SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Skolestøtte til børn i familiepleje – delrapport I
Hent udgivelsen (2.072 KB) Bestil en trykt udgave (150 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Skolestøtte til børn i familiepleje – delrapport I

Et effektstudie

Del
I denne rapport beskrives resultaterne af et randomiseret kontrolleret forsøg med to skolestøttende indsatser til familieplejeanbragte børn i den danske folkeskole i alderen 6-14 år. Gennem afprøvningen af de to indsatser har forskningsprojektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje” undersøgt, hvordan familieplejeanbragte børns faglige og kognitive evner kan styrkes.
Den ene intervention, kaldet ”LUKoP-modellen” (Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik) er skolebaseret og udviklet på baggrund af det svenske SkolFam-program, som er en individuelt tilrettelagt skoleindsats for familieplejeanbragte børn, baseret på netværkssamarbejde.
Den anden intervention, kaldet ”Forældre som lektiehjælpere” (FsL), er en hjemmebaseret tutorindsats, der bl.a. er inspireret af det canadiske ”Kids in Care Project”.
Rapporten er den første delrapport ud af en serie på i alt fire delrapporter om projektet. Projektet er finansieret af Børne- og Socialministeriet.

Rapporten viser, at børnene i almindelighed udvikler sig signifikant positivt på to effektmål i læsning (som ikke er alderskorrigeret) og på flere af de kognitive mål over tid, uanset hvilken gruppe de har deltaget i. Dette kan være udtryk for, at børnenes almindelige skolegang og anbringelsen i sig selv har en positiv indflydelse på børnenes udvikling i nogle sammenhænge. Trods signifikant fremgang har børnene dog gennemsnitligt set fortsat et både kognitivt og fagligt niveau, der ligger under populationsnormen i næsten alle henseender.
Samlet set ses en effekt af LUKoP-modellen på børnenes kognitive formåen, men i mindre udstrækning på deres faglige kompetencer, hvor der kun findes effekt på et enkelt alderskorrigeret læsemål, hvilket indikerer, at det øgede kognitive potentiale generelt ikke er blevet omsat til faglig læring i indsatsperioden. Rapporten finder ingen målbare effekter af FsL på nogen af de anvendte effektmål.

I alt har 153 plejefamilier deltaget i projektet, fordelt på 24 kommuner og 136 folkeskoler, primært i Region Syddanmark og i Region Sjælland. Via lodtrækning blev 48 plejefamilier tildelt LUKoP-modellen og 53 plejefamilier tildelt ”Forældre som lektiehjælpere”, mens 52 plejefamilier blev allokeret til kontrolgruppen.


Baggrund og formål

I rapporten beskrives et randomiseret kontrolleret forsøg med to skolestøttende indsatser til familieplejeanbragte børn i den danske folkeskole i alderen 6-14 år.

Ved udgangen af 2015 var 11.049 børn anbragt uden for hjemmet – heraf var 62 pct. anbragt i familiepleje (Ankestyrelsen, 2016). Både den danske og den internationale forskning har dokumenteret, at børn, der er anbragt uden for hjemmet, har flere udfordringer med bl.a. sundhed, mentalt helbred og uddannelse end deres jævnaldrende. Dette gælder både i tiden, mens de er anbragt, og i deres voksenliv. Bl.a. ved vi, at anbragte børn generelt klarer sig dårligere i skolen. De har oftere faglige vanskeligheder, flere sociale udfordringer og har ringere trivsel end andre børn. Ligeledes opnår væsentligt færre anbragte og tidligere anbragte børn og unge folkeskolens afgangseksamen, ligesom færre kommer videre i ungdomsuddannelse, sammenlignet med deres jævnaldrende. Fordi vi ved, at børn, der hele eller dele af deres barndom er anbragt uden for hjemmet, har en øget risiko for at udvikle skolevanskeligheder, er der særligt behov for at yde ekstra skolestøtte til denne gruppe af børn – både for at øge deres skoletrivsel under anbringelsen og for at sikre dem bedre muligheder for et voksenliv med uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Forskningsprojektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje” har til formål at undersøge, hvordan man kan påvirke anbragte børns skolegang og udvikling i en positiv retning gennem skolestøtte. Derfor blev to skolestøttende interventioner afprøvet i et randomiseret kontrolleret forsøg fra 2014 frem til 2016 med det formål at løfte børnenes faglige niveau i læsning og matematik samt styrke børnenes kognitive udvikling og sociale kompetencer. Den ene intervention er en hjemmebaseret indsats, kaldet ”Forældre som Lektiehjælpere” (FsL), hvor plejeforældrene efter et kursus træner fagligt dagligt med barnet derhjemme. Den anden intervention er en skolebaseret indsats, kaldet ”LUKoP”, som er en forkortelse af Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik. LUKoP er en model, der fokuserer på samarbejde mellem fagprofessionelle og barnets plejeforældre, som implementeres på barnets skole. Effekten af de skolestøttende interventioner undersøges ved at sammenligne udviklingen i indsatsgrupperne med en kontrolgruppe, som fortsætter med deres almindelige skolegang.

Dette er den første ud af fire delrapporter, som omhandler forskningsprojektet ”Skolestøtte til børn i familiepleje”, hvor vi undersøger effekten af de to interventioner. I alt har 153 familieplejeanbragte børn deltaget i projektet, fordelt på 24 kommuner og 136 folkeskoler, primært i Region Syddanmark og i Region Sjælland. Via lodtrækning blev 48 børn tildelt LUKoP-modellen og 53 børn tildelt ”Forældre som lektiehjælpere”, mens 52 børn blev allokeret til kontrolgruppen. I de tre øvrige delrapporter findes implementeringsundersøgelser af FsL- og LUKoP-modellen samt en implementeringsmanual til LUKoP-modellen.

Den skolebaserede indsats: LUKoP-modellen

LUKoP er en manualbaseret interventionsmodel, udviklet på baggrund af en lignende indsats fra Sverige, kaldet SkolFam (Tideman m.fl., 2011; Tordön, Vinnerljung & Axelsson, 2014; Durbeej & Gumpert, 2016). Et LUKoP-team, bestående af barnets plejeforældre, en speciallærer, barnets kontaktlærer og en psykolog, samarbejder om at planlægge og udføre en individuelt tilrettelagt skolestøttende indsats for barnet, som tager højde for det samspil, der kan være mellem faglige, kognitive og sociale faktorer. Indsatsen evalueres systematisk og tilpasses løbende over en periode på 18 måneder.

Indsatsen indledes med, at psykologen, i samarbejde med speciallæreren i teamet, laver en kortlægning af barnets faglige, kognitive og sociale styrker og udfordringer med standardiserede testfor at få mest muligt systematisk viden om barnets behov, så teamet kan beslutte, hvordan barnet bedst kan støttes i skolen. I forbindelse med den indledende kortlægning afholdes to formøder, hvor psykologen og speciallæreren bearbejder testresultaterne og præciserer barnets støttebehov. På det første teammøde formidles resultatet af kortlægningen til de øvrige teammedlemmer, og på baggrund heraf udarbejder teamet i fællesskab en LUKoP-plan for barnet, som beskriver de udviklingsmål, man vil arbejde med, hvilke skolestøttende aktiviteter der skal igangsættes, hvordan målsætningerne løbende skal evalueres, samt hvem der skal implementere de planlagte aktiviteter. LUKoP-planen er baseret på en standardiseret skabelon, men indholdet af planen er individuelt og tilpasses barnets behov og den enkelte skoles muligheder. Herefter mødes LUKoP-teamet hver tredje måned (i alt seks gange) for at evaluere målsætninger og aktiviteter samt løbende tilpasse LUKoP-planen barnets udvikling og støttebehov. LUKoP-modellen sigter på integrerende tiltag i det omfang, det kan imødekomme barnets behov. Ligesådan er det et vigtigt mål at støtte barnet til at kunne få mere ud af den almindelige undervisning.

De skolestøttende aktiviteter udføres af skolen og plejefamilien, mens psykologen er mødeleder og primært varetager en vejledende funktion i LUKoP-teamet. Psykologen i teamet er under forskningsprojektet stillet til rådighed af SFI.

Efter hvert teammøde afholdes en feedbacksession med barnet. Efter det første teammøde får barnet en tilbagemelding på resultatet af kortlægningen, og det inviteres gennem forløbet til dialog om de indsatser, som LUKoP-teamet gerne vil igangsætte. Dette forum giver endvidere teamet mulighed for løbende at få indblik i barnets trivsel og hverdag med indsatsen. Forud for det sidste teammøde foretages kortlægningen igen med samme test som i første kortlægning, og resultaterne sammenlignes, for at teamet kan evaluere barnets udvikling gennem forløbet samt identificere eventuelt fortsatte støttebehov.    

Den hjemmebaserede indsats: Forældre som Lektiehjælpere

”Forældre som Lektiehjælpere” (FsL) er en hjemmebaseret tutorindsats, som bl.a. er inspireret af det canadiske ”Kids in Care Project”, hvor et randomiseret forsøg med hjemmetutoring for familieplejeanbragte børn har vist gode resultater i forhold til at forbedre børns læse- og matematikfærdigheder. FsL er udviklet af konsulent- og undervisningsvirksomheden Time2Learn i samarbejde med SFI.

Programmet består af et heldagskursus med fokus på læsning og matematik, hvor plejeforældrene instrueres i, hvordan de kan træne fagligt med barnet derhjemme. Til programmet er der udviklet en e-bog med øvelser, opgaver, leg og spil til træning af grundlæggende dansk- og matematikfærdigheder samt en mini-manual til plejeforældre til opslagsbrug i hjemmetræningen.

Kurset har til formål at klæde plejeforældrene på til at arbejde målrettet og skolefagligt med børnene, både som lektiestøtte og i andre aktiviteter, med henblik på at styrke børnenes læring og skoleglæde. Kurset er tilrettelagt med det sigte, at alle plejeforældre, uanset forudsætninger vil kunne få gavn af det.

Kurset består af et danskmodul, et matematikmodul samt et modul om motivation og strukturering af hverdag og træning. På kurset gennemgås forskellige undervisningsmaterialer, og plejeforældrene får mulighed for selv at afprøve faglige lege og aktiviteter fra e-bøgerne på egen krop.

Efterfølgende skal plejeforældrene træne med børnene derhjemme med de nye redskaber og øvelser, mindst 30 minutter alle hverdage i alt i 40 uger. I hele indsatsperioden står Time2learn til rådighed på telefon og mail til vejledning og hjælp med konkrete problemer.

FsL er rettet mod at give barnets plejeforældre nye værktøjer til at skabe et læringsmiljø i hjemmet, der er involverende for både børn og voksne, og som vokser ud af barnets interesser og behov for støtte. Materialerne og rammerne for den efterfølgende træning i hjemmet er derfor præget af valgfrihed, alsidighed og mulighed for at skabe positivt samvær mellem barnet og dets plejeforældre.

Kontrolgruppen

Børnene i kontrolgruppen fortsatte med deres skolegang som hidtil og modtog ikke en skolestøttende indsats i forbindelse med forsøget, men var frit stillede til at modtage alle kommunens øvrige skolestøttende tilbud inden for folkeskolens rammer. Kun hvis børn i kontrolgruppen overgik til privatskole, en specialskole eller et specialklassetilbud og ikke længere opfyldte projektets inklusionskriterier om at gå i den almindelige folkeskole, blev de registreret som bortfaldet. Alle børn i kontrolgruppen modtog ved både før- og eftermåling en oplevelsesgave til sig selv og deres plejefamilie som tak for deres bidrag til undersøgelsen.

Effektmålingen

I undersøgelsen måler vi børnenes udvikling i læsning og matematik, deres kognitive formåen og indlæringskompetence samt deres trivsel og adfærd. Vi har anvendt en række validerede, standardiserede faglige, pædagogiske og psykologiske test til at måle børnenes progression over tid. Det enkelte barn er testet i læsning og matematik af en lærer på barnets skole. Børnenes kognitive funktioner er i undersøgelsen testet individuelt af en psykolog, og børnene har også, sammen med psykologen, udfyldt spørgeskemaer om deres selvbillede, trivsel og skoleglæde. Begge barnets plejeforældre samt barnets lærer har også udfyldt standardiserede spørgeskemaer om barnets indlæring, trivsel og adfærd. En oversigt over de anvendte instrumenter findes sidst i sammenfatningen.

Resultater – Børnenes udgangspunkt

Flere udfordringer end ikke-anbragte børn

Analysen viser generelt, at børnene i undersøgelsen har en større problembyrde end jævnaldrende, ikke-anbragte børn, både når det kommer til faglige kompetencer, kognitiv formåen, indlæring, trivsel og adfærd, og at en del børn har meget store vanskeligheder. Børnene i undersøgelsen ligger gennemsnitligt under normalpopulationen på samtlige effektmål.

I læsning ligger både børnenes gennemsnitlige læsehastighed og deres gennemsnitlige læsenøjagtighed væsentligt under niveauet for deres alder, og på sætningslæsningsniveau kan mindre end hver tredje karakteriseres som sikker læser. I matematik viser analysen, at de børn i undersøgelsen, som præsterer højt, udgør omtrent lige så stor en andel som i normalpopulationen. Omvendt er der en overrepræsentation af børn, som præsterer meget lavt, sammenlignet med normgruppen, og mere end hvert sjette barn i undersøgelsen opnår en matematikscore, der indikerer alvorlige indlæringsvanskeligheder i matematik. Samlet set ligger mere end hver tredje af børnene under middel i matematik.

Resultatet af analysen viser endvidere, at rigtig mange børn i undersøgelsen vurderes af plejeforældre og lærere at have en grad af indlæringsvanskeligheder, målt med spørgeskemaet 5-15, der indeholder et mål for ’indlæringskompetence’. På målet for indlæringskompetence opnår  h mellem omtrent 50 og 70 pct. af børnene en score, der placerer dem i 90. percentil eller over i forhold til normgruppen, afhængigt af barnets alder, og om det er plejemødrene, plejefædrene eller lærerne, der har vurderet barnet. . Helt op mod hvert tredje barn opnår en score, som indikerer betydelige, behandlingskrævende indlæringsvanskeligheder,.

Også børnenes gennemsnitlige intellektuelle formåen ligger anseligt under gennemsnittet. En stor andel af børnene i undersøgelsen opnår meget lave IQ-scorer, og 4 ud af 5 børn ligger under IQ-gennemsnittet i normalpopulationen. Visse kognitive funktioner er særligt belastede, herunder i særdeleshed børnenes arbejdshukommelse. Mange børn har også udprægede sproglige vanskeligheder. Omvendt er børnenes perceptuelle ræssoneringsevner, som bl.a. omhandler abstrakt problemløsning, gennemsnitligt meget tæt på normen, og nogle børn opnår her meget høje scorer.

I undersøgelsen måler vi også børnenes eksekutive funktionsniveau. De eksekutive funktioner kan betegnes som et komplekst kognitivt system, der bl.a. styrer vores opmærksomhed, samt organiserer og regulerer vores adfærd i forhold til den sociale kontekst og den konkrete situation eller opgave. Eksekutiv funktion er derfor uhyre vigtig, bl.a. for indlæring. Gennemsnitligt har børnene i undersøgelsen meget store udfordringer med eksekutive funktioner, herunder bl.a. kognitiv fleksibilitet, impulskontrol, planlægning, organisering og emotionel regulering. Sådanne vanskeligheder bliver tydelige i flere forskellige test, men i særdeleshed af det plejeforældre- og lærerbesvarede spørgeskema ”Behaviour Rating Inventory of Executive Function” (BRIEF), som har fokus på vurdering af adfærd, der afspejler forskellige eksekutive vanskeligheder. I BRIEF ligger børnenes gennemsnitlige score for Generel Eksekutiv Funktion over den kliniske tærskelværdi, dvs. at problembyrden er gennemsnitlig så stor, at den har behandlingsrelevans. Mange børn opnår meget høje scorer. Afhængigt af, om det er plejeforældrene eller lærerne, der har vurderet børnene, anses op mod hvert fjerde barn at have en usædvanlig høj belastningsgrad, som normalt kun ses i 2 pct. af normalpopulationen.

Analysen viser også, at en stor andel af børnene har problemer med trivsel og adfærd. Alle plejeforældre og børnenes lærere har udfyldt spørgeskemaet Strenghts and Difficulties Questionnaire (SDQ), som måler forskellige dimensioner af barnets adfærd og trivsel, herunder bl.a. tegn på emotionelle vanskeligheder, udadreagerende adfærd og barnets relationer til andre. Resultatet viser – afhængigt af, om det er plejemødre, plejefædre eller lærere, der har vurderet børnene – at op mod halvdelen af børnene har en total SDQ-problemscore uden for normalområdet og dermed en høj belastningsgrad – i normalpopulationen gælder dette hvert tiende barn. Samtidig kan vi se, at denne tendens ikke primært skyldes en bestemt type af problemer (fx internaliserende vs. udadreagerende adfærd).

Resultatet af børnenes vurdering af sig selv viser imidlertid, at deres selvbillede og oplevelse af egne kompetencer gennemsnitligt er inden for normalområdet, dog i den lavere ende af spektret. Ser man på fordelingen af børnenes scorer, kan vi ikke desto mindre se, at omkring dobbelt så mange som i normalpopulationen scorer under normalområdet i selvvurdering.

De voksnes uddannelsesforventninger

Vi ser i undersøgelsen, at plejeforældre og lærere i mange tilfælde ikke har tiltro til, at børnene kan opnå boglige eller lange videregående uddannelser. Faktisk oplyser 22 pct. af plejemødrene, 18,3 pct. af plejefædrene og 16,3 pct. af lærerne ved førmålingen, at de slet ikke tror, at barnet vil kunne færdiggøre grundskolen eller opnå folkeskolens afgangseksamen som højeste uddannelse. Dette gælder i særdeleshed unge i udskolingen, men også børn helt ned i 1. klasse. Dette kan afspejle fravær af positive forventninger til barnets udviklingsmuligheder, men det kan også udtrykke grundlæggende manglende tillid til, at skolesystemet kan yde barnet den rette støtte gennem dets skoleforløb. Den største andel af både lærere og plejeforældre har tiltro til, at barnet vil få en erhvervsuddannelse. Spørgsmålet er, om vurderingen af barnets uddannelsespotentiale munder ud i (for) lave forventninger, hvad angår mere boglige uddannelsesmuligheder, eller om de voksnes tiltro i virkeligheden meget realistisk afspejler børnenes nuværende kompetenceniveau, deres faglige og kognitive udfordringer taget i betragtning. Af børnenes egne vurderinger kan vi på den anden side se, at langt de fleste børn i undersøgelsen har uddannelsesdrømme og er glade for at gå i skole. Ser vi på børnenes kognitive evner i forhold til de voksnes vurdering af uddannelsesmuligheder, synes IQ ikke at være en særlig god prædiktor for de voksnes vurdering af graden og typen af uddannelse. Dette er særlig udtalt for plejemødrenes uddannelsesvurderinger, hvor forventningerne til lange og mellemlange uddannelser er på samme niveau for børn, der har en relativt lav IQ-score, og for børn med en IQ-score over gennemsnittet. For lærerne er fordelingen mere nuanceret, og tiltroen til børnenes uddannelsespotentiale stiger i takt med IQ, men forbliver generelt lav, også for mange af de børn, som kognitivt præsterer over gennemsnittet.

Resultater – Karakteristik af plejeforældrene

Vi har undersøgt plejeforældrenes baggrund og opfattelse af skolegang for bl.a. at få viden om, hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger plejefamilierne har, samt hvordan de forholder sig til barnets skole og uddannelse. Analysen viser, at den største andel af plejefædre har 10-12 års uddannelse (55 pct.), mens 30 pct. har 13-15 års uddannelse. Lige omvendt er det med plejemødrene, hvor den største andel har 13-15 års uddannelse (56 pct.), mens 35 pct. har 10-12 års uddannelse. 8 pct. af plejemødrene og 12 pct. af plejefædrene har kun grundskoleuddannelse, og meget få har lange videregående uddannelser, henholdsvis 3 pct. af plejemødrene og 1 pct. af plejefædrene.

Mere end to ud af tre plejemødre og næsten en tredjedel af plejefædrene oplyser døgnpleje som deres eneste erhverv.

Overordnet ser vi, at plejemødrene generelt set har haft en mere positiv oplevelse af deres egen skoletid og dens betydning end plejefædrene, og hver femte plejefar rapporterer, at de er ordblinde i større eller mindre grad. Dog mener plejefædrene generelt, at de har lettere ved matematik end plejemødrene, mens færre plejefædre end plejemødre rapporterer, at de kan lide at læse og skrive.

Generelt set vurderer plejeforældrene barnets faglige, sociale og emotionelle vanskeligheder til at ligge på nogenlunde samme niveau og omkring midten af spektret. Derudover ser vi en tendens til, at plejeforældrene generelt prioriterer, at barnet klarer sig godt socialt i skolen i forhold til at klare sig godt fagligt, ligesom de vurderer, at det, at barnet klarer sig godt socialt i skolen, har større betydning for den generelle trivsel end det at klare sig godt fagligt.

Gruppernes udgangspunkt ved start

Generelt ses relativt få signifikante forskelle i de tre gruppers udgangspunkt ved opstarten af projektet på de forskellige effektmål, omend der på flere af de anvendte test ses små, ikke-signifikante forskelle grupperne imellem. I den sammenhæng har kontrolgruppen tendens til i udgangspunktet at klare sig en smule bedre på de fleste parametre. Omvendt er det LUKoP-gruppen, der oftest klarer sig en anelse dårligere end de øvrige grupper på de kognitive og pædagogiske mål, mens FsL-gruppen generelt scorer lidt lavere i læsning end de øvrige grupper.

Resultater – Effekten over tid og effekten af indsatserne

I det følgende præsenteres hovedresultaterne af undersøgelsen. Resultaterne beskrives tematisk i relation til forsøgets effektmål inden for faglige kompetencer og kognitiv formåen, indlæringsevne samt trivsel og adfærd. Under hvert tema beskrives først effekten over tid og derefter effekten af de enkelte indsatser. Effekten over tid er den signifikante udvikling, der ses fra før- til eftermålingen for alle børnene, uafhængigt af, hvilken indsats børnene har modtaget. Udviklingen over tid beskriver derfor effekten af børnenes naturlige udvikling i takt med, at de modnes, har gået længere tid i skole osv. For at måle effekten af de enkelte indsatser sammenlignes indsatsgrupperne med kontrolgruppen. Effekten af indsatserne er et udtryk for den udvikling, som er signifikant forskellig mellem de børn, der har modtaget en indsats, og dem, der ikke har – dvs. den ”ekstra udvikling”, børnene har opnået ved at få en skolestøttende indsats.

Faglige færdigheder

Børnenes læseniveau er målt med en ordlæsningsprøve og en sætningslæseprøve med fokus på læsehastighed, som måles i sekunder pr. opgave, og læsenøjagtighed, som måles i andelen af rigtige svar i procent. Læsetestene indeholder begge et kombineret mål for læseevne, kaldet en ”læsekategori”, der sammenholder hastighed og nøjagtighed. Ligeledes er alle børnene testet i almen matematik med en test af grundlæggende matematikfærdigheder, som måles i andelen af rigtige besvarelser.

Effekt på børnenes læseevne

Over tid ser vi en signifikant effekt i læsekategorierne i både ord- og sætningslæseprøven, dvs. det kombinerede mål for læsning, der inkluderer både hastighed og nøjagtighed. Alle grupper udvikler sig altså signifikant mellem før- og eftermåling på disse to effektmål, men ikke når hastighed og nøjagtighed vurderes hver for sig. Læsekategorierne er ikke normbaserede i modsætning til nøjagtighed og hastighed, hvorfor der muligvis ses en forskel i resultaterne over tid. Børnene udvikler sig således signifikant fra deres udgangspunkt, når vi ikke tager højde for den normale læseudvikling for børn i samme alder.

Når vi ser adskilt på de to indsatsgrupper og sammenligner deres udvikling med kontrolgruppen, ses kun en signifikant effekt på et af de faglige mål: alderskorrigeret læsehastighed for LUKoP-gruppen i ordlæsning. LUKoP-gruppen har altså forbedret sig signifikant mere på dette effektmål end kontrolgruppen. Vi finder ikke effekt af LUKoP på de øvrige mål i læsning, og slet ingen effekt af FsL på børnenes læseevne.

Analysen viser imidlertid, at der generelt er sket en positiv, men ikke signifikant, udvikling af børnenes scorer i læsning fra før- til eftermålingen i alle grupperne, og særligt i indsatsgrupperne, når det kommer til børnenes læseevner. På trods af de generelt positive takter i læsning ses imidlertid meget begrænset signifikant fremgang. Børnenes gennemsnitlige læseevne er generelt – ved afslutningen af projektet – fortsat under normen, og mange af børnene i undersøgelsen kæmper stadig for at få et funktionelt læseniveau.

Effekt på børnenes matematikfærdigheder

Vi ser generelt ingen effekt på børnenes matematikfærdigheder, hverken over tid eller som følge af de to indsatser. Vi finder en beskeden ikke-signifikant fremgang i gennemsnitsscoren i kontrolgruppen, hvorimod FsL- og LUKoP-gruppen begge har en marginal, ikke-signifikant tilbagegang, og mange af børnene på tværs af alle tre grupper vedbliver med at have matematikvanskeligheder.

Kognitiv funktion

Til at måle børnenes kognitive udvikling over tid er anvendt flere psykologiske test, som måler forskellige aspekter af kognitiv funktion. Wechsler’s Intelligence Scale for Children version IV (WISC IV) er anvendt som et mål af børnenes generelle kognitive formåen og giver et samlet mål for IQ (kaldet fuldskala-IK) samt scorer for forskellige, specifikke kognitive funktioner, bl.a. verbal forståelse og arbejdshukommelse. Til at måle eksekutiv funktion, som er en samling af kognitive styrefunktoner, der bl.a. omhandler evnen til at planlægge og regulere igangværende adfærd, anvendes to forskellige test. Contigency Naming Test (CNT) måler forskellige eksekutive funktioner i samspil, bl.a. børnenes evne til at arbejde med skift, holde opmærksomhed, impulskontrollere og arbejde under tidspres. Et standardiseret plejeforældre- og lærerbesvaret spørgeskema, kaldet Behavioral Rating Inventory of Executive Function (BRIEF), indeholder en masse spørgsmål om børnenes adfærd, knyttet til eksekutiv funktion. WISC IV og CNT er begge kognitive test, udført af en psykolog sammen med barnet.

Effekt på børnenes kognitive udvikling

Der findes flere signifikante effekter på børnenes kognitive udvikling over tid, målt med WISC IV. På WISC IV ses over tid en signifikant positiv effekt på børnenes sproglige udvikling samt en signifikant positiv effekt på børnenes perceptuelle ræssoneringsevner – et kognitivt domæne, som bl.a. rummer evnen til abstrakt problemløsning. Tillige ses en signifikant positiv effekt over tid på de to sammensatte mål for generel kognitiv formåen i WISC IV, herunder børnenes fuldskala-IK (IQ) og ”Generel Færdighed Indeks” (GFI). Effektstørrelsen for GFI er større end for fuldskala-IK, og forskellen afspejler børnenes scorer på de enkelte indeks i WISC IV, der indgår i beregningen af henholdsvis fuldskala-IK og GFI. GFI er mindre følsomt over for vanskeligheder med forarbejdningshastighed og arbejdshukommelseskapacitet, som er de områder i WISC IV, hvor børnene generelt har udviklet sig mindst. Omkring børnenes udvikling af eksekutive funktioner ser vi ingen effekter over tid, hverken målt med CNT eller BRIEF, hvor gennemsnitsscorerne forbliver rimeligt stabile gennem forløbet.

Ser vi adskilt på effekten af indsatserne i sammenligning med kontrolgruppen, har LUKoP-gruppen udviklet sig signifikant mere end kontrolgruppen på flere af de kognitive effektmål. Der er en positiv signifikant effekt af LUKoP-indsatsen på børnenes generelle kognitive formåen, målt med både fuldskala-IK og GFI i WISC IV. Ligeledes ses en positiv signifikant effekt på børnenes sproglige udvikling i LUKoP-gruppen, målt med WISC IV. Den positive udvikling af LUKoP-gruppens perceptuelle ræssoneringsevner er meget tæt på at være signifikant, men den er det ikke.

Ydermere ses også en signifikant positiv effekt på LUKoP-gruppens nøjagtighed i løsningen af opgaver, der kræver fleksibilitet, brug af arbejdshukommelse, opmærksomhed og impulskontrol, målt med CNT, men udelukkende på den mindst komplicerede af to opgaver. Der fandtes ingen effekter for FsL-gruppen på nogen af de kognitive mål.

Trivsel og adfærd

Til at måle udviklingen i børnenes trivsel og adfærd anvendes dels et plejeforældre- og lærerbesvaret standardiseret spørgeskema, ”Strenghts and Difficulties Questionnaire” (SDQ), og et standardiseret spørgeskema til selvvurdering, kaldet ”Sådan er jeg” (SEJ), udfyldt af børnene selv sammen med en psykolog. SDQ måler forskellige både positive og negative aspekter ved børnenes adfærd og trivsel såsom emotionelle vanskeligheder, positiv social adfærd og udadreagerende adfærd. SEJ måler barnets selvopfattelse, bl.a. i forhold til egne kompetencer, relationer og velvære.

Effekt på børnenes trivsel og adfærd

Vi finder hverken over tid eller for indsatsgrupperne signifikante effekter på børnenes trivsel og adfærd, målt med SDQ og SEJ.

Udviklingen af børnenes SDQ-scorer på testens forskellige subskalaer har kun meget små udfald over tid i alle tre grupper. På den totale problemscore, som er det samlede resultat af testen, ses små positive, men ikke signifikante, ændringer for alle grupper, uanset om det er plejeforældrene eller læreren, der har vurderet barnet. Vurderingen i SDQ af, hvor påvirket barnets trivsel og funktion er af barnets problembyrde, var ikke desto mindre negativ over tid for alle grupper, uagtet hvem der har vurderet barnet, med undtagelse af lærervurderingen af LUKoP-gruppen, som udviklede sig en lille smule positivt over tid. Samlet set ligger børnenes gennemsnitlige SDQ-scorer fortsat uden for normalområdet i alle grupper ved undersøgelsens afslutning.

Børnenes selvvurdering, målt med SEJ, har alle i grupper, og særligt i LUKoP-gruppen samlet set, udviklet sig i positiv retning, men alle ændringer er også på dette mål marginale og ikke-signifikante, ligesom ændringerne fortsat placerer alle grupper inden for middelområdet af normeringen.

Indlæringskompetence

Børnenes indlæringsevner er målt med et indeks fra den omfattende standardiserede test ”5-15”, der måler adskillige symptomer og aspekter af adfærd, trivsel og psykisk sundhed. Domænet ”Indlæringskompetence” i 5-15 omhandler forskellige sider af indlæring, bl.a. barnets tilgang til nye læringssituationer, til at anvende ny viden og til at problemløse. Domænet er vurderet af børnenes plejemødre, plejefædre og lærere.

Effekt på børnenes indlæringskompetence

Vi finder ingen signifikant effekt, når det kommer til børnenes indlæringskompetence, hverken over tid eller for børnene i de to indsatsgrupper.

Ændringerne i gennemsnitsscorerne i 5-15-indekset ”Indlæringskompetence” var blandede. Analysen af plejemødrenes besvarelser viste en positiv udvikling for alle grupper, mens plejefædrenes besvarelser viste en negativ udvikling, og lærernes besvarelser viste en blandet tendens over tid. Alle ændringer var imidlertid marginale og ikke-signifikante, og de gennemsnitlige scorer i alle grupperne forblev meget lave.

Konklusion og perspektivering

Resultatet af undersøgelsen viser, at børnene i almindelighed udvikler sig signifikant positivt på to ikke alderskorrigerede effektmål i læsning og på flere af de kognitive mål over tid, uanset hvilken gruppe de har deltaget i. Dette kan være udtryk for, at børnenes almindelige skolegang og anbringelsen i sig selv har en positiv indflydelse på børnenes udvikling i nogle sammenhænge. Hvad der imidlertid er vigtigt at have for øje, er, at børnene, trods signifikant fremgang, gennemsnitligt set fortsat har et både kognitivt og fagligt niveau, der ligger under populationsnormen i næsten alle henseender, og at mange børn fortsat ligger langt under populationsnormen. Vi ser bl.a., at mange børn efter projektafslutningen fortsat kæmper for overhovedet at få et funktionelt læseniveau. Det ville derfor være en fejlslutning at antage, at almindelig skolegang og anbringelsen i sig selv kan kompensere for udfordringerne i børnenes udvikling. Som vi endvidere ser på mange af de øvrige effektmål, har der over tid slet ikke været en udvikling, og børnene starter og slutter projektperioden med et gennemsnitligt højt niveau af vanskeligheder. Af de kvalitative undersøgelser og det tætte samarbejde med psykologer, plejeforældre og skoler i dette projekt er det dog blevet tydeligt, at anbragte børns nære voksne ofte ikke kender omfanget af børnenes udfordringer, hvad vanskelighederne skyldes, hvad de skal gøre ved dem, eller hvem der skal gøre noget ved dem. Dette kan bl.a. skyldes kompleksiteten i problembyrden, hvilket fremhæver behovet for mere systematisk udredning af disse børn under anbringelsen, men vores erfaring er, at mange skoler generelt ikke betragter anbragte børn som en særlig risikogruppe, som kræver ekstra fokus og opmærksomhed. Denne undersøgelse dokumenterer imidlertid, at anbragte børn er udfordrede på en lang række områder og har en overhyppighed af mange typer af skolevanskeligheder. Dette resultat er i tråd med den voksende internationale litteratur på området. Særlig bemærkelsesværdigt er det, at flertallet af børnene har kognitive forudsætninger, der kan give indlærings- og udviklingsmæssige udfordringer. Det er derfor helt afgørende, at der er kontinuerlig monitorering og støtte af anbragte børns skoleliv samt en dedikation til at styrke børnenes almene forudsætninger for læring og ikke kun deres faglige præstationer. Til dette er der brug for at udvikle effektive skolestøttende indsatser, som kan implementeres både i skolen og i familieplejen, for børn i alle aldre, både med og uden meget komplekse skolevanskeligheder.

Afprøvningen af FsL og LUKoP har kun i begrænset omfang kunnet indfri disse forhåbninger. Samlet set ses en effekt af LUKoP-modellen på børnenes kognitive formåen, men i mindre udstrækning på deres faglige kompetencer, hvilket indikerer, at det øgede kognitive potentiale ikke er blevet omsat til faglig læring i indsatsperioden. Vi finder også kun en meget begrænset effekt på børnenes eksekutive funktion, målt med et enkelt delmål. Ligeledes ser vi, at indsatsen ikke har haft effekt på børnenes indlæringskompetence, trivsel og adfærd i LUKoP-gruppen, og vi finder slet ingen målbare effekter af FsL på nogen af de anvendte effektmål. Når vi ikke ser flere effekter af de indsatser, der er afprøvet i denne undersøgelse – i særdeleshed af FsL – kan en del af forklaringen muligvis findes i implementeringen af de to indsatser, der på forskellig vis har været udfordret eller mangelfuld. I FsL-gruppen har det generelt været en udfordring for mange plejefamilier at afse tid til træning og at anvende træningsmaterialerne. Flere familier er faldet fra indsatsen undervejs, og selvom de tilbageværende familiers tidsforbrug på børnenes lektier er rimeligt stabil gennem forløbet træner mange familier gennemsnitligt mindre end anvist. Endvidere kan vi se, at mængden af forberedelsestid blandt plejeforældrene falder drastisk over tid – det samme gælder brugen af træningsmaterialer. Selvom familierne har haft mulighed for telefonisk vejledning gennem indsatsperioden, er denne mulighed ikke bredt blevet benyttet. Skal en indsats i plejefamilierne af denne type forankres, tyder undersøgelsen på, at vejledning på frivilligbasis ikke er tilstrækkeligt. Det er muligt, at der kan opnås bedre resultater med et tættere samarbejde mellem plejefamilien og barnets skole om at præcisere barnets behov for faglig træning, og endvidere ved at indføre fast løbende sparring og vejledning til familien, fx i kommunalt regi. Ligeledes kan udbyttet af et endagskursus være for lidt til at sætte plejeforældrene i stand til at udføre træningen, særligt eftersom en stor andel af plejeforældrene ikke har andre uddannelsesmæssige forudsætninger for at varetage træningen, fx inden for undervisning eller andre fag – i særdeleshed taget i betragtning at mange børn viste sig at have svære kognitive udfordringer. FsL er ydermere kun et supplement til barnets skoletilbud og kan selvsagt ikke alene afhjælpe alvorlige faglige vanskeligheder. Når så overraskende mange børn i undersøgelsen har haft et udtalt behov for faglig støtte uden at få anden støtte i skolen, kan dette også være en årsag til, at der ikke ses en effekt af FsL. Fremadrettet bør en indsats som FsL følges med et større udviklingsarbejde af barnets læringsmiljø i et tættere samarbejde mellem plejefamilien, skole og kommune.

For LUKoP-gruppen kan særligt fraværet af effekter på børnenes faglige kompetencer hænge sammen med en relativt beskeden faglig intervention i mange LUKoP-forløb, børnenes faglige udfordringer taget i betragtning. Meget få børn har modtaget intensive indsatser, og nogle børn har slet ikke fået en faglig indsats i læsning, eller i matematik i særdeleshed. Ligeledes har mange indsatser i de enkelte forløb ikke været fuldt ud implementeret i barnets hverdag efter teamenes hensigt. En fremtid styrkelse af LUKoP-modellen kan muligvis opnås gennem større ledelsesmæssig understøttelse af implementeringen af de skolestøttende aktiviteter og ikke alene af møderækken i teamet, bl.a. via større allokering af resurser til interventionsarbejdet mellem møderne og i særdeleshed til implementering af mere intensive faglige aktiviteter. Generelt er det dog bemærkelsesværdigt, at vi ser så mange positive takter i børnenes intellektuelle udvikling – både over tid og i særdeleshed gennem intervention i LUKoP. Det er ikke mange år siden, at den gængse opfattelse var, at IQ var en fast størrelse, som forblev stabil livet igennem. Den kognitive og neuropsykologiske forskning har imidlertid løbende dokumenteret hjernens plasticitet og forandringspotentiale, og dette studie bekræfter, at der kan ske en signifikant udvikling, selv med relativt små indgreb, hvilket alt andet lige har kendetegnet mange LUKoP-forløb. Resultatet viser måske først og fremmest, at kognitiv udvikling er mulig, selv for børn med meget store vanskeligheder, og at forandringspotentialet muligvis er meget større, end hvad der er realiseret i denne undersøgelse, samt at endnu mere udvikling kunne opnås med mere intensive og målrettede tiltag. Fremadrettet bør arbejdet med at udvikle anbragte børns grundlæggende kognitive forudsætninger under anbringelsen ikke alene intensiveres, men gå hånd i hånd med en målrettet faglig indsats, som kan omsætte udviklingen af børnenes kognitive potentiale til faglige kompetencer.

Afslutningsvist er det en vigtig pointe, at selvom belastningsgraden blandt børnene i undersøgelsen generelt er høj, er der samtidig nogle børn, der klarer sig glimrende, og som lærer, udvikler sig og præsterer over gennemsnittet. Der ligger således også et stort forskningsmæssigt potentiale i at identificere vækst- og beskyttelsesfaktorer, der bidrager til at fremme den kognitive og almene udvikling hos børn, der har fået en skæv start på livet.

Metode og dataindsamling

Rekruttering

Rekrutteringen har bestået af fire faser. Første fase af rekrutteringen bestod i at få kommunernes tilladelse til at invitere kommunens relevante folkeskoler og plejefamilier til at deltage i projektet. I fase to inviteredes de relevante skoler til deltagelse i projektet. Fase tre bestod af et kickoffmøde for alle tilmeldte skoler og relevant personale i kommunerne samt efterfølgende rekruttering af familier med plejebørn på deltagerskolerne. Efter tilmeldingen blev alle plejefamilier yderligere informeret og screenet telefonisk af en medarbejder fra SFI.

Deltagerne skulle opfylde en række eksklusions- og inklusionskriterier.

Inklusionskriterier

  • Anbragt i familiepleje
  • Går i 1-7. klasse
  • Plejeforældre forstår og taler dansk.

Eksklusionskriterier

  • Går i specialklasse, på specialskole eller på privatskole
  • Har gennemgribende udviklingsforstyrrelser
  • Der er planlagt hjemgivelse inden sommerferien 2016.

Fjerde og sidste fase bestod i at indhente skriftligt samtykke fra plejefamilien samt stiltiende samtykke fra de biologiske forældre gennem barnets sagsbehandler.

På baggrund af en styrkeberegning sigtede vi efter, som minimum, at rekruttere 192 børn til undersøgelsen. I alt blev 153 børn og deres plejefamilier tilmeldt projektet, fordelt på 24 kommuner og 136 folkeskoler, primært i Region Syddanmark og Region Sjælland. Ved tilmeldingen gik de fleste børn i 1.-5. klasse, og gennemsnitsalderen var 10,4 år. Knap to ud af tre deltagere var piger. 48 blev tildelt LUKoP, 53 blev tildelt ”FsL”, og 52 blev allokeret til kontrolgruppen.

Bortfald

Efter projektstart er der sket et bortfald på 31 plejefamilier, dvs. 20,26 pct. af deltagerne. Bortfaldet fordeler sig på alle tre grupper, men frafaldet er størst i FsL-gruppen og mindst i LUKoP-gruppen. Bortfald i FsL-gruppen skyldes primært, at plejefamilier ikke længere har ønsket at deltage, men flere børn er også kommet i specialklasse eller på specialskole. Skift til privat- eller specialskole er også den mest typiske årsag til frafald i kontrolgruppen. Pga. den valgte analysemetode indgår alle data fra bortfaldne deltagere i resultaterne.

Design

Projektet er gennemført som et randomiseret kontrolleret forsøg, hvor deltagerne, via lodtrækning, tilfældigt tildeles enten LUKoP, FsL eller kontrolgruppen. Kontrolgruppen fortsætter skolehverdagen som hidtil med fri mulighed for at modtage vanlige skolestøttende indsatser (”treatment as usual”). Efter førmålingen er deltagerne individuelt randomiseret til en af forsøgets grupper.

Statistisk metode

Til at undersøge effekten af de to skolestøttende interventioner har vi benyttet os af en fixed-effects-regressionsmodel (FE-model), som tager højde for, at børnene i forsøget er forskellige og har forskellige udgangspunkter. Metoden bidrager også til, at eventuelle forskelle mellem børnene ved behandlingsstart ikke får indflydelse på vores resultater. Effektstørrelsen måles som Cohen’s d, der muliggør at sammenligne effektstørrelser på tværs af de forskellige effektvariable.

Data er blevet analyseret som Intention-to-treat (ITT), hvilket vil sige, at alle børn, uanset hvad der sker i løbet af den tid, hvor indsatsen står på, indgår i datagrundlaget. Derfor vil der være forskel i indsatslængde for de børn, der bliver i projektet, og dem, der dropper ud – en variation, der i øvrigt i højere grad afspejler almindelig klinisk praksis end kun fuldendte forløb. Til trods for et bortfald på 31 børn har kun 8, svarende til 5,2 pct., af de i alt 153 deltagende børn ikke deltaget i eftermålingen

Forfattere Misja Eiberg, SFI
Luna Kragh Andersen
Christoffer Scavenius Sonne-Schmidt, SFI
Udgivelsesdato 24.01.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-488-3
E-ISBN 978-87-7119-469-2
Sidetal 148
Publikationsnr.
Kontaktperson

Misja Eiberg

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 19 E-MAIL mei@vive.dk

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk