SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Skoleudvikling med fokus på sprog i al undervisning.
Hent udgivelsen (1.205 KB)
Del
Rapport

Skoleudvikling med fokus på sprog i al undervisning.

Implementering og elevresultater af udviklingsprogram til styrkelse af tosprogede elevers faglighed i de 2 første år.

Del
Undervisningsministeriet iværksatte i sommeren 2012 et Udviklingsprogram på 14 skoler til styrkelse af tosprogede elevers faglighed. Denne undersøgelse giver et overordnet billede af implementeringsprocessen i skolerne og en indikation af, om indsatserne i Udviklingsprogrammet viser en virkning mht. elevernes faglige resultater og trivsel allerede i implementeringsfasen.
Kortlægningen af implementeringen af Udviklingsprogrammet viser, at det kræver tålmodighed, før omstillingsprocessen med hensyn til udvidede kompetencer og en ændret praksis i tosprogspædagogikken kan forventes at slå fuldt igennem.
Med hensyn til elevernes faglige resultater viser analyserne, at der både op til implementeringens start i sommer 2012 og derefter har været fremgang i de tosprogede elevers faglige resultater på de 14 deltagende skoler. Analyserne giver dog ikke baggrund for at konkludere, at fremgangen kan tilbageføres til indsatserne i Udviklingsprogrammet.
Undersøgelsen er en første og foreløbige evaluering af Udviklingsprogrammet. I sommeren 2016 vil den anden og sidste afrapportering af følgeforskningens analyser følge op med en evaluering med status tre år efter implementeringsstart.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Undervisningsministeriet.

Sammenfatning:  Skoleudvikling med fokus på sprog i al undervisning. 


Denne rapport kortlægger de første 2 år af implementeringen af et udviklingsprogram til styrkelse af tosprogede elevers faglighed (UP). Rapporten følger implementeringen af programmet og laver en allerførste effekt-overvågning.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i at belyse udviklingen mht. forhold på skolerne, som er berørt af implementeringen af udviklingsprogrammet, fx lærernes kompetencer i dansk som andetsprog (DSA) og udbredelsen af fokus på sprog i al undervisning. Rapporten giver desuden en oversigt over udviklingen i de tosprogede elevers faglige resultater, faglige trivsel og motivation, og vi undersøger, om denne udvikling kan tilskrives Udviklingsprogrammet.

RESULTATER

LØFT AF PERSONALETS KOMPETENCER
Udviklingsprogrammet har som mål at forbedre personalets forudsætninger for at sætte fokus på sproget i undervisningen gennem opkvalificering af det pædagogiske personale på skolen. DSA-kompetencerne erhverves både via efteruddannelse og ude i praksis på skolen som erfaringer fra undervisningen af tosprogede elever.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af lærerne baserer deres undervisningsaktivitet på en grundlæggende efteruddannelse i DSA samt på de erfaringer, der gennem årene er gjort ude i klasselokalerne. Helt overordnet ses i perioden en positiv udvikling mht. opkvalificering af personalet gennem særligt kortere efteruddannelseskurser, mens udviklingen af lærernes egen vurdering af deres erfaringsgrundlag mht. DSA er lidt blandet.

Før UP-starten var ca. 70 pct. af lærerne blevet introduceret til DSA, mens hver fjerde havde en mere omfattende formel viden om DSA. I løbet af de 2 år siden starten på UP er der sket en opkvalificering af personalet gennem efteruddannelse, idet flere lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger har gennemført først og fremmest de helt korte kurser i DSA. De lidt længere kurser er kun blevet taget af lærerne.

Godt halvdelen af lærerne giver udtryk for, at de har meget praktisk erfaring at bygge på med DSA som en dimension af faget. I 2012 beskrev hver tredje lærer sine erfaringer som ”omfattende”, og yderligere angav hver femte lærer at have ”solid” erfaring. Siden starten på UP er der dog kun sket marginale fremskridt på disse områder. Det giver et fingerpeg om, at implementeringen af Udviklingsprogrammets sigte at sætte fokus på sprog i al undervisning tager tid.

Lærernes erfaringer med sproglig fokus i timerne stammer både fra deres egen undervisning i supplerende DSA i normalklasserne og fra undervisning på særskilte hold uden for normalklassen. Godt 40 pct. havde i 2012 omfattende eller solid erfaring med undervisning i normalklasser, mens 35 pct. havde samme erfaringsniveau med undervisning uden for normalklassen. I 2014 er der lidt færre, der oplyser, at de har omfattende eller solid erfaring på disse områder. Erfaringen fra deltagelse i teams (årgangsteam eller faglærerteam) er dog blevet større siden 2012.

FOKUS PÅ SPROG I AL UNDERVISNING
En ting er, at personalet har kompetencer i at sætte fokus på sprog i undervisningen. Det næste skridt er, at disse kompetencer rent faktisk finder anvendelse i klasselokalerne. Lærerne skal være bevidste om det forhold, at deres tosprogede elever har en anden tilgang til dansk som tale- og skriftsprog end de kammerater, der er vokset op med dansk som deres modersmål. Dansk som andetsprog sigter netop mod at fjerne de barrierer mod faglig indlæring, som udspringer af en mangelfuld beherskelse af det danske sprog. Vi har derfor set på, om der er sket en ændring i, hvordan lærerne prioriterer forskellige redskaber i deres arbejde med at gøre dansk som andetsprog til et integreret element i den daglige undervisning. Endelig har vi set på lærernes erfaringer med at samarbejde omkring DSA i forskellige situationer.

Overordnet set er der i de 2 år med UP sket fremgang på nogle punkter, fx en meget markant fremgang i andelen af lærere, der har erfaring med aktionslæring, og udarbejdelsen af en overordnet plan for inddragelse af DSA i matematik er nu lige så højt prioriteret som for dansk. På mange af de øvrige områder, som vi belyste, er der dog sket knap så meget.

Det, flest lærere lægger størst vægt på, når de planlægger deres undervisning i dansk og matematik, er den konkrete tilrettelæggelse af egen undervisningen på klasseniveau. 4 ud af 5 lærere angiver, at de lægger stor (eller meget stor) vægt på denne opgave, og andelen er uændret siden 2012. Derimod er det kun 55 pct. af dansklærerne og 45 pct. af matematiklærerne, der lægger samme vægt på at deltage i arbejdet med udarbejdelse af en overordnet plan på afdelings-, årgangs- eller fagniveau for undervisningen. Tallet for dansklærerne er uændret siden 2012, mens andelen hos matematiklærerne i 2014 er steget til samme niveau som for dansklærerne, således at det nu er blevet lige så højt prioriteret at udarbejde en overordnet plan for matematik- som for danskundervisningen.

Med indførelsen af de nationale test blev der sat fokus på det at synliggøre elevernes faglige niveau. Omkring halvdelen af lærerne lægger (meget) stor vægt på at måle elevernes standpunkt og på løbende at evaluere deres formåen. Siden 2012 er det dog for matematiklærerne blevet et lidt mindre prioriteret område. Også når det gælder at opstille individuelle mål for de tosprogede elever, er især matematiklærerne blevet mere tilbageholdende.

Når det gælder lærernes inddragelse af DSA i undervisningen, så har 75 pct. af dansklærerne og godt 50 pct. af matematiklærerne oplyst, at de inddrager DSA i alle eller de fleste timer. Både i dansk og matematik er der sket en mindre stigning i inddragelsen af DSA i undervisningen. På trods af de små forbedringer er der dog i løbet af de første 2 år med UP ifølge lærerne ikke sket nogen markant udvikling mht. at give DSA en plads i undervisningen i alle fagets timer. Og det er fortsat dansklærerne, som er længst fremme på dette felt.

Læreren, der passer sin undervisning uden indblanding fra andre, og som heller ikke blander sig i sine kollegers måde at gribe tingene an på, er et lærerbillede, som er ved at forsvinde. I dag samarbejdes der på flere måder med kolleger og forældre. Erfaringerne fra forskellige former for teamsamarbejde rækker for de fleste lærere en del år tilbage i tiden. Derimod er DSA-vejledning en så specialiseret aktivitet (hvilket også er hensigten, at skolerne skal have specialiserede DSA-vejledere), at den fortsat kun udøves af et mindretal. Endelig er aktionslæring, der er sat som et obligatorisk mål for dansk- og matematiklærerne på 7. klassetrin i 2012/13, en pædagogisk praksis, som er godt i gang med at blive tilegnet på alle skoler – også af andre lærere end de direkte berørte. Mens det i 2012 kun var 35 pct., der havde erfaringer med aktionslæring, er andelen efter 2 år steget til knap 80 pct.

SKOLERNES KOMMUNIKATION OG ARBEJDE MED IMPLEMENTERING
Kommunalbestyrelsen formulerer de overordnede kommunale mål og rammer for folkeskolernes arbejde på tosprogsområdet inden for rammerne fastsat i love og cirkulærer. Hver skole udmønter herefter målsætningerne, så de passer til skolens muligheder og behov. Jo tydeligere kommunen er i sine udmeldinger, jo nemmere er det for den enkelte skole at forstå, hvilket sigte kommunen har, og hvilken vægt den lægger på sine målsætninger. Vi har set på, om kommunen har opstillet særlige mål for undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen, hvordan den enkelte skoles ledelse via udmøntning i egne mål har ageret for at bringe målsætningerne ud til sine lærere, og hvilke temaer skolerne selv har fundet anledning til at tydeliggøre sig på gennem egne formuleringer. Med fokus på DSA som en dimension i faget har vi set på, hvilke midler og metoder skolerne benytter for at nå dette mål; ledernes opfattelse af, om deres lærere rent faktisk bruger de anviste midler; og lærernes holdning til selve Udviklingsprogrammet, idet en positiv tilgang må anses for en vigtig forudsætning for, at der relativt hurtigt kan ses resultater af de nye metoder, som følger af projektet.

Antallet af skoler, hvor kommunen har opstillet særlige mål på tosprogsområdet er uændret for 9 ud af de 14 deltagende skoler. Skolerne har gjort fremskridt med hensyn til at formulere deres egne målsætninger for undervisningen på tosprogsområdet. For eksempel er det nu næsten alle skoler, som har formuleret sig omkring kompetenceudvikling af DSA-lærere og DSA som dimension i alle fag, mod kun hhv. 5 og 9 skoler i starten af UP.

Centralt i ledelsens kommunikation til lærerne om nye indsatser står fortsat en traditionel mødeaktivitet, hvor en dialog om det nærmere indhold kan foregå direkte mellem de involverede parter. DSA som emne på møder i pædagogisk råd eller pædagogiske dage om DSA benyttes på næsten alle skoler. Lederne synes at have haft godt fat i stemningen på lærerværelset og registrerede korrekt en stor tiltro hos personalet, til at Udviklingsprogrammet ville sætte en faglig udvikling i gang – men samtidig en vis frygt for, at det kunne føre til øget kontrol af den enkeltes arbejde. Lærernes selvtillid eller tro på egne faglige forudsætninger for at varetage tre centrale opgaver på tosprogsområdet har udviklet sig sådan, at stadig flere mener, at de er gode nok (ikke fremragende, men tilstrækkeligt gode). En restgruppe på 5-10 pct. føler sig dog ikke godt nok rustet.

ELEVERNES FAGLIGE FÆRDIGHEDER
Rapporten indeholder også en allerførste effektovervågning af udviklingen af de tosprogede elevers faglige færdigheder fra før påbegyndelsen af UP til 2 år inde i implementeringsfasen. De faglige færdigheder måles ved elevernes scorer i de nationale test og karakterne ved folkeskolens 9. klasses-prøverne i dansk/læsning og matematik. Indledende beskrivende analyser viser, at der på de 14 deltagende skoler generelt har været fremgang i de tosprogede (og de dansksprogede) elevers scorer og karakterer. Både op til implementeringens start i sommer 2012 og i de 2 første implementeringsår. Der er også fremgang i bunden af resultatfordelingen, særligt for dansk. Hvor det i 2010 var hver anden tosproget elev på de 14 skoler, som havde særligt svage færdigheder i dansk, så er det i 2014 kun 1 ud af 3. Det er særligt med hensyn til danskresultaterne, at der sker et løft i perioden fra 2010 til 2014, mens fremgangen i matematik er noget svagere.

Den efterfølgende effektanalyse viser dog, at denne forbedring i færdighederne ikke kan henføres til indsatserne i Udviklingsprogrammet. Både fordi der allerede havde været en positiv tendens på Udviklingsprogrammets skoler op til starten af indsatsen, og fordi der også i andre, sammenlignelige skoler er sket en tilsvarende positiv udvikling. Resultaterne af effektevalueringen kan dog kun være en allerførste overvågning af udviklingen, da der her er tale om kortsigtsresultater i slutningen af år 2 af implementeringsfasen. De er derfor ikke udtryk for, hvorvidt Udviklingsprogrammet – på længere sigt – kan have en effekt.

Faglig trivsel og motivation for uddannelse blandt tosprogede elever på Udviklingsprogrammets skoler er stort set uændret i perioden fra 2012 til 2014. Fremgangen i de faglige resultater i dansk og matematik i perioden er således foregået, uden at det går ud over hverken elevernes faglige trivsel eller motivation for uddannelse.

PERSPEKTIVER
Undersøgelsen viser, at selvom implementeringen af Udviklingsprogrammet på mange områder er på rette spor, så tager det tid at implementere det. Det er en lang vej, fra at kompetenceudvikling hos lærerne slår igennem i en ændret undervisning, for til sidst forhåbentligt at føre til et mærkbart løft i elevernes faglige resultater. Resultaterne i sidste instans – en højnelse af de tosprogede elevers faglighed, der ligger ud over en tilsvarende udvikling i landet som helhed – kan først forventes at indfinde sig på sigt. Det er derfor vigtigt også i årene fremover at fastholde implementeringsprocessen og målet med et vedvarende fokus på dansk som andetsprog i al undervisning.

DATAGRUNDLAG
I undersøgelsen har vi for det første gennemført en række spørgeskemaundersøgelser på de 14 skoler, der deltager i Udviklingsprogrammet. Vi har gennemført tre survey-runder blandt skolernes personale (skoleledere, lærere, pædagoger) samt to survey-runder blandt elever på 7. og 9. klassetrin. For det andet har vi gjort brug af registrerede oplysninger om både de deltagende skoler og deres elever samt om en række sammenligningsskoler og elever.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Dines Andersen
Beatrice Schindler Rangvid, SFI
Udgivelsesdato 28.08.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119- 320-6
Sidetal 116
Publikationsnr. 15:28
Kontaktperson

Beatrice Schindler Rangvid

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 84 E-MAIL bsr@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Børn og unge, Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk