SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Skadelidtes reaktion på en verserende arbejdsskadesag
Hent udgivelsen (1.046 KB)
Del
Rapport

Skadelidtes reaktion på en verserende arbejdsskadesag

Del
Rapporten viser, at det først og fremmest er usikkerheden om helbredelse, arbejdsevne og førlighed, der er årsag til den psykiske belastning af den skadelidte. Usikkerheden om størrelsen på en eventuel erstatning spiller en mindre rolle. Mindre end 10 pct. af de skadelidte går efter en så høj erstatning som muligt fremfor at komme tidligt tilbage i arbejde.Rapporten viser, at det først og fremmest er usikkerheden om helbredelse, arbejdsevne og førlighed, der er årsag til den psykiske belastning af den skadelidte. Usikkerheden om størrelsen på en eventuel erstatning spiller en mindre rolle. Mindre end 10 pct. af de skadelidte går efter en så høj erstatning som muligt fremfor at komme tidligt tilbage i arbejde.
Flere af de skadelidte, især dem der er udsat for lange ventetider på afgørelse, oplever økonomiske problemer og har været nødt til at bruge af formue og opsparede midler. En mindre andel har optaget lån eller solgt værdigenstande.
Forsikringsselskaberne spiller en stor rolle i nedbringelse af ventetider på behandlingen af skadelidte. Fire ud af ti ulykkesramte får deres behandling betalt af et forsikrings- eller pensionsselskab.
Rapporten belyser også de skadelidtes vurdering af det system, som skal hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet – herunder indsatsen fra arbejdsgiver, kommune, forsikringsselskab og sundhedssystem.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Resumé:  Skadelidtes reaktion på en verserende arbejdsskadesag 


Omkring 60.000 arbejdsskader anmeldes årligt til Arbejdsskadestyrelsen. De skal alle sagsbehandles. Nogle afvises hurtigt, fordi de egentlig ikke er arbejdsskader i lovens betydning. De resterende anerkendes, men sagerne kan være vidt forskellige med hensyn til, hvor kompliceret skaden er, og hvor lang tid der går, inden skadens varige virkninger kan bedømmes. Dermed bliver skadelidtes ventetid, indtil der foreligger en afgørelse, også forskellig.

Beskæftigelsesministeriet har bedt SFI undersøge følgende tre forhold:

1. Hvordan skadelidte påvirkes psykisk og økonomisk af at have en verserende uafklaret arbejdsskadesag.
2. Om tidspunktet for skadelidtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet påvirkes af det forhold, at en vurderet bedring af skadelidtes tilstand kan påvirke erstatningens størrelse negativt.
3. Hvordan skadelidte vurderer det system, herunder sundhedssystemet, som skal hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen indgår i det udvalgsarbejde, som ministeriet har igangsat med henblik på at tilrettelægge sagsbehandling mv. inden for arbejdsskadeområdet på en mere hensigtsmæssig måde.

Undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse blandt skadelidte, der har fået eller er i gang med at få behandlet en arbejdsskadesag. Populationen består af tre delpopulationer: En fjerdedel af respondenterne har fået afgjort deres sag og fået erstatning for tabt arbejdsevne (afgjorte sager), en fjerdedel har fået udskudt deres sag til senere vurdering (revisionssager), og den sidste halvdel har fået anderkendt deres arbejdsskade, men har endnu ikke modtaget nogen afgørelse på deres sag (anerkendte sager). Skadelidte dækker over både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Spørgeskemaet blev besvaret i februar 2014.

Der er stor forskel på, hvordan de tre grupper af skadelidte besvarer spørgeskemaet. Generelt er der en tendens til, at gruppen af skadelidte, hvis sag er sat til revision, tilhører den ene yderposition fx angående ventetidens varighed, den psykiske belastning heraf og forbrug af formue i ventetiden, mens gruppen af personer med anerkendte erhvervssygdomme ofte udgør den anden yderposition.

RESULTATER

  • Der er stor variation i den psykiske belastning af en uafsluttet sag, og nogle skadelidte er slet ikke psykisk belastet heraf. Den psykiske belastning ligger efter de skadelidtes egne vurderinger i gennemsnit omkring midten på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er en situation, hvor belastningen fylder hele tilværelsen, og 1 betyder, at den uafsluttede sag slet ikke er belastende. Det er især usikkerhed om helbredelse, arbejdsevne og førlighed, som i meget høj grad forårsager den psykiske belastning hos skadelidte. Herefter kommer ventetiden på at få en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Usikkerheden om erstatningens størrelse spiller også en mindre rolle.
  • Flere af de skadelidte, især dem, der er udsat for lange ventetider på afgørelse, oplever økonomiske problemer. Omkring 30 pct. af de skadelidte, hvis sager er sat til revision, har fået økonomisk hjælp fra andre, hvilket formentlig hænger sammen med deres relativt lange ventetid på at få en afgørelse. For de øvrige grupper er andelen noget lavere. Mellem 23 pct. (anerkendte erhvervssygdomme) og 62 pct. (arbejdsulykke sat til revision) har brugt af formue og opsparede midler. En mindre andel har optaget lån eller solgt værdigenstande. Det er især skadelidte, hvis sager er sat til revision, som hyppigst har foretaget disse afværgende økonomiske dispositioner. Vi kender imidlertid ikke de beløbsstørrelser, som er involveret i de enkelte dispositioner.
  • Langt de fleste skadelidte har været i konsultation hos en speciallæge mindst én gang, og omkring 70 pct. er også blevet behandlet af en speciallæge. Ganske mange har også været behandlet på hospital, klinik mv., men mellem 18 pct. (anerkendte erhvervssygdomme) og 40 pct. (erhvervssygdomme med erstatning) af de skadelidte vurderer, at behandlingen slet ikke har bidraget til, at de bliver raskere.
  • Langt størstedelen (90-100 pct.) af de skadelidte er blevet behandlet hos en speciallæge eller på hospital, klinik mv. Den samlede ventetid til speciallæge og/eller til hospital varierer ifølge skadelidte fra 2,8 måneder (anerkendte arbejdsulykker) til 5,5 måneder (arbejdsulykker sat til revision) i gennemsnit – afhængigt af arbejdsskadens karakter og sagens færdigbehandling.
  • Omkring 40 pct. af de ulykkesramte har fået eller er i gang med lægelig behandling betalt af et forsikringsselskab eller et pensionsselskab på et hospital eller klinik, som har kort eller ingen ventetid. For skadelidte med erhvervssygdomme er det mellem 10 og 19 pct.
  • Højst omkring en tiendedel af undersøgelsens skadelidte tilkendegiver, at de prioriterer en høj erstatning fremfor fx at satse på at beholde et eller få et nyt arbejde ved at komme så tidligt i arbejde som muligt. Og i forlængelse heraf svarer mellem 2 pct. (anerkendte arbejdsulykker) og 12 pct. (anerkendte erhvervssygdomme) af de skadelidte – afhængigt af skadens karakter og sagens færdigbehandling – at de vil afvente afgørelsen om erhvervsevnetabet eller vente så længe som muligt med at komme i arbejde.


PERSPEKTIVERING
Denne undersøgelse har bl.a. til formål at undersøge, om skadelidte udviser strategisk adfærd for at opnå så høj erstatning for arbejdsskaden som muligt, fx ved bevidst at tøve med at påtage sig arbejde efter arbejdsskaden eller tøve med at komme i arbejdsprøvning.

Vi har belyst emnet ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor de skadelidte selv har svaret på forskellige spørgsmål om udefrakommende rådgivning, egen adfærd og bestræbelser.

Med denne metode har vi kun kunnet finde indikation på, at højst hver tiende skadelidte har udvist en sådan strategisk adfærd. Det tyder således ikke på, at fænomenet er særlig udbredt, omend det forekommer. Vi har ikke undersøgt, hvor stor økonomisk betydning denne strategiske adfærd måtte have. Vi har ikke andre eller tidligere resultater at sammenholde med, så vi ved derfor ikke, om andre målemetoder ville give mere eller mindre indikation på strategisk adfærd. Tidspunktet for undersøgelsen under en lavkonjunktur kan også have betydning, fordi det kan være svært at finde arbejde, hvis man har været uden arbejde i længere tid.

Undersøgelsen har også vist, at størstedelen af de skadelidte er udsat for en psykisk belastning under en verserende arbejdsskadesag, og denne belastning henfører de skadelidte navnlig til usikkerheden om helbredelse, arbejdsevne og førlighed og i mindre grad til ventetiden og usikkerheden om erstatningens størrelse. Undersøgelsen peger på, at usikkerheden om, hvorvidt skadelidte kommer tilbage til sin hidtidige helbredstilstand, arbejdsevne og førlighed, kan mindskes ved at reducere ventetider i sundhedssystemet til speciallæger, hospitaler, klinikker mv. Det er imidlertid næppe sandsynligt, at det kan ske uden enten en omprioritering mellem forskellige patientgrupper eller en kapacitetsudvidelse. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at ventetider forkortes under de eksisterende rammer for behandling af arbejdsskader, ved at forsikrings- og pensionsselskaber vælger at betale for visse skadelidtes behandling på privathospitaler, klinikker mv. Vi må forestille os, at det især foregår, når helbredelsesmulighederne forringes, hvis der ikke sker en hurtig behandling. Ved at betale for en hurtig behandling kan selskaberne satse på at minimere omkostningerne i forhold til erhvervsevnetab, som kan være langt større end omkostningerne i forhold til den hurtige behandling.. På denne måde sker der en mere skjult prioritering mellem forskellige skadelidte og med øvrige patientgrupper.

GRUNDLAG
Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.743 skadelidte, som alle blev søgt interviewet pr. telefon. Der opnåedes telefonisk interview med 1.266 af disse svarende til godt 72 pct. af de kontaktede. De interviewede er udvalgt blandt personer, som i 2010 eller senere har anmeldt en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.

Forfattere Henning Bjerregaard Bach
Udgivelsesdato 08.12.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-249-0
Sidetal 61
Publikationsnr. 14:15
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Helbred, Sygefravær, Arbejdsmarkedet, Virksomheder

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk