SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse
Hent udgivelsen (1.414 KB) Bestil en trykt udgave (120 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Del
Denne rapport sætter fokus på, hvordan man kan måle diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. På baggrund af et studie af tidligere undersøgelser på området og relevant metodelitteratur, søger rapporten at udvikle metoder til valide målinger af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Der skelnes mellem forskelige former for diskrimination: oplevet eller subjektiv diskrimination, som måske er lovstridig, men ikke nødvendigvis omfattet af lovgivningen og faktisk eller objektiv diskrimination samt chikane, som er konkret ulovlig forskelsbehandling.
I rapporten udarbejdes der en begrebsliggørelse af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, og der præsenteres et idékatalog indeholdende metoder til måling af faktisk diskrimination inden for en række forskellige samfundsområder som arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder og institutioner, det offentlige rum samt kultur- og fritidslivet. Idékataloget er tænkt som inspiration til videreudvikling af mere konkrete modeller eller metodedesigns til måling af faktisk diskrimination, som kan anvendes til fremtidige undersøgelser. Rapporten indeholder desuden en spørgeramme, der med udgangspunkt i begrebsliggørelsen indkredser oplevet diskrimination indenfor ni indikationsområder.

RESUMÉ:  MÅLING AF DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK OPRINDELSE 


Denne rapport handler om, hvordan man kan måle diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. I rapporten skelnes mellem forskelige former for diskrimination: oplevet eller subjektiv diskrimination, som måske er lovstridig, men ikke nødvendigvis omfattet af lovgivningen, og faktisk eller objektiv diskrimination samt chikane, som er en konkret ulovlig forskelsbehandling. 

På baggrund af et studie af tidligere undersøgelser på området samt relevant metodelitteratur søger rapporten at udvikle metoder til valide målinger af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Denne rapport bidrager til forskningen på området ved at udvikle kvalificerede, valide spørgsmål til at undersøge oplevet diskrimination samt metodedesigns til at måle faktisk diskrimination.

MANGELFULDE MÅLINGER AF DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK OPRINDELSE 
Om end diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse i Danmark finder sted i et omfang, der kan anses for at være problematisk, er dette område forholdsvist mangelfuldt belyst. Manglen på undersøgelser af oplevet og faktisk diskrimination udgør en udfordring i forhold til at iværksætte indsatser mod diskrimination. Dels kan det være problematisk at afgøre, om og hvornår handlinger udgør konkret diskrimination, dels kan det være vanskeligt at udarbejde entydige metoder til måling af diskrimination. Desuden er der flere ulemper ved de eksisterende danske undersøgelser af de forskelige former for diskrimination. Der findes flere kvantitative undersøgelser af oplevet diskrimination, men disse har generelt den svaghed, at de ikke på systematisk vis har operationaliseret diskriminationsbegrebet. Hvad angår de få undersøgelser, der er af faktisk diskrimination og chikane, forekommer de at have stor validitet, men forskningen på dette område er i en dansk kontekst endnu mangelfuld. 

BEGREBET DISKRIMINATION
På baggrund af lovgivningen og forskningen på området udarbejder vi i rapporten en begrebsliggørelse af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Denne begrebsliggørelse bidrager til forskningen på området, idet den på systematisk vis søger at indkredse og definere begrebet diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. I rapporten definerer vi diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse som: Handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte sigter mod eller medvirker til usaglig forskelsbehandling af personer eller grupper på grund af etnisk oprindelse. Usaglig forskelsbehandling refererer til ulovlig forskelsbehandling, der opstår, hvis lige forhold bliver behandlet forskelligt, eller hvis forskellige forhold bliver behandlet ens. Endvidere defineres forskelsbehandling som værende karakteriseret af dimensioner som: at være udsat for ringere behandling, at være frataget eller nægtet almengældende friheder og rettigheder samt chikane. Desuden er det centralt at skelne mellem forskellige typer af diskrimination: institutionel og ikke-institutionel, direkte og indirekte, bevidst og ubevidst. Dertil kommer andre typer af diskrimination, fx præferencediskrimination og statistisk diskrimination, som kan være nyttige for en indkredsning af arten af diskrimination. 

UDVIKLING AF SPØRGSMÅL TIL AT UNDERSØGEOPLEVET DISKRIMINATION
Et formål med rapporten er at udvikle valide spørgsmål til at undersøge oplevet diskrimination. Erfaringer fra tidligere kvantitative undersøgelser af oplevet diskrimination viser, at disse ikke på systematisk vis arbejder med et operationaliseret diskriminationsbegreb, hvilket på flere måder er problematisk, bl.a. fordi det bliver svært at vurdere præcis, hvad der måles. I rapportens udarbejdelse af spørgsmål til at undersøge oplevet diskrimination prioriteres derfor en grundig operationalisering, dvs. en uddybende definition, der gør det muligt at måle ”oplevet diskrimination” i en empirisk undersøgelse. Hermed søger vi at mindske grove og upræcise målinger, idet det teoretiske begreb bringes ned på målbare indikatorer, som efterfølgende omformuleres til konkrete spørgsmål, der skal anvendes i en spørgeskemaundersøgelse. Ved at sikre en god sammenhæng mellem selve definitionen af oplevet diskrimination og de spørgsmål, der stilles i spørgeskemaet, tilstræber vi, at spørgsmålene er så valide som muligt. 

Foruden den relevante metodelitteratur og erfaringer fra tidligere undersøgelser på området tager operationaliseringen af spørgsmålene til måling af oplevet diskrimination udgangspunkt i de i rapporten udarbejdede begrebsliggørelser af diskrimination. På denne baggrund fremlægger vi en operationalisering af oplevet diskrimination bestående af indikatorer i form af oplevelser af ”nægtet adgang”, ”afslag”, ”at blive holdt uden for”, ”dårlig service eller betjening”, ”begrænsninger i forsamlingsfrihed”, ”begrænsninger i religionspraksis”, ”begrænsninger i frihed til at bære kulturelle eller religiøse symboler”, ”at blive kaldt skældsord eller udsat for nedværdigende vittigheder”, ”at blive råbt af, spyttet på eller slået”. 

Forskellige metodiske overvejelser omkring spørgsmålsformuleringen førte til, at spørgsmålene har været igennem en grundig kvalitetssikring i form af en afprøvning af spørgsmålene blandt ti forskellige respondenter inden for målgruppen. Denne kvalitetssikring omfatter løbende vurderinger fra en faglig ekspert og har medført, at spørgsmålene er blevet genovervejet, og enkelte spørgsmål reformuleret eller kasseret. 

De endelige konstruerede spørgsmål om oplevet diskrimination består af ni hovedspørgsmål, der måler de ovennævnte indikatorer samt fem uddybende tillægsspørgsmål, der måler forskellige kontekster for årsager til og aktører involveret i de diskriminerende handlinger. På denne måde søges at give et så fuldstændigt billede af den oplevede diskrimination som muligt, som både går i dybden med indhold og kontekst for den oplevede diskrimination. Spørgeskemaet omfatter både forhold, som er med i den gældende lovgivning, og forhold, som falder uden for denne. 

ALTERNATIVE METODER TIL AT UNDERSØGE FAKTISK DISKRIMINATION
Litteraturgennemgangen viser, at der kun findes ganske få undersøgelser af faktisk diskrimination i en dansk kontekst, og hovedparten af de undersøgelser, der er foretaget, handler om diskrimination på arbejdsmarkedet. Der er flere erfaringer med dette i lande som USA, Canada, Australien og Storbritannien, hvor der foruden arbejdsmarkedet er foretaget undersøgelser inden for bolig- og lånemarkedet, den offentlige administration, detailhandlen samt på hoteller og diskoteker. Nogle af de anvendte metoder på området er: observationsstudier, felteksperimenter, spørgeskemaundersøgelser, casestudier samt undersøgelser baseret på registrering af anmeldelser om diskrimination. Metoderne forekommer at have hver deres styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk diskrimination, og de kan bidrage til at belyse forskellige aspekter af forekomsten og karakteren af diskrimination. 

På baggrund af erfaringerne fra danske og internationale undersøgelser om faktisk diskrimination præsenterer rapporten et idékatalog indeholdende metoder til måling af faktisk diskrimination inden for en række forskellige samfundsområder som arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder og institutioner, det offentlige rum samt kultur- og fritidslivet. Idékataloget er tænkt som inspiration til videreudvikling af mere konkrete modeller eller metodedesigns til måling af faktisk diskrimination, som kan anvendes til fremtidige undersøgelser på området. Valget af de konkrete metodedesign i idékataloget er sket ud fra overvejelser af metodernes styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk diskrimination samt overvejelser over de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med at måle faktisk diskrimination i de enkelte sammenhænge.

 

Forfattere Tina Gudrun Jensen
Kristina Weibel
Mette Kirstine Tørslev
Louise Leelo Knudsen
Sara Jul Jacobsen
Udgivelsesdato 29.08.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-115-8
E-ISBN 978-87-7119- 116-5
Sidetal 128
Publikationsnr. 12:22
Kontaktperson

Anika Liversage

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 57 E-MAIL ani@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Etniske minoriteter

Søg på sfi.dk