SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Livet på hjemløseboformer

Brugerundersøgelse på § 110 boformer

Del
Denne rapport indeholder resultaterne af en brugerundersøgelse blandt hjemløse borgere, der opholder sig på et herberg – også kaldet en § 110-boform. Undersøgelsen sætter fokus på borgernes oplevelse af opholdet på boformen, herunder tilfredsheden med opholdet, oplevelsen af relationen til personalet og de andre beboere, samt tilfredsheden med de fysiske rammer og muligheden for aktiviteter på boformerne.
Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af brugerne er tilfredse med opholdet på boformen. Hele 86 pct. af respondenterne svarer, at de generelt er tilfredse med opholdet, mens kun 11 pct. giver udtryk for, at de er utilfredse. Men de ser herberget som en midlertidig løsning i en akut situation og vil gerne flytte i egen bolig.
Undersøgelsen viser nemlig også, at ni ud af ti hjemløse borgere, der opholder sig på en § 110-boform, gerne vil flytte i egen bolig. Men det kan tage lang tid at få en bolig, og den nødvendige støtte følger ikke altid med.
Det viser sig også, at hver tredje bruger på boformerne ikke har kontakt til en sagsbehandler fra kommunen under opholdet.

Resumé:  Livet på hjemløseboformer. Brugerundersøgelse på § 110-boformer 


Denne rapport indeholder resultaterne af en brugerundersøgelse blandt hjemløse borgere, der opholder sig på en § 110-boform. Det er herberger og forsorgshjem for hjemløse, der drives efter servicelovens § 110. Undersøgelsen sætter fokus på borgernes oplevelse af opholdet på boformen, herunder tilfredsheden med opholdet, oplevelsen af relationen til personalet og de andre beboere samt tilfredsheden med de fysiske rammer og muligheden for aktiviteter på boformerne.

RESULTATER
Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af brugerne er tilfredse med opholdet på boformen. Hele 86 pct. af respondenterne svarer, at de generelt er tilfredse med opholdet, mens kun 11 pct. giver udtryk for, at de er utilfredse.

En høj grad af tilfredshed hænger sammen med en positiv vurdering af forhold som relationen til personalet, aktiviteterne på boformen og de fysiske rammer. Særligt er der en positiv vurdering af forholdet til personalet, hvor hele 92 pct. af respondenterne vurderer, at de har et godt forhold til personalet. Cirka en femtedel synes dog, at de fysiske rammer er dårlige. Det gælder særligt værelserne og bad- og toiletforhold. Ligeledes er der godt en fjerdedel, der ikke synes, at boformen har de aktiviteter, som de har behov for.

FÆRRE UNGE ER TILFREDSE
Vi finder en lidt mindre positiv vurdering i gruppen af unge mellem 18-29 år. Her er 68 pct. tilfredse, mens 26 pct. er utilfredse med boformen som et sted at være. Langt de fleste af de unge synes, at de har en god relation til personalet. De yngre respondenter er dog mindre trygge ved at være på boformen i sammenligning med de øvrige aldersgrupper. Resultaterne for de unge er dog baseret på forholdsvis få respondenter og skal således tages med dette forbehold. I de kvalitative interview er der flere af de unge på boformerne, der fremhæver, at de har svært ved at få tiden til at gå og mangler mere meningsfulde aktiviteter i hverdagen, og at det blandt andet kan betyde, at de har svært ved at begrænse et hashmisbrug.

HVER TREDJE HAR IKKE KONTAKT TIL EN SAGSBEHANDLER FRA KOMMUNEN
Der er en forholdsvis stor gruppe på cirka en tredjedel af respondenterne, der angiver ikke at have kontakt til en sagsbehandler fra kommunens socialcenter eller jobcenter. Samtidig er det under en fjerdedel, der har en kommunal handleplan efter servicelovens § 141. De fleste har ikke en handleplan, og er ikke blevet tilbudt en sådan, ligesom der er en del, der ikke ved, om de har en handleplan.

9 UD AF 10 VIL GERNE HAVE DERES EGEN BOLIG
Langt de fleste af respondenterne, 90 pct., vil gerne have deres egen bolig, og blandt de unge er denne andel på hele 97 pct. Hovedparten – næsten tre ud af fire – ønsker sig en lejlighed i en almindelig opgang. Det gælder i alle aldersgrupper, og særligt blandt de unge. Der er dog også en lille gruppe, der ønsker sig en bolig i et opgangsfællesskab eller bofællesskab med andre tidligere hjemløse, og ligeledes er der en lille gruppe, der ønsker at bo i de såkaldte ”skæve huse”, der er en alternativ boligform til hjemløse borgere, som har meget vanskeligt ved at bo i en almindelig bolig. Enkelte ønsker at bo på et plejehjem, herunder alternative plejehjem for borgere med et aktivt misbrug. Der er også en lille gruppe, der ønsker at blive boende på den boform, de opholder sig på, og en lille gruppe, der ønsker at bo på en anden boform. Der er også nogle, der svarer, at de gerne vil have deres eget hus eller bo ”på landet”.

To ud af tre af respondenterne er dog tidligere blevet sat ud af boligen. Samtidig var det kun 37 pct., der modtog social støtte sidst de boede i egen bolig, mens 60 pct. svarer, at de ikke fik nogen social støtte.

OPHOLDET PÅ BOFORMEN ER EN LØSNING I EN AKUT SITUATION
I de kvalitative interview fortæller de fleste af interviewpersonerne, at de er tilfredse med opholdet på boformen, som de typisk ser som en løsning på en meget uoverskuelig situation. Der er dog også en del, der påpeger, at det kan være vanskeligt at opholde sig i et miljø, der er præget af mange brugeres misbrugsproblemer. Flere tilkendegiver, at de savner indhold i hverdagen og peger her på vigtigheden af både aktiviteter og pligter på boformen. Mange oplever, at have ventet i meget lang tid på at få en bolig, og ofte opleves den lange ventetid på at få tildelt en bolig som meget frustrerende. De fleste giver også udtryk for et behov for social støtte i hverdagen, hvis de flytter i egen bolig efter opholdet.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsen viser generelt, at § 110-boformerne er et vigtigt tilbud til borgere, der befinder sig i en akut hjemløshedssituation. Hjemløseboformerne udgør således i vid udstrækning velfærdsstatens nederste sociale sikkerhedsnet.

Undersøgelsen viser vigtigheden af at sikre en god kvalitet af opholdet, både i form af de fysiske rammer, muligheden for aktiviteter på boformen og i form af en god relation mellem brugere og personale. Når disse forhold er opfyldt, giver det sig udslag i en højere grad af tilfredshed blandt brugerne.

Samtidig er det væsentligt at understrege, at opholdet på boformen er midlertidigt, og at de fleste af brugerne gerne selv vil videre i egen bolig, samtidig med at de fleste har brug for social støtte, når de flytter i bolig. Særligt peger resultaterne på, at de fleste hjemløse borgere helst vil bo i en lejlighed i en almindelig bolig. Der er dog også cirka en fjerdedel, der gerne vil have andre boligløsninger, som fx opgangsfællesskaber, skæve huse eller et ophold på et alternativt plejehjem.

Her understøtter brugerundersøgelsens resultater generelt principperne i Housing First-tilgangen, der har været det bærende princip i den danske hjemløsestrategi, der blev vedtaget af regeringen og satspuljepartierne i 2008 og forløb fra 2009-2013. Housing First-tilgangen er baseret på vigtigheden af tidligt i et indsatsforløb at sikre en permanent boligløsning for borgeren, samtidig med at borgeren gives en intensiv social støtte efter evidensbaserede bostøttemetoder. Erfaringerne fra hjemløsestrategien viste, at langt hovedparten af de borgere, der flyttede i en permanent bolig og samtidig fik en intensiv bostøtte, fastholdt deres bolig i forsøgsperioden, og de fleste var med den intensive støtte i stand til at bo i en lejlighed i en almindelig opgang. Samtidig pegede resultaterne fra hjemløsestrategien også på vigtigheden af fortsat at arbejde med en differentieret vifte af boligløsninger, således at der er alternativer for dem, der ikke ønsker eller ikke kan bo i en almindelig bolig.

Brugerundersøgelsen viser dog også på, at mange af de hjemløse borgere, der er interviewet, ikke fik nogen social støtte, sidst de boede i egen bolig. Her afdækker undersøgelsen et betydeligt potentiale for en bedre forebyggelse mod udsættelser og hjemløshed. Ligeledes peger undersøgelsen på, at den ofte lange ventetid på en bolig kan være frustrerende for de hjemløse borgere. Udfordringerne ved at tilvejebringe en permanent boligløsning hurtigt og manglen på den nødvendige sociale støtte, udgør således fortsat en væsentlig barriere for at implementere Housing First-tilgangen.

GRUNDLAG
Undersøgelsen bygger på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 185 respondenter, fordelt på 11 boformer over hele landet. Der er gennemført kvalitative interview med i alt 15 personer, heraf 14 med nuværende ophold på en boform og én tidligere bruger.

Forfattere Lars Benjaminsen, SFI
Theresa Dyrvig, SFI
Torben Gliese
Udgivelsesdato 18.02.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-278-0
E-ISBN 978-87-7119-279-7
Sidetal 144
Publikationsnr. 15:02
Kontaktperson

Lars Benjaminsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 10 E-MAIL lab@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Udsatte grupper, Hjemløshed, Misbrugere

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk