SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund
Hent udgivelsen (2.993 KB)
Del
Rapport

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund

Del

Antallet af skilsmisser i etniske minoritetsfamilier er steget i de senere år. Børn med etnisk minoritetsbaggrund oplever i næsten lige så høj grad som danske, at deres forældre går fra hinanden. Men disse børn har nogle særlige udfordringer, viser denne undersøgelse, som har fokus på familier fra ikke-vestlige lande.
Familierne er ofte præget af dramatiske skilsmisser, der betyder, at forældresamarbejdet efterfølgende er vanskeligt. Sammenlignet med danske skilsmissebørn har børnene gennemgående mindre samvær med faren, og de bor oftere hos moren.
Over halvdelen af børnene vokser op i fattigdom (OECD’s fattigdomsgrænse). Og langt flere end danske børn har mødre, der står uden for arbejdsmarkedet, som modtager kontanthjælp eller førtidspension.
Undersøgelsen peger på, at der mangler en form for skilsmissekultur i de etniske miljøer, da forældrene har rødder i samfund, hvor der ikke er tradition for skilsmisse. Det betyder, at det kan være svært at forme rolle som skilsmisseforældre: Hvad skal man sige til børnene? Hvordan får man en samværsordning i stand, der fungerer godt for børnene? Hvordan samarbejder man som skilte forældre?
Rapportens resultater baserer sig på kvalitative interview med over 80 børn, forældre og fagpersoner samt kvantitative data. Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Egmont Fonden og er blevet til i samarbejde med Børns vilkår.



Resumé:  Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund 


Som en ret ny udvikling er der tegn på, at etniske minoritetsbørn i Danmark i dag oplever familiebrud i et omfang, der nærmer sig det niveau, som vi kender fra majoritetsdanske familier. Samtidig er der grund til at tro, at en del skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund står over for nogle udfordringer, som majoritetsdanske børn normalt ikke møder. Det beror blandt andet på, at tolerancen over for skilsmisse er lavere i nogle indvandrermiljøer – eller i de oprindelseslande, som børnenes forældre hidrører fra. Derfor skal det være virkeligt slemt, førend forældre vælger at gå hver til sit. Spørgsmålene er derfor, hvordan skilsmisser praktiseres blandt etniske minoritetsforældre, der selv (eller hvis forældre) er indvandret til Danmark, og ikke mindst, hvad det indebærer for de involverede børn, som er efterkommere. Særligt børnenes vilkår findes der stort set ingen viden om. Det undersøges her, hvor vi især har fokus rettet på børn, der er efterkommere fra de ikke-vestlige lande, som er mest udbredte oprindelseslande for indvandrere i Danmark.

RESULTATER

  • Undersøgelsen viser, at majoritetsdanske børn stadigvæk har en højere risiko for at blive skilsmissebørn sammenlignet med efterkommerbørn. Men sammenligner man forskellige generationer af børn, viser analyser, at efterkommerbørnene haler ind på de danske. Da årgang 1997 var 12, år havde 30 pct. af efterkommerbørnene mod 35 pct. af de majoritetsdanske børn oplevet, at forældrene var gået hver til sit. Der er dog store forskelle mellem grupperne af efterkommerbørn. Blandt børn med oprindelse i Somalia har tre fjerdedele oplevet, at forældrenes samliv ophører; blandt børn med tyrkisk baggrund er det knap en fjerdedel.
  • Samtaler med forældre fra de berørte familier viser, at der lige som i danske familier er forældre, som går fra hinanden på grund af gemytternes uoverensstemmelse, eller fordi man udvikler sig i forskellig retning. Men det dominerende indtryk er, at ægteskaberne ofte har været funderet på et meget skrøbeligt grundlag: Ikke sjældent er de kommet i stand med familiens mellemkomst, da parterne var unge, og uden at de kommende ægtefæller har kendt hinanden godt. I mange af familierne er den ene af forældrene blevet familiesammenført til Danmark i forbindelse med ægteskabet. Forældrene kan også have haft dramatiske livshistorier bag sig. Ægteskaberne belastes yderligere af, at den ene eller begge kan have begrænsede danskkundskaber, en svag arbejdsmarkedstilknytning eller lever isolerede liv i udsatte boligområder. Indadtil i familierne kan forældrenes samliv forud for bruddet have været præget af en maskulin dominans og en patriarkalsk familiestruktur, og i en del af de interviewede familier hører vi om forekomst af vold, som har været rettet mod moren og i nogle tilfælde også mod børnene selv. Mange familier har ikke haft megen ”god tid” at trække på, mens familien var intakt.
  • Mens majoritetsdanske skilsmissebørn ofte kan huske detaljeret, da forældrene gik fra hinanden, fylder denne begivenhed gennemgående mindre hos de interviewede efterkommerbørn. Det kan i en del tilfælde bero på, at faren ikke har været særligt nærværende i børnenes hverdagsliv – enten fordi han arbejdede meget, eller fordi han af andre grunde opholdt sig i andre sfærer end i familien. Desuden ser vi, at forældrene ofte undlader at fortælle børnene om den forestående skilsmisse, sandsynligvis for at skærme og beskytte dem mod ”voksenting”. Alligevel beretter en del børn om, hvordan de har været vidner til forældrenes ofte ret konfliktprægede relationer.
  • Efter skilsmissen får efterkommerbørn hyppigere end majoritets-danske skilsmissebørn bopæl hos deres mor. Beretningerne fra familierne viser, at de i mange tilfælde kommer til at leve et hverdagsliv i udsatte boligområder, som er præget af mangel på ressourcer. Det kan lægge et ekstra ansvar og en ekstra belastning på børnenes skuldre.
  • Et meget påfaldende resultat fra undersøgelsen er, at over halvdelen af de skilsmissebørn, som er efterkommere med ikke-vestlig baggrund, lever i fattigdom (OECD’s fattigdomsgrænse). Desuden efterlader undersøgelsen indtryk af, at børnene ofte får meget spinkle familienetværk – det gælder især for dem, hvis mødre er blevet familiesammenført til Danmark.
  • I forhold til majoritetsdanske skilsmissebørn er efterkommerbørns samvær med faren gennemgående mindre hyppigt, af kortere varighed, og en del af børnene ser slet ikke deres fædre. Nogle fædre lever under boligforhold, som gør det svært at tilbyde en god samværsordning. Børnenes beretninger viser, at andre fædre har svært ved at tage omsorgsopgaven på sig. Det kan både være, fordi faren selv har problemer, eller fordi det mest var moren, der tog sig af børnene, dengang familien var intakt. Gennemgående befinder forældrenes samarbejde om børnene sig på et vågeblus eller er ikke-eksisterende.
  • I undersøgelsen har vi mødt en del børn, som føler sig svigtede og skuffede, fordi deres far ikke har været der nok for dem. Nogle – især ældre børn – føler vrede over, at han forsvinder ud af deres liv eller stiller urimelige krav, som de ikke vil honorere. Derfor ender de med at fravælge ham. Vi ser i undersøgelsen således et spirende opgør hos børnene mod en autoritær faderfigur.


PERSPEKTIVER

  • I lyset af, at de familier, som indgår i undersøgelsen, har en tung bagage med sig fra tiden før skilsmissen – herunder ikke mindst i form af undertrykkelse og vold – kommer skilsmisseberetningerne på mange måder til at fremstå som frigørelseshistorier for mødre såvel som for børn. Det er vigtigt at have in mente, at den danske velfærdsstat, som udspænder et sikkerhedsnet under borgere i nød, udgør en vigtig kontekst for, at disse skilsmisser kan finde sted. Velfærdsstaten muliggør, at kvinder og børn kan undslippe undertrykkende familierelationer og efterfølgende opretholde et livsgrundlag, om end på et spinkelt niveau.
  • På trods af at stadig flere efterkommerbørn oplever, at forældrene går hver til sit, reflekterer resultaterne, at der i vid udstrækning mangler en ”skilsmissekultur” hos efterkommerbørnenes familier. Når mange etniske minoriteter har rødder i samfund, hvor opfattelsen er, at ægteskaber bør vare livet ud, er der ikke megen model for og erfaring med, hvad man gør, når de går itu. Når man kommer fra en kultur, hvor der ikke – som i Danmark – er nogen længerevarende tradition for at blive skilt, kan det være svært at forme rollerne som skilsmisseforældre: Hvad skal man sige til børnene? Hvordan får man en samværsordning i stand, der fungerer godt for børnene? Hvordan samarbejder man som skilte forældre? Og hvordan får man det til at fungere, hvis der kommer nye partnere ind i billedet? Det lave ressourceniveau i mange familier har også stor betydning her.
  • Denne undersøgelse er en af de første, der belyser, hvordan det er at leve i en brudt familie set ud fra efterkommerbørns eget perspektiv. Vi efterlyser yderlige forskning – fra lande, som Danmark plejer at sammenligne sig med – som de aktuelle undersøgelsesresultater kan spejle sig i. Undersøgelsesresultaterne her, der i vid udstrækning er baseret på kvalitative metoder, kan også danne grundlag for hypoteser, som bør testes i et større undersøgelsesmateriale.
  • For praksis kan denne undersøgelse bruges som baggrundsviden for professioner, der i dagligdagen er i berøring med efterkommerbørn, som har oplevet skilsmisse, fx lærere, pædagoger og ansatte i det familieretlige system. Med de detaljerede beretninger fra børn og forældre kan den bidrage til at forstå, hvorfor det i nogle familier er vanskeligt at realisere de normative forventninger om et fortsat samarbejdende forældreskab, og hvordan dette påvirker børnene negativt.


UNDERSØGELSENS GRUNDLAG
Undersøgelsen fokuserer på børn, der hidrører fra de største ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper i Danmark, dvs. de har rødder i lande som fx Tyrkiet, Irak, Libanon og Somalia. De er efterkommere, dvs. de er født i Danmark af forældre, hvor mindst en af forældrene er indvandret hertil.

Det vigtigste datagrundlag udgøres af kvalitative interview. Disse blev udført med 32 skilsmissebørn og 31 forældre (26 mødre og 5 fædre), der tilsammen repræsenterede 34 familier. Desuden er 21 fagpersoner, som har tilknytning til skilsmisseområdet, blevet interviewet.

Ved siden af de kvalitative interview er der også gennemført registerbaserede analyser, som på statistisk grundlag viser udviklingen i omfanget af skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund, og hvad der socioøkonomisk karakteriserer disse familier.

Undersøgelsen er i gangsat på SFI’s initiativ i samarbejde med Børns Vilkår, og den er finansieret af Egmont Fonden.

Forfattere Mai Heide Ottosen, SFI
Anika Liversage, SFI
Rikke Fuglsang Olsen, SFI
Udgivelsesdato 12.09.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-253-7
E-ISBN 978-87-7119-254-4
Sidetal 256
Publikationsnr. 14:18
Kontaktperson

Mai Heide Ottosen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 88 E-MAIL mho@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Børn og unge, Integration, Familie, Skilsmisse, Familiemønstre, Efterkommere, Etniske minoriteter, Familiebaggrund, Indvandrere, Flygtninge, Levevilkår, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk