SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016
Hent udgivelsen (2.833 KB) Bestil en trykt udgave (180 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016

Del
Det danske spillemarked har ændret sig kraftigt i de seneste år. Reglerne for pengespil, som fx væddemål, onlinekasino og kortspil, blev liberaliseret i 2012, der er kommet mange flere udbydere på markedet, og adgangen til internettet har gjort det nemmere at benytte sig af de mange muligheder for at spille om penge.
Denne rapport beskriver udviklingen i danskernes brug af pengespil fra 2005 til 2016; både i forhold til udbredelse generelt og i forhold til folk, der har problemer med pengespil.
Undersøgelsen viser generelt, at selv om mulighederne for at spille er blevet flere, så er der i perioden sket et fald i andelen af danskere, der spiller om penge. Til gengæld er der nu lidt flere, der oplever spilleproblemer i et eller andet omfang.
Rapporten indeholder også en undersøgelse af, hvordan det er gået personer, som i 2005 havde en risikabel spilleadfærd. Den viser, at langt de fleste stadig spiller om penge, men de færreste har stadig problemer med deres spil.
Undersøgelsen er finansieret af Skatteministeriet.

I Danmark er der blevet gennemført en liberalisering af markedet for pengespil som fx væddemål, kortspil og spilleautomater med virkning fra 1. januar 2012. Nye udbydere er blevet godkendt til at udbyde pengespil i Danmark, og adgangen til internettet har endvidere gjort det nemmere at benytte sig af mulighederne for at spille om penge. Udbuddet af pengespil er således vokset markant. På denne baggrund har Skatteministeriet og Spillemyndigheden ønsket dels en ny undersøgelse af omfanget af pengespil og spilleproblemer gennemført i 2016, dels en undersøgelse af, hvorledes det er gået de personer, der i en tidligere undersøgelse i 2005 havde en risikabel spilleadfærd (risikospillere, problemspillere og ludomaner).

For at kunne sammenligne med resultaterne fra 2005 er den nye undersøgelse gennemført med samme metode til måling af spilleproblemer, som blev anvendt i den tidligere undersøgelse. Her blev der udviklet en dansk version af det internationalt validerede screeningsredskab NODS. Herudover anvendes i denne nye undersøgelse screeningsredskabet PGSI for at kunne sammenligne de danske resultater med resultater fra nyere undersøgelser gennemført i bl.a. Norge og Sverige. De to screeningsredskaber skelner ikke på samme måde mellem forskellige grupper af spilleproblemer, som det fremgår af boks 1.

 

boks 1

Screeningsredskaber til at undersøge udbredelsen af spilleproblemer i befolkningen.

NODS (NORC DMS Screen for Gambling Problems) skelner mellem:

·           Risikospillere, hvis spil risikerer at komme ud af kontrol

·           Problemspillere, som har vanskeligt ved at styre spilletrangen

·           Ludomaner, der har et egentligt misbrug.

PGSI (Problem Gambling Severity Index) skelner mellem:

·           Lavt niveau af spilleproblemer (med få eller ingen negative konsekvenser)

·           Moderate spilleproblemer (med nogle negative konsekvenser)

·           Alvorlige spilleproblemer (med negative konsekvenser og et muligt tab af kontrol).

Undersøgelsen baserer sig på interview med 8.153 personer i 2005 og 6.274 personer i 2016. Disse personer er udtrukket fra CPR-registret som simple tilfældige stikprøver af den danske befolkning af 18-74-årige. I de to undersøgelser fra 2005 og 2016 er der opnået svarprocenter på henholdsvis 70,9 pct. og 59,3 pct. For at tage højde for bortfaldet og for at gøre stikprøverne sammenlignelige over tid, så baserer rapportens analyser sig på data vægtet med hensyn til en række demografiske og socioøkonomiske forhold.

Del I: Udbredelse af pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016

  • På trods af den øgede liberalisering af spillemarkedet er der i dag færre danskere, der spiller pengespil, sammenlignet med i 2005.
  • Til gengæld er der i dag lidt flere, der oplever spilleproblemer i et eller andet omfang.
  • Lotto er det spil, som flest danskere spiller, mens personer med spilleproblemer hyppigst spiller væddemål og sportsspil.
  • Det er langt overvejende yngre mænd, der har spilleproblemer.
  • De fleste af dem med spilleproblemer spiller en del af deres pengespil online, og mange live-better og spiller via mobiltelefonen.
  • Det store flertal af voksne danskere mener ikke, at reklamer har indflydelse på, hvor meget de spiller, mens personer med spilleproblemer oplever at blive påvirket mere.

Udviklingen fra 2005 til 2016
Pengespil, som reguleres af Lov om spil, omfatter spil som lotto og andre lotterier (fx klasse-, vare- og landbrugslotterier samt foreningslotterier), skrabelodder, væddemål og sportsspil (fx bookmakere, Oddset og tips), spilleautomater, roulette, kortspil (fx poker og blackjack), heste- og hundevæddeløb samt bingo/banko.

Langt de fleste danskere i alderen 18-74 år i 2016 (82 pct.) har på et tidspunkt prøvet at spille pengespil, og næsten to tredjedele (63 pct.) har spillet inden for det seneste år.

Undersøgelsen viser imidlertid, at udbredelsen af pengespil i befolkningen er blevet mindre siden 2005, hvor 76 pct. angav, at de havde spillet inden for det seneste år. Også andelen af befolkningen, der spiller meget hyppigt (flere gange om ugen), er blevet lidt mindre i 2016 (5 pct.), end den var i 2005 (7 pct.).

Det er ligesom i 2005 først og fremmest lotto, der bliver spillet i Danmark i 2016, og 42 pct. har spillet lotto inden for det seneste år. Det næstmest udbredte pengespil er skrabelodder (30 pct. inden for det seneste år). Herefter følger i 2016 andre lotterier (21 pct. inden for det seneste år) og væddemål og sportsspil (10 pct. inden for det seneste år).

For lottospillerne er det helt overvejende ønsket om at vinde store gevinster, der bliver nævnt som begrundelse for at spille. For flere andre spil er det dog en central begrundelse, at spillet er underholdende. Det er især tilfældet for væddemål og sportsspil.

Selvom udbredelsen af pengespil i befolkningen er faldet, er udbredelsen af spilleproblemer i 2016 blevet lidt større siden den sidste undersøgelse i 2005 (målt med screeningsredskabet NODS). Antallet af 18-74-årige i den danske befolkning, der inden for det seneste år har haft en risikabel spilleadfærd (risikospillere, problemspillere og ludomaner), er steget fra ca. 98.000 personer i 2005 til ca. 125.000 personer i 2016. Antallet, der bliver kategoriseret som ludomaner, blev opgjort til ca. 6.100 personer i 2005 og ca. 9.800 personer i 2016. Disse tal svarer til, at andelen af ludomaner udgjorde 0,2 pct. af befolkningen i 2005 og 0,3 pct. i 2016. Den statistiske usikkerhed omkring disse resultater betyder dog, at man må regne med, at antallet af ludomaner målt på baggrund af spilleadfærden inden for det seneste år i 2016 er et sted imellem ca. 4.000 personer og ca. 15.500 personer.

Målt med det alternative screeningsredskab PGSI er antallet af personer, som har spilleproblemer i et eller andet omfang på baggrund af spilleadfærden inden for det seneste år, ca. 212.000 i 2016. Antallet af personer med alvorlige spilleproblemer målt på baggrund af spilleadfærden inden for det seneste år er ca. 15.800 i 2016.

2005-undersøgelsen viste, at udbredelsen af spilleproblemer i Danmark var mindre end i Norge og Sverige. I perioden frem til 2016 er det kun i Danmark, at man har oplevet en stigning i udbredelsen af spilleproblemer. I både Norge og Sverige er udbredelsen af spilleproblemer i de seneste år faldet lidt. I 2016 er udbredelsen af spilleproblemer imidlertid stadig mindre i Danmark end i Norge, men er på niveau med spilleproblemerne i Sverige.

Personer med spilleproblemer
Personer med spilleproblemer i 2016 spiller mest hyppigt væddemål og sportsspil, men undersøgelsen viser også, at personer med spilleproblemer er karakteriseret ved at spille flere forskellige typer af spil. I 2005 var kortspil såsom poker og blackjack de mest populære spil blandt personer med spilleproblemer.

Personer med spilleproblemer har i langt højere grad end personer uden spilleproblemer nævnt underholdning som begrundelse for at spille det spil, de spiller hyppigst. Gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer skiller sig også ud ved, at relativt mange svarer, at de spiller, fordi det er let at vinde og ved, at en del spiller, fordi de er gode til spillet/har færdighederne.

Personer med spilleproblemer er først og fremmest karakteriseret ved at være yngre mænd. Ud over dette synes der ikke at være særlige karakteristika eller baggrundsforhold – fx etnicitet, civilstand, uddannelse og indkomst – som er associeret med en øget risiko for at have spilleproblemer.

En del af dem med moderate eller alvorlige spilleproblemer har spillegæld (16 pct.), har udelukket sig selv fra spil, fx i ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller direkte hos en spiludbyder (31 pct.), og endelig har en del søgt hjælp eller behandling vedrørende spillevaner (16 pct.).

Pengespil på internettet
I Lov om spil skelnes der mellem landbaserede spil og onlinespil. Landbaserede spil er spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder eller spiludbyderens forhandler mødes fysisk. De fleste, der har spillet pengespil inden for seneste år, har udelukkende spillet landbaseret (ikke online), men udbredelsen af online pengespil er øget betydeligt siden 2005. 68 pct. af alle, der har spillet inden for det seneste år i 2016, har udelukkende spillet landbaseret, 22 pct. har både spillet landbaseret og online, og 9 pct. har udelukkende spillet online. Samlet er det 32 pct. af dem, der har spillet inden for det seneste år, der har spillet pengespil online. I 2005 var det 11 pct.

Væddemål og sportsspil er den spiltype, der mest hyppigt bliver spillet online, men også kortspil, som fx poker, bliver i vid udstrækning spillet online. For spilleautomater, væddemål og sportsspil og roulette er der en tendens til, at de i højere og højere grad spilles online fremfor landbaseret.

Personer med spilleproblemer spiller i vid udstrækning både pengespil online og landbaseret. Det gælder for 50 pct. af gruppen med et lavt niveau af spilleproblemer og for 65 pct. af gruppen med moderate eller alvorlige spilleproblemer.

De fleste af dem med spilleproblemer, der har spillet online det seneste år, har prøvet at spille på mobil/tablet, har live-bettet og har modtaget bonusser online. En stor del af dem, der udnytter disse muligheder, er enige i, at de spiller mere, end de ellers ville have gjort, hvis de ikke havde haft disse muligheder.

Påvirkning fra pengespilsreklamer
Der bliver reklameret ganske omfattende for pengespil i alle danske medier, men det store flertal blandt voksne danskere mener imidlertid ikke, at reklamerne har indflydelse på, hvor meget de spiller. Undersøgelsen peger dog på, at personer med spilleproblemer påvirkes mere af reklamer for pengespil end personer uden spilleproblemer.

 

 

Del II: Hvordan er det gået dem, der havde spilleproblemer i 2005?

  • Langt de fleste risikospillere i 2005 spiller i dag fortsat pengespil i et eller andet omfang (81 pct.).
  • Til gengæld er det de færreste risikospillere i 2005, der fortsat er risikospillere i dag (20 pct.).
  • De fleste risikospillere har kendskab til muligheden for at få hjælp eller behandling vedrørende spillevaner, men kun 1 pct. oplyser at have søgt hjælp.
  • Der er ingen væsentlige forskelle i udviklingen i sociale forhold og helbred mellem risikospillere og ikke-risikospillere.
  • Det er personlighedstræk som nervøsitet og usikkerhed, der bedst kan forklare, hvem af risikospillerne i 2005 der fortsat er risikospillere i dag.

Udvikling i spillekarriere 2005-2016
Gruppen med en risikabel spilleadfærd (målt med screeningsredskabet NODS baseret på deres spilleadfærd nogensinde) og en matchet kontrolgruppe af pengespillere uden spilleproblemer fra undersøgelsen i 2005 er blevet interviewet igen i 2016 til en opfølgende undersøgelse. Undersøgelsen viser, at langt de fleste både risikospillere (81 pct.) og ikke-risikospillere (75 pct.) stadig spiller pengespil i dag. Risikospillerne fra 2005 spiller fortsat flere forskellige spil end ikke-risikospillerne, og det er stadig de samme spiltyper, som de relativt oftere spiller i dag.

Langt de fleste af risikospillerne i 2005 spiller imidlertid mindre og er ikke længere risikospillere i 2016. Det gælder for 80 pct. af risiko-spillerne i 2005. Det er således 20 pct. af dem, der var risikospillere i 2005 baseret på deres spilleadfærd inden for det seneste år, der fortsat er risikospillere i 2016. Vi ved ikke, hvorledes deres spilleadfærd har været i perioden mellem 2005 og 2016, men den internationale forskning peger på, at spilleproblemer ofte er transitoriske eller episodiske.

Blandt dem, som var risikospillere i 2005, og som har færre udgifter til spil eller helt er ophørt med at spille i dag, er den hyppigst nævnte begrundelse, at de ikke længere finder pengespil så underholdende. En mindre andel angiver forhold, der kan have tvunget dem til at spille mindre, såsom dårligere økonomiske forhold og forhold relateret til familie eller arbejde.

Kun hver femte af dem, som var risikospillere i 2005, har i 2016 kendskab til muligheden for at udelukke sig selv fra spil gennem ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) eller andre tilbud. Endnu færre, 2 pct., har anvendt muligheden for at udelukke sig selv fra spil. De fleste risikospillere har kendskab til muligheden for at få hjælp eller behandling vedrørende spillevaner, men kun 1 pct. af dem oplyser, at de har søgt hjælp eller behandling.

Udviklingen i sociale forhold og helbred 2005-2016
Forskelle i sociale forhold og helbred mellem risikospillerne og ikke-risikospillerne er gennemgående meget små, og ændringerne fra 2005 til 2016 er gennemgående meget ens for de to grupper. Der er dog en gruppe blandt risikospillerne (6 pct.), der oplyser, at deres spillevaner har påvirket forholdet til deres partner, børn, venner eller familie negativt, eller at deres spillevaner har givet anledning til økonomiske problemer.

Flere af risikospillerne end af ikke-risikospillerne har erfaring med hash eller andre stoffer, men der er ikke forskel mellem de to grupper i, om de har røget hash eller taget andre stoffer inden for det seneste år i 2016.

Faktorer forbundet med fortsatte spilleproblemer i 2016
Det er blandt risikospillerne i 2005 signifikant flere af de unge, der var i 20’erne i 2005, som fortsat er risikospillere (baseret på spilleadfærden inden for det seneste år) i 2016 end blandt de ældste risikospillere i 2005. Undersøgelsen peger på, at de yngste risikospillere i 2005 også var dem, der havde de største og mest aktuelle spilleproblemer i 2005, og at det er en hovedforklaring på, at de i højere grad fortsat er risikospillere i dag. Der er ingen signifikante forskelle i fortsatte spilleproblemer med hensyn til køn, civilstand, hjemmeboende børn, uddannelsesniveau, erhvervsmæssig stilling eller indkomst.

Der er derimod en række andre forhold, som synes at karakterisere den gruppe af risikospillere i 2005, der fortsat har spilleproblemer i dag. Det er signifikant flere med fortsatte spilleproblemer i 2016, der har en lav grad af livstilfredshed i 2016. Risikospillere, der udviser størst grad af risikovillighed og mindst grad af behovsudsættelse i 2016, har også i højere grad fortsatte spilleproblemer i 2016.

Undersøgelsen viser, at det er personlighedstræk, der bedst kan forklare, hvem af risikospillerne i 2005, der fortsat har spilleproblemer i 2016. Eksempelvis er det blandt risikospillere, der let bliver nervøse og usikre, hele 43 pct., der fortsat har spilleproblemer i 2016, mod blot 6 pct. af risikospillere, der ikke har de tendenser. Det skal bemærkes, at variablene for personlighed er målt i 2016, og derfor ligeså vel kan være konsekvenser af de fortsatte spilleproblemer, som de kan være skyld i dem. Det spørgsmål er det ikke muligt at afklare i denne undersøgelse.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Torben Fridberg, SFI
Jesper Fels Birkelund, SFI
Udgivelsesdato 30.08.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-390-1
E-ISBN 978-87-7119-391-6
Sidetal 176
Publikationsnr. 16:23
Kontaktperson

Torben Fridberg

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 47 E-MAIL tf@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Misbrugere, Udsatte grupper

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk