SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Psykisk partnervold
Hent udgivelsen (1.506 KB)
Del
Rapport

Psykisk partnervold

En kvantitativ kortlægning

Del
Psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold, og kvinder er hyppigere udsat for den end mænd. Uanset hvilken form for partnervold, der er tale om, er volden et kønnet fænomen, der oftere går ud over kvinder.

Baggrund:
Vi har en vis viden om, hvor mange voksne kvinder og mænd der årligt udsættes for fysisk og seksuel partnervold. Men ingen danske undersøgelser har hidtil beskæftiget sig med, hvor udbredt psykisk partnervold er. Denne rapport giver et bud på, hvor mange mennesker der årligt oplever sig udsat for psykisk partnervold fra en nuværende og tidligere partner. Rapporten undersøger også, hvordan psykisk partnervold er forbundet med tre andre voldsformer: den fysiske, den seksuelle og den økonomiske partnervold.

Resultater:
Når man ser generelt på den vold, som danskerne har oplevet inden for det seneste år, er mænd og kvinder udsatte i næsten samme omfang. Men volden foregår i forskellige sociale rum. Betydeligt flere kvinder end mænd oplever, at volden finder sted i de nære relationer, mens mænd ofte bliver udsat for vold af fremmede. Mænd udøver langt det meste af den vold, som både mænd og kvinder bliver udsat for.

Af de fire former for partnervold, som undersøgelsen fokuserer på, er psykisk partnervold den mest udbredte. Inden for en periode på et år har 3,9 procent af kvinderne og 1,2 procent af mændene oplevet at være udsat for psykisk partnervold. Kvinder har med andre ord mere end tre gange så hyppigt som mænd været udsat for psykisk partnervold fra en nuværende eller tidligere partner. For de tre øvrige voldsformer gælder det dobbelt så mange. Som helhed har ca. 5 procent af kvinder og 2 procent af mænd været udsat for mindst én form for partnervold i løbet af et år. De fleste af dem, der udsat for flere slags partnervold, er kvinder. Partnervold er med andre ord et kønnet fænomen, som langt flere kvinder end mænd er udsat for.

Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive udsat for partnervold falder med alderen, mens den stiger, hvis man er økonomisk udsat. I forhold til etnisk danske kvinder har kvinder af anden etnisk oprindelse højere risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold. Endelig er der en flerdoblet risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold, hvis man som kvinde har været anbragt uden for hjemmet som barn. Det tyder på, at en barndom præget af mange genvordigheder kan mindske kvinders modstandsdygtighed mod selv at blive et voldsoffer senere i livet.

Personer, der har været udsat for psykisk partnervold, trives dårligere på en lang række parametre i forhold til dem, der ikke oplever partnervold, og de synes i store træk at trives lige så dårligt som dem, der er udsat for fysisk partnervold.

Metode:
Undersøgelsen er baseret på VIVEs SHILD-data, der blev indsamlet i 2012 og 2016 blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i alderen 16 til 64 år. Undersøgelsens spørgebatteri om vold er udformet efter inspiration fra den Europæiske Istanbulkonventions definitioner om og klassificeringer af vold i nære relationer. Hovedparten af undersøgelsens analyser baseret på 2012-dataindsamlingen

Formål

Psykisk partnervold er et komplekst fænomen, som kan foregå i et kontinuum af alvorlighedsgrader. Den findes i parforhold med en meget skæv magtbalance og kan ytre sig gennem trusler, devaluerende behandling, følelsesmæssig manipulation eller kontrollerende adfærd. I den grove ende kan der være tale om, at den udsatte bliver berøvet sine grundlæggende frihedsrettigheder. I modsætning til fysiske voldshandlinger, som man ofte iagttager som enkeltstående hændelser, er det ikke den enkelte episode, der konstituerer psykisk vold. Psykisk vold er et mønster af vedvarende eller kontinuerligt degraderende og truende handlinger, som kan have tendens til at eskalere over tid. I nogle tilfælde kan det finde sted over mange år. Hvor lang tid den udsatte kan forblive i en sådan relation, må formodes at bero på den individuelle resiliens og på den strukturelle position af afhængighed, som hun eller han befinder sig i. Psykisk partnervold kan stå alene, men kan også optræde sammen med andre voldsudtryk, fx fysiske overgreb.

Denne undersøgelse indkredser, hvor udbredt psykisk partnervold er i den voksne danske befolkning, og sætter oplevet psykisk partnervold i forhold til oplevelser med andre typer partnervold: fysisk, seksuel eller økonomisk partnervold, samt til, om man selv udøver fysisk partnervold. Rapporten er den første danske undersøgelse, der belyser erfaringer med psykisk partnervold hos både kvinder og mænd. Psykisk vold er i undersøgelsen målt ved, om man i løbet af det sidste år har været udsat for voldstrusler fra en nuværende eller tidligere partner, eller om man er blevet udsat for nedværdigelser, ydmygelser, latterliggørelse eller konstant kritik af denne.

Hovedresultater

Udbredelse af psykisk vold
Rapporten belyser, hvor hyppigt den voksne befolkning oplever at være udsat for psykisk vold og andre voldsformer, både i almindelighed og af deres nuværende eller tidligere partner.

Når man fokuserer på udsathed for vold i almindelighed, er psykisk vold den mest udbredte af de fire voldsformer, som undersøgelsen beskæftiger sig med. Inden for en 1-årshorisont oplever næsten tre gange så mange at blive udsat for psykisk vold i forhold til fysisk vold, som er den næst mest udbredte voldsform. Seksuel tvang og økonomisk vold opleves sjældnere. Selvom mænd og kvinder i næsten samme omfang bliver udsat for vold, oplever de den i vid udstrækning i forskellige sociale rum. Betydeligt flere kvinder end mænd oplever, at volden finder sted i de nære relationer, mens mænd ofte udsættes for vold af fremmede. Mandlige udøvere står bag langt den meste af den vold, som både mænd og kvinder bliver udsat for.

Også i parrelationer er psykisk vold mere udbredt end fysisk vold. Der er systematiske kønsforskelle: Inden for en 1-årshorisont har 3,9 pct. af kvinderne og 1,2 pct. af mændene oplevet sig udsat for psykisk partnervold. Kvinder har med andre ord mere end tre gange så hyppigt som mænd været udsat for psykisk partnervold; for de tre øvrige voldsformer er det dobbelt så mange. Som helhed har ca. 5 pct. af kvinder og 2 pct. af mænd været udsat for mindst en af de fire partnervoldsformer i løbet af det sidste år. Tendensen er, at kvinder hyppigere bliver udsat for vold af en tidligere partner, mens mænd hyppigere oplever volden i en nuværende parrelation. 1 pct. af befolkningen har inden for en 1-årshorisont været udsat for flere typer partnervold (såkaldt polyvictimicering), som kan være en proxy for, at man er udsat for mere alvorlig partnervold. Knap 4 ud 5 polyvictimicerede er kvinder.

Rapporten belyser også sammenhænge mellem at være partnervoldsudsat, og om man selv har udøvet (fysisk) partnervold. Vi kan ikke klarlægge, om volden udøves gensidigt, primært initieres af den ene part, eller om den foregår i nødværge. Vi finder dog, at med stigende voldsudsathed stiger også sandsynligheden for, at man selv slår fra sig.

Når man ser på udbredelsen af psykisk partnervold og andre partnervoldstyper, må vi konkludere, at partnervold er et kønnet fænomen, som langt flere kvinder end mænd er udsat for.

Hvem udsættes for psykisk partnervold?
Rapporten undersøger, om udsathed for psykisk vold (og andre voldsudtryk) er forbundet med bestemte sociodemografiske karakteristika. Risikoen for at blive udsat for psykisk partnervold falder med stigende alder, mens den stiger, hvis man er økonomisk udsat. Har man som kvinde både været udsat for psykisk og fysisk partnervold, forstærkes billedet af, at socioøkonomisk svagt stillede kvinder er mere risikoudsatte. Desuden finder vi, at kvinder af udenlandsk oprindelse har højere risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold set i forhold til kvinder af dansk herkomst. Endelig er der en flerdoblet risiko for at være udsat for både psykisk og fysisk partnervold, hvis man som kvinde har været anbragt uden for hjemmet som barn. Dette resultat tyder på, at en barndom præget af mange genvordigheder (fx omsorgssvigt eller vold) kan mindske kvinders modstandsdygtighed mod selv at blive et voldsoffer senere i livet.

Partnervold, helbred og mistrivsel
Vi har undersøgt, om der er helbreds- og trivselsmæssige forskelle mellem dem, der er udsat for partnervold, og dem, der ingen partnervoldsoplevelser har. På næsten alle de trivselsparametre, som vi har inddraget, er der betydelige forskelle. Partnervoldsudsatte trives hyppigere dårligt end dem, der ikke har oplevet partnervold.

Vi har undersøgt, om det gør en forskel, om man er udsat for psykisk hhv. fysisk partnervold. Resultaterne peger på, at personer, der er udsat for psykisk partnervold, i store træk synes at være lige så dårligt trivselsmæssigt stillet som dem, der er udsat for fysisk partnervold. Vi har også belyst, om det gør en forskel, om man var udsat for en eller flere former for partnervold. Analysen viser, at kvinder, der er udsat for polyvictimicering, har en forøget risiko for at have lav livskvalitet.

Rapporten har også sat fokus på, om partnervoldsudsatte mænd og kvinder trives forskelligt. Generelt hæmmes analysemulighederne af, at datagrundlaget for mænd er spinkelt. Men hvor det er muligt at gennemføre analyser, efterlader resultaterne et blandet indtryk. På flere områder er der kun mindre forskelle i voldsudsatte mænd og kvinders trivsel, på andre er områder er de større. Voldsudsatte kvinder oplyser fx hyppigere, at de har en psykisk lidelse, mens mændene oftere rapporterer om lav livskvalitet. Vi rejser spørgsmålet, om kvinder i højere grad end mænd opsøger hjælp og får sat en diagnose på deres problemer?

Et væsentligt spørgsmål er imidlertid, om det forhøjede mistrivselsniveau, som vi kan observere blandt de partnervoldsudsatte, alene er et resultat af volden? I undersøgelsen sandsynliggør vi, at livstilfredsheden falder, når man introduceres for partnervold. Samtidig er det også sandsynligt, at mistrivsel eller helbredsvanskeligheder kan gøre en person sårbar eller mindre modstandsdygtig over for vold. Fx kan vi konstatere, at kvinder med et fysisk handicap hyppigere bliver udsat for partnervold.

Udøvere af partnervold
Vi har indkredset, om samleverne til de partnervoldsudsatte, der medvirkede i undersøgelsen, har særlige karakteristika. Undersøgelsen viser, at mænd og kvinder har forøget risiko for at blive udsat for psykisk og fysisk partnervold, hvis deres nuværende partner har en psykisk lidelse. Uafhængigt heraf øges kvinders risiko for psykisk partnervold, når partneren har et fysisk handicap, og for både psykisk og fysisk vold, hvis partneren har et dårligt alment helbred. Disse resultater gælder imidlertid kun for voldsudsatte, der levede sammen med en voldsudøver på undersøgelsestidspunktet.

Undersøgelsens metoder

Undersøgelsen er baseret på VIVEs SHILD-data, der blev indsamlet blandt et tilfældigt udsnit af 20.000 voksne danskere i 16-64 års-alderen i 2012 hhv. 2016. Datasættets spørgebatteri om vold er udformet efter inspiration fra den Europæiske Istanbulkonventions definitioner om og klassificeringer af vold i nære relationer. Af datatekniske grunde er hovedparten af undersøgelsens analyser baseret på 2012-dataindsamlingen.

Forfattere Mai Heide Ottosen, SFI
Stine Vernstrøm Østergaard, SFI
Udgivelsesdato 28.08.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-529-3
Sidetal 87
Publikationsnr.
Kontaktperson

Mai Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Familie

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk