SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Opvækst med særlig risiko
Hent udgivelsen (1.506 KB)
Del
Rapport

Opvækst med særlig risiko

Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats

Del
Via data fra Socialforskningsinstituttets børneforløbsundersøgelse indkredser denne undersøgelse de børn, der har det særligt vanskeligt, når de er syv år gamle. Intentionen er at finde børn, hvor det vil være relevant at iværksætte en tidlig forebyggende indsats. Desuden bliver det analyseret, hvor mange børn der er tale om samt, hvilke problemer og hvilke opvækstvilkår der er til stede for de børn, der har tunge problemer.

Resumé: Opvækst med særlig risiko. Indkredsning af børn med behov for en tidlig forebyggende indsats

Målet for denne rapport er at indkredse de syvårige børn, der har vanskeligheder, samt at pege på, hvordan man kan få øje på dem. Det vil give mulighed for at gå ind og hjælpe disse børn med en tidlig indsats. Udgangspunktet er børneforløbsundersøgelsens datamateriale om såvel danske børn som børn med anden etnisk baggrund end dansk.

Undersøgelsen viser, at 9 pct. af de danske børn og 14 pct. af børn med anden etnisk baggrund end dansk har problemer. De scorer uden for normalområdet på spørgsmål, der måler barnets styrker og vanskeligheder, samtidig med at deres forældre karakteriseres som helt eller delvist ressourcesvage. Disse børn har brug for en særlig forebyggende indsats.

For at tydeliggøre, hvilke børn det handler om, og for at gøre det mere klart, hvor man i særlig grad kan vælge at sætte ind, er der peget på fire grupper af problemer, som i særlig grad omhandler børnene med mange vanskeligheder. Det er:

  • børn, der har konflikter med jævnaldrende
  • børn i familier med samlivsbrud, hvor moderen er blevet mishandlet(kun data om danske børn)
  • børn i familier, hvor moderen oplyser, at hun føler sig depressiv
  • børn, der har en dårlig beherskelse af dansk, herunder børn, der ikkeer glade for at gå i skole.


I hvert af de fire tilfælde er den overvældende del af de børn, der karakteriseres af de nævnte forhold, børn med mange vanskeligheder. Der er en massiv overvægt af ressourcesvage forældre, ligesom der er tale om børn, der har et eller flere af de beskrevne problemer.

Der er flere drenge end piger med problemer. 58 pct. af børnene med mange vanskeligheder er drenge. Flere af de udsatte børn end andre børn dyrker ikke nogen fritidsinteresser, men bruger virkelig meget tid foran fjernsynet. Børn med vanskeligheder foretager sig færre ting sammen med deres forældre – de tager fx ikke så ofte på ture sammen som andre, og forældrene læser ikke så ofte højt for deres børn.

Børn med konflikter
Børn med konflikter med jævnaldrende er børn, der markant oftere end andre børn bliver drillet/chikaneret og slået af de jævnaldrende, samtidig med at de relativt oftere græder over det. De danske børn karakteriseres ved, at de har mindre social aktivitet med deres moder, end hvad der gælder for flertallet. Dette gælder ikke specifikt for børn med anden etnisk baggrund. Til gengæld har flertallet af alle børn med anden etnisk baggrund mindre social aktivitet med deres moder, end flertallet af danske børn har. Både for danske børn og for børn med anden etnisk baggrund end dansk, der har konflikter med jævnaldrende, gælder det, at mødrene markant oftere end andre mødre oplever børnene som svære at opdrage. Her kan der være en god indgang til kontakt med familien, fordi de fleste familier formentlig gerne vil have hjælp.

Børn i brudte familier
Børn i brudte familier, hvor moderen er blevet mishandlet, er nogle af de danske børn, der isoleret set har det sværest. Børnene har massive problemer på alle de undersøgte områder, ligesom familierne i vid udstrækning karakteriseres som ressourcesvage. Der er tale om en lille gruppe (den mindste af de fire undersøgte), men det er dog alligevel knap 4 pct. af populationen. Nogle af disse familier vil formentlig have (haft) kontakt med et kvindekrisecenter, men der er nok flere, der har (haft) kontakt med
socialforvaltningen. Undersøgelsen viser, at disse familier markant oftere end andre har kontakt med socialforvaltningen på grund af problemer relateret til børnene. Det betyder, at der i forvejen vil være kontakt til en del af disse familier. Retningslinjerne for en tidlig indsats kan derfor være, at man i højere grad er opmærksom på, hvordan børnene trives, samt at der tilrettelægges en særlig støttende indsats for børnene, så de kan blive bedre til at tackle deres problemer, og så de kan få nogle mere positive
oplevelser.

Børn fra familier med samlivsbrud, hvor moderen har været udsat for mishandling, har brug for særlig støtte til at kunne bruge deres kræfter uden for familien til at sørge for, at deres dagligdag fungerer. Gruppesamtaler med jævnaldrende børn i samme situation vil kunne være en mulighed (Gennemføres på nogle af krisecentrene og som et ambulant tilbud hos Mødrehjælpen)

Forsømte børn af depressive mødre
For børn, hvor moderen karakteriserer sig selv som depressiv, tegner der sig ligeledes et ensartet billede for danske børn og for børn med anden etnisk baggrund end dansk. Også her er der for de danske børn tale om, at der er mindre social kontakt mellem børn og mødre, end hvad der ellers findes, mens der ikke er specifikke forhold for børn med anden etnisk baggrund, hvis mødre oplyser, at de er deprimerede. For både danske børn og børn med anden etnisk baggrund gælder det, at deres mødre ikke beskriver dem som vanskelige at opdrage. Det betyder, at vi her i højere grad får et billede af børn, der er forsømte, frem for et billede af børn, der har konflikter. I praksis kan det betyde, at disse familier ikke i samme grad som familierne til børn med konflikter med jævnaldrende vil være glade for hjælp til opdragelsen af barnet, simpelthen fordi opdragelsen ikke er problematisk på den måde, at den er svær for moderen. Disse børn er formentlig ikke i samme grad vanskelige; de er forsømte. En indsats her kunne således dels være at søge at afhjælpe moderens depressive tilstand, så hun bedre kan tackle sin moderrolle, dels at give børnene nogle selvstændige oplevelser, så de kan få nogle mere aktive udfordringer, end hvad der til dagligt kan gælde i samlivet med en moder, der føler sig deprimeret.
.
Dårlig beherskelse af dansk
Børn med en anden etnisk baggrund end dansk, der har en dårlig beherskelse af dansk, er en oplagt gruppe, der har brug for en særlig indsats. Når børnene ved skolegangens start har problemer med det sprog, der undervises på, må der komme indlæringsmæssige vanskeligheder. Størstedelen af børnene har forældre uden mange ressourcer, og det vil således være nødvendigt med en indsats uden for familien, hvis problemerne skal afhjælpes. Det anbefales, at der bliver iværksat danskundervisning, hvor børnene kan lære at blive bedre til at bruge det danske sprog.

Den sidste gruppe af børn, der ikke er glade for at gå i skole, er en undergruppe af børn med en dårlig beherskelse af dansk. Her er der kun data om børn med anden etnisk baggrund. Børn, der ikke er glade for at gå i skole, er valgt som en særlig gruppe af de børn med anden etnisk baggrund, der har mange vanskeligheder. Der er tale om børn med ressourcesvage familier og børn med mange vanskeligheder. Børnene karakteriseres i særlig grad ved, at det er børn af forældre, der ikke selv har særlig meget skolegang. Det kan betyde, at forældrene også har svært ved at støtte børnene, når der fx opstår psykosociale eller faglige problemer ved skolestart, som det gælder for mange af disse børn. Forældrene har ringe viden om, hvad der kan gøres, og ringe erfaring med selv at gøre noget over for den type vanskeligheder. Et tidligt tilbud kunne derfor bestå i at give børnene aktiv støtte og lære dem at tackle den udfordring, det er at gå i skole, herunder at lære forældrene at støtte børnene. Der kan være tale om helt konkret hjælp til lektier, men man kan også forestille sig, at en form for tutorordning ville kunne være en god ide. Endelig kunne det være relevant at yde hjælp til børnenes opdragelse, da markant mange forældre oplyser, at de oplever, at børnene er svære at opdrage.

Børn med konflikter med jævnaldrende (både danske børn og børn med anden etnisk baggrund) og børn, der ikke er glade for at gå i skole, er børn, der ud over at have en række vanskeligheder og særlige livsforhold opleves som vanskelige at opdrage. Det vil derfor være væsentligt at tage udgangspunkt i dette, hvis der skal ydes en relevant hjælp.
 

Forfattere Else Christensen
Udgivelsesdato 23.03.2006
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 87-7487-806-9
Sidetal 90
Publikationsnr. 06:04
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Udsatte børn og unge, Foranstaltninger for børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk