SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser
Hent udgivelsen (2.036 KB)
Del
Rapport

Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser

En forskningskortlægning

Del
På trods af gratis og lige adgang til skole og uddannelse er chancen for at gennemføre en videregående uddannelse i Danmark stadig afhængig af forældrenes uddannelsesniveau. Det gælder i særlig grad på universiteterne, og det gælder selv for de unge, der har klaret sig godt i gymnasiet. Derfor har SFI set på erfaringerne fra mønsterbryderindsatser i udlandet – i praksis primært USA. SFI har udvalgt 12 eksempler, som forhåbentlig kan inspirere til at afprøve indsatser, der potentielt kan bidrage til at fremme den sociale mobilitet på de danske videregående uddannelser. De fleste af de studier, vi har med i kortlægningen, handler om at hjælpe unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med at søge og opnå optagelse på en videregående uddannelse. Andre studier ser på fastholdelse og risiko for frafald. Erfaringerne fra udlandet tyder på, at målrettede indsatser kan hjælpe flere unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med at få succes på de videregående uddannelser. Virkningsfulde indsatser starter gerne tidligt, hvilket vil sige, før den studerende optages, og de indebærer både faglig og social støtte samt skabelsen af en forventning om, at dét at videreuddanne sig, er ”det, man gør”. Forskningskortlægningen er bestilt og finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Resumé:  Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser. En forskningskortlægning 


En vigtig del af den danske velfærdsmodel er gratis og lige adgang til skole og uddannelse. Den politiske grundtanke bag dette er, at alle med de rette faglige forudsætninger skal have mulighed for at få en passende uddannelse, uanset familiebaggrund og økonomiske kår. Ikke desto mindre er der fortsat stor forskel på, hvilket uddannelsesniveau unge mennesker opnår i Danmark, afhængigt af hvilken uddannelse deres forældre har. Betydningen af forældrebaggrund er størst jo længere oppe i uddannelsessystemet, man bevæger sig. Professionsbachelor-uddannelserne har fx væsentligt flere studerende fra ufaglærte hjem end universiteterne.

Selv for unge, der har klaret sig rigtig godt i gymnasiet, er der markant forskel i sandsynligheden for at opnå en videregående uddannelse, afhængigt af forældrenes uddannelsesniveau. Der er en række mekanismer både på familiesiden (sociale normer, ikke-kognitive færdigheder og akademisk formåen) og på uddannelsessiden (fx adgangskrav og faglige forudsætninger), der kan forklare forskellene. Populært sagt risikerer samfundet at spilde talent, hvis ikke man fjerner nogle af de barrierer, der forhindrer ellers fagligt kompetente unge mennesker i at påbegynde og fuldføre en videregående uddannelse.

For at reducere betydningen af forældrebaggrund for unges uddannelsesmuligheder skal der tilsyneladende mere til end, hvad der hidtil er blevet gjort. Formålet med denne rapport er på den baggrund at indsamle forskningsbaseret viden om, hvilke typer af indsatser og tiltag der kunne forventes at bidrage til fremme af den sociale mobilitet i forhold til unges valg af og muligheder for at tage en videregående uddannelse i Danmark. Vi giver et overblik over den internationale forskningslitteratur på området og identificerer 12 illustrative eksempler på virkningsfulde indsatser, som kan tjene som inspirationskilde for afprøvning i en dansk sammenhæng. 

RESULTATER
Langt de fleste studier, vi har fundet relevante for denne kortlægning, er fra USA. Det forklares primært af to forhold. For det første er der i USA en tradition for at yde støtte – både økonomisk, fagligt og socialt – til grupper med særlige behov, herunder unge fra ikke-uddannelsesvante hjem. I Danmark har størstedelen af de indsatser, som de videregående uddannelser har tilbudt de studerende været af generel karakter og tilgængelig for alle, dvs. ikke specifikt målrettet fx studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem. Det andet forhold, der gør sig gældende er, at der særligt i USA er en stærk tradition for at evaluere indsatser fx ved hjælp af randomiserede, kontrollerede forsøg. Det betyder, at man indsamler systematisk viden om, hvorvidt en bestemt indsats virker eller ej, som andre kan lære af.     

De fleste af de studier, vi har med i kortlægningen, handler om at hjælpe unge fra ikke-uddannelsesvante hjem med at søge og opnå optagelse på en videregående uddannelse. Nogle studier ser på fastholdelse og risiko for frafald, mens relativt få studier handler om at sikre gennemførelse.

Vi har udvalgt 12 eksempler på indsatser, som vi vurderer, kan inspirere til at iværksætte indsatser, der potentielt kunne bidrage til at fremme den sociale mobilitet på de danske videregående uddannelser. Da metodeanvendelsen i de inkluderede studier spænder fra stringente randomiserede, kontrollerede forsøg i den ene ende til simple før-og-efter-spørgeskemaundersøgelser i den anden, er det vigtigt at understrege, at udvælgelsen af eksempler er baseret på en overordnet vurdering af kvaliteten af studierne samt en vurdering af, hvorvidt den beskrevne indsats kunne være relevant og realiserbar i Danmark. Det betyder bl.a., at amerikanske studier, hvor økonomisk støtte er hovedindsatsen, ikke er draget frem som illustrative eksempler, fordi måden, hvorpå studerende støttes økonomisk, er så forskellig i de to lande.

Pointer og temaer, der synes at gå på tværs af de illustrative eksempler, vi har fundet, er følgende:

  • En klart defineret målgruppe
  • En individuel og aktivt opsøgende studievejledning
  • En indsats, der iværksættes så tidligt som muligt
  • Skabelsen af en studiekultur, herunder en forventning om, at dét at påbegynde en videregående uddannelse er ”det, man gør”
  • Sikring af et tilstrækkeligt højt fagligt niveau – så det er muligt for de unge at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse
  • Jo længerevarende en indsats, desto større og mere varig synes virkningen at være.

PERSPEKTIVER
Et af hovedindtrykkene fra arbejdet med kortlægningen er, at der er mindre forskningslitteratur om social mobilitet på de videregående uddannelser sammenlignet med omfanget af litteratur om social mobilitet på de lavere uddannelsesniveauer. Det hænger formentlig sammen med, at effekter af indsatser alt andet lige vil være mindre på dette senere uddannelsestrin i forhold til tidligere indsatser.

Ved anvendelsen af de fremhævede illustrative eksempler er det vigtigt at holde sig for øje, at vi med denne kortlægning ikke kan være sikre på at have fået fat i al relevant international litteratur om mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser. Vi har set på evalueringer af konkrete indsatser, som uddannelsesinstitutioner selv kan udføre. Vi forholder os således ikke til betydningen af strukturelle ændringer, fx reformer af uddannelsessystemer som sådan, herunder af nationale optagelsessystemer. Den anvendte kortlægningsmetode har betydet, at vi ikke har inkluderet studier, der blot beskriver indsatser uden at forsøge at evaluere virkningen af dem. Da det primært er i USA, og til dels også i Storbritannien, at der er en stærk tradition for effektstudier og andre former for systematiske evalueringer, er en konsekvens heraf, at stort set alle vores eksempler er fra disse to lande. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke i andre lande kan være indsatser og tilgange, som kan være inspirerende at forfølge i den danske kontekst. Det vil selvsagt kræve et vist ”oversættelsesarbejde” at indføre indsatser, der ligner de udenlandske indsatser, vi har fremhævet, i Danmark. Samtidig skal man gøre sig klart, at vi ikke kan være sikre på, at indsatser, der virker i udlandet, også vil gøre det i en dansk kontekst. Det er i høj grad et spørgsmål om kultur, men der kan være god fornuft i at medtænke systematiske evalueringer, når nye indsatser eventuelt skal afprøves i Danmark. Opfølgningsperioden skal da have en vis varighed for at være sikker på, at man også fanger de langsigtede virkninger, for det er gennemførelse af en uddannelse – og ultimativt også opnåelse af et job på basis heraf – der må være slutmålet.

En anden pointe, som vi gerne vil fremhæve, er, at målgruppen i de fleste af de virkningsfulde eksempler, vi har udvalgt, defineres helt specifikt. Det kan fx være højtpræsterende (og højtmotiverede) elever/studerende fra ikke-uddannelsesvante hjem, som indsatserne skræddersys til. Denne måde at arbejde på afspejler også en væsensforskellig kultur, idet der i USA synes at være en stærkere tradition for at arbejde helt åbent med, at nogle personer får en specifik indsats, fordi de tilhører en gruppe med bestemte karakteristika. Det er interessant, fordi man kan have en formodning om, at de universelle tilgange til social mobilitet på uddannelsesområdet måske nok rammer den brede midtergruppe, men ikke nødvendigvis dem, der har allermest brug for det – nemlig unge fra ikke-uddannelsesvante hjem.

GRUNDLAG
Kortlægningen bygger på søgninger i én af de største internationale databaser for uddannelsesforskning suppleret med søgninger i et antal nordiske databaser. I alt 94 studier er blevet inkluderet i kortlægningen baseret på specifikke kriterier, der definerer målgruppen, outcome, indsatstype, forskningsdesign og land/sprog. Ud fra en afvejning af studiernes kvalitet på den ene side, samt relevans og realiserbarhed i Danmark på den anden side, er der, som nævnt, udvalgt 12 illustrative eksempler på indsatser. Disse eksempler skal tjene som inspirationskilde til det videre arbejde med indsatser, der kan bidrage til at øge den sociale mobilitet på de danske videregående uddannelsesinstitutioner.

Forfattere Chantal Nielsen, SFI
Martin D. Munk
Mai Tødsø Jensen, SFI
Kirstine Karmsteen, SFI
Anne-Marie Klint Jørgensen
Udgivelsesdato 20.05.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-312-1
Sidetal 168
Publikationsnr. 15:21
Kontaktperson

Chantal Nielsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 69 77 55 E-MAIL cpn@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Ungdomsuddannelse, Erhvervsuddannelse, Familiebaggrund, Social arv

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Mønsterbryderindsatser på de videregående uddannelser"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk