SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Slægtsanbringelser i Danmark
Hent udgivelsen (1.489 KB)
Del
Rapport

Slægtsanbringelser i Danmark

En pilotundersøgelse

Del
Formålet med denne rapport er at øge vores viden om antallet af børn i Danmark, der er anbragt hos slægtninge eller nære venner af familien, samt at indfange en række karakteristika ved slægtsplejeforhold, herunder hvilken slægtsrelation der er tale om, og de slægtsplejeanbragte børns alder, køn, problemtyngde mv.
Sagsbehandlere i knap 100 danske kommuner vurderer, at de slægtsanbragte børn generelt klarer sig bedre udviklingsmæssigt end andre anbragte børn med tilsvarende problemer. De vurderer også, at de slægtsanbragte børn oftere bevarer kontakten til deres forældre. Men slægtsanbragte børn er som udgangspunkt også mindre tungt belastede end andre anbragte børn.
Slægtsanbringelse er desuden mindre udbredt i Danmark, end i de lande vi normalt sammenligner os med, og der er en betydelige forskel på andelen af slægtsanbringelser kommunerne imellem.

Resume: Slægsanbringelser i Danmark: En pilotundersøgelse

Af Andreas Lindemann og Anne-Dorthe Hestbæk

Slægtsanbringelser i Danmark er generelt et stærkt underbelyst emne, også forskningsmæssigt.
Interessen for emnet er dog stigende. Det skyldes blandt andet, at lande, vi normalt sammenligner os med, har en mere omfattende brug af slægtsanbringelser end os, samt, at international forskning peger på, at slægtsanbringelser kan opvise bedre resultater inden for særligt opretholdelse af kontakt til biologiske forældre. Slægtsanbringelser har desuden en mindre sammenbrudsfrekvens end
andre anbringelsesformer. Denne pilotundersøgelse blandt 94 udvalgte kommuner belyser derfor forekomsten af slægtsplaceringer i Danmark samt hvilke kendetegn, der er ved de børn, som er anbragt hos medlemmer af slægten. Undersøgelsen er foretaget ved at sende spørgeskemaer til hver kommune, hvor vi har bedt de sagsbehandlere, som har med slægtsanbringelsessagerne at gøre, om at udfylde spørgeskemaerne. Besvarelserne bygger således på sagsbehandlernes vurderinger af de
slægtsanbragte børn.

Anvendelsen af slægtsanbringelser i Danmark er beskeden. Undersøgelsen peger på, at ca. 5 pct. af alle anbringelser i Danmark er slægtsanbringelser. Dette skøn dækker imidlertid over betydelige variationer kommunerne imellem. Også selv om vi inddeler kommunerne i tre grupper efter størrelse, er der betydelige forskelle i andelen af slægtsanbragte børn inden for hver af grupperne. Dog tyder det på, at
tendensen til at slægtsanbringe er større i de mindre kommuner.

De slægtsanbragte børn vurderes til at klare sig bedre udviklingsmæssigt end børn i andre anbringelsesformer, når svaret beror på sagsbehandlernes vurdering af dette. Vi har ikke kunnet konstatere, at hverken køn, alder, etnicitet eller de enkelte begrundelser for slægtsanbringelsen har en signifikant sammenhæng med vurderingen af, hvor godt de slægtsanbragte børn klarer sig.

Derudover peger undersøgelsen på, at problemerne blandt de slægtsanbragte børn er mindre ?tunge? end hos børn i andre anbringelsesformer. Der er blandt de slægtsanbragte langt færre børn med psykiske problemer og med adfærdsproblemer. Stort set alle problembegrundelser (målt som årsager til barnets anbringelse) bunder derimod i forældrerelaterede problemer. De slægtsanbragte drenge har generelt
lidt sværere problemer og er mere udadreagerende end pigerne. Vi kan ikke ud fra denne undersøgelse konkludere, hvorvidt vurderingen af at slægtsanbragte børn klarer sig bedre udviklingsmæssigt, er et resultat af selve slægtsanbringelsen eller et resultat af, at det som udgangspunkt er mindre belastede børn, der bliver slægtsanbragt.

Undersøgelsen viser desuden, at slægtsanbringelser sjældnere bryder sammen end andre typer anbringelsesformer. Det er samtidig væsentligt at bemærke, at en meget stor del af besvarelserne på dette spørgsmål var ?ved ikke?. Det indikerer, at det i kommunerne enten ikke bliver opgjort, i hvilket omfang der sker sammenbrud i slægtsanbringelser, eller at sagsbehandlerne ikke reflekterer over dette.
Vi kan konstatere, at 6 ud af 10 slægtsanbragte børn har besøgskontakt med den ene eller begge biologiske forældre mindst en gang hver 14. dag. For drengene gælder det desuden, at jo ældre de bliver, jo mindre besøgskontakt har de. 4 ud af 10 af alle de slægtsanbragte børn vurderes til oftere at bevare kontakten til deres biologiske forældre end børn i andre anbringelsesformer.

Når vi ser på de slægtsanbragte børns karakteristika, er der ikke forskel på andelen af henholdsvis drenge og piger i slægtspleje. Hvad angår de slægtsanbragte børns alder, har vi ikke kunnet spore nogen entydige forskelle i forhold til andre anbragte børn. Dog er der flere 7-14-årige i slægtsanbringelse end i andre former for anbringelse, mens andelen af 15-årige og derover er mindre i slægtsanbringelser end
blandt andre anbringelsesformer. Halvdelen af de slægtsanbragt børn har været anbragt i tre år eller derover og den anden halvdel i under tre år. Hvad angår etnicitet, udgør andelen af slægtsanbragte børn, hvor enten den ene eller begge forældre har anden etnisk herkomst end dansk, 10,6 pct. af alle slægtsanbragt børn. Dette afspejler den generelle befolkningssammensætning. Langt de fleste slægtsanbragte børn, uanset etnicitet, er anbragt hos familie på deres mors side, og 63
pct. er anbragt uden søskende, selv om de har søskende.

Undersøgelsen peger således på, at slægtsanbringelser kun bruges i stærkt begrænset omfang i kommunerne i dag. Når det bruges, er det i stor udstrækning til børn og unge, der har knapt så tunge problemer, som børn i andre anbringelsesformer. Det kan i sig selv være en del forklaringen på, at en stor del af de slægtsanbragte børn vurderes til udviklingsmæssigt at klare sig bedre eller meget bedre end børn i andre anbringelsesformer.
 

Forfattere Anderas Lindemann
Anne-Dorthe Hestbæk, SFI
Udgivelsesdato 01.12.2004
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 87-7487-769-0
Sidetal 67
Publikationsnr. 04:21
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Udsatte børn og unge, Anbringelser

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk