SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Lige muligheder - metodisk grundlag for en effektevaluering
Hent udgivelsen (1.218 KB)
Del
Rapport

Lige muligheder - metodisk grundlag for en effektevaluering

Evalueringsrapport 2

Del
Rapporten beskæftiger sig med det metodiske grundlag for effektevalueringen af fem initiativer, som alle er rettet mod at støtte og styrke udsatte børn og unge og som hører under handlingsprogrammet ”Lige Muligheder”.
Det drejer sig om Efterværn til tidligere anbragte unge, 24-timers kontaktordning for unge, Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge, Sociale viceværter i ungdomsboliger samt Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare møde. I praksis har det vist sig, at effektmåling i klassisk forstand ikke er muligt at gennemføre i forhold til de fem initiativer. I stedet er der udarbejdet specifikke evalueringsdesign for hvert af de fem initiativer, som med brug af forskellige metoder sigter mod at give mål for effekten af indsatserne.
Rapporten er den anden i rækken af udgivelser fra SFI i forbindelse med evalueringen af handlingsprogrammet, som SFI gennemfører for Socialstyrelsen.

Resumé:  Lige muligheder – Metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2. 


Denne rapport beskriver det metodiske grundlag for effektevalueringen af fem initiativer, som alle er rettet mod at støtte og styrke udsatte børn og unge, og som er iværksat under handlingsprogrammet ’Lige Muligheder’. De fem initiativer er:

  • Efterværn til tidligere anbragte unge
  • 24-timers kontaktordning for unge
  • Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge
  • Sociale viceværter i ungdomsboliger
  • Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre.

I rapporten beskriver vi først en række overordnede krav og hensyn til effektmåling, og i forlængelse heraf diskuterer vi, hvilke særlige udfordringer dette stiller i forhold til evalueringen af ’Lige Muligheder’. Disse mere generelle overvejelser udfolder vi efterfølgende i en gennemgang af hvert enkelt initiativ, hvor vi beskriver og begrunder det valgte evalueringsdesign (kapitlerne 3-7).

Effektmåling definerer vi i denne sammenhæng som: En kvantitativ analyse af, om et politisk initiativ eller en indsats har den ønskede virkning på en bestemt målgruppe. Ved brug af eksperimentelle design og statistiske og økonometriske metoder, der er tilpasset den måde, data er fremkommet på, vil man kunne give mål for effekten af indsatsen.

I praksis har det vist sig, at effektmåling i denne klassiske forstand ikke er mulig at gennemføre i forhold til evalueringen af ’Lige Muligheder’-initiativerne. Eksempelvis har det på flere af initiativerne ikke været muligt at indhente de individdata, som er en forudsætning for denne type effektmåling. I stedet har vi udarbejdet specifikke design for hvert af de fem initiativer, som med brug af forskellige metoder (kvantitative og kvalitative) sigter mod at give mål for effekten af indsatserne. Nedenfor præsenterer vi de fem initiativer og de tilhørende evalueringsdesign.

EFTERVÆRN TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE
Formålet med initiativet ’Efterværn til tidligere anbragte unge’ er at styr-ke kommunernes efterværnstilbud, så tidligere anbragte unge får samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Målet er, at de unge, der modtager tilbud om efterværn under initiativet, kommer i et uddannelsesforløb eller opnår stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, opnår stabile boligforhold samt stabile relationer til familie og netværk. Yderligere er der fokus på, at efterværnsindsatsen forebygger unges misbrug, kriminalitet og selvmord.

Vi gennemfører både en kvantitativ og en kvalitativ effektevaluering.

Den kvantitative effektevaluering baserer vi på registerdata. Til registerundersøgelsen laver vi en førmåling af deltagerne og af kontrolgruppen ud fra registre med oplysninger om blandt andet tilknytning til skole og uddannelse, tilknytning til arbejde, boligforhold, misbrug, kriminalitet og selvmord. Kontrolgruppen konstruerer vi ved at lave udtræk fra Danmarks Statistik på målgruppen i kommuner, som ikke tilbyder ’Efterværn’ under ’Lige Muligheder’.

Den kvalitative effektevaluering baserer vi på individuelle inter-view og fokusgruppeinterview med de unge projektdeltagere. Inter-viewene har fokus på de virkninger af projektdeltagelsen, som ikke ind-fanges i registre, det vil sige, hvilke typer af indsatser og elementer i efterværnstilbuddet som tillægges værdi af de unge.

24-TIMERS KONTAKTORDNING FOR UNGE
Formålet med initiativet ’24-timers kontaktordning for unge’ er at sikre, at unge i alderen 13-23 år med sociale og psykiske problemer har et sted at henvende sig, når der opstår behov for hjælp til at tackle sociale problemer. Kontaktordningen skal yde råd og vejledning, og der skal skabes hurtig og effektiv kontakt mellem de unge og de relevante aktører, som skal forestå hjælpen. Målet med ordningen er at bidrage til at nedbringe frafald fra ungdomsuddannelser og styrke beskæftigelsen blandt de unge.

Vi gennemfører ikke en egentlig effektevaluering af dette initiativ, og vi foretager udelukkende deskriptive kvantitative analyser af indsatsen. Det skyldes, at ordningen er anonym, og vi derfor hverken kan indhente cpr-numre til brug for registerbaserede analyser eller foretage kvalitative undersøgelser med deltagelse af de unge.

Grundlaget for de deskriptive analyser er et registreringsskema, som er udviklet af SFI, og som projekterne benytter i den løbende kontakt med de unge. Analyserne lægger blandt andet vægt på antallet af brugere, deres alder og køn samt problemstillingernes karakter og håndtering under 24-timers ordningen. Desuden foretager vi kvantitative sammenligninger mellem projektkommunerne og landets øvrige kommuner på nøgletal fra Danmarks Statistik, blandt andet i forhold til aldersgruppens uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad.

NETVÆRK OG SAMTALEGRUPPER FOR SÅRBARE BØRN OG UNGE
Formålet med initiativet ’Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge’ er at skabe meningsfulde sociale fællesskaber for udsatte børn og unge i alderen 8-23 år med henblik på at mindske oplevelsen af at stå alene i en særlig sårbar situation. Initiativet skal være med til at styrke selvværd og sociale relationer, og på sigt skal netværksfællesskaberne og samtalegrupperne bidrage til, at børnene og de unge fastholdes i positive livsforløb.

Vi gennemfører både en kvantitativ og en kvalitativ effektevaluering af dette initiativ.

Den kvantitative effektevaluering baserer vi på registerdata og spørgeskemadata. Da indsatsgruppen er meget varieret, både i forhold til alder og problemkompleks, er det vigtigt, at designet er fleksibelt. Vi opererer derfor med tre mulige kontrolgrupper baseret på eksisterende datasæt hos SFI: Børneforløbsundersøgelsen (BFU), Forløbsundersøgelsen af anbragte børn (AFU) og Børn og unge i Danmark (BUD). Forventningen er, at den primære kontrolgruppe bliver data fra AFU.

Den kvalitative effektevaluering baserer vi på individuelle inter-view og fokusgruppeinterview med børnene og de unge. Formålet er at opfange erfaringer fra deltagerne med særlig fokus på de forhold, som har betydning for deres udbytte af indsatsen.

SOCIALE VICEVÆRTER I UNGDOMSBOLIGER
Formålet med initiativet ’Sociale viceværter i ungdomsboliger’ er at skabe boligmæssige rammer, der kan sikre, at udsatte unge bedre kan passe en uddannelse eller et arbejde. Målgruppen er udsatte unge, der bor på kollegier eller i ungdomsboliger. Indsatsen består i, at der til boligerne knyttes sociale viceværter, som står til rådighed for de unge, opfanger eventuelle problemer tidligt i forløbet og ligeledes bidrager til at bygge bro mellem udsatte unge og øvrige beboere.

Vi gennemfører udelukkende en kvalitativ effektevaluering af dette initiativ, da betingelserne ikke er til stede for at udføre en kvantitativ effektevaluering. I stedet opprioriterer vi den kvalitative del, både i forhold til dataindsamlingens omfang (antal interviewpersoner) og per-sonkreds (hvem der inddrages i evalueringen).

Den kvalitative effektevaluering baserer vi på individuelle interview og fokusgruppeinterview. Vi gennemfører først og fremmest fokusgruppeinterview med beboerne. Desuden foretager vi individuelle interview med de sociale viceværter og andre professionelle, som er tilknyttet ungdomsboligerne. Inddragelsen af både de unge beboere og de voksne omkring dem giver mulighed for at undersøge sammenhænge mellem organiseringen af viceværtordningerne og erfaringerne med disse. De centrale temaer for effektevalueringen er: uddannelse og arbejde, bo-miljø og sociale netværk, håndtering af individuelle kriser og organisering af indsatsen.

AMBULANTE TILBUD TIL UNGE, ENLIGE OG SÅRBARE MØDRE
Formålet med initiativet ’Ambulante tilbud til unge, enlige og sårbare mødre’ er at give unge, enlige og sårbare mødre støtte til at opbygge og anvende deres ressourcer på lige fod med deres jævnaldrende. Der fokuseres på, at de unge mødre fastholder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden lægges der vægt på at understøtte, at mødrene opnår en stabil og meningsfuld tilværelse. Indsatsen er udformet som et gruppeforløb, men med mulighed for individuel støtte og vejledning. Målgruppen for initiativet er unge, enlige mødre (og gravide) under 20 år samt unge, enlige og sårbare mødre (og gravide) under 25 år.

Vi gennemfører både en kvantitativ og en kvalitativ effektevaluering.

Den kvantitative effektevaluering baserer vi på registerdata. Gruppen af unge, enlige mødre, som modtager en indsats inden for ’Lige Muligheder’-initiativet, sammenligner vi med en landsdækkende gruppe af mødre (kontrolgruppen). Udviklingen over tid i henholdsvis indsatsgruppe og kontrolgruppe undersøger vi med fokus på de effektmål, som står centralt i initiativet, og som kan hentes fra eksisterende registre. Det vil primært dreje sig om oplysninger vedrørende mødrenes uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet samt stabilitet i familie- og boligforhold.

Den kvalitative effektevaluering baserer vi på individuelle interview og fokusgruppeinterview. Denne del af evalueringen omhandler de mulige virkninger af at deltage i projekterne, som ikke kan indfanges kvantitativt i registre. Det drejer sig i særlig grad om mødrenes sociale netværk og almene trivsel og kompetencer.

Forfattere Turf Böcker Jakobsen
Stéphanie Lyk-Jensen, SFI
Dorte Laursen Stigaard
Udgivelsesdato 15.01.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7487-140-0
Sidetal 82
Publikationsnr. 12:36
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Effektmåling, Børn og unge, Anbringelser, Udsatte børn og unge, Foranstaltninger for børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk