lektiehjælpen til at slappe af (38,8 pct. i 2016 i forhold til 35,3 pct. i 2015). Der er ikke spurgt til elevernes oplevelse af lektiehjælpen i 2017.

Lektiehjælpen blev obligatorisk at deltage i fra skoleåret 2015/2016 og frem. I alt oplever 65 pct. af eleverne, at de altid kan få hjælp af en voksen i lektiehjælpen, hvis de har brug for det. Dog oplever fortsat 13 pct. af eleverne, at der ikke altid er en voksen, der kan hjælpe, hvis de har brug for det. Vi ser igen ingen markant udvikling heri fra 2015 til 2016, selvom lektiehjælpen er blevet obligatorisk for eleverne at deltage i.

Der er også elever, som hverken oplever at kunne få hjælp til lektierne af voksne i skolens lektiehjælp eller af forældrene derhjemme. Det gælder for cirka 8 pct. af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen samlet set. Særligt for denne gruppe er, at de oplever en lavere grad af forældreengagement, mens de har næsten samme niveau af fx trivsel i skolen, faglig deltagelse og lærer/elev-relationer.

Analyserne i de to første kapitler viser på den ene side, at der fortsat er mange skoler, der ikke er nået i mål med implementeringen af lektiehjælp og faglig fordybelse, samtidig med at skolerne efterlyser flere ressourcer til at implementere reformen generelt. På den anden side ser vi en organisering under stærk forandring, da der er et tydeligt skift i organiseringen af dette reformelement hen mod en integrering af reformelementet i den fagspecifikke undervisning.

Reformintentionerne er, at lektiehjælp og faglig fordybelse skal understøtte elevernes læring, bl.a. via relevant voksenstøtte. Elever, som oplever ikke at kunne få hjælp hverken hos egne forældre eller af kvalificerede voksne i skolen, må derfor betragtes som en gruppe, der bør være en særlig opmærksomhed omkring. Ligeledes er der en gruppe af elever, som flere gange om ugen ikke får lavet de lektier, som lærerne har tiltænkt. Det fremhæver også en gruppe, hvis behov ikke umiddelbart synes at blive mødt i den udformning, som lektiehjælpen og den faglige fordybelse har på nuværende tidspunkt. Hvad enten det kræver særlige indsatser målrettet disse elevgrupper eller en omorganisering af den måde, lektiehjælpen er organiseret på, kan vi imidlertid ikke svare på med disse analyser. Vi kan blot konstatere, at der fortsat er en gruppe af elever, der kræver en særlig opmærksomhed.

Oplevet forældreengagement i lektielæsningen

Elevernes oplevelse af at kunne få hjælp til lektierne derhjemme hænger sammen med deres oplevelse af forældrenes engagement. I forlængelse heraf er det interessant at bemærke, at elevernes oplevelse af den generelle støtte fra forældrene har større betydning for elevernes oplevelse af at kunne få hjælp til lektierne derhjemme end de traditionelle socioøkonomiske baggrundskarakteristika som fx forældrenes uddannelsesniveau.

Selvom der naturligvis er store forskelle på Danmark og Tyskland – såvel kulturelt som systemisk – så kunne man med afsæt i erfaringerne fra indførelsen af den tyske heldagsskole have en forventning om, at indførelsen af lektiehjælpen i den danske folkeskole kunne føre til færre konflikter som følge af lektier. Vi finder imidlertid ingen statistisk sammenhæng mellem, hvor langt skolen er nået med implementering af lektiehjælp og faglig fordybelse og hyppigheden af konflikter i hjemmet. Der er ligeledes ingen sammenhæng mellem hyppigheden af konflikter om lektier i hjemmene og mængden af lektier, som lærerne giver for. I stedet finder vi, at det er elevens oplevelse af forældrenes engagement, som har betydning for hyppigheden af konflikter forbundet med lektielæsningen.

Det er et interessant resultat, at de forældre, som i mindre grad oplever konflikter omkring lektier, også har børn, der vurderer, at forældrene i langt højere grad støtter op omkring dem, fx taler med dem om, hvad de har oplevet i skolen. Resultatet understøttes af eksisterende forskning (se fx Fernández-Alonso, Suárez-Álvarez & Muñiz, 2016), som netop fremhæver kompleksiteten af betydningen af forældreinvolvering omkring lektier. Forfatterne peger på, at det i højere grad er den måde, forældrene involverer sig på frem for mængden af forældreinvolvering, der er afgørende for, om eleverne får et udbytte af forældrestøtte.

Resultaterne viser overordnet set, at selvom indførelsen af lektiehjælp og faglig fordybelse giver et skift i ansvaret for lektielæsningen fra forældrene til skolen, synes det relevant at finde nye måder at skabe forældreinvolvering omkring elevernes læring. Doctoroff & Arnold (2017) understreger bl.a. vigtigheden af forældrenes rolle i at understøtte elevernes motivation og engagement for læring, da det i sidste ende påvirker elevernes resultater i læsning.

Lektiehjælp og elevernes resultater

Rapportens sidste kapitel analyserer sammenhængen mellem elevernes deltagelse i lektiehjælpen og (i) elevernes oplevelse af lærer/elev-relationer (for elever i 5., 7. og 9 klasse), (ii) elevernes faglige engagement (for elever i 5., 7. og 9 klasse), og (iii) deres faglige resultater ved folkeskolens prøver i 9. klasse. Vi anvender elevernes deltagelse i den frivillige lektiehjælp i skoleåret 2014/2015 som proxy for den obligatoriske lektiehjælp i dag. Det gør vi, fordi det giver os mulighed for at anvende mere robuste metoder, hvor vi kan sammenligne de elever, som deltog i lektiehjælpen, med de klassekammerater, som i mindre grad eller slet ikke deltog. Det kan altid diskuteres, hvorvidt den frivillige lektiehjælp er en relevant proxy for den obligatoriske lektiehjælp. Ud over de metodemæssige fordele ved vi, at lektiehjælpen på de fleste skoler i dag fortsat organiseres som særskilte moduler på trods af de organisatoriske skift, vi har nævnt tidligere. Set fra elevernes synsvinkel har indholdet i lektiehjælpen – dvs. hvad de bruger tiden til – ikke ændret sig markant, efter at lektiehjælpen blev obligatorisk.

I skoleåret 2014/2015 var hyppig deltagelse i den frivillige lektiehjælp mest udbredt blandt elever i 5. klasse (ca. 48 pct.) sammenlignet med elever i 7. (24 pct.) og 9 klasse (17 pct.).[3] Vi finder en positiv sammenhæng mellem hyppig deltagelse i den frivillige lektiehjælp på den ene side og elevernes faglige engagement i skolen og gode lærer/elev-relationer i 2015 på den anden. Det gælder, når vi fx sammenligner eleverne med deres klassekammerater på samme årgang og samme skole og samtidig tager højde for forskelle i elevernes baggrundskarakteristika og fx elevernes tidligere faglige engagement.[4] Når vi sammenligner hele gruppen af deltagende elever med hele gruppen af ikke-deltagende elever, finder vi imidlertid ingen sammenhæng mellem deltagelse i den frivillige lektiehjælp og elevernes faglige præstationer som målt ved 9. klassernes afgangsprøver. Vi finder således ikke belæg for nogen generel sammenhæng mellem elevernes deltagelse i den frivillige lektiehjælp og deres faglige præstationer. Men der er faktisk nogle elevgrupper, som synes at have haft gavn af tilbuddet:

Ser vi nærmere på, om lektiehjælpen har haft relativt større betydning for nogle frem for andre elever, finder vi, at de elever, som i mindre grad oplever at kunne få hjælp af forældrene til lektierne, i højere grad har gavn af lektiehjælpen. Det konkluderer vi ud fra, at der er en relativt større (og statistisk signifikant) sammenhæng mellem deltagelse i lektiehjælpen og elevernes faglige resultater i dansk og matematik for denne gruppe, når de sammenlignes med de deltagende elever, som i høj grad oplever at kunne få hjælp af forældrene til lektierne.

Vi finder ligeledes en relativt stærkere sammenhæng i matematik for de elever, hvis forældres højeste uddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med andre elever. Vi finder derimod ingen positiv sammenhæng mellem deltagelse i den frivillige lektiehjælp og de faglige præstationer for de elever, hvor forældrene har grundskolen eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse. Udeblivelsen af en sådan sammenhæng kan skyldes, at det kun er ca. 10 pct. af eleverne, hvis forældre er placeret i denne gruppe, og at stikprøven derfor ikke er stor nok til, at en sammenhæng bliver statistisk signifikant. Men det kan imidlertid også skyldes, at lektiehjælpen i den frivillige form, som gjaldt i skoleåret 2014/2015, ikke har været tilstrækkelig – enten i omfang eller i indholdsmæssig kvalitet – til målbart at løfte denne gruppe af elever.

Samlet set finder vi – i overensstemmelse med eksisterende studier af lignende tiltag i Norge og Tyskland – nogle positive sammenhænge mellem elevernes deltagelse i lektiehjælpen og elevernes trivselsmæssige og faglige resultater (se kapitel 2 for en kort gennemgang af litteraturen). Til forskel fra studierne fra Norge (Bakken, Backe-Hansen & Huang, 2013) finder vi ingen indikation af, at de fagligt svage elever bliver dårligere stillet ved at deltage i lektiehjælpen.

I dag ser lektiehjælpen formentlig lidt anderledes ud, end den gjorde i skoleåret 2014/2015 eller 2015/2016. Vi ved fx, at flere skoler nu organiserer lektiehjælpen (og faglig fordybelse) som en integreret del af undervisningen, og skolerne har i dag alt andet lige også mere erfaring med organisering og indhold i lektiehjælpen. Vores resultater begrænser sig derfor til i højere grad at sige noget om betydningen af lektiehjælpen som særskilte moduler generelt og med et element af aktivt tilvalg blandt eleverne.

Når vi anvender den frivillige lektiehjælp som proxy for den obligatoriske lektiehjælp i dag, er det samtidig relevant at overveje, hvorvidt vores resultater vil være større eller mindre end betydningen af den obligatoriske lektiehjælp. Vi finder her forhold, som trækker i begge retninger. Eksempelvis havde skolerne i skoleåret 2014/2015 mere begrænsede implementeringsbetingelser, da skolerne var bundet af at skulle placere lektiehjælpen i ydertimerne. Sådanne forhold skaber en forventning om, at betydningen af den frivillige lektiehjælp vil være undervurderet i forhold til potentialet af den obligatoriske – men mere fleksible – lektiehjælp i dag. Modsat havde den frivillige lektiehjælp de bedst mulige elevbaserede rammebetingelser, da det i højere grad var de mere motiverede elever, som deltog i den frivillige lektiehjælp. Disse forhold skaber en forventning om, at betydningen af den frivillige lektiehjælp vil være større end potentialet i den obligatoriske lektiehjælp, og det derfor også bliver vigtigt, at personalet i lektiehjælpen understøtter elevernes motivation og engagement for læring, for at eleverne kan få det ønskede udbytte af den obligatoriske lektiehjælp.

 

[1]        Det skal i denne sammenhæng understreges, at skolelederne kan have ret så forskellige oplevelser af, hvad det vil sige, at reformelementet er implementeret, hvilket vil føre til en vis uundgåelig støj i opgørelsen. Af samme grund tolker vi skoleledernes svar sådan, at hvis deres svar ligger mellem 8 og 10 på svarskalaen fra 1-10, er der tale om ”høj grad af implementering”.

[2]        Der måles her på forskellige former for undervisningspraksis: variation i undervisningen, IT i undervisningen, brug af ”Fælles Mål” i undervisningen, Læringsmålsstyret undervisning, undervisningsdifferentiering og Ro og orden i undervisningen.

[3]        De beskrivende analyser viser endvidere, at de elever, som valgte at deltage, i forvejen har et større fagligt engagement og fx bedre lærer/elev-relationer, allerede inden de får muligheden for at tilvælge lektiehjælpen, dvs. i baselinemålingen i foråret 2014. De deltagende elever adskiller sig imidlertid ikke markant fra de ikke-deltagende elever, når det gælder etnicitet, køn og forældrenes uddannelse.

[4]        Mære præcist tager vi højde for elevernes tidligere faglige engagement, når vi analyserer sammenhængen mellem deltagelse i lektiehjælpen og elevernes faglige engagement i 2015. På samme måde tager vi højde for elevernes tidligere lærer/elev-relationer, når vi analyserer sammenhængen mellem deltagelse i lektiehjælpen og lærer/elev-relationerne i 2015

Forfattere Vibeke Myrup Jensen, SFI
Kasper Skou Arendt, SFI
Chantal Pohl Nielsen, SFI
Udgivelsesdato 31.05.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-516-3
Sidetal 74
Publikationsnr.
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@vive.dk

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk