SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Mestring blandt forældre til børn med handicap
Hent udgivelsen (7.846 KB) Hent kort & klart (3.427 KB)
Del
Rapport

Mestring blandt forældre til børn med handicap

Evaluering af effekt, økonomi og implementering af mestringsprogrammet

Del
Mestringsindsatser kan hjælpe forældre til børn med handicap. En række kommuner har afprøvet indsatserne Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser, og VIVEs evaluering viser, at indsatserne giver forældrene gode redskaber til at håndtere familiens hverdag med et barn med handicap. Evalueringen omhandler også implementering og omkostninger ved de tre initiativer.

Baggrund:
Det at få et barn med handicap kan blive en betydelig belastning for den samlede familie, og forældrene kan opleve, at det kan være svært at håndtere. I denne rapport præsenterer vi resultaterne af VIVEs evaluering af effekt, omkostninger og implementering af tre mestringsindsatser under Mestringsprogrammet målrettet forældre til børn med handicap: Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Formålet med rapporten er at præsentere viden, der kan understøtte og optimere udbredelsen, implementeringen og anvendelsen af de tre mestringsindsatser.

Mestringsprogrammet har været afprøvet i Greve, Herning, Hillerød, Horsens, Kalundborg, København, Middelfart, Randers, Aabenraa, Aalborg og Aarhus Kommune, men ikke alle tre mestringsindsatser i alle kommuner.

Resultater:
Rapporten viser, at Stepping Stones har bidraget til den største positive udvikling (flest signifikante resultater og største før-og efter ændringer) hos forældrene sammenlignet med Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Stepping Stones kræver uddannelse (som er dyrere end uddannelse under Terapeutisk bistand) og certificering af praktikere, og er derfor også en dyrere indsats end de to øvrige.

Anbefalinger:
Rapporten identificerer fire forhold, som har betydning for at implementere de tre mestringsinitiativer i Danmark.

For det første er medarbejderudskiftning en faktor, kommuner og partnerskaber skal være opmærksomme på. Da relativt få medarbejdere uddannes i indsatserne, bliver implementering og gennemførsel sårbar overfor udskiftning i personalegruppen.

For det andet peger analysen på vigtigheden af at sikre et bredt ejerskab for indsatserne på tværs af kommunale enheder. Det brede ejerskab har især betydning for at rekruttere forældre til indsatserne og kan fx sikres gennem fokus på tværfagligt samarbejde.

For det tredje kan der være et dilemma forbundet med, at nogle praktikere indtager flere roller i relation til forældrene samtidig, når de indgår i en af indsatserne.

For det fjerde skal kommuner, der implementerer et eller flere af mestringsinitiativerne, være opmærksomme på, hvad initiativerne kræver af forældrene, og hvilken viden og ressourcer, det kræver af forældrene at indgå i det givne initiativ. Der skal være overensstemmelse mellem de krav, indsatserne stiller, og den målgruppe af forældre, hvis behov kommunerne ønsker at støtte.

Metode:
Effekten af indsatserne er evalueret på baggrund af spørgeskemaer til de deltagende forældre før indsatsen, umiddelbart efter indsatsen samt 3-6 måneder efter indsatsen.

Implementeringen af indsatserne er evalueret på baggrund af interview med projektledere og praktikere. Fideliteten er evalueret på baggrund af spørgeskemaer til de involverede praktikere.

Omkostningerne ved indsatserne er evalueret på baggrund af oplysninger fra kommuner.

I denne rapport præsenterer vi resultaterne af VIVEs evaluering af effekt og omkostninger samt implementering af tre mestringsinitiativer under Mestringsprogrammet målrettet forældre til børn med handicap; nemlig Triple P Stepping Stones, Terapeutisk bistand og Forældrekurser.

Mange forældre til et barn med handicap oplever, at det at få et barn med handicap kan blive en betydelig belastning for den samlede familie, som de har svært ved at håndtere. Bengtsson, Hansen og Røgeskov (2011, 2015) viser, at familier med børn med handicap har flere skænderier og konflikter end andre familier. Samtidig er der bekymrende tegn på en større forekomst af stress og sociale problemer hos søskendebørnene end i andre familier. Internationale studier viser samme mønster med et højt niveau af stress, konflikter, mistrivsel, skilsmisser og en mindre tilknytning til det omgivende samfund (job, familie, venner, fritid mv.) blandt målgruppen. Formålet med initiativerne er derfor at understøtte forældrene i at blive bedre til at mestre familielivet med et barn med handicap. Det skal gøre situationen mærkbart bedre for forældrene, så de fx undgår stress og konflikter i parforholdet, forebygge, at problemer i familien og hos barnet vokser sig store, samt begrænse risikoen for, at søskende ender i mistrivsel eller sociale problemer. Initiativerne skal således skabe styrket mestring hos forældrene, øge trivslen i familierne som helhed, sikre bedre (re)habilitering og gøre familierne mere selvhjulpne.

Stepping Stones er afprøvet i Herning, Hillerød, Kalundborg, Københavns og Aalborg Kommune. Terapeutisk bistand er afprøvet i Greve, Horsens, Københavns, Middelfart og Randers Kommune. Forældrekurser er afprøvet i Randers, Aabenraa og Aarhus Kommune. Formålet med mestringsinitiativerne er desuden at hjælpe kommunerne med at opfylde § 11, stk. 2 og 3 i serviceloven.

Formålet med denne rapport er – med afsæt i en evaluering af afprøvningen af de tre mestringsinitiativer – at præsentere viden, der kan understøtte og optimere udbredelsen, implementeringen og anvendelsen af de tre mestringsinitiativer. Den primære målgruppe for rapporten er derfor kommunale beslutningstagere og praktikere, der ønsker at implementere et eller flere af initiativerne. Ydermere er rapporten relevant for frivillige brugerorganisationer, der ønsker at implementere Forældrekurser i samarbejde med en kommune.

Stepping Stones

Afprøvet i Herning, Hillerød, Kalundborg, Københavns og Aalborg Kommune.

Stepping Stones er en evidensbaseret familie- og forældreindsats for familier med et barn med handicap. Indsatsen har til formål at styrke forældrenes evne til at mestre hverdagen med et handicappet barn.

Fem kommuner har afprøvet Stepping Stones. Det er fælles for de fem kommuner, at de har oplevet en generel mangel på indsatser specifikt målrettet familier med et handicappet barn. Flere kommuner har tidligere placeret familier med et barn med handicap i bredere tilbud målrettet udsatte familier generelt. Derudover har flere kommuner individuelle tilbud til forældre, fx sorg-krise bearbejdning, psykoeducation eller særlige forløb for specifikke handicap, fx ADHD, autisme mv. Stepping Stones er attraktiv for kommunerne, fordi det giver dem mulighed for at tilbyde en evidensbaseret, forebyggende indsats, der har fokus på at gøre forældrene i stand til selv at løse de problemstillinger, forældrene oplever i deres hverdag.

Forældrene i Stepping Stones har udviklet sig i positiv retning i de fleste forhold, vi har målt på. Resultaterne af effektevalueringens analyse af før- og eftermålingen af Stepping Stones peger på, at forældrene, der har modtaget indsatsen, oplever en styrket evne til at mestre deres familieliv, ligesom de oplever, at både den generelle situation i familiens og barnets situation er forbedret. Forældrene – og særligt fædrene – føler sig endvidere mindre stressede og oplever en øget trivsel. Resultaterne peger desuden på, at den positive ændring fortsat er til stede 3-6 måneder, efter at forældrene har modtaget Stepping Stones, omend dette resultat er behæftet med lidt større usikkerhed, idet datagrundlaget er mere spinkelt. Vi kan ikke konkludere, at de positive effekter udelukkende kan tilskrives Stepping Stones, da andre forhold kan spille ind på udviklingen hos forældrene og i familierne. Vi finder ingen effekt i forhold til forældrenes deltagelse i det omgivende samfund (socialt liv) eller på niveauet af konflikter i parforholdet.

Etableringsomkostningerne i de fem kommuner varierer mellem 117.000 kr. og 205.000 kr. i alt. Forskelle mellem kommunerne forklares med antal timer til terapeuter. Derudover kommer der kursusafgifter for fire personer for 145.000 kr., herunder 25.000 kr. valgfri supervision. Så alt i alt er etableringsomkostningerne i gennemsnit 325.000 kr. for fire praktikere, hvor det koster ca. 36.250 kr. pr. praktikers uddannelse. Driftsomkostningerne er 8.528 kr. pr. deltager for Standard Stepping Stones Triple P og 1.344 kr. for Stepping Stones Triple P Seminar, mens omkostninger til offentlige ydelser er 0 kr. Stepping Stones er derfor relativt dyrere at etablere sammenlignet med Terapeutisk bistand og Forældrekurser, da det kræver uddannelse og certificering af praktikerne, mens driftsomkostninger er relativt lave i forhold til Forældrekurser og i samme størrelsesorden som Terapeutisk bistand.

Evalueringen viser også, at det er vigtigt, at kommunerne tager højde for det nødvendige ressourceforbrug, der er forbundet med at gennemføre Stepping Stones. Når kommuner ønsker at implementere Stepping Stones, skal de sikre, at der er overensstemmelse mellem arbejdsopgaver tilknyttet Stepping Stones og medarbejdernes øvrige arbejdsopgaver. Derudover skal kommunerne tage højde for, at der vil være løbende udgifter forbundet med at tilbyde Stepping Stones, idet indsatsen løbende vil kræve, at nye medarbejdere uddannes i indsatsen.

Alle fem kommuner har generelt afprøvet Stepping Stones i overensstemmelse med de manualer, der danner grundlag for at gennemføre indsatsen. Det vil sige, at de har afprøvet Stepping Stones med relativt høj grad af fidelitet. Det kræver dog altid en grad af tilpasning at overføre en manualbaseret indsats fra en kontekst til en anden, og der er elementer i Stepping Stones, som enkelte praktikere eller hele praktikergrupper ikke har fulgt. Det drejer sig om seks elementer, som praktikerne enten ikke vurderer giver mening i en dansk kontekst, som har været grænseoverskridende for dem at gennemføre, eller som de ikke oplever, at de har haft tid til i løbet af den første periode af afprøvningen.

En række faktorer har fremmet og hæmmet implementeringen af Stepping Stones. Praktikernes store engagement i at arbejde med Stepping Stones er en central fremmer. Vores undersøgelse viser, at de uddannede praktikere synes, at Stepping Stones er meningsfuld for deres arbejde med forældre til børn med handicap. De fortæller, at Stepping Stones tilbyder systematiske metoder til at oversætte teori og fagbegreber til konkrete redskaber, som forældrene kan anvende. Flere har overført nogle af grundprincipperne fra Stepping Stones til deres arbejde med andre forældre. I forlængelse heraf tager praktikerne et stort ejerskab for Stepping Stones, hvilket bl.a. kommer til udtryk i deres selvstændige indsats for at sikre fremdrift i afprøvningen af indsatsen.

Praktikere og projektledere oplever, at der generelt er stor ledelsesopbakning til deres arbejde med at afprøve Stepping Stones, hvilket fremmer implementeringen af indsatsen. På den anden side er ledelsesansvaret for Stepping Stones i nogle kommuner smalt forankret, det vil sige kun i en enhed. Det kan hæmme implementeringen af Stepping Stones, idet det udfordrer mulighederne for at skabe bredt ejerskab for Stepping Stones i kommunerne. Et ejerskab, som vores undersøgelse viser kan være afgørende for at rekruttere forældre til Stepping Stones. Behovet for bredt ejerskab peger på vigtigheden af tværfagligt samarbejde omkring implementeringen af Stepping Stones, som kan understøtte det generelle kendskab til indsatsen i kommunerne og derigennem rekrutteringsprocessen. I den forbindelse peger praktikere og projektledere på, at kommuner skal tilbyde Stepping Stones i sammenhæng med andre indsatser, idet forældrenes deltagelse bl.a. kræver, at de har forhåndsviden om deres barns handicap.

Tabel 1 opsamler resultaterne af effektmåling (før og efter analyse), økonomianalyse samt implementeringsevaluering.

Terapeutisk bistand

Afprøvet i Greve, Horsens, Københavns, Middelfart og Randers Kommune.

Terapeutisk bistand er et særligt tilrettelagt terapeutisk forløb. Indsatsen har til formål at hjælpe forældre med at bearbejde psykiske reaktioner eller følger efter konstateringen af et handicap hos et barn i familien. Fem kommuner i Danmark har afprøvet indsatsen. Terapeutisk bistand følger ikke en fast model, og kommunerne har hver især tilrettelagt og udviklet indsatsen inden for en overordnet ramme. Herunder har 3 ud af 5 praktikergrupper anvendt PREP (”Prevention and Relationship Enhancement Program”) som et element i den samlede indsats under Terapeutisk bistand. Desuden har to kommuner uddannet praktikere til KIFF (”Kursus i Fælles Forældreansvar”).

Vores undersøgelse af effekten af Terapeutisk bistand peger på, at indsatsen har større betydning for mødrene end for fædrene. Vi identificerer ingen statistisk signifikante forandringer hos fædrene. Mødrene er en smule mindre stressede, efter at de har modtaget Terapeutisk bistand, ligesom de oplever højere trivsel. Derudover er de mere tilfredse med deres rolle som forældre og oplever i højere grad, at de er kompetente i rollen som forælder til et barn med handicap, end før de modtog Terapeutisk bistand. Disse resultater er statistisk signifikante.

Terapeutisk bistand skal ses som en metode, hvorpå kommunerne kan opfylde deres forpligtelser i forhold til servicelovens § 11. Kommunerne har selv kunnet bestemme, hvordan de ville tilrettelægge indsatsen Terapeutisk bistand, hvilket bidrager til at forklare de store variationer i omkostninger mellem kommunerne. Etableringsomkostninger for Terapeutisk bistand er i gennemsnit 105.700 kr. Derudover koster uddannelse i KIFF og PREP hhv. 13.000 og 15.000 kr. pr. uddannet medarbejder. Driftsomkostningerne pr. deltager varierer fra 2.000 kr. til 12.000 kr. i de fem kommuner, med 3.600 kr. i gennemsnit pr. deltager, når ca. 12 personer deltager i et kursus. Den store variation mellem kommunerne skyldes antal terapeuttimer i kommuner, og om de har anvendt ekstern psykolog. Driftsomkostninger består også af udgifter til den nødvendige administration, løn til praktikere, terapeuter og administration. Med hensyn til omkostninger til offentlige ydelser konterer kommunerne et lavere forbrug af aflastningstimer og individuel vejledning, men flere vejledningstimer i forbindelse med PREP- og KIFF-kurser. Rådighedsbeløbet i tabt arbejdsfortjeneste (§ 42) har også tendens til at stige.

Vores undersøgelse af implementeringen af Terapeutisk bistand peger på en række faktorer, der har hæmmet og/eller fremmet implementeringen af Terapeutisk bistand. Det har fremmet implementeringen af Terapeutisk bistand, at projektlederne og praktikerne har følt ejerskab for Terapeutisk bistand. Dette relaterer sig til, at projektlederne og praktikerne føler, at forældrene får noget ud af terapien, og at Terapeutisk bistand derfor er meningsfuld for disse aktører. Det medfører, at projektlederne og praktikerne aktivt arbejder for at implementere indsatsen. Rekrutteringen af forældre har ydermere haft både fremmende og hæmmende indflydelse på at implementere Terapeutisk bistand. Kravet om, at barnet skulle være diagnosticeret inden for 9 måneder har fx været vanskeligt at overholde, idet kommunerne fandt ud af, at mange forældre ikke var klar til en terapeutisk indsats så kort tid efter diagnosticeringstidspunktet.

Endvidere har flere kommuner erfaret, at det har været svært at motivere skilsmisseramte forældre til at deltage i indsatsen. Nogle kommuner har omvendt oplevet, at et relevant PR-arbejde har fremmet implementeringen af Terapeutisk bistand. Samlet set peger vores undersøgelse på, at en række faktorer har hæmmet implementeringen af Terapeutisk bistand, men på trods af disse hæmmende faktorer har kommunerne overordnet set positive erfaringer med at arbejde med Terapeutisk bistand, ikke mindst fordi projektledere og praktikere oplever, at indsatsen øger forældrenes evne til at mestre hverdagen med et barn med et handicap.

Tabel 2 opsamler resultaterne af effektmåling (før og efter analyse), økonomianalyse samt implementeringsevaluering af Terapeutisk bistand.

Forældrekurser

Afprøvet i Randers, Aabenraa og Aarhus Kommune.

Forældrekurser er et udviklingsprojekt, der består af to elementer; dels kurser for forældre med et handicappet barn, dels udvikling af partnerskaber mellem kommuner og frivillige brugerorganisationer. Forældrekurser har for det første til formål at skabe højere trivsel i familier med et handicappet barn gennem kurser og netværksdannelse. For det andet har Forældrekurser til formål at understøtte udvikling af partnerskaber mellem kommuner og frivillige brugerorganisationer.

Afholdelsen af Forældrekurser er baseret på en manual, der beskriver rammerne for indsatsen som helhed og for den konkrete undervisning af forældrene. Partnerskaberne har overordnet fulgt manualen, om end nogle undervisere har foretaget større eller mindre justeringer. Kursusledere og undervisere fortæller, at de har foretaget justeringerne, enten fordi de vurderede, at den konkrete form ikke var meningsfuld eller af praktiske årsager.

Vores undersøgelse af effekten af Forældrekurser viser begrænsede statistisk signifikante forandringer hos forældrene og deres familier. Det hænger sammen med, at datagrundlaget for undersøgelsen af Forældrekurser udgøres af blot 43 forældre. Der er dog alligevel et par interessante resultater og flere relevante erfaringer, der kan anvendes fremadrettet. Mødrene oplever i højere grad, at de har kompetencer til at varetage forældrerollen til et barn med handicap, efter at de har modtaget Forældrekurser. Derudover oplever både mødre og fædre en lille forbedring i familiens og barnets situation generelt. Vi kan ikke identificere statistisk signifikante resultater for forældrenes stressniveau, trivsel, sociale relationer, konflikter i parforholdet, tilfredshed med rollen som forælder samt opfattelse af samarbejdet med kommunen.

Undersøgelsen viser, at det kræver tid og ressourcer at opnå enighed om rollefordelingen mellem partnerne og en fælles forståelse af de problemstillinger, der viser sig. For at implementere og udbrede partnerskaber mellem kommuner og frivillige brugerorganisationer er det nødvendigt at være bevidst om – og indstillet på – den særlige indsats, et partnerskab kræver, ikke bare i opstarten af partnerskabet, men også på langt sigt. I vores økonomievaluering fokuserer vi på kommunernes udgifter.

Etableringsomkostninger i de tre kommuner, som har afprøvet Forældrekurser, har været mellem 25.000 kr. og 58.000 kr. Forskelle mellem kommunerne forklares med antal timer til administrative medarbejdere. Gennemsnittet for de fem kommuner var på 43.000 kr. Mens etableringsomkostningerne er relativt lave sammenlignet med Stepping Stones og Terapeutisk bistand, er driftsomkostningerne meget høje. Disse varierer mellem 13.400-17.800 kr. i forhold til antal deltagere (hhv. 16 og 12 deltagere). Omkostninger til offentlige ydelser er generelt på 0 kr., dog kan der være ekstraomkostninger til børnepasning for at deltage i kurset.

I undersøgelsen af implementeringen af Forældrekurser har vi identificeret en række faktorer, der hæmmer eller fremmer implementeringen af Forældrekurser. En central fremmer er, at praktikere fra både kommuner og frivillige brugerorganisationer oplever, at indsatsen til familierne er meningsfuld. Det understøtter, at de tager aktivt ansvar og ejerskab for at afprøve Forældrekurser. Praktikerne fremhæver særligt fordelen ved, at Forældrekurser inddrager hele familien og har fokus på søskende. På den anden side peger vores undersøgelse på, at partnerskaber, der ønsker at implementere Forældrekurser, skal være bevidste om, hvilken målgruppe af forældre, de kan tilbyde Forældrekurser til. Forældrekurser stiller krav til forældrene, idet de skal forpligte sig på at deltage i et kursus, der strækker sig over ca. 2 måneder samt netværksdannelse med de øvrige forældre, der har deltaget, efter kurset. Samtidig skal kommunerne definere en målgruppe, der både kan drage nytte af kurset, og som har et behov, der giver kommunerne juridisk hjemmel til at støtte forældrene.

Undersøgelsen af implementeringen af Forældrekurser sætter ligeledes fokus på behovet for tværfagligt samarbejde internt i kommunerne. Kommunerne har ansvar for at rekruttere forældre til Forældrekurser, hvilket kan understøttes ved at skabe et bredt ejerskab for indsatsen på tværs af kommunale enheder.

Partnerskabet i sig selv – og udviklingen af det – er både forbundet med fremmende og hæmmende faktorer. Både frivillige brugerorganisationer og kommuner har ved første afprøvning af Forældrekurser udvist stor vilje til at indgå i partnerskabet med de kompromisser, det kræver. De oplever en synergi ved at skabe en indsats til familier med et handicappet barn sammen. Alligevel oplever projektledere og kursusledere udfordringer omkring samarbejdet i partnerskaberne, der afføder skepsis over for den langsigtede forankring af partnerskaberne. Især forhold omkring økonomi og ligeværdighed i relationen mellem kommunerne og de frivillige brugerorganisationer i den praktiske virkelighed er vigtige at håndtere.

Tabel 3 opsamler resultaterne af effektmåling (før og efter analyse), økonomianalyse samt implementeringsevaluering af Forældrekurser.

Perspektiver for mestringsinitiativerne

På baggrund af evalueringen af de tre mestringsindsatser fremhæver vi tværgående perspektiver. Vores undersøgelse af effekten af mestringsinitiativerne viser, at Stepping Stones har bidraget til den største positive udvikling (flest signifikante resultater og største før- og efterændringer) hos forældrene sammenlignet med Terapeutisk bistand og Forældrekurser. Stepping Stones er samtidig den indsats, hvor vi har flest gyldige besvarelser, hvorfor resultaterne af undersøgelsen af Stepping Stones er behæftet med højest statistisk signifikans, sammenlignet med de to øvrige initiativer. Ydermere er det et fællestræk for alle tre indsatser, at forældre med et barn med en børnepsykiatrisk diagnose, det vil sige autisme spektrum forstyrrelser, udgør den betydeligt største andel af de kategorier af handicap, der er repræsenteret blandt børnene samlet set. Tendensen gælder i særlig grad Stepping Stones. Endelig ligner forældrene hinanden på tværs af indsatser, når vi ser på baggrundskarakteristika som fx køn, alder og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er en udfordring, at en før- og efteranalyse ikke tager højde for en naturlig tilpasning af fx forældrenes stressniveau og trivsel. Det skyldes, at undersøgelsens design ikke har en kontrolgruppe. Derfor afspejler før- og efterændringer i forældrenes situation ikke nødvendigvis effekter af indsatserne, men hvordan forældre tilpasser sig i en svær situation.

Steppings Stones er udviklet i Australien, og i tilpasningen af programmet til dansk kontekst er der nogle forskelle i australsk og dansk tilgang til børn og familier, der har vist sig at skulle have særlig opmærksomhed. For eksempel omhandler dele af Stepping Stones Seminar børnesikring af hjemmet, som de fleste danske forældre godt kender til eller har fået hjælp til af sundhedsplejen, og ift. børneopdragelse står der for eksempel i det engelsksprogede materiale, at man skal ”undgå” at slå sit barn, hvilket er forbudt ved lov i Danmark. Men det er samtidig interessant, at effektanalysen viser større effekter for fædrene, som deltager i Stepping Stones end for mødrene, mens Terapeutisk bistand ser ud til at være mest effektiv for mødre, da vi ikke finder signifikante effekter for fædrene.

Den økonomiske analyses perspektiv er offentlig og bygger på hver kommunes opgørelser over deres udgifter. Omkostningerne er delt op i omkostninger ved at etablere indsatsen, omkostninger ved at drive indsatsen og større eller mindre omkostninger i form af offentlige ydelser i løbet af indsatsperioden for forældre, der deltager i indsatsen. Som økonomiske effekter ser vi på behov for offentlige indsatser og ydelser (fx sparede omkostninger til offentlige ydelser på kort sigt), idet vi ikke kan foretage en vurdering af de langsigtede effekter. Stepping Stones kræver uddannelse og certificering af praktikere, som er dyrere end uddannelse under Terapeutisk bistand. Derfor finder vi, at etableringsomkostninger for Stepping Stones er relativt dyrere end Terapeutisk bistand og Forældrekurser, mens driftsomkostninger er relativt lave i forhold til Forældrekurser og i samme størrelsesorden som Terapeutisk bistand. Generelt er omkostninger til offentlige ydelser på 0 kr.

Vi har identificeret fire forhold, som har betydning for at implementere de tre mestringsinitiativer i Danmark. For det første peger undersøgelsen på medarbejderudskiftning som en faktor, kommuner og partnerskaber skal være opmærksomme på. Stepping Stones og Terapeutisk bistand (i 3 af 5 kommuner, der anvender kurset PREP) bygger på en særlig uddannelse, som praktikere i kommunerne skal have, for at de kan tilbyde indsatserne. Det gør tilbuddet om indsatserne sårbare over for medarbejderudskiftning og afføder et krav om, at kommunerne løbende uddanner medarbejdere for at opretholde deres kapacitet til at tilbyde indsatserne. Der er derved en løbende udgift forbundet med den langsigtede drift af initiativerne. Desuden kan medarbejderudskiftning udfordre de personlige sociale relationer og tilliden mellem partnerne i partnerskaberne, der arbejder med Forældrekurser.

For det andet peger vores implementeringsundersøgelse på vigtigheden af at sikre et bredt ejerskab for indsatserne på tværs af kommunale enheder. Det brede ejerskab har især betydning for at rekruttere forældre til indsatserne og kan fx sikres gennem fokus på tværfagligt samarbejde.

For det tredje peger undersøgelsen på, at der kan være et dilemma forbundet med, at nogle praktikere indtager flere roller i relation til forældrene samtidig, når de indgår i en af indsatserne. Det kan kræve en afklaring af praktikernes relation til forældre, som både indgår i deres sagsstamme som fx myndighedssagsbehandlere, og som de samtidig underviser i fx Stepping Stones.

For det fjerde peger undersøgelsen på, at kommuner, der implementerer et eller flere af mestringsinitiativerne, skal være opmærksomme på, hvad initiativerne kræver af forældrene, og hvilken viden og ressourcer, det kræver af forældrene at indgå i det givne initiativ. Der skal være overensstemmelse mellem de krav, indsatserne stiller, og den målgruppe af forældre, hvis behov kommunerne ønsker at støtte.

Forfattere Stéphanie Vincent, SFI
Kirstine Kamsten, SFI
Gustav Egede Hansen
Kasper Nielsen, SFI
Udgivelsesdato 13.06.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-517-0
Sidetal 119
Publikationsnr.
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Handicap, Familie

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk