SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Lokal integration af førtidspensionister.
Hent udgivelsen (915 KB) Bestil en trykt udgave (110 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Lokal integration af førtidspensionister.

Del
Denne rapport kortlægger livsvilkårene for en bred gruppe af førtidspensionister med fokus på deres hverdag og de vilkår, som omgiver dem. Derudover identificerer rapporten en gruppe af førtidspensionister, der selv ønsker mere social interaktion og indhold i hverdagen.
Undersøgelsen viser, at den samlede undersøgte gruppe af førtidspensionister er meget heterogen med hensyn til social eksklusion og social udsathed. Undersøgelsen viser, at lidt mere end hver femte førtidspensionist kan siges at tilhøre en særlig udsat gruppe.
Undersøgelsen viser derudover, at knap hver fjerde førtidspensionist i den undersøgte gruppe ønsker en mere aktiv tilværelse med faste interesser og aktiviteter. Det betyder, at der er en målgruppe på i alt ca. 37.000 førtidspensionister, som kunne være interesseret i at deltage i lokale integrationsprojekter i kommunerne.
Undersøgelsen viser, at de udsatte førtidspensionister i lige så høj grad som de mere socialt inkluderede kunne tænke sig flere faste aktiviteter i hverdagen. Baseret på dybtgående interviews konkluderer undersøgelsen dog, at mange har behov for at få en hjælpende hånd til at komme i gang med socialt inkluderende aktiviteter.
Undersøgelsen er baseret på 1.753 besvarelser af et spørgeskema og syv kvalitative interviews. Projektet er bestilt og finansieret af Pensionsstyrelsen.

RESUMÉ:  LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER 


Denne rapport formidler resultaterne fra et projekt om lokal integration af førtidspensionister, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udført for Pensionsstyrelsen. Projektet omfatter to relaterede analyseopgaver:

  • En kortlægning af førtidspensionisters livsvilkår med fokus på deres hverdag og de vilkår, som omgiver dem.
  • En identifikation af den gruppe af førtidspensionister, der selv ønsker mere social interaktion og indhold i hverdagen.

Vi finder, at der er grundlag for nogle basale konklusioner vedrørende førtidspensionisternes livsvilkår og vedrørende mulighederne for en fremadrettet indsats.

FØRTIDSPENSIONISTER ER MEGET FORSKELLIGE
Vores undersøgelse viser, at den samlede gruppe af førtidspensionister er meget heterogen. I vores kortlægning af livsvilkår for førtidspensionister mellem 20 og 59 år inddeler vi førtidspensionisterne i fire grupper efter alder og førtidspensionsordning: førtidspensionister mellem 20 og 39 år på ny førtidspensionsordning, førtidspensionister mellem 27 og 39 år på gammel førtidspensionsordning (Ny ordning for tilkendelse af førtidspension trådte i kraft per 1. januar 2003. Det betyder, at den yngste førtidspensionist på gammel ordning på tidspunktet for vores undersøgelse var 27 år)  og førtidspensionister mellem 40 og 59 år på henholdsvis ny og gammel førtidspensionsordning. Vores kortlægning viser relativt store forskelle i livsvilkår på tværs af disse undergrupper med de yngre førtidspensionister på ny ordning som den socialt set svageste gruppe.

Med hensyn til rekrutteringsgrundlag til førtidspension er det specielt psykiske lidelser, som er blevet mere fremtrædende som tilkendelsesgrundlag de senere år. Vedrørende eksterne faktorer, som har sammenhæng med tilkendelse af førtidspension, synes social arv i form af forældre med betydelige psykiske problemer at udgøre en betydelig risikofaktor, specielt for de yngre førtidspensionister.

HVER FEMTE ER SÆRLIG UDSAT
På tværs af de fire undergrupper kan vi identificere en relativt stor gruppe af førtidspensionister, som har større problemer i hverdagen og generelt har dårligere livsvilkår end andre førtidspensionister. Blandt de førtidspensionister, som blev interviewet til vores spørgeskemaundersøgelse, har vi afgrænset denne gruppe som dem, der svarede ’ja’ både til at have været deprimeret og at have oplevet svær angst inden for den sidste måned, inden de blev interviewet til vores undersøgelse. Denne gruppe, som vi kalder den ’udsatte gruppe’, udgør ca. 20 pct. af de interviewede individer og adskiller sig fra resten af førtidspensionisterne ved at have større problemer end den gennemsnitlige førtidspensionist vedrørende forhold omkring social eksklusion: økonomi, sociale relationer, faglige aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbred. Dette afspejler sig også i, at de i højere grad end andre førtidspensionister for eksempel har dårligere selvtillid, føler sig isoleret, er utrygge, når de er sammen med andre, og ikke føler, at de har mulighed for at påvirke deres eget liv.

HVER FJERDE ØNSKER EN MERE AKTIV TILVÆRELSE
Cirka 22 pct. af de interviewede førtidspensionister (svarende til ca. 37.000 personer i den samlede befolkning af førtidspensionister) tilhører en relevant målgruppe i forbindelse med lokale integrationsprojekter ude i kommunerne. Førtidspensionisterne i denne gruppe svarer ’nej’ til et spørgsmål om, hvorvidt de har nogle interesser, som de dyrker på faste tidspunkter, og svarer samtidig ’ja’ eller ’ved ikke’ på et spørgsmål om, hvorvidt de kunne tænke sig at have flere faste aktiviteter i hverdagen. 

Vi finder, at blandt dem, som ikke har nogen faste interesser, men som gerne vil have flere faste aktiviteter i hverdagen, er interessen størst for frivilligt arbejde og undervisning. Interessen er mindst for sociale aktiviteter over internettet og revalidering.

DE MEST UDSATTE VIL OGSÅ VÆRE MERE AKTIVE
Måske en smule overraskende synes en socialt udsat position ikke at have negativ indvirkning på førtidspensionisternes ønske om at komme i gang med aktiviteter. Gruppen af udsatte førtidspensionister er således ikke underrepræsenteret i den gruppe af førtidspensionister, der gerne vil være mere aktive, og som derfor tilhører den relevante målgruppe i forbindelse med lokale integrationsprojekter ude i kommunerne. De svarer med relativt stor sandsynlighed ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt de har interesser, som de dyrker på faste tidspunkter, og de svarer med relativt stor sandsynlighed ’ja’ til spørgsmålet om, hvorvidt de kunne tænke sig flere faste aktiviteter i hverdagen.

DET ER SVÆRT AT KOMME I GANG
Undersøgelsen viser, at der er en stor potentiel gruppe af førtidspensionister, der gerne vil have en mere aktiv tilværelse. Spørgsmålet er så, hvordan man kan få førtidspensionisterne til at komme i gang med aktiviteter. Besvarelserne tyder på, at førtidspensionisterne primært savner et skub til at komme i gang med aktiviteter og nogen at ’følges med’ til aktiviteterne. En kontaktpersonordning, som kan være med til at skubbe på og være inspirerende i forhold til at få førtidspensionisterne til at komme i gang med aktiviteter og opsøge socialt samvær, er derfor en relevant mulighed. Flere af de førtidspensionister, som vi lavede dybtgående interview med, er således kommet i gang med deres aktiviteter, fordi en ven har taget dem med, eller fordi nogen har skubbet på for at få dem i gang med aktiviteter.

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG
Undersøgelsen er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Til undersøgelsen blev der udtrukket en stikprøve på 2.989 førtidspensionister mellem 20 og 59 år, fordelt på fire undergrupper: førtidspensionister under 40 år på henholdsvis gammel (Vi minder igen om, at den yngste førtidspensionist på gammel ordning på tidspunktet for vores undersøgelse var 27 år) 2 og ny førtidspensionsordning, samt 40-59-årige på henholdsvis gammel og ny førtidspensionsordning. Stikprøven er udtrukket således, at den er et repræsentativt udsnit af den relevante befolkning af førtidspensionister inden for hver af de fire undergrupper. 1.753 førtidspensionister indvilgede i at deltage, hvilket giver en svarprocent på 58,7. 814 af de interviewede personer er i alderen 20-39 år (fordelt på 319 27-39-årige på gammel ordning og 495 20-39-årige på ny ordning), og 940 er i alderen 40-59 år (fordelt på 435 på gammel ordning og 505 på ny ordning).

Derudover har vi foretaget kvalitative interview med syv førtidspensionister. Disse interview har dels været med til at kvalificere spørgeskemaet, dels tjent til at komme bag om nogle af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.

 

Forfattere Joannes Jacobsen
Maia Lindstrøm
Udgivelsesdato 15.02.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-003-8
Sidetal 110
Publikationsnr. 11:04
Kontaktperson

Kræn Blume Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 99 E-MAIL kbj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Førtidspension, Levevilkår, Samfundsdeltagelse, Marginalisering

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk