SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006
Hent udgivelsen (1.175 KB)
Del
Rapport

Lønforskelle mellem mænd og kvinder 1997-2006

Del
Kvinder tjener mindre end mænd. Uanset hvordan man definerer lønbegrebet, har lønforskellen mellem kønnene stort set været uændret i de sidste ti år. Med denne rapport leverer SFI registerbaserede lønanalyser, som kan danne et sagligt grundlag for ligelønsdiskussionen. I rapporten bliver lønforskellene mellem kvinder og mænd i perioden 1997-2006 belyst. Der foretages analyser af lønforskellene på arbejdsmarkedet som helhed og i de enkelte sektorer (den private, kommunale og statslige sektor). Analyserne viser, at den faktor, der forklarer den største del af lønforskellene mellem kønnene, er, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsfunktioner. Uddannelseslængde og erhvervserfaring spiller til gengæld kun en begrænset rolle. Desuden viser analyserne, at de nævnte faktorer forklarer en faldende andel af lønforskellene over tid. Rapporten er en opdateret og udvidet version af rapporten Mænds og kvinders løn. En analyse af løngabet 1997-2001 fra 2004. Som noget nyt i denne rapport bliver der i analyserne anvendt et ekstra lønbegreb, nemlig smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder.

RESUMÉ: LØNFORSKELLE MELLEM MÆND OG KVINDER 1997-2006


Kvinder tjener mindre end mænd. Dette er ikke i sig selv noget nyt og er blevet diskuteret med jævne mellemrum. På det seneste er lønforskellene mellem de to køn fx kommet på dagsordenen i forbindelse med loven om kønsopdelt lønstatistik. I denne rapport belyser vi lønforskellene mellem kvinder og mænd i 10-års-perioden 1997-2006. Til dette formål anvender vi fire lønbegreber: Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder, smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder, fortjeneste pr. løntime og fortjeneste pr. præsteret time.

Rapportens analyser er udarbejdet på data fra lønstatistikken fra Danmarks Statistik, dvs. at de anvendte lønoplysninger er baseret på information fra arbejdsgiverne. Vi arbejder med en totalpopulation, der inkluderer alle ansættelser for personer i alderen 25-59 år på det danske arbejdsmarked, som er omfattet af lønstatistikken.

BRUTTOLØNGAB MÅLT VED FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME SKILLER SIG UD
For 3 ud af de 4 lønbegreber er konklusionerne om størrelsen af lønforskellen mellem kvinder og mænd de samme, mens resultaterne for det fjerde lønbegreb – fortjeneste pr. præsteret time – skiller sig ud ved, at bruttoløngabet er næsten 10 procentpoint lavere end bruttoløngabene målt ved de tre andre lønbegreber. Datakvaliteten for fortjeneste pr. præsteret time er imidlertid mindre god som følge af varierende kvalitet af fraværsoplysninger især for den offentlige sektor. Problemet er størst for den kommunale sektor, hvilket smitter af på resultaterne for hele arbejdsmarkedet.

BRUTTOLØNGABET STORT SET UÆNDRET OVER TID
På arbejdsmarkedet som helhed stiger bruttoløngabet for 3 ud af de 4 lønbegreber svagt fra knap 19 pct. i 1997 til knap 21 pct. i 2001. Herefter sker der et fald til 17-18 pct. i 2004, hvorefter løngabet stiger igen til 17,5-19 pct. i 2006. Udviklingen er parallel for fortjeneste pr. præsteret time, men ligger på et lavere niveau. Alt i alt må bruttoløngabet på arbejdsmarkedet som helhed siges at være stort set uændret over tid. Det samme gælder både den private og den kommunale sektor, mens bruttoløngabet for staten (afhængigt af lønbegreb) enten har en faldende tendens i hele analyseperioden (for 3 ud af de 4 lønbegreber) eller stiger kraftigt efterfulgt af et kraftigt fald (fortjeneste pr. præsteret time).

VI KAN KUN FORKLARE EN DEL AF LØNGABET …
Vi anvender en statistisk model til at beregne, hvor stor en del af løngabet, der skyldes, at kvinder og mænd fordeler sig forskelligt på en række faktorer, fx uddannelseslængde, erhvervserfaring og arbejds-funktion. Vi kan imidlertid ikke forklare hele løngabet ud fra de faktorer, vi inddrager i modellen. Vi kan for hele arbejdsmarkedet forklare 70-80 pct. af bruttoløngabet, alt afhængigt af hvilket lønbegreb vi anvender. På sektorniveau gælder, at faktorerne i analysen er bedre til at forklare lønforskellene i den statslige og kommunale sektor end i den private sektor.

... OG DENNE DEL FALDER OVER TID
Den andel af bruttoløngabet, som kan forklares ved de faktorer, vi inddrager i analysen (det korrigerede løngab eller den uforklarede del af løngabet), falder over 10-års-perioden – det gælder såvel for hele arbejdsmarkedet som for hver af de tre sektorer. Faldet i det korrigerede løngab skyldes formentligt bl.a. decentraliseringen af løndannelsen, der betyder, at personlige faktorer, som vi ikke kan indfange med vores analyse, i stigende grad spiller en rolle.

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED UDGØR EN CENTRAL FORKLARING
Bruttoløngabet mellem kvinder og mænd er især en følge af, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt – både vertikalt og horisontalt. Kvinder og mænd fordeler sig forskelligt på sektorer, brancher og arbejdsfunktioner, hvilket forklarer en stor del af bruttolønforskellene. I den del af bruttoløngabet på arbejdsmarkedet som helhed, som vi kan forklare med vores model, bidrager forskelle i kvinders og mænds fordeling på arbejdsfunktion således til at forklare godt halvdelen af løngabet. Yderligere knap en halvdel lader sig forklare med forskellig fordeling på sektor og branche, mens resten kan forklares ud fra forskelle i uddannelseslængde, erhvervserfaring og individkarakteristika som fx familieforhold, deltidsarbejde og orlov. På sektorniveau er det især arbejdsfunktion og dernæst erhvervserfaring, der bidrager til at forklare lønforskellene mellem kvinder og mænd, omend betydningen af disse faktorer er faldet over tid.

SVÆRT AT SIGE NOGET OM DANMARK I EN INTERNATIONAL SAMMENHÆNG
Forskellige lande bruger forskellige datakilder og forskellige lønbegreber, når de skal opgøre lønforskelle mellem kvinder og mænd. Dertil kommer, at der kan ske ændringer i opgørelsesmetoderne over tid. Det er derfor uhyre vanskeligt at drage faste konklusioner om Danmarks placering i den europæiske ligelønsrangorden. Som eksempel kan nævnes, at Eurostat har gennemført en analyse, der viser, at det danske bruttoløngab lå under EU-gennemsnittet i 2001, mens det i 2002 lå over gennemsnittet. Et nærmere kig på analysen viser imidlertid, at forskydningen skyldes et databrud imellem de to år, fordi tallene for Danmark går fra at være surveybaserede selvrapporteringer til at være registerbaserede virksomhedsindberetninger – et skift af datakilde, der ifølge Eurostat i sig selv indebærer en stigning i det danske bruttoløngab på 4 procentpoint. 

Forfattere Mette Deding, SFI
Mona Larsen, SFI
Udgivelsesdato 01.11.2008
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-916-9
Sidetal 198
Publikationsnr. 08:28
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Skole og uddannelse
emneord: Ligestilling, Beskæftigelse, Virksomheder, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk