SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Parinterventioner og samlivsbrud
Hent udgivelsen (1.416 KB)
Del
Rapport

Parinterventioner og samlivsbrud

En systematisk forskningsoversigt

Del
Når parforholdet ophører, er det ofte forbundet med store personlige, sociale og økonomiske konsekvenser. Denne rapport bidrager med en systematisk forskningsoversigt over studier af programbaserede interventioner målrettet samlevende forældre og par med henblik på at forebygge eller forhindre samlivsbrud.
Formålet med oversigten er at belyse, hvorvidt der findes validerede programbaserede interventioner med påvist effekt i forhold til at forebygge eller forhindre, at samlivsbrud opstår.
Forskningsoversigten viser, at der for nogle af de fundne parprogrammer er evidens for en positiv effekt i forhold til direkte eller indirekte at kunne forebygge eller forhindre samlivsbrud. Programmerne PREP, ECCT og EPL fremhæves i den forbindelse, fordi de tre er bedst evalueret og dokumenteret. Yderligere ti programmer gennemgås i oversigten, men her foreligger der kun få studier, der evaluerer programmerne.

Resumé:  Parinterventioner og samlivsbrud 


Adskillige undersøgelser beskæftiger sig med at kortlægge de personlige, sociale og økonomiske omkostninger, som samlivsbrud kan medføre. Og vi ved, at i dagens Danmark er der langt mellem idealet om ”til døden jer skiller”og virkelighedens verden. Men hvordan ser billedet ud, hvis vi zoomer ind på tiden, inden et samlivsbrud opstår?

Med denne systematiske forskningsoversigt (herefter: forskningsoversigt) undersøger vi, om der findes velafprøvede, programbaserede samlivsorienterede interventioner med dokumenteret effekt i forhold til at forebygge eller forhindre samlivsbrud. Der er således tale om interventioner, som enten direkte forebygger eller forhindrer samlivsbrud, eller som indirekte forebygger eller forhindrer samlivsbrud ved at forbedre parrenes kommunikation, håndtering af konflikter og tilfredshed i samlivet.

RESULTATER
I forskningsoversigten afsøger, opsummerer og vurderer vi på effekten af eksisterende interventioner via en systematisk gennemgang af videnskabelige og evidensbaserede studier. På baggrund af vores indsamlede datamateriale konkluderer vi, at der for nogle få af de fundne parprogrammer er evidens for en positiv effekt i forhold til direkte eller indirekte at kunne forebygge eller forhindre samlivsbrud.

Programmerne PREP, ECCT og EPL fremhæves i denne opsummering, fordi de tre er bedst evalueret og dokumenteret. De øvrige 10 programmer, der indgår i forskningsoversigten, er ikke blevet evalueret i mere end et enkelt studie. Disse programmer er derfor ikke lige så velegnede at bygge på, hvis man ønsker at udvikle en vidensbaseret strategi for at forebygge eller reducere andelen af par, der går fra hinanden.

  • Prevention Relationship Enhancement Program (PREP) er den mest veldokumenterede intervention. Det er her, der er flest og mest velgennemførte studier – også studier, der er lavet uafhængig af dem, der ”opfandt” PREP-programmet.
  • I den amerikanske kontekst er der fundet generelle effekter af PREP, dvs. at der er fundet positive resultater for par med forskellig baggrund og kontekst. Uden for USA er der kun fundet en positiv effekt blandt par med høj risiko for samlivsbrud.
  • I afprøvningen af PREP i den skandinaviske kontekst blandt par, der ventede barn, blev der ikke fundet nogen effekt.
  • Couples Coping Enhancement Training (CCET) har dokumenteret en kortsigtet effekt blandt par med børn i alderen 2-12 år, hvor parrene oplever stress i forhold til børnenes opvækst.
  • Ein Partnershaftliches Lernprogramm (EPL) har dokumenterede direkte og langsigtede effekter blandt par, der planlægger at blive gift, og blandt par med et ønske om at blive bedre til at kommunikere med hinanden og løse konflikter. En stor begrænsning er imidlertid, at dette program udelukkende er testet i Tyskland, og udelukkende på en begrænset gruppe hvide middelklasseborgere. Sandsynligheden for en positiv effekt i en mere socialt udsat befolkningsgruppe kendes således ikke.

Kigger man på det metodiske grundlag i de tre ovennævnte programmer, der som nævnt har størst dokumenteret, positiv effekt for parrene, har programmer, der bygger på:

  • kognitiv adfærdsterapi
  • god kommunikationspraksis samt
  • stresshåndtering

succes med at forebygge eller forhindre samlivsbrud. Det vil således være oplagt at tænke disse behandlingsmæssige byggesten ind i fremtidige programmer.

Alt i alt er der stort set ikke specifikke målinger i dansk kontekst ud over Trillingsgaards studie, hvor man ikke fandt effekt af programmet for gravide par på trods af et ellers solidt og velgennemført studie. Det, vi har at basere os på i Danmark, er således de internationale undersøgelser med samstemmende positive resultater på relativt forskellige målgrupper.

PERSPEKTIVER
Samlet set er programbaserede interventioner målrettet at forebygge eller forhindre samlivsbrud til gavn for de par, som deltager. Størstedelen af de 13 interventioner, der undersøges i forskningsoversigtens inkluderede studier, rapporterer en eller flere positive effekter.
Imidlertid vurderer vi, at der bør tages forbehold for mange af disse studiers validitet og generaliserbarhed. I flere af studierne udgør deltagerne nogle særlige, afgrænsede grupper, hvis sammensætning kan influere på effekten. For eksempel er deltagerne i flere af studierne par, som allerede har besluttet, at de vil giftes, eller par, som venter deres første barn. Det er plausibelt at antage, at disse par allerede på forhånd var mere motiverede end gennemsnittet for at indgå i interventionen. I andre studier er parrene motiveret af selv at besvare en annonce, der leder efter deltagere og derfor henvender sig til par, som gerne vil lære at kommunikere bedre, løse konflikter og blive mere tilfredse i deres samliv. Derudover er der en del studier, hvor antallet af deltagende par er relativt lille, og/eller mange par falder fra undervejs i studiet, således at det ikke er tilfældigt, hvem der stadig er med ved studiets afslutning. De par, der vælger at færdiggøre interventionen, er potentielt også de par, der føler, at de får mest ud af at deltage.

Det er imidlertid også bemærkelsesværdigt, at med undtagelse af de studier, der undersøger effekten af The Prevention and Relationship Enhancement Program (PREP), er interventionernes deltagere meget ens. Selvom enkelte interventioner koncentrerer sig om bestemte målgrupper (fx par, som skal være forældre for første gang), så er langt de fleste par, som studierne baserer deres resultater på, hvide par fra middelklassen. Det betyder, at man kun har meget begrænset viden om, hvordan interventionerne kan have forskellig virkning hos andre forskellige typer af par.

I beskrivelsen af indsatserne nævnes der meget lidt om, hvordan de værktøjer, parrene får med hjem, skal blive en integreret del af deres hverdag. Overvejelser af den art vil formodentlig kunne bidrage til, at deltagerne får et meget langsigtet udbytte af forløbene.

Derudover bør det fremhæves, at på trods af at mange studier viser, at interventionerne har positive effekter, er disse effekter ofte kun kortsigtede. Det vil sige, at for mange af de undersøgte interventioner synes de målte effekter at være forsvundet allerede efter fx 1 år.

Denne forskningsoversigts resultater kan danne udgangspunkt for diskussioner af, hvordan vi i den danske kontekst skal forholde os til samlivsorienterede programbaserede interventioner, der har til formål at forhindre eller forebygge samlivsbrud. Mens det står klart, at denne type interventioner har et potentiale, er det vigtigt at forholde sig til, hvilke interventioner som er meningsfyldte at arbejde med i den danske kontekst, samt hvordan vi sikrer en grundig videnskabelig evaluering af kortsigtede såvel som langsigtede effekter.

Resultaterne i denne forskningsoversigt er især relevante for organisationer, politikere, praktikere såvel som for forskere, der beskæftiger sig med samlivsbrud.

GRUNDLAG

  • Undersøgelsen bygger på systematiske elektroniske litteratursøgninger. Foruden at udføre strukturerede elektroniske søgninger i PsycInfo, Academic Search Premier, SocIndex, Web of Science og Medline, er der også gennemført manuel litteratursøgning via Google, Google Scholar samt en række relevante svenske, norske og danske hjemmesider.
  • Datamaterialet var i udgangspunktet afgrænset til kvantitative studier, som er publiceret i år 2000 og frem, og som er udført i Danmark, Norge, Sverige, Canada, Australien eller USA.
  • Datamaterialet omfatter i alt 42 studier.
  • Datamaterialet indeholder systematiske reviews, meta-analyser, eksperimentelle studier, kvasi-eksperimentelle studier, ikke-systematiske reviews og ikke-eksperimentelle studier.
Forfattere Lisbeth Trille G. Loft
Udgivelsesdato 23.04.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-225-4
Sidetal 80
Publikationsnr. 14:02
Kontaktperson

Mai Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Familie, Skilsmisse, Litteraturstudie

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk