SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016
Hent udgivelsen (1.832 KB) Bestil en trykt udgave (190 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Pengespil blandt unge i Danmark 2007-2016

En undersøgelse af 12-17-åriges spil om penge og risikable spilleadfærd

Del
Det danske spillemarked har ændret sig kraftigt i de seneste år. Reglerne for pengespil, som fx væddemål, onlinekasino og kortspil, blev liberaliseret i 2012, der er kommet mange flere udbydere på markedet, og adgangen til internettet har gjort det nemmere at benytte sig af de mange muligheder for at spille om penge.
Denne rapport belyser udviklingen i unges spilleadfærd fra 2007 til 2016. Rapporten analyserer både den generelle udbredelse af pengespil blandt 12-17-årige, og beskriver udviklingen for unge, der har risikabel spilleadfærd. Rapporten indeholder også en analyse af, hvordan det er gået unge, der i 2007 havde en risikabel spilleadfærd.
Undersøgelsen viser, at selv om udbuddet af pengespil er blevet større, så spiller færre unge om penge i 2016 end i 2007. Den viser desuden, at der ikke er flere unge, der er i risiko for at få problemer med pengespil.
Undersøgelsen er finansieret af Skatteministeriet.

I Danmark blev der gennemført en liberalisering af markedet for pengespil som fx væddemål, kortspil og spilleautomater med virkning fra 1. januar 2012. Nye udbydere er blevet godkendt til at udbyde pengespil i Danmark, og samtidig har adgangen til internettet gjort det nemmere at benytte sig af mulighederne for at spille om penge. Udbuddet af pengespil og mulighederne for at spille er således vokset markant. En omfattende markedsføring af pengespil har endvidere gjort mulighederne for at spille om penge meget synlige. På denne baggrund har Skatteministeriet og Spillemyndigheden ønsket dels en ny undersøgelse af omfanget af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige unge, dels en undersøgelse af, hvorledes det er gået de unge, der i en tidligere undersøgelse i 2007 havde en risikabel spilleadfærd (Nielsen & Heidemann, 2008).

Undersøgelsen blandt de 12-17-årige er udført i forlængelse af en undersøgelse af udbredelsen af pengespil og spilleproblemer i den voksne befolkning i alderen 18-74 år, gennemført tidligere i 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

Metode og data

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2007 har vi gennemført den nye undersøgelse med samme metode til måling af risikabel spilleadfærd, som blev anvendt i den tidligere undersøgelse. Her blev der anvendt en reduceret version af det internationalt validerede screeningsredskab NODS, som består af fem spørgsmål om blandt andet øgede spilleindsatser, eskapisme, tab af kontrol og løgne i forbindelse med pengespil.

I denne nye undersøgelse har vi, udover NODS, også anvendt screeningsredskabet DSM-IV-MR-J, der er udviklet til en målgruppe af børn og unge, og som blandt andet anvendes for at kunne sammenligne de danske resultater med resultater fra nyere undersøgelser, gennemført i andre lande. DSM-IV-MR-J består af ni spørgsmål, der dækker flere af de samme dimensioner som NODS, men inkluderer også spørgsmål om blandt andet pjækkeri, skænderier og kriminalitet i forbindelse med pengespil.

Undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige baserer sig på interview med 3.810 personer i 2007 og 3.570 personer i 2016. Disse personer er udtrukket fra CPR-registret som simple, tilfældige stikprøver af den danske befolkning af 12-17-årige. I de to undersøgelser fra 2007 og 2016 er der opnået svarprocenter på hhv. 74,7 pct. og 59,5 pct. For at tage højde for bortfaldet og for at gøre stikprøverne sammenlignelige over tid, så baserer rapportens analyser sig på data, vægtet med hensyn til demografiske og socioøkonomiske forhold.

Del I: Udbredelse af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt unge i Danmark 2007-2016

  • Undersøgelsen af udbredelsen af pengespil og risikabel spilleadfærd blandt 12-17-årige i 2016 viser, at der i dag er færre unge, der spiller pengespil, sammenlignet med i 2007.
  • Samtidig har andelen af 12-17-årige med en risikabel spilleadfærd ikke ændret sig siden den sidste undersøgelse i 2007.
  • Skrabelodder er det spil, som flest af de 12-17-årige har prøvet, mens unge med en risikabel spilleadfærd hyppigst spiller væddemål og sportsspil.
  • De færreste 12-17-årige spiller pengespil alene. Unge uden en risikabel spilleadfærd spiller oftest med forældre eller andre familiemedlemmer, mens unge med en risikabel spilleadfærd oftest spiller med venner.
  • Det er langt overvejende drenge i de ældre aldersgrupper, der har en risikabel spilleadfærd.
  • Andre kendetegn ved de unge med en risikabel spilleadfærd er, at de har et mindre åbent forhold til deres forældre, en lavere livstilfredshed, venner, der også spiller, og at de udviser andre former for risikoadfærd såsom rygning af tobak og hash.
  • De fleste unge med en risikabel spilleadfærd, og en stigende andel af de unge generelt, spiller en del af deres pengespil online.
  • Det store flertal af de unge mener ikke, at reklamer har indflydelse på, hvor meget de spiller, mens unge med en risikabel spilleadfærd oplever at blive påvirket mere.

Færre unge bruger penge på spil

Pengespil, som reguleres af Lov om spil, omfatter spil som lotto og andre lotterier (fx klasse-, vare- og landbrugslotterier samt foreningslotterier), skrabelodder, væddemål og sportsspil (fx bookmakere, Oddset og tips), spilleautomater, roulette, kortspil (fx poker og blackjack), heste- og hundevæddeløb samt bingo/banko.

For de fleste spiltyper må spiludbydere ikke modtage indsatser fra unge under 18 år (for lotto, andre lotterier og skrabelodder er aldersgrænsen 16 år). Alligevel har en ganske stor andel (40 pct.) af de unge i alderen 12-17 år i 2016 på et tidspunkt prøvet at spille pengespil. En fjerdedel har spillet inden for det seneste år, og 5 pct. har spillet inden for den seneste måned.

Undersøgelsen viser imidlertid, at udbredelsen af pengespil blandt unge er mindre, end den var i den seneste undersøgelse i 2007, hvor 52 pct. oplyste, at de havde prøvet at spille pengespil nogensinde, og 7 pct. oplyste, at de havde spillet inden for den seneste måned.

At udbredelsen af pengespil blandt unge er mindre i dag, er i overensstemmelse med voksenundersøgelsen, der fandt, at andelen af 18-74-årige, der har spillet pengespil inden for det seneste år, er faldet fra 76 pct. i 2005 til 63 pct. i 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

Skrabelodder er den mest populære spiltype blandt 12-17-årige i 2016, og 23 pct. har prøvet at købe et skrabelod på mindst ét tidspunkt i deres liv. Herefter følger spilleautomater (13 pct.), væddemål og sportsspil (12 pct.) og bingo/banko (10 pct.). Ser man alene på pengespil inden for den seneste måned, er det væddemål og sportsspil, som er den mest spillede spiltype.

Det er især blandt de ældre drenge, at man finder en del, der hyppigt spiller pengespil. I alt 28 pct. af de 15-17-årige drenge, der har spillet pengespil, oplyser, at de spiller mindst flere gange om måneden. Betydeligt færre af pigerne og af de yngre drenge spiller pengespil så hyppigt. De ældre drenge skiller sig også ud ved, at væddemål og sportsspil er deres mest spillede spiltype.

Spørger man de unge, hvorfor de spiller om penge, så er den hyppigst nævnte begrundelse, at det er for at hygge sammen med familie og venner. Næsten lige så mange har angivet, at det er for at vinde penge, og at det er, fordi det er underholdende. For mange af de 12-17-årige er der således et socialt element i at spille om penge. Nogle spiller oftest sammen med venner (38 pct.), andre med familie (34 pct.), mens 25 pct. har svaret, at de oftest spiller alene.

Ingen udvikling i udbredelsen af risikabel spilleadfærd

Målt med screeningsredskabet DSM-IV-MR-J er det 0,3 pct. af de 12-17-årige i Danmark i 2016, der har haft en problematisk spilleadfærd inden for det seneste år. Yderligere 1,2 pct. har haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år. Det svarer til, at i alt ca. 6.300 12-17-årige har haft en risikabel eller problematisk spilleadfærd i 2016.

Målt med det samme screeningsredskab, som blev anvendt i 2007 (den reducerede version af NODS), er det 7,8 pct. af de 12-17-årige i Danmark i 2016, der har haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år. Det svarer til ca. 31.600 12-17-årige, hvilket er fem gange så mange, som vi finder med DSM-IV-MR-J. Det er vores vurdering, at DSM-IV-MR-J må anses som det bedste screeningsredskab til at identificere unge med en egentlig risikabel eller problematisk spilleadfærd, da det er specifikt udviklet til målgruppen og designet, så det udelukker unge, der kun udviser en meget lille grad af risikabel adfærd.

Udbredelsen af risikabel spilleadfærd har ikke ændret sig signifikant siden den sidste undersøgelse i 2007, hvor andelen af de 12-17-årige med en risikabel spilleadfærd var 8,9 pct. (målt med den reducerede version af NODS). At der ikke er kommet flere unge med en risikabel spilleadfærd står i kontrast til voksenundersøgelsen, der fandt, at andelen af 18-74-årige med en risikabel spilleadfærd (målt med det fulde NODS-screeningsinstrument) er steget fra 2,5 pct. i 2005 til 3,2 pct. i 2016 (Fridberg & Birkelund, 2016).

Ved at sammenligne resultaterne fra vores undersøgelse med undersøgelser fra andre lande finder vi, at udbredelsen af pengespil samt risikabel og problematisk spilleadfærd blandt unge er lavere i Danmark, sammenlignet med andre nordiske lande. Vi må dog tage det forbehold, at undersøgelserne i nogle lande har anvendt et andet screeningsinstrument, og at undersøgelserne i de fleste lande baserer sig på klasseværelses-surveys, som muligvis giver højere estimater for udbredelsen af pengespil end befolkningsstudier, som denne undersøgelse er.

Unge med en risikabel spilleadfærd

Vi har undersøgt, om der er forskel på de unge, som vi betegner som havende en risikabel spilleadfærd, og andre unge uden en risikabel spilleadfærd. Undersøgelsen viser, at unge med en risikabel spilleadfærd har spillet flere forskellige typer af spil end andre unge, og at de særligt skiller sig ud ved i højere grad at spille væddemål og sportsspil.

Blandt unge uden en risikabel spilleadfærd er hygge med familie og venner den hyppigst nævnte begrundelse for at spille pengespil. Blandt unge med en risikabel spilleadfærd er der også en del, der nævner denne begrundelse, men at vinde penge og føle spænding er de hyppigst nævnte begrundelser.

Unge med en risikabel spilleadfærd er først og fremmest karakteriseret ved at være ældre drenge. Andre kendetegn er, at de har venner, der også jævnligt spiller pengespil, at de klarer sig dårligere i skolen, at deres forældre i højere grad er uden for beskæftigelse, og at de har et mindre åbent forhold til deres forældre. Derudover er en risikabel spilleadfærd blandt unge forbundet med en generelt lavere livstilfredshed, følelser af ensomhed og udvisning af andre former for risikoadfærd såsom kriminalitet og rygning af tobak og hash.

Pengespil på internettet

I Lov om spil skelnes der mellem landbaserede spil og onlinespil. Landbaserede spil er spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. I de senere år er mulighederne for at spille om penge online imidlertid blevet større, og undersøgelsen viser da også, at andelen af 12-17-årige, der har spillet om penge online, er større i 2016 end den var i 2007. I 2016 har 23 pct. af de unge, der nogensinde har spillet pengespil, spillet onlinepengespil på computer, mobil, tablet eller lignende. I 2007 drejede det sig om 12 pct.

Der er betydelige forskelle på omfanget af onlinepengespil i 2016 mellem forskellige grupper af de 12-17-årige. For drengenes vedkommende stiger andelen hastigt med stigende alder, og blandt de 17-årige drenge, der har spillet pengespil, er det 40 pct., der har spillet online. Det er kun en mindre andel af pigerne, som har spillet pengespil online. De største andele af unge onlinespillere findes ved kortspil, væddemål og sportsspil samt roulette.

Lidt mere end halvdelen (57 pct.) af alle 12-17-årige, der har spillet onlinepengespil, oplyser, at de bruger eget betalingskort, når de spiller online, på trods af at spiludbyderne har pligt til at håndhæve en aldersgrænse på 18 år. 25 pct. bruger forældres betalingskort, 10 pct. bruger venners betalingskort, og 14 pct. bruger andre midler.

Ca. halvdelen af de unge med en risikabel spilleadfærd har prøvet at spille pengespil online, hvilket er betydeligt flere end blandt andre unge. En betydelig del af de unge med en risikabel spilleadfærd, der har spillet online, har endvidere prøvet at spille på mobil/tablet, har live-bettet og har modtaget bonusser online. De fleste af dem, der udnytter disse muligheder, er enige i, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort, hvis de ikke havde haft disse muligheder.

Påvirkning fra pengespilsreklamer

Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske medier, men flertallet af de 12-17-årige, der har spillet pengespil, mener imidlertid ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de spiller. Det er mest blandt de 14-17-årige drenge, at nogle mener, at reklamer har en indflydelse på omfanget af deres pengespil. Undersøgelsen peger dog også på, at unge med en risikabel spilleadfærd oplever at blive påvirket mere af reklamer for pengespil end andre unge.

Del II: Hvordan er det gået de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007?

  • Den opfølgende undersøgelse i 2016 af de 12-17-årige unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, viser, at de fleste fortsat spiller pengespil i et eller andet omfang (72 pct.).
  • Til gengæld er det de færreste unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, der også har en risikabel spilleadfærd i 2016 (19 pct.).
  • Meget få af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 har udelukket sig selv fra spil, og ingen har udviklet en spillegæld eller søgt hjælp eller behandling vedrørende spilvaner.
  • Der er kun få forskelle i sociale forhold og helbred mellem unge med en risikabel spilleadfærd og unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007 ved opfølgningen i 2016.
  • Blandt de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 er det primært drenge med mindre veluddannede forældre, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i dag.

Udviklingen i De unges spillekarriere

Gruppen med en risikabel spilleadfærd (målt med den reducerede version af screeningsredskabet NODS) og en matchet kontrolgruppe af unge uden en risikabel spilleadfærd i 2007 er blevet geninterviewet i 2016 til en opfølgende undersøgelse. Undersøgelsen viser, at de fleste unge i begge grupper spiller pengespil i 2016 i et eller andet omfang. I 2016 havde 72 pct. af gruppen med en risikabel spilleadfærd i 2007 spillet mindst ét pengespil inden for det seneste år mod 67 pct. af gruppen, der ikke havde en risikabel spilleadfærd i 2007.

Selvom der ikke længere er signifikant flere, der spiller pengespil, i gruppen af unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, sammenlignet med gruppen uden en risikabel spilleadfærd i 2007, så er der fortsat en lidt større andel i førstnævnte gruppe, der spiller pengespil flere gange om ugen i 2016.

En overvejende del (81 pct.) af de unge, der i 2007 havde en risikabel spilleadfærd, har i 2016 ikke haft en risikabel spilleadfærd inden for det seneste år (målt med den fulde version af screeningsredskabet NODS). At de unge havde en risikabel spilleadfærd i 12-17-års alderen i 2007, betyder således ikke, at de nødvendigvis også er i risiko eller har problemer med pengespil ni år senere, i 2016.

Undersøgelsen viser dog, at næsten hver femte (19 pct.) af de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, også i 2016 spiller om penge i et omfang, hvor de bliver karakteriseret som havende en risikabel spilleadfærd. 15 pct. af de unge, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, er risikospillere i 2016, og 4 pct. er problemspillere eller ludomaner i 2016.

Der er praktisk talt ingen af de unge, hverken med eller uden en risikabel spilleadfærd i 2007, der i dag har en spillegæld, eller som har været i behandling for deres spilvaner. Enkelte har brugt muligheden for at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller andre tilbud.

Udviklingen i sociale forhold og helbred

Der er få forskelle i sociale forhold og helbred i 2016 mellem grupperne af unge med og uden en risikabel spilleadfærd i 2007. Der er dog flere af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, som er i gang med eller har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse i 2016. Omvendt er der relativt færre i denne gruppe, der har afsluttet eller er i gang med en mellemlang videregående uddannelse i 2016.

Der er ikke forskel mellem de to grupper i vurderingen af deres helbred og livstilfredshed i 2016. Der er dog flere af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007, som ryger dagligt, og som har taget stoffer inden for det seneste år i 2016.

Faktorer forbundet med fortsat risikabel spilleadfærd

Blandt dem, der havde en risikabel spilleadfærd i 2007, er det signifikant flere af drengene end af pigerne, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i dag. 24 pct. af drengene med en risikabel spilleadfærd i 2007 har det fortsat i 2016, sammenlignet med 2 pct. af pigerne. Uddannelse har endvidere en signifikant betydning. Færre af de unge med en risikabel spilleadfærd i 2007 har fortsat en risikabel spilleadfærd i 2016, hvis de i 2016 er i gang med eller har gennemført en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Også blandt de unge, hvis forældre har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er det signikant færre, som fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016.

Der er ingen væsentlige forskelle i andelene af unge, der fortsat har en risikabel spilleadfærd i 2016, med hensyn til alder, etnicitet, civilstand, hjemmeboende børn og arbejdsmarkedstilknytning. Til gengæld er høj livstilfredshed forbundet med en mindre sandsynlighed for fortsat at have en risikabel spilleadfærd i 2016. Det skal dog bemærkes, at livstilfredshed er målt i 2016, og derfor kan en lav livstilfredshed lige så vel være en konsekvens af, at den risikable spilleadfærd er fortsat, som den kan være skyld i det. Det spørgsmål er det ikke muligt at besvare i denne undersøgelse.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Torben Fridberg, SFI
Jesper Fels Birkelund
Udgivelsesdato 15.12.2016
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-416-6
E-ISBN 978-87-7119-417-3
Sidetal 192
Publikationsnr. 16:35
Kontaktperson

Torben Fridberg

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 47 E-MAIL tf@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Misbrugere, Udsatte børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk