SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Rapport

Prostitution i Danmark

En kortlægning

Del
Denne rapport præsenterer resultaterne af SFI’s kortlægning af prostitution i Danmark. Rapporten belyser omfanget af prostitution og de prostitueredes levevilkår. Rapporten er dels baseret på en omfattende kvalitativ interviewundersøgelse blandt nuværende og tidligere prostituerede samt relevante fagpersoner, dels baseret på en survey-undersøgelse blandt nuværende prostituerede samt flere andre kvantitative datakilder.
Rapporten estimerer omfanget af klinikprostitution, kvindelig escortprostitution og udenlandsk gadeprostitution. Derudover konkluderer den bl.a., at prostitueredes vurdering af egen livssituation særligt er knyttet til, om de føler sig økonomisk afhængige eller uafhængige af penge fra prostitution, og om de føler sig socialt inkluderet eller ekskluderet af samfundet.
Kortlægningen viser, at gruppen af prostituerede er meget heterogen, og at de prostituerede har meget forskellige ønsker og behov. Undersøgelsen viser desuden, at de gadeprostituerede er mest udsatte for vold, har det laveste uddannelsesniveau og det største ønske om at komme ud af prostitutionen.

RESUMÉ: PROSTITUTION I DANMARK 


Prostitutionsområdet i Danmark er et felt i forandring, hvorfor opdateret viden er nødvendig, hvilket netop er denne undersøgelses formål. Til kortlægningen har vi benyttet flere forskellige metoder, og prostitutionsområdet bliver kortlagt både via kvalitative og kvantitative metoder, samt et litteraturstudium. De anvendte kvalitative metoder er interviews, observationer og gennemgang af journaler fra et socialt tilbud rettet mod udenlandske prostituerede. Interviewene er udført med nuværende og tidligere prostituerede inden for forskellige typer prostitution samt fagpersoner fra ngo’er og offentlige myndigheder. De kvantitative metoder, der er anvendt, er to døgnoptællinger af gadeprostituerede, en spørgeskemaundersøgelse og en annoncetælling, som både bidrager med data til at estimere omfanget af prostitution og med konkret viden om levevilkår. Herudover er der indsamlet data fra henholdsvis Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter og Mødeste-det for udenlandske kvinder i prostitution på Vesterbro.

Rapporten fremlægger undersøgelsens hovedresultater, der overordnet set kan opdeles i to grupper:


1) En opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark. 
2) En afdækning af de prostitueredes levevilkår.


Kortlægningen er struktureret ud fra syv undersøgelsesspørgsmål. De første seks spørgsmål omhandler prostitueredes levevilkår og situation, mens det sidste handler om prostitutionens omfang. Hovedtræk i svarene på de syv spørgsmål, giver vi nedenfor:

1. Hvilke faktorer kan føre til prostitutionsdebut? 
Rapporten viser, at pengene spiller en væsentlig rolle for prostitutionsdebut. De kvalitative interview indikerer tillige, at pengene opfylder forskellige behov. Nogle bruger pengene på at dække basale leveomkostning, andre på at betale for et misbrug, andre på at sende penge til deres familie i udlandet og andre igen på at købe luksusvarer mv. Endvidere viser vi i rapporten, at 10 pct. har haft deres debut i en alder af 18 år og ca. halvdelen af de prostituerede har haft deres prostitutionsdebut senest i slutningen af 20’erne. Dertil fremgår det, at en ganske lille andel starter, efter de er fyldt 50 år (mindre end 10 pct.). Endelig viser undersø-gelsen, at også seksuel nysgerrighed spiller en rolle for debut.

2. Hvordan er de prostitueredes levevilkår?
I forbindelse med de prostitueredes levevilkår er det ud over de prostitueredes uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale baggrund relevant at se på, hvordan kontakten til kunderne etableres, og hvordan rammerne for salget af de seksuelle ydelser er. Undersøgelsens kvalitative materiale indikerer, at kunderne sø-ger kontakt med de prostituerede via annoncer, når det handler om klinik og i mindre omfang kvindelig og mandlig escortprostitution. På gade og i barer opsøges de prostituerede af kunderne, mens mændene også bruger internettets chatfora til at søge kontakt til deres kunder. Tillige indikerer det kvalitative materiale, at klinikkerne i høj grad afspejler kundernes ønsker, idet vi har kunnet identificere tre forskellige typer.

Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af de prostituerede i undersøgelsen. Rapporten viser tillige, at aldersspredningen blandt undersøgelsesdeltagerne er stor, ligesom der ikke er noget entydigt mønster i de prostitueredes uddannelsesniveau. Dog synes gruppen af gade-prostituerede at skille sig ud i sammenligning med escort- og klinikprostituerede, idet flere end 40 pct. af de adspurgte gadeprostituerede angiver, at deres højest opnåede eksamen er folkeskoleeksamen. Til sammenligning gør dette sig gældende for 20 pct. af de klinikprostituerede, knap 10 pct. af de kvindelige escortprostituerede og næsten 20 pct. af de mandlige escortprostituerede. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at ca. halvdelen af de prostituerede har børn. Det ses endvidere, at ca. en fjerdedel af de prostituerede bor sammen med en kæreste, ægtefælle eller samlever. Cirka 40 pct. af de prostituerede i undersøgelsen bor alene. Derudover fremgår det, at lejebolig er den mest udbredte boligform, da næsten halvdelen af de prostituerede bor i lejebolig. Mellem 30 og 40 pct. af de adspurgte escort- og klinikprostituerede bor i andels- eller ejerbolig, mens mindre end 5 pct. af de adspurgte gadeprostituerede ejer deres egen bolig.

3. Hvordan er prostitutionen organiseret med hensyn til tredje-part, som tjener på andres prostitution gennem rufferi og menneskehandel? 
Rapporten giver et billede af dele af de strukturelle forhold for prostituerede i Danmark, herunder de økonomiske betingelser. Undersøgelsen belyser blandt andet de prostitueredes indtægter og udgifter til tredjepart, herunder betaling til klinikejere. Derudover berører den også den del af prostitutionsmiljøet, der omhandler tvang og udnyttelse fra bagmænd, samt menneskehandel.

For de prostituerede, hvis primære beskæftigelse er prostitution, angives indkomsten til ca. 24.000 kr. om måneden, og for den gruppe, som ikke har prostitution som sin primære indtægtskilde, er indkomsten ca. 11.000 kr. om måneden. I klinikprostitution er der på størsteparten af klinikkerne en klinikudlejer, der enten selv arbejder på klinikken, eller som stiller lokalerne til rådighed mod en husleje. 75 pct. af de klinikprostituerede svarer således, at de har udgifter til husleje, hvilket primært dækker over betaling til klinikejere. Det koster for 52 pct. af de klinikprostituerede mellem 600 og 1.800 kroner for en såkaldt helvagt, der er mellem 8-12 timer.

Vedrørende udenlandske gadeprostituerede kan der på baggrund af det kvalitative studie sandsynliggøres, at der i nogle tilfælde er involveret bagmænd eller anden form for tredjepart, men hvorvidt der tillige er tale om handlede kvinder, kan vi ikke identificere. Blandt escortprostituerede mænd og kvinder indikerer undersøgelsen, at tredjeparter ikke er involveret.

4. I hvilken grad og i hvilke situationer udsættes prostituerede for vold og anden grænseoverskridende adfærd fra deres kun-der eller fra tredjepart?
Rapporten viser, at der i forbindelse med salg af sex er prostituerede, som oplever grænseoverskridelse (fx overskridelser i form af berøringer på kroppen og former for sex, som den prostituerede ikke ønsker) og voldelige overgreb. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at i gennemsnit 18 pct. af de prostituerede har oplevet vold fra kunder en eller flere gange i 2010, mens tallet for oplevelse af grænseoverskridelser er 20 pct.

Det kvalitative datamateriale indikerer en sammenhæng mellem på den ene side at være udsat for grænseoverskridelse og vold og på den anden side oplevelsen af økonomisk afhængighed af prostitution og social eksklusion fra samfundet. Både i forhold til vold og grænseoverskridelser viser resultaterne, at gadeprostituerede er den mest udsatte gruppe. Det kvalitative materiale indikerer endvidere, at prostituerede for at undgå vold og grænseoverskridelser udfører risikohåndterende taktikker, der blandt andet omfatter en vurdering af kundens pålidelighed.

5. Hvordan oplever de prostituerede deres egen livssituation og forholdet til sociale og sundhedsmæssige tilbud samt politi?
Rapporten præsenterer både de prostitueredes oplevelse af stigmatisering, vurdering af psykiske symptomer og viden om og erfaringer med sociale tilbud og offentlige myndigheder, herunder politi og SKAT. Det kvalitative materiale indikerer, at de prostituerede på tværs af arenaer oplever stigmatisering på alle niveauer i samfundet, og at de overvejende hemmeligholder deres salg af seksuelle ydelser. Generelt angiver ca. halvdelen af de prostituerede, at de har psykiske symptomer. De symptomer, der generelt fremhæves, er depression og svære koncentrationsproblemer.
Politiets arbejde med prostitution vurderes overvejende positivt i undersøgelsen, mens de prostituerede er mere forbeholdne i deres vurdering af SKAT.

6. Hvordan kommer de prostituerede ud af prostitutionen?
Rapporten viser, at forebyggelse af prostitutionsdebut og hjælp til prostitutionsophør bør tage udgangspunkt i, at den enkelte prostituerede kan opleve sin situation meget forskelligt. Det viser sig, at 44 pct. af de adspurgte har overvejelser om at stoppe med at sælge sex inden for det nærmeste år. I den kvalitative del af undersøgelsen giver informanter udtryk for, at de mener, de kan stoppe fra dag til dag, hvis de ønsker det. Andre informanter vil gerne stoppe, men oplever, at det er vanskeligt eller tror, at det vil blive vanskeligt. Dette hænger ofte sammen med en oplevelse af økonomisk afhængighed. Ud af den gruppe, der ønsker at stoppe i prostitution, er det dog kun 6 pct., der oplever, at der i høj grad eller i meget høj grad eksisterer tilbud, som kan hjælpe dem med problemstillinger i den forbindelse. 30 pct. finder, at der slet ikke eksisterer tilbud.

Der er tillige et varierende kendskab til sociale tilbud rettet mod prostituerede og til forskellige offentlige myndigheder beskæftiget med prostitutionsområdet. Undersøgelsen viser, at de danske kvindelige klinikprostituerede har det mest udbredte kendskab til forskellige sociale tilbud, hvilket sandsynligvis skyldes, at de opsøges af medarbejdere fra sociale tilbud. Escortprostituerede mænd og kvinder og udenlandske kvinder kender i langt mindre grad til de sociale tilbud.

7. Hvad er omfanget af prostitution i Danmark?
I rapporten estimerer vi omfanget af individer inden for forskellige typer af prostitution i Danmark i 2010. Der er en række udfordringer forbundet hermed. Det skyldes blandt andet, at det ikke er muligt at trække en tilfældig stikprøve af personer, der arbejder med prostitution, for derefter at interviewe dem. Derfor har vi benyttet andre metoder til at opgøre prostitutionsomfanget. De undergrupper, vi estimerer, er klinikprostituerede, udenlandske gadeprostituerede og kvindelige escortprostituerede. Antallet af klinikprostituerede estimerer vi til 1.633, antallet af udenlandske gadeprostituerede estimerer vi til at være 595, og antallet af kvindelige escortprostituerede estimerer vi til at være 903. Det har for enkelte undergrupper af prostituerede (danske gadeprostituerede, mandlige escortprostituerede, barprostituerede og privat/diskret) ikke været muligt at komme med et sagligt estimat. For disse undergrupper gør vi i rapporten i stedet rede for den viden, vi har opnået, samt hvorfor det ikke er muligt at opgøre det endelige tal.


SAMMENFATNING
Samlet set tegner rapporten et opdateret kort over prostitutionsområdet som det ser ud i Danmark 2010-2011. Rapporten afdækker omfanget af prostitution og giver et vigtigt indblik i prostitueredes oplevelser af deres levevilkår og situation, og hvordan de påvirkes af det omgivende samfund. Prostitutionsforløb formes af mangeartede personlige og strukturelle forhold som fx uddannelsesbaggrund, økonomi, socialt netværk. Denne diversitet er vigtig og understreger betydningen af ikke at betragte alle prostituerede som værende ens.

Slutteligt må det pointeres, at resultaterne fra kortlægningen viser et billede af prostitutionsområdet, som det så ud i undersøgelsesperioden. Det indebærer blandt andet, at vi ikke kan vise undersøgelsesdeltagernes udvikling, hvilket fx vil være nyttigt for et grundigere indblik i eventuelle følgevirkninger ved prostitution. For at opnå et fyldestgørende indblik i dette, er en forløbsundersøgelse nødvendig.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Jens Erik Kofod
Theresa Dyrvig, SFI
Kristoffer Markwardt
Ninna Lagoni
Rebekka Bille
Tina Termansen
Line Christiansen
Eva Juul Toldam
Magne Vilshammer
Udgivelsesdato 08.06.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-027-4
E-ISBN 978-87-7119-020-5
Sidetal 387
Publikationsnr. 11:21
Kontaktperson

Theresa Dyrvig

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 48 E-MAIL tfd@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Udsatte grupper
emneord: Fleksjob, Inklusion, Udsatte grupper, Marginalisering

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk